Justitsministeriet
Lovafdelingen
Kontor:
Procesretskontoret
Sagsnr.:
2005-711-0004
Dok.:
PFN40056
Besvarelse af spørgsmål nr. 1 af 28. februar 2005 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende
forslag til lov om ændring af konkursloven og konkursskatteloven (Revision af reglerne om
gældssanering) (L 10).
Spørgsmål nr. 1:
”Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 28. februar 2005 fra Jørgen Juel
Hansen, jf. L 10 – bilag 4.”
Svar:
I henvendelsen til Folketingets Retsudvalg er Jørgen Juel Hansen generelt positiv over for lov-
forslaget om revision af konkurslovens regler om gældssanering, men rejser samtidig forskellige
spørgsmål i relation til lovforslaget, jf. nedenfor.
Ad henvendelsens punkt 2 (”Et anstændigt, acceptabelt leveniveau”)
Jørgen Juel Hansen anfører, at det beløb, som en skyldner skal have til rådighed under en
gældssanering, bør være højere end det beløb, som lovforslaget lægger op til.
I overensstemmelse med Konkursrådets forslag indebærer lovforslaget, at der i en
bekendtgørelse udstedt af justitsministeren fastsættes nærmere regler om udarbejdelsen af
skyldnerens budget, dvs. opgørelsen af det beløb, som skyldneren typisk vil skulle betale til sine
kreditorer som led i gældssaneringen og dermed af det beløb, som skyldneren har at leve for i
afdragsperioden, jf. lovforslagets almindelige bemærkninger pkt. 4.3.2 samt forslaget til
konkurslovens § 216, stk. 6 (lovforslagets § 1, nr. 11), og bemærkningerne hertil.
Budgettet opdeles i indtægter, hvor enhver form for husstandens faste og kendte indtægter som
udgangspunkt skal medtages i budgettet, og udgifter, hvor en række faste og kendte udgifter, der
er nødvendige til at opretholde husstandens beskedne livsførelse, medtages. Herudover skal hus-
standen have et uspecificeret beløb til nødvendige leveomkostninger, som f.eks. mad, tøj og fri-
tidsaktiviteter (det såkaldte rådighe dsbeløb).
- 2 -
I lovforslaget lægges der som foreslået af Konkursrådet op til, at størrelsen af rådighedsbeløbet
bør fastsættes på grundlag af en opgørelse over de faktiske udgifter til de enkelte poster, som
skal dækkes af rådighedsbeløbet, og at dette bør s ke på grundlag af Forbrugerinform ationens
husholdningsbudgetter, som angiver at være udtryk for, hvad der er et ”rimeligt forbrug”.
Udgiftsposterne i dette budget er beregnet som varernes pris divideret med levetid, og budgettet
rummer ikke udgifter til reparationer eller til opsparing for at kunne udskifte en vare, ligesom det
er forudsat, at husstanden er etableret.
Ved angivelsen i lovforslaget af det forudsatte rådighedsbeløb er udgifterne til ferie og husdyr i
overensstemmelse med Konkursrådets anbef alinger fratrukket Forbrugerinformationens
husholdningsbudget, og rådighedsbeløbene forudsættes
i øvrigt fastsat på grundlag af en
gennemsnitsberegning af disse
budgetter,
således at der ikke er anvendt forskellige satser for
voksnes rådighedsbeløb afhængi g af køn og alder. Dette skyldes, at der kun er begrænsede
forskelle i de forskellige persongruppers husholdningsbudgetter, idet det bemærkes, at det er
forudsat, at Forbrugerinformationens noget lavere budgettal for pensionister ikke medtages ved
fastlæggelsen
af
rådighedsbeløbet,
eftersom
denne
gruppe
sjældent
optræder
i
gældssaneringssager. Anvendelsen af faste satser for rådighedsbeløbet vil endvidere lette
skifterettens og medhjælpers administration af reglerne om udarbejdelsen af budgettet
.
Det bemærkes i øvrigt, at Forbrugerinformationens husholdningsbudget synes fastsat med en vis
rummelighed, herunder f.eks. med 1.518 kr. (2005-tal) hver måned til en 30 -årig mands udgifter
til posterne ”leg og fritid” og ”faste fritidsaktiviteter”, og at de satser for rådighedsbeløbet, der
lægges op til med lovforslaget, ikke ses at være lavere end de vejledende satser for
rådighedsbeløb, der i dag anvendes i Sø - og Handelsretten, som er landets største skifteret.
I modsætning hertil er der i budgetterne, som er vedlagt henvendelsen fra Jørgen Juel Hansen,
ikke fratrukket udgifter til ferie og husdyr fra Forbrugerinformationens husholdningsbudget, li-
gesom der er medtaget et beløb til skyldnerens (gen)anskaffelse af forskellige forbrugsgoder, og
der er ikke foretaget en gennemsnitsberegning af budgettet for de forskellige persongrupper.
Som nævnt ovenfor er Justitsministeriet enig med Konkursrådet i, at de nævnte udgiftsp oster
ikke bør indgå i fastsættelsen af rådighedsbeløbet i en gældssaneringssag og dermed ved fa st-
læggelsen af det beløb, som skyldneren i en typisk 5-årig periode vil skulle betale til sine kr edi-
torer. Gældssaneringsreglerne bygger således på en afvejning af hensynet til de håbløst fo rgæl-
dede skyldnere og hensynet til kreditorerne, og en udvidelse af de udgiftsposter, som skal indgå i
de fremtidige satser for rådighedsbeløbet, vil le indebære, at skyldneren fik en større del af sin
indtægt til forbrug og derfor skulle betale mindre til sine kreditorer. Justitsministeriet er som
nævnt også enig i, at satserne for rådighedsbeløbet bør fastsættes på grundlag af en gennemsnits-
beregning af de forskellige husholdningsbudgetter.
- 3 -
Der henvises i øvrigt til den kommenterede høringsoversigt vedrørende lovforslaget afsnit I, pkt.
4.
Ad henvendelsens punkt 3 (”Offentlig budget- og gældsrådgivning”)
Med hensyn til det, der er anført af Jørgen Juel Hansen om offentlig gældsrådgivning, henvises
til besvarelsen af spørgsmål nr. 2 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende lovforslaget.
Ad henvendelsens punkt 4 (”Pantefordringer”)
Jørgen Juel Hansen anfører, at der som foreslået af Konkursrådet i betænkning nr. 1449/2004 om
gældssanering bør indsættes en bestemmelse i konkursloven om behandlingen af
panterettigheder i skyldnerens faste ejendom.
Konkursrådet foreslår , at der indsættes en bestemmelse i konkursloven om behandlingen af
panterettigheder i skyldnerens faste ejendom, så det under en gældssaneringssag bliver muligt at
tage stilling til, hvilke pantefordringer der reelt dækkes af pantets værdi, uden at pantet
realiseres. Efter Konkursrådets forslag behandles den del af panthavernes personlige fordringer
mod skyldneren, der ligger uden for ejendommens handelsværdi med tillæg af 10 procent, som
usikrede fordringer, der skal indgå i skyldnerens forslag til gældens sa nering, og som skyldneren
derfor skal betale dividende af i afdragsperioden. Panterettigheder, der ligger uden for
handelsværdien med tillæg af 10 procent, ophører ved kendelsen om gældssanering, dvs. at
panthaveren efter afsigelsen af kendelsen om gældssanering ikke vil være bedre stillet end andre
usikrede fordringshavere.
Som anført af Konkursrådet og i nogle høringssvar vedrørende betænkningen, er der visse
principielle betænkeligheder ved at lade en gældssanering omfatte pantefordringer. Reglen i
konkurslovens § 199, stk. 2,
om behandlingen af pantefordringer i sager om gældssanering er
således et udslag af almindelige principper, hvorefter panterettigheder mv. i relation til både
individualforfølgning og insolvensbehandling har fortrin frem for personlige fordringer mod
skyldneren. I forbindelse med høringen er det endvidere anført, at den foreslåede regel er stærkt
skyldnerbegunstigende, og at den ikke harmonerer med Konkursrådets overordnede mål om at
finde en balance mellem skyldnerens og kreditorernes modsatrettede interesser. Der er i den
forbindelse bl.a. peget på, at skyldneren, hvis ejendommen efter kendelsen om gældssanering
stiger i værdi og sælges, efter Konkursrådets forslag kan beholde det beløb, der overstiger
ejendomsværdien på kendelses tidspunktet med tillæg af 10 procent.
Det fremgår af betænkningen, at Konkursrådet ikke har foretaget en egentlig undersøgelse af,
- 4 -
hvor ofte overbehæftede ejendomme i praksis har hindret en skyldner i at opnå gældssanering
eller i at opfylde vilkårene her for. Det er dog rådets vurdering, at problemet i hvert fald for tiden
ikke er hyppigt forekommende.
Som anført i lovforslagets almindelige bemærkninger pkt. 4.13.1, er der på denne baggrund og i
lyset af de ovennævnte høringssvar efter Justitsministeriets opfattelse ikke tilstrækkeligt
grundlag for på nuværende tidspunkt at indføre en særlig regel som foreslået af Konkursrådet om
behandling af panterettigheder i skyldnerens faste ejendom. Justitsministeriet har herved navnlig
lagt vægt på, at en sådan reg el vil kunne rejse principielle spørgsmål i forhold til
panterettigheders stilling i en insolvensbehandling og i forhold til den balance mellem hensynet
til skyldneren og hensynet til kreditorerne, som er grundlæggende for gældssaneringsinstituttet.
Hertil kommer, at der som anført af Konkursrådet ikke foreligger oplysninger om, at det er et
væsentligt problem i praksis, at overbehæftede ejendomme hindrer en skyldner i at få
gældssanering.
Der henvises endvidere til den kommenterede høringsoversigt vedrørende lovforslaget
afsnit I,
pkt. 14.1.
Ad henvendelsens punkt 3 (”Nyt skema”)
Jørgen Juel Hansen anfører, at det ansøgningsskema, der anvendes i sager om gældssanering, jf.
bekendtgørelse nr. 125 af 16. februar 2000, bør ændres, når lovforslaget træder i kraft.
Justitsministeriet vil efter en vedtagelse af lovforslaget i samarbejde med Domstolsstyrelsen ud-
arbejde et revideret skema til brug for ansøgninger om gældssanering.
Ad henvendelsens punkt 6 (Skat, renter)
Jørgen Juel Hansen anfører, at det vil indebære en stor administrativ lettelse, hvis man afskaffede
rentefradragsretten i gældssaneringssager.
Som det fremgår af pkt. 4.13.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger, vil en afskaffelse af
rentefradragsretten i gældssaneringssager være i strid med regeringens skattestop, og lovforslaget
indeholder derfor ikke regler herom. Der henvises endvidere til den kommenterede
høringsoversigt afsnit I, pkt. 14.3.
- 5 -
Med hensyn til opgørelsen af skyldnerens skattegæld, henvises endvidere til besvarelsen af
spørgsmål nr. 2 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende lovforslaget.
Ad henvendelsens punkt 7 (”Iværksættere”)
Jørgen Juel Hansen henviser med hensyn til forslaget om særlige regler om gældsanering for
erhvervsdrivende i forbindelse med konkurs bl.a. til artiklen ”Tvangsakkord i konkurs, betalings-
standsning afløst af gældssanering eller?” i Ugeskrift for Retsvæsen 2002 B, side 75 ff., hvor
advokat Jens Paulsen opfordrer til at anvende reglerne om gældssanering som alternativ til de
gængse konkursretlige instrumenter (konkurs, betalingsstandsning og tvangsakkord). Der kan
herom generelt henvises til den kommenterede høringsoversigt vedrørende lovforslaget afsnit 1,
pkt. 11, hvor tilsvarende overvejelser fra Advokatrådet er behandlet.
Som anført i den kommenterede høringsoversigt, sigter de foreslåede regler om gældssanering
for erhvervsdrivende i forbindelse med konkurs, jf. lovforslagets § 1, nr. 19-26, ikke mod en
rekonstruktion, dvs. videreførelse af skyldnerens virksomhed, idet dette i givet fald som
udgangspunkt bør ske efter reglerne om betalingsstandsning og/eller tvangsakkord. Fo
rmålet
med de nye regler er at sikre, at den skyldner, hvis virksomhed er afviklet, får mulighed for
hurtigere end i dag at få gældssanering og dermed blive frigjort for den del af gælden, der ikke er
blevet dækket under konkursbehandlingen. Justitsministeriet finder ligesom Konkursrå det, at
reglerne om gældssanering i forbindelse med konkurs bør sigte på erhverv sdrivende skyldnere,
som har været udsat for et økonomisk sammenbrud, og som derfor ikke har nogen igangværende
virksomhed, hvori gælden søges saneret.
Som anført i lovforslagets almindelige bemærkninger pkt. 4.10.3, vil Konkursrådet efter
afgivelsen af betænkningen om gældssanering påbegynde arbejdet med en revision af reglerne
om rekonstruktion, herunder konkurslovens regler om betalingsstandsning og tvangsakkord.
Advokatrådets og Jørgen Juel Hansens forslag til udformning af reglerne om rekonstruktion,
herunder om anmeldt betalingsstandsning med henblik på en efterf ølgende gældssanering, vil
kunne indgå i Konkursrådets kommende overvejelser om rekonstruktion mv.
Ad henvendelsens punkt 8 (”Visioner”)
Jørgen Juel Hansen foreslår endelig, at der oprettes en hjemmeside, der kan vejlede skyldn ere,
der vil ansøge om gældssanering.
Justitsministeriet kan hertil oplyse, at Danmarks Domstoles hjemmeside på Internettet
(www.domstol.dk) allerede i dag under punktet ”sådan gør du” bl.a. indeholder en redegørelse
om gældssanering i hovedtræk samt en vejledning om betingelserne for at opnå gældssanering og
- 6 -
om fremgangsmåden ved indgivelse af ansøgning om gældssanering. På hjemm esiden findes
ligeledes en oversigt over spørgsmål, der kan blive stillet i skifteretten i forbindelse med b ehand-
lingen af en sag om gældssanering, og skemaet til brug for ansøgning om gældssanering.