Til lovforslag nr. L 106 Folketinget 2004-05 (2. samling) Betænkning afgivet af Uddannelsesudvalget den   8. juni 2005 Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om institutioner for uddannelsen til studentereksamen, lov om institutioner for uddannelsen til højere forberedelseseksamen, lov om grundlæggende   social- og sundhedsuddannelser, lov om almen voksenuddannelse og om voksenuddannelsescentre og forskellige andre love (Udmøntning af kommunalreformen, for så vidt angår det almene gymnasium, hf, social   - og sundhedsuddannelser og andre ungdomsuddannelser samt voksenuddannelsescentre (VUC)) [af undervisningsministeren (Bertel Haarder)] 1. Ændringsforslag Der er stillet 47 ændringsforslag til lovforslaget.   Undervisningsministeren har stillet ændringsfo  r- slag  nr.  1-4,  6-17,  19-22,  24-28,  30-39  og  41-47.  Socialistisk  Folkepartis  og  Enhedslistens  med- lemmer af udvalget har stillet ændringsforslag nr. 5, 18, 23, 29 og 40. 2. Udvalgsarbejdet Lovforslaget blev fremsat den 24. februar 2005 og var til 1. behandling den 29. marts 2005. Lov- forslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Uddannelsesudvalget. Møder Udvalget har behandlet lovforslaget i 6 møder. Høring Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i høring, og den daværende unde r- visningsminister sendte den 1. december 2004 dette udkast til udvalget, jf. (folketingsåret 2004 -05, 1. samling) alm. del – bilag 90. Den 24. februar 2005 sendte undervisningsministeren de in   dkomne høringssvar samt et notat herom til u dvalget. Skriftlige henvendelser Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget skriftlige henvendelser fra: Amtsrådsforeningen, Danske Gymnasieelevers Sammenslutning, Forstanderforeningen for VUC, Klassikerforeningen, Københavns Amt, Landsforbundet af Voksen- og Ungdomsundervisere, Nærum Amtsgymnasium,

2 Støvring Gymna sium og Århus Amts Udvalg for Børn, Kultur og Uddannelse. Undervisningsministeren har over for udvalget kommenteret de skriftlige henvendelser til udval- get. Deputationer Endvidere har Forstanderforeningen for VUC og Landsforbundet af Voksen- og Ungdomsunder- visere mundtligt over for udvalget redegjort for deres holdning til lovforslaget. Samråd Udvalget  har  stillet  6  spørgsmål  til  undervisningsministeren  til  mundtlig  besvarelse.  Ministeren har besvaret spørgsmålene i et samråd med udvalget den 10. maj 2005.    Ministeren har efterfølgende sendt udvalget det talepapir, der lå til grund for ministerens besvarelse af spørgsmålene. Spørgsmål Udvalget har stillet 100 spørgsmål til undervisningsministeren til skriftlig besvarelse,  som denne har besvaret. 3. Tilkendegivelser fra undervisningsministeren Undervisningsministeren  har  over  for  udvalget  tilkendegivet,  at  der  er  indgået  en  aftale  om  lo v- forslaget mellem regeringen, Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre. Aftalen er optrykt som bilag 2 til betænkningen. Endvidere har ministeren tilkendegivet følgende over for udvalget: Til det fælles betænkningsbidrag fra V, K, DF, S og RV kan jeg supplerende oplyse, at, for så vidt angår befordringstilskud til uddannelsessøgende i ungdomsuddannelser  , bemærke  s, at der er nedsat en arbejdsgruppe i Undervisningsministeriet, som har fået til opgave at overveje, hvordan opgave r- ne i forbindelse med administrationen af ordningen mest hensigtsmæssigt kan l  ø forbindelse  blive  overvejet,  om  der  kan  tilrettelægges  en  hensigtsmæssig  administration  på  ba g- grund af de eksisterende juridiske  grundlag, eller om der bør ske en  gennemgribende  reform med henblik på en enstrenget ordning  – herunder ev   entuelt i sammenhæng med den eksisterende or  dning på videregåen  de uddannelser. 4. Indstillinger og politiske bemærkninger Et flertal i udvalget (udvalget med undtagelse af SF og EL) indstiller lovforslaget til vedtagelse med  de  af  undervisningsministeren  stillede  ændringsforslag.  Flertallet  stemmer  imod  de  af  SF  og EL stillede ændringsforslag. Et mindretal i udvalget (SF og EL) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling. Min- dretallet stemmer for de under nr. 1-23, 25-29 og 31-47 stillede ændringsforslag.   Såfremt det under nr. 23 af SF og EL stillede ændr  ingsforslag ikke vedtages, stemmer mindretallet for det under nr. 24 stillede ændringsforslag. Såfremt det under nr. 29 af SF og EL stillede ændringsforslag ikke vedt a- ges, stemmer mindretallet for det under nr. 30 stillede ændring  sforslag. Mindretallet henviser til det generelle og egne betænkningsbidrag til L 65 vedr  ørende  den samle- de kommunalreform og skal om dette lovforslag bemærke, at   en række uddannelser, bl.a. det alm  e- ne gymnasium, hf og VUC nu gøres selvejende, hvilket giver en lang række problemer    for uddan- nelserne.

3 Der er stillet en række ændringsforslag, som vil bløde op på nogle af skaderne ved lovforslaget, men  selv  ved  vedtagelse  af  disse  imødekommes  de  mange  problemer,  lovforslaget  giver  for  de fremtidige uddannelser for unge og voksne, ikke. For mindretallet er det centralt, at alle unge får en ungdomsuddannelse , samt at alle voksne, der har  behov  herfor,  får  en  reel  mulighed  for  at  få  efteruddannelse  i  et  voksenpædagogisk  undervi s- ningsmiljø. Det betyder bl.a.,  at uddannelsernes kvalitet skal styrkes, at der skal ske  en reel koordinering af gymnasieskolerne, af kapacitet og elevfordeling, og at den geografiske spredning fastholdes. Når  mindretallet  afviser  statsligt  selveje,  men  i  stedet  ønsker  regionerne  udbygget  med  øget  a   n- svar for voksen- og ungdomsuddannelser, skyldes det, -   at uddannelsesinstitutionerne bør samarbejde om at løfte uddannelsesopgaven i stedet for at konkur rere med hinanden, -   manglende afklaring af, hvor det politiske ansvar skal ligge, herunder hvem der skal træffe b  e- slutningerne på selve skolen, -   manglende sikkerhed for opretholdelse af de små gymnasier i de tyndtbefolk ede egne, -   manglende bud på, hvordan der sikres ordentlig taxameter af hensyn til udda nnelser og -   afdemokratiseringen af uddannelsesinstitutionerne. Efter vores opfattelse skaber lærer  - og elev- demokrati og lærer  - og elevindflydelse den bedste ramme for pædagogisk udvikling, dynamik i undervisningsindholdet og ikke mindst de mest optimale rammer for undervisningsmiljøet som sådan. Således er   mindretallet imod udviklingen i retning af øget embedsmandsstyre. Såvel l rere som elever bør have stemmeret i uddannelsesinstitutionens ledelse , ligesom der bør være fuld åbe nhed om økonomiske dispositioner. Det er mindretallets opfattelse, at lovforslagets præmisser om udgif  tsneutralitet ikke holder. Med selvejet skal hver enkelt skole opbygge en administration, der indtil nu er varetaget i amterne. Det må forventes at blive dyrere end i dag. Reformens foru dsætning om udgifts  neutralitet betyder reelt, at midler til undervisning bliver beskåret og omlagt til administration. Det samlede uddannelsesområdes vilkår bestemmes af finansiering og sty  ringsform, af uddannel- sesbestemmelserne  og  indholdet  i  det  centrale  tilsyn.  Når  finansiering  og  styringssystem  og  b e- stemmelser for det centrale pædago  giske tilsyn ikke kendes, kan de reelle konsekvenser af lovforsl- laget være vanskelige at vurdere. Regeringen ø   nsker, at der i denne samling skal vedtages en skal for  de  fremtidige  gymnasier,  uden  at  de  partier,  der  stemmer  for,  har  nogen  anelse  om,  i  hvilken retning det går, fordi styringsredskabet ikke blive r besluttet i samme ombæring. Lovforslaget  lægger  op  til  nedlæggelse  og/eller  fusion  af  en  lang  række  skoler  og  underminerer grundlaget for  at oprette sjældnere valgfag og sjældnere s tudieretninger,  som ligger i  gymnasiere- formen.   De koordinerende instanser (regioner og/eller forpligtende samarbejder og fordelingsudvalg) er i lovforslaget  ikke  tilstrækkeligt  forpligtende.  For  at  genoprette  dette  har  mindretallet  stillet  æ n- dringsforslag herom. Vores opfattelse er, at en af hjørnestenene i velfærdssamfundet er fri og lige adgang til uddanne   l- sessystemet. Mindretallet mener, at der med den manglende sikkerhed for finansiering af uddannel- serne på grund af risiko for besparelser via for lav t taxameter er  fare for, at de fremtidige bestyrel- sers mulighed for brugerbetaling kan udvikles til at blive en reel indtægtskilde. Mindretallet for  eslår derfor denne brugerbetaling fjernet via ændringsforslag. Ligeledes  mener  mindretallet,  at  der  bør  ind føres  en  ma ksimumstandard  for,  hvor  mange  elever der må være pr. lærer på uddannelsesinstitutionerne. Således vil der etableres et minimum for l æ-

4 rer/elevkontakt, uden at dette kompromitterer idéen om mangfoldige undervisningsformer i forlæ n- gelse af gymnasiereformen.    I  lovforslaget  foreslås  det,  at  undervisningsministeren  får  bemyndigelse  til  at  afskære  klagead - gang.  Det  fremgår  af  bemærkningerne,  at  denne  bemyndigelse  tænkes  anvendt  til  at  fast sætte  b  e- stemmelser om, at sager vedrørende personale ved sko lerne – bortset fra sager vedrørende rektorer –   ikke  kan  indbringes.  Det  er  ikke  acceptabelt.  I  dag  kan  Undervisningsministeriet  inddrages  ved pædagogiske klagesager. Det fremgår videre, at bemyndigelsen tænkes anvendt til at fastsætte b e- stemmelser om, at fordelingsudvalgenes afgørelser ikke kan påklages til anden administrativ my  n- dighed. Der mangler en tydeliggørelse af, hvad man konkret mener med bestemmelser om, at uddanne l- sesstederne ligger i en passende geografisk afstand fra de uddannelsessøgendes b opæl. Da det tyd  e- ligvis ikke er indgået i regeringens overvejelser, at de nye trafikselskaber har en helt anden rolle end de nuværende amter, herunder en forpligtelse til at sikre adgang for unge til uddannelsesstederne, så mindretallet gerne, at der var større klarhed over de trafikale konsekvenser for de mindre uddanne l- sessteder. Tjóðveldisflokkurin,  Inuit  Ataqatigiit,  Siumut  og  Fólkaflokkurin      var  på  tidspunktet  for  betæn   k- ningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i u  dvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen. En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen. 5. Ændringsforslag med bemærkninger Æ n d r i n g s f o r s l a g Af    undervisningsministeren, tiltrådt af  udvalget: Til § 1 1) I det under nr. 1 foreslåede  § 6 a, stk. 1, indsættes   som 2. pkt.: »Undervisningsministeren kan efter indstilling fra et eller flere regionsråd og efter høring af den enkelte statsligt selvejende institution midlertidigt fastlægge et loft for en e  ller flere statsligt selv- ejende institutioners kapacitet med henblik på at sikre en hensigtsmæssig udnyttelse af den eksist   e- rende samlede kapacitet.« [Midlertidigt kapacitetsloft] 2) I den under nr. 1 foreslåede  § 6 b indsættes som   stk. 7: »Stk. 7. Undervisningsministeren kan efter indstilling fra bestyrelser for statsligt selvejende insti- tutioner på Bornholm fravige loven med henblik på at skabe særlig mulighed for samarbejde og sammenlægning af institutioner for videregående uddannelser og for ungdoms   - o g voksenuddanne   l- ser på Bor nholm.« [Særlig mulighed for samarbejde og sammenlægning af institutioner på Bornholm] 3) I nr. 1 indsættes   som § 6 d : § »§ 6 d. En statsligt selvejende institution, jf. § 6, stk. 1, kan efter aftale med en eller flere stats- ligt selvejende institutioner, institutioner for erhvervsrettet uddannelse, Centre for Videregående

5 Uddannelse eller andre selvejende institutioner for videregående uddannelser varetage nærmere bestemte administrative opgaver for en eller flere af de nævnte and  re uddannelsesinstitutioner. Un- dervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler he rom.« [Aftaler om administrativt samarbejde] 4) Indledningen til nr. 2 affattes således: »Før § 7 indsættes:   «. [Redaktionel rettelse] Af    et mindretal (SF og EL): 5) I den under nr. 8 foreslåede  § 7 a indsættes som stk. 5: »Stk. 5. Regionsrådet fastsætter den statsligt selvejende institutions maksimale antal klasser samt det mindste antal elever, institutionen er forpligtet til at optage. Regionsrådet kan pålægge en inst i- tution at udbyde bestemte valgfag.« [Udvidelse af regionsrådets kompetence] Af    undervisningsministeren, tiltrådt af  udvalget: 6) I det under nr. 8 foreslåede  § 7 d, stk. 6, ændres »optagelse  « til: »fordeling«. [Præcisering] 7) I den under nr. 10 foreslåed e affattelse af § 10 affattes stk. 3 således : »Stk. 3. Elevrådet udpeger to repræsentanter til institutionens bestyrelse. Repræsentanterne har i k- ke stemmeret i bestyrelsen.« [Antal elevrådsrepræsentanter] 8) Det under nr. 13 foreslåede  § 10 b, stk. 1, affattes således: »De i § 6, stk. 1, nævnte institutioner er statsligt selvejende institutioner inden for den offentlige forvaltning.« [Præcisering af institutionernes status] 9) I den under nr. 19 foreslåede  affattelse af § 16, stk. 1, indsættes som   5. pkt.: »Den i bestemmelserne omtalte revisor er de statsligt selvejende institutioners interne revisor, jf. stk. 4.« [Konsekvens af ændringsforslag nr.   10] 10) I den under nr. 19 foreslåede  affattelse af § 16 affattes stk. 4 og 5 således: »Stk. 4. De statsligt selvejende institutioners regnskaber revideres af rigsrevisor i henhold til § 2, stk. 1, i lov om revisionen af statens regnskaber m.m. Endvidere udpeger bestyrelsen for den stats- ligt selvejende institution en intern revisor, som skal være statsautorisere  t eller registreret revisor, til at udføre revision i henhold til regler, der fastsættes af undervisningsministeren efter fo   rhandling med rigsrevisor. Bestyrelsen underretter rigsrevisor om den udpegede interne revisor og skift af intern revisor. Stk. 5. Undervisningsministeren og rigsrevisor kan i henhold til § 9 i lov om revisionen af statens regnskaber m.m. aftale, at revisionsopgaver varetages i et nærmere fastlagt samarbejde mellem rig  s-

6 revisor og den i stk. 4 nævnte interne revisor. Rigsrevisor kan pål   ægge bestyre  lsen at udpege en anden intern revisor til at udføre denne revisionsopgave, hvis den interne revisor ikke på tilfredssti  l- lende måde opfylder kravene i de i henhold til stk. 4, 2. pkt., udstedte re gler om intern revision eller i øvrigt ikke opfy lder pligterne som intern revisor.« [Revision efter § 2, stk. 1, i lov om revisionen af statens regnskaber] 11) Nr. 31 affattes således: »31. I § 18 r, stk. 1, ændres »Amtskommunen  « til: »Undervisningsministeriet«, og efter »hf-kurser« indsættes: »og stud  enterkurser«.« [Statens betaling af deltagerafgift ved henvisning til private studenterkurser] 12) Nr. 37 affattes således: »37. § 19, stk. 2, 1. pkt., ophæves, og i   2. pkt. udgår  »og kan herunder fravige lovens § 18«.« [Teknisk korrektion] 13) I den under nr. 38 foreslåede affattelse af  § 22 udgår », herunder fastsætte regler om, at afg relser ikke skal kunne indbringes for anden administrativ myndighed«. [Præcisering af klagebestemmelsen] 14) Nr. 43 udgår. [Konsekvens af ændret affattelse af § 13] Til § 3 15) I den under nr. 7 foreslåede  § 17 b indsættes som   stk. 3: »Stk. 3. Ministeren kan efter indstilling fra bestyrelser for statsligt selvejende institutioner på Bornholm fravige loven med henblik på at skabe særlig mulighed for samarbejde og sammenl   æ  g- ning af institutioner for videregående uddannelser og for ungdoms - og voksenuddannelser på Bor n- holm.« [Særlig mulighed for samarbejde og sammenlægning af institutioner på Bornholm] 16) Den under nr. 7 foreslåede  § 17 c affattes således: § »§ 17 c. De i § 15, stk. 1, nævnte institutioner er statsligt selvejende institutioner inden for den offentlige forvaltning.« [Præcisering af institutionernes status] 17) I nr. 7 indsættes   som § 17 d: § »§ 17 d. En statsligt selvejende institution, jf. § 15, stk. 1, kan efter aftale med en eller flere statsligt selvejende institutioner, institutioner for erhvervsrettet uddannelse, Centre for Videregåe n- de Uddannelse eller andre selvejende institutioner for videregående uddannelser varetage nærm   ere bestemte administrative opgaver for en eller flere af de nævnte andre uddannelsesinstitutioner. U  n- dervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler herom. « [Aftaler om administrativt samarbejde]

7 Af    et mindretal (SF og EL): 18) I den under nr. 13 foreslåede  § 18 a indsættes som   stk. 5: »Stk. 5. Regionsrådet fastsætter den statsligt selvejende institutions maksimale antal klasser samt det mindste antal kursister, institutionen er forpligtet til at optage. Regionsrådet kan pålægge en institution at udbyde bestemte valgfag.« [Udvidelse af regionsrådets kompetence] Af    undervisningsministeren, tiltrådt af  udvalget: 19) I det under nr. 13 foreslåede  § 18 d, stk. 5, indsættes som   2. pkt.: »Undervisningsministeren kan efter indstilling fra et eller flere regionsråd og efter høring af de  n enkelte statsligt selvejende institution midlertidigt fastlægge et loft for en eller flere statsligt sel  v- ejende institutioners kapacitet med henblik på at sikre en hensigtsmæssig udnyttelse af den eksist   e- rende samlede kapacitet.« [Midlertidigt kapacitetsloft] 20) I den under nr. 17 foreslåede  § 20 a indsættes som   stk. 4: »Stk. 4. Kursistrådet udpeger to repræsentanter til institutionens bestyrelse. Repræsentanterne har ikke stemmeret i bestyrelsen.« [Antal kursistrådsrepræsentanter] 21) I den under nr. 28 foreslåede  affattelse af § 27 , stk. 1, indsættes som   4. pkt.: »Den i bestemmelserne omtalte revisor er de statsligt selvejende institutioners interne revisor, jf. stk. 4.« [Konsekvens af ændringsforslag nr. 2  2] 22) I den under nr. 28 foreslåede  affattelse af § 27 affattes stk. 4 og 5: »Stk. 4. De statsligt selvejende institutioners regnskaber revideres af rigsrevisor i henhold til § 2, stk. 1, i lov om revisionen af statens regnskaber m.m. Endvidere udpeger bestyrelsen for den stats- ligt selvejende institution en intern revisor, som skal være statsautoriseret eller registreret rev  isor, til at udføre revision i henhold til regler, der fastsættes af undervisningsministeren efter fo   rhandling med rigsrevisor. Bestyrelsen underretter rigsrevisor om den udpegede interne revisor og skift af intern revisor. Stk. 5. Undervisningsministeren og rigsrevisor kan i henhold til § 9 i lov om revisionen af statens regnskaber m.m. aftale, at revisionsopgaver varetages i et nærmere fastlagt samarbejde   mellem rigs- revisor og den i stk. 4 nævnte interne revisor. Rigsrevisor kan pålægge bestyre lsen at udpege en anden intern revisor til at udføre denne revisionsopgave, hvis den interne revisor ikke på tilfredssti  l- lende måde opfylder kravene i de i henhold til stk. 4, 2. pkt., udst edte regler om intern revision eller i øvrigt ikke opfylder pligterne som intern revisor. « [Revision efter § 2, stk. 1, i lov om revisionen af statens regnskaber] Af    et mindretal (SF og EL): 23) nr. 31 udgår. [Fjernelse af bestemmelsen om deltagerbetaling]

8 Af    undervisningsministeren, tiltrådt af  et flertal (udvalget med undtagelse af SF og EL): 24) I den under nr. 31 foreslåede affattelse  af § 29, stk. 2, 3. pkt., ændres   »kan fastsætte  « til: »fast- sætter  «. [Pligt til at fastsætte regler] Af    undervisningsministeren, tiltrådt af  udvalget: 25) I den under nr. 47 foreslåede affattelse af  § 33, stk. 1, udgår  », herunder fastsætte regler om, at afgørelser ikke skal kunne indbringes for anden administrativ myndighed «. [Præcisering af klagebestemmelsen] Til § 6 26) I det under nr. 16 foreslåede  § 22 b, stk. 2, indsættes efter   »uddannelsespladser«: »til grund- forløbet og uddannelse rne«. [Præcisering] 27) Efter nr. 24 indsættes som nyt nummer: »01. I § 34, stk. 5, der bliver stk. 6, ændres   »stk. 3 og 4« til: »stk. 4 og 5«.« [Teknisk korrektion] Til § 7 28) Efter nr. 5 indsættes som nyt nummer: »01.Efter § 33 a   indsættes: § »§ 33 b. En institution for erhvervsrettet uddannelse, jf. § 1, stk. 1, kan efter aftale med andre institutioner for erhvervsrettet uddannelse, en eller flere statsligt selvejende institutioner, Centre for Videregående Uddannelse eller andre selvejende institutioner for videregående uddannelser varet  a- ge nærmere bestemte administrative opgaver for en eller flere af de nævnte andre uddannelsesinst i- tutioner. Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler herom. «« [Aftaler om administrativt samarbejde] Til § 10 Af    et mindretal (SF og EL): 29) Nr. 8 affattes således: »8.  § 6 ophæves. « [Fjernelse af bestemmelserne om deltagerbetaling] Af    undervisningsministeren, tiltrådt af  et flertal (udvalget med undtagelse af SF og EL): 30) I den under nr. 8 foreslåede affattelse af  § 6, stk. 1, 4. pkt., ændres   »kan fastsætte  « til: »fast- sætter  «. [Pligt til at fastsætte regler]

9 Af    undervisningsministeren, tiltrådt af  udvalget: 31) I den under nr. 13 foreslåede affattelse af  § 9, stk. 3, udgår  », og om at afgørelser ikke skal kunne indbringes for undervisningsministeren eller anden administrativ myndighed«. [Præcisering af klagebestemmelsen] 32) I den under nr. 17 foreslåede  § 12 b indsættes efter stk. 1   som nyt stykke: »Stk. 2. Kursistrådet udpeger to repræsentanter til institutionens bestyrelse. Repræsentanterne har ikke stemmeret i bestyrelsen.« Stk. 2-4 bliver herefter stk. 3-5. [Antal kursistrådsrepræsent   anter] 33) I det under nr. 17 foreslåede  § 12 d, stk. 4, indsættes efter 1. pkt. som nyt punktum: »I forbindelse med, at der gives tilladelse efter stk. 1, påser undervisningsministeren, at sagkun d- skaben vedrørende det voksenpædagogiske miljø er repræsent eret i bestyrelsen for den sammenlag- te institution.« [Sikring af sagkundskab vedrørende voksenpædagogisk miljø i bestyrelsen ved et VUC] 34) I den under nr. 17 foreslåede  § 12 d indsættes som   stk. 7: »Stk. 7. Ministeren kan efter indstilling fra bestyrelser for statsligt selvejende institutioner på Bornholm fravige loven med henblik på at skabe særlig mulighed for samarbejde og sammenlæ g- ning af institutioner for videregående uddannelser og for ungdoms - og voksenuddannelser på Bor n- holm.« [Særlig mulighed fo  r samarbejde og sammenlægning af institutioner på Bornholm] 35) De under nr. 17 foreslåede  § 12 e, stk. 2 og 3, affattes således: »Stk. 2. De statsligt selvejende institutioners regnskaber revideres af rigsrevisor i henhold til § 2, stk. 1, i lov om revisionen af statens regnskaber m.m. Endvidere udpeger bestyrelsen for den stats- ligt selvejende institution en intern revisor, som skal være statsautoriseret eller registreret rev  isor, til at udføre revision i henhold til regler, der fastsættes af undervisning   sministeren efter forhandling med rigsrevisor. Bestyrelsen underretter rigsrevisor om den udpegede interne revisor og skift af intern revisor. Stk. 3. Undervisningsministeren og rigsrevisor kan i henhold til § 9 i lov om revisionen af statens regnskaber m.m. aftale, at revisionsopgaver varetages i et nærmere fastlagt samarbejde   mellem rigs- revisor og den i stk. 2 nævnte interne revisor. Rigsrevisor kan pålægge bestyre lsen at udpege en anden intern revisor til at udføre denne revisionsopgave, hvis den interne  revisor ikke på tilfredssti l- lende måde opfylder kravene i de i henhold til stk. 2, 2. pkt., udstedte re gler om intern revision eller i øvrigt ikke opfylder pligterne som intern revisor. « [Revision efter § 2, stk. 1, i lov om revisionen af statens regnskaber] 36) I nr. 17 indsættes   som § 12 f: § »§ 12 f. Undervisningsministeren kan ved ydelse af tilskud til statsligt selvejende institutioner stille vilkår, der fremmer formålet i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats (sociale klausuler). U n- dervisningsministeren kan fastsætte nærm ere regler herom.« [Sociale klausuler]

10 37) Efter nr. 22 indsættes som nyt nummer: »01.§ 15, stk. 3,   ophæves. Stk. 4 og 5 bliver herefter stk. 3 og 4.« [Teknisk ændring] 38) Efter nr. 24 indsættes som nyt nummer: »02. I § 15 indsæ ttes som stk. 5 og 6: »Stk. 5. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om elektronisk kommunikation mellem statsligt selvejende institutioner, jf. § 12, stk. 1, og Undervisningsministeriet og mellem statsligt selvejende institutioner og andre offentlige myndigheder og uddannelsesinstitutioner omfattet af Undervisningsministeriets lovgivning. Undervisningsministeren kan endvidere fastsætte regler om elektronisk kommunikation mellem de statsligt selvejende institutioner og brugerne af disse institu- tioner, herunder om anvendelse af digital signatur. Stk. 6. Undervisningsministeren kan bestemme, at de statsligt selvejende institutioner eller grup- per af statsligt selvejende institutioner skal anvende fælles administrative systemer sammen med andre institutioner. Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler herom. «« [Regler om elektronisk kommunikation] 39) Nr. 25 affattes således: »25. § 16 affattes således: § »§ 16. Ved hvert voksenuddannelsescenter nedsættes et uddannelsesudvalg, der rådgiver cen   te- ret i uddannelsesspørgsmål. Dette gælder også vedrørende en institution, der er resultatet af en sam- menlægning af institutioner, i hvilken der er indgået et eller flere voksenuddannelsescentre, uden at institutionen er godkendt efter denne lov. Udvalget sammensættes af repræsentanter for arbejdsg i- vere og arbejdstagere, der repræsenteres ligeligt i udvalget, samt af repræsentanter for driftsove r- enskomstparter, der har mindst to pladser i uddannelsesudvalget. Udvalget kan i øvrigt have medlemmer udpeget af institutionen. Medlemmerne skal have tilknytning til det geografiske område, som udbuddet af uddannelserne dækker. Undervisningsministeren fastsætter nærmere re g- ler om udpegning af medlemmer til uddannelsesudvalget.«« [Pligt til at nedsætte uddannelsesudva  lg] Af    et mindretal (SF og EL): 40) I den under nr. 29 foreslåede § 17 c indsættes som   stk. 4: »Stk. 4. Regionsrådet fastsætter det statsligt selvejende voksenuddannelsescenters maksimale a   n- tal klasser/hold.« [Udvidelse af regionsrådets kompetence] Af    undervisningsministeren, tiltrådt af  udvalget: 41) Den under nr. 29 foreslåede  § 17 d affattes således: § »§ 17 d. De i § 12, stk. 1, nævnte institutioner er statsligt selvejende institutioner inden for den offentlige forvaltning.« [Præcisering af institutio  nernes status]

11 42) I nr. 29 indsættes   som § 17 e: § »§ 17 e. En statsligt selvejende institution, jf. § 12, stk. 1, kan efter aftale med en eller flere statsligt selvejende institutioner, institutioner for erhvervsrettet uddannelse, Centre for Videregåe n- de Uddannelse eller andre selvejende institutioner for videregående uddannelser varetage nærmere bestemte administrative opgaver for en eller flere af de nævnte andre uddannelsesinstitutioner. U  n- dervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler herom. « [Aftaler om administrativt samarbejde] Til § 11 43) I stk. 10 indsættes efter 1. pkt. som nyt punktum: »Undervisningsministeren fastsætter regler om, at elevers synspunkter skal føres til protokols.   « [Præcisering  vedrørende  protokolføring  af  synspunkter  fra ikke  stemmeberettigede  medlemmer  af midlertidige bestyrelser] Til § 13 44) Paragraffen affattes således: »§ 13 Stk. 1. Tjenestemandslovgivningen finder tilsvarende anvendelse for tjenestemænd, som i he  nhold til lovgivningen om kommunalreformen overføres t il en selvejende institution omfattet af de i §§ 1, 3, 7 og 10 omhandlede love. Beslutning om afskedigelse af en overført tjenestemand samt om s u- spension, iværksættelse af tjenstlig undersøgelse, udpegning af forhørsleder, ikendelse af discipl i- nærstraf og   anlæggelse af injuriesøgsmål efter tjenestemandslovens regler træffes af instituti onen. Stk. 2. Klage over en selvejende institutions beslutning, jf. stk. 1, kan af vedkommende tjeneste- mand indbringes for undervisningsministeren, for så vidt angår klage ov  er retlige spørgsmål. Kl  a- gen skal være indgivet inden 4 uger efter den selvejende institutions meddelelse af beslutningen. Stk. 3. I tilfælde af institutionens ophør afholdes eventuelle udgifter til ventepenge eller r   å- dighedsløn til de overførte tjenestemæ nd af statskassen, hvis den ophørende institution ikke har midler til at afholde udgiften. Stk. 4. Staten yder fortsat tilskud til pensionsudgifter vedrørende tjenestemandsansatte rekt orer og lærere ved Københavns Kommunes gymnasieafdeling på Sankt Annæ Gy mnasium, som fratræ  der efter den 1. januar 2007. Stk. 5. De statsligt selvejende institutioner indbetaler efter de for statsinstitutioner til enhver tid gældende regler pens  ionsbidrag til statskassen vedrørende ansatte i tjenestemandsstillinger. Stk. 6. Ved pensionering af tjenestemænd ved statsligt selvejende institutioner afholder statska  s- sen udgiften til pension. Det samme gælder udgiften til pension til tjenestemændenes efte rladte. Stk. 7. Til de i stk. 6 nævnte tjenestemænd, som afskediges på grund af arbejdsmangel eller ueg- nethed, refunderer den enkelte institution statskassen pensionsudgiften, indtil den pensionerede bli- ver 63 ½ år. Det samme gælder udgiften til førtidspension til de pågældende tjenestemænd, indtil de bliver 63½ år, hvis de efter den 1. januar 2007 fratræder som led i en frivillig fratrædelsesor dning.« [Uddybning og præcisering af bestemmelserne om tjenestemænd] Til § 14

12 45) Stk. 2 affattes således: »Stk. 2. Bestemmelserne om fastsættelse af regler om anvendelse af aktieselskabsloven  s kapitel 15 i § 6 b, stk. 6, i lov om institutioner for uddannelsen til studentereksamen som affattet ved denne lovs § 1, nr. 1, § 17 a, stk. 6, i lov om uddannelsen til højere forberedelseseksamen som a ffattet ved denne lovs § 3, nr. 7, og § 12 d, stk. 6, i lov om almen voksenuddannelse og om voksenuddannel- sescentre som affattet ved denne lovs § 10, nr. 17, samt §§ 11 og 12 træder i kraft den 1. januar 2006.« [Fremrykket ikrafttræden] 46) I stk. 5 indsættes som   2. pkt.: »Undervisningsministeren kan bestemme, at der i 2007 fortsat vil være mulighed for at  give ti  l- skud  som  taxameterbevilling  til  almen  voksenuddannelse  og  prøveforberedende  enkeltfagsudda n- nelse.« [Taxametertilskud i 2007] 47) Som stk. 8 indsættes: »Stk. 8. Staten betaler deltagerbetalingen for kursister, der før  den 1. januar 2007 er optaget på Høng Gymnasiums 2 -årige hf -forløb. « [Statens forpligtelse til at dække deltager  betalingen for visse kursister] B e m æ r k n i n g e r Til nr. 1 Bemyndigelsen  til  undervisningsministeren  til  efter  indstilling  fra  regionsrådet  og  høring  af  den eller de berørte stat sligt selvejende institutioner at give påbud til statsligt selvejende institutioner om kapacitetsfastsættelsen vil blive a  nvendt i tilfælde, hvor der er aktuel risiko for, at en udvidelse af en eller flere institutioners kapacitet vil hindre en optimal udnyttelse af den samlede eksisterende ka- pacitet,  herunder  særligt  kapaciteten  hos  mindre  institutioner  i  udkant  sområder.  Da  en  institutions udvidelse  af  sin  kapacitet  også  vil  kunne  have  negativ  betydning  f or  varetagelsen  af  hensynet  til hensigtsmæssig kapacitetsudnyttelse i en anden region end den region, hvor institutionen ligger, vil ministerens adgang til at fastlægge et midlertidigt kapacitetsloft i sådanne situationer kunne udny   t- tes efter indstilling herom fra regionsrådet i den anden region. Ministeren vil også i sådanne situat   i- oner forinden skulle indhente en indstilling fra regionsrådet i den region, hvor den eller de institut i- oner, for hvilke der påtænkes fastsat et kapacitetsloft, er beliggende. De   t foreslås, at et centralt fas t- sat kapacitetsloft kun kan være en midlertidig foranstaltning, idet et sådant loft med deraf følgende behov for elevfordeling ikke bør kunne få karakter af en varig løsning. Med den foreslåede muli g- hed  for  midlertidig  fastlæg  gelse  af  et  kapacitetsloft  gives  der  en  tidsmæssigt  begrænset  mulighed for at nå frem til mere holdbare løsninger på de opståede problemer, f .eks. gennem øget samarbe jde mellem  institutioner  eller  ved  en  institutionssammenlægning.  Det  forudsættes,  at  den  t idsmæss  ige udstrækning af et kapacitetsloft kan være op til to år, hvilket bl.a. skal ses i sammenhæng med, at undervisningsministeren i forbindelse med fastsættelse af regler i henhold til det med lovforsl  agets § 1, nr. 8, foreslåede § 7 d, stk. 5, vil ov erveje at fastsætte krav om varsling af påtænkte kapacitet s- ændringer. Min  isterens beføjelse vil også gælde institutioner, der er sammenlagt efter lovens § 6 b. Til nr. 2

13 Bornholms Regionsråd har udtrykt ønske om, at de nuværende ungdoms - og voksenuddannelses- tilbud  fastholdes.  Uddannelsernes  tilstedeværelse  på  øen  er  en  væsentlig  forudsætning  for,  at  u d- kantsproblemer i form af fraflytning af unge, et lavt uddannelsesniveau og stor arbejdsløshed ikke forstærkes yde  rligere. Med  henblik  på  at  skabe  særlig  muli   ghed  for  samarbejde  og  sammenlægning  af  institutioner  på tværs af de eksistere  nde institutioner uafhængigt af, efter hvilken lov de er godkendt, foreslås indsat en hjemmel for ministeren til at fravige loven. En tilsvarende hjemmel er indsat i lovforslagets § 7 (vedrørende  institutioner for erhvervsrettet uddannelse) samt i L 107 (vedrørende  selvejeloven) og foreslås he rmed indsat i lovforslagets § 1 (og i § 3 vedrørende  hf og § 10 vedrørende  VUC). Til nr. 3 og 4 Disse ændringsforslag skal ses i sammenhæng med de tilsvarende ændringsforslag til § 3, § 7 og § 10 og til § 1 i  L 107.  Ændringsforslaget stilles for at  give de nye statsligt selvejende institutioner bedre muligheder for at få varetaget visse af deres administrative opgaver ved at gøre brug af ko  m- petencer og ressourcer hos andre selvejende uddannelsesinstitutioner. De nye statsligt selvejende institutioner (gymnasier, hf-kurser og VUC’er) skal fra den 1. januar 2007 kunne varetage en række administrative opgaver, som hidtil er blevet varetaget i amte  rne. Med  ændrings  forslaget  sikres  hjemmel  til,  at  en  selvejende  uddannelsesinstitution  kan  varetage administrative opgaver for andre selvejende uddannelsesinstitutioner. I givet fald skal det fremgå af institutionsvedtægten,  at  institutionen  varetager  en  s  ådan  funktion.  For  at  skabe  bedre  muligheder for varetagelsen af de nye administrative opgaver foreslås det, at instit utionerne skal have mulighed for dels at købe og sælge administrative ydelser til hinanden under overholdelse af reglerne om u   d- bud og udlicitering, dels at samarbejde gensidigt om udførelsen af administrative o pgaver. Aftaler om køb, salg og samarbejde skal ikke blot kunne indgås mellem institutioner af samme t  y- pe, men også på tværs af forskellige typer af selvejende uddannelsesinstitutione r, bortset fra de frie private selvejende institutioner. Hermed kan den ekspertise på det administrative område, som inst  i- tutioner  for  erhvervsrettet  uddannelse,  Centre  for  Videregående  Uddannelse  og  andre  selveje nde institutioner for videregående uddannel ser m.v. allerede har opbygget, nyttiggøres. Flere sel vejende institutioner kan samarbejde om et samlet udbud om indgåelse af en fælles aftale om køb af visse administrative  ydelser  hos  en  ekstern  leverandør,  f .eks.  en  selvejende  uddannelsesinstitution,  med henblik på at opnå en bedre og billigere lø   sning. Aftaler om køb af visse administrative ydelser hos en ekstern leverandør, f  .eks. en selvejende ud- dannelsesinstitution, vil kun kunne indgås efter reglerne i Finansministeriets cirkul æ  re nr. 159 af 17. december 2002 om udbud og udlicitering  af statslige drifts- og anlægsopgaver  (udbudscirk  ulæret) med den tilhørende vejledning nr. 9020 af 17. februar 2003 samt Konkurrencestyrelsens bekendtg ø- relse nr. 937 af 16. september 2004 (om EU’s udbudsdirektiv). Ændri   ngsforslaget berører ikke institutionernes adgang til at indgå aftaler med en privat virkso  m- hed eller kommune om varetagelsen af administrative opgaver. For  den  institution,  der  leverer  de  administrative  ydelser,  vil  der  være  tale  om  indtægtsdækket virksomhed.  Selvejende  institutioner  uden  særskilt  driftsbevilling  på  finansloven  kan  udføre  ord i- nær indtægtsdækket virksomhed og anden virksomhed af ikkekommerciel karakter efter budgetve j- ledningens  regler.  Reglerne  for  disse  selvejende  institutioner  følger  Fina nsministeriets  Budgetvej- ledning 2001, dog således, at resultatopgørelser forelægges særskilt for Finansministeriet. Reglerne i afsnit 2.6.6.4. Budget og regnskab i Budgetvejledning 2001 om budgettering på finanslovforslaget

14 af  forventede  udgifter  og  indtæg  ter,  dækningsbidrag  m.v.  i  forbindelse  med  den  indtægtsdækkede virksomhed finder ikke anvendelse. Forslaget om, at undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om aftaler om varetage lse af administrative opgaver, vil bl.a. blive udmøntet i en stan dardaftale for samarbejder. Til nr. 5 Med  ændringsforslaget  gives  regio  nsrådene  samme  kompetence,  som  a mtsrådene  hidtil  har  haft med hensyn til at bestemme  skolernes maksimale antal klasser/hold samt det mindste antal elever, skolerne er forpligtet til at optage efter ansøgning. R egionsrådene kan pålægge en skole at tilbyde bestemte valgfag. Til nr. 6 Der er tale om en præcisering. Til nr. 7 Forslaget om, at elevrådet får to repræsentanter i de statsligt selvejende institutioners bestyrelser, er  begrundet  i  hensynet  til  at  sikre  kontinuiteten,  idet  der  på  disse  institutioner  er  en  forholdsvis hyppig udskiftning i elevgrundlaget. Til nr. 8 Der foreslås en ændret affattelse af bestemmelsen, der præciserer, at de statsligt selvejende instit u- tioner  er  selvejende  institutioner  inden  for  den  offentlige  forvaltning.  Dette  indebærer,  at  forval  t- ningsloven  og  offentlighedsloven  automatisk  er  gældende  på  området.  Tilsvarende  gælder  f.eks.  i forhold til lov om Folketingets Ombudsmand. Til nr. 9 og 10 Det  foreslås  i  lovf orslaget,  at  de  statsligt  selvejende  institutioners  regnskaber  skal  revideres  af rigsrevisor i henhold til  § 2, stk. 1, i lov om revisionen af statens regnskaber m.m. (rigsrevisorlo- ven), jf. bestemmelsen i § 16, stk. 4. For at undgå tvivl om, hvilken revis or der er tale om i § 16, stk. 1, der bl.a. henviser til § 18 n, stk. 1, 4.-7. pkt., og stk. 3, 5. pkt., foreslås det tilføjet i § 16, stk. 1, som et nyt 5. pkt., at den i bestem- melsen  omtalte  revisor  er  den  statsligt  selvejende  institutions  interne  revisor.  Derfor  foreslås  det også, at der i 5. pkt. henvises til bestemmelserne i stk. 4, der bl.a. omhandler den interne revision (institutionsrevision),  som  bestyrelserne  for  de  enkelte  statsligt  selvejende  institutioner  ifølge  fo r- slaget skal antage. Den interne revision skal varetages enten af en statsautoriseret eller en registreret revisor. Begrundelsen  for  at  indføre  denne  institutionsrevision  er,  at  der  med  lovforslaget  pålægges  de statsligt selvejende institutioners bestyrelse et væsentligt selvstændigt a nsvar og en tilsvarende ud- videt beslutningskompetence. Institutionsrevisionen skal være målrettet en selvejende institution og skal  udføre  rådgivning  og  vejledning  af  bestyrelsen  i  økonomiske  og  andre  spørgsmål,  som  er  en væsentlig del af institutionsrevis  ionens rolle på andre uddannelsesområder. En tilfredsstillende lø   s- ning af disse opgaver forudsætter en institutionsrev  ision, som kan indgå i en tæt og hyppig dialog med institutionens bestyrelse og administration.

15 Ministeriet må ligeledes kræve en løbende gennemgang og kontrol af regnskaberne, herunder ikke mindst  kontrol  af  de  statsligt  selvejende  institutioners  tilskudsgrundlag.  Årsregnskabsaflægge lser, som  lovforslaget  indebærer,  skal  indse  ndes  til  ministeriet  sammen  med  revisionsprotokollater  og revisorerklæringer  om  tilskudsgrundlaget  og  er  en  væsentlig  forudsætning  for,  at  ministeriet  kan varetage tilsynet med institutionerne på betryggende måde.  Institutionsrevisionens ansvar over  for bestyrelsen  og  ministeren  begrænses  ikke  af  det  forhold,  at  rigsrev  isor  reviderer  institutionernes regnskaber i henhold til rigsrevisorloven, ligesom rigsrevisors eventuelle bemærkninger m.v. til de statsligt selvejende institutioners regnskaber ikke kan fritage institutionsrevisionen for ansvar. Forslaget  indebærer  endvi  dere,  at  undervisningsministeren  og  rigsrevisor  forhandler  et  regelsæt om udførelsen af den interne revision på plads, inden bestyrelsen antager en intern revisor. Regelsættet er også udgangspunktet for den interne revisions udførelse af revisionsopgaver i hen- hold til rigsrevisorlovens § 9, jf. nedenfor. Det forudsættes, at der indgås en aftale mellem undervisningsministeren og rigsrevisor i henhold til rigsrevisorlovens § 9 om intern revision (en såkaldt § 9 -aftale), der dækker alle ensartede instit  u- tioner, dvs. en samlet aftale vedrørende gymnasier. Det skal præciseres, at den interne  revisor skal opfylde kravene i en bekendtgørelse om revisi   o- nen, som er fastsat af ministeren efter forhandling med rigsrevisor, i hvilken bl.a. indarbejdes stan- dardkrav i overensstemmelse med en sæ  dvanlig § 9-aftale mellem ministeren og rigsrevisor. Aftalen mellem ministeren og rigsrevisor vil sædvanligvis blive indgået for en periode på indtil tre år, hvorefter der tages stilling til forlængelse. Rigsrevisor påser i dette t ilfælde, at den interne revisor opfylder kravene i de nævnte bestemme l- ser  om  revisionen.  Rigsrevisor  kan  i  forbindelse  hermed  pålægge  bestyrelsen  at  udpege  en  anden intern revisor til at udføre revisionsopg aven, hvis den interne revisor ikke på tilfredssti llende måde opfylder ovennævnte krav og pligter. Dette kan ske uafhæ ngigt af ministerens tilsvarende adgang, jf. bestemmelsen i § 18 n, stk. 1, 7. pkt. Forslaget  indebærer  ikke  ændringer ,  for  så  vidt  angår  bestemmelserne  om  regnskab  og  revision for de private gymnasieskoler. Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 7, i hvilken det fastsættes, at de reaktionsmuligh   e- der, ministeren hidtil har haft i relation til private gymnasieskoler, fremover også vil være gældende for de statsligt selvejende institutioner. Til nr. 11 Det foreslås, at kursister på studenterkurser skal kunne få betalt deltagera   fgiften af staten, når de henvises til et privat kursus, fordi der ikke er et offentligt tilgængeligt tilbud inden for rimelige ge  o- grafiske afstande fra kursisternes bopæl. Til nr. 12 Der er tale om en teknisk korrektion. Til nr. 13 Ifølge  gældende  lov  kan  klager  over  afgørelser  truffet  af  bestyrelsen  ved  de  amtskommunale gymnasieskoler indbringes for amtsrådet. De nye statsligt selvejende institutioner er ikke  en del af Undervisningsministeriet,  men  selvstændige  enheder  uden  for  det  statslige  hierarki.  Der  er  derfor kun klageadgang, i det omfang dette følger af loven og de administrative regler, der udstedes i me d-

16 før heraf. Det bemærkes, at bestemmelsen  også  om fatter studenterkurser, der udbydes af et VUC. Det foreslås, at undervisningsministeren får adgang til at fastsætte bestemmelser om klageadgang. Der vil blive fastlagt klageadgang på områder, hvor dette vil have væsentlig betydning for bo rgerne. Der vil normalt ikke blive tale om klageadgang i forbindelse med institutionens afgørelse vedr øre n- de personalet, herunder klager over afskedigelser, da lønmodtagerne er sikret gennem det fagretlige system. Der ventes heller ikke fastlagt klageadgang for fordelingsudvalgenes afgørelser. Der vil være klageadgang til undervisningsministeren for tjenestemænd , for så vidt angår retlige spørgsmål  i  forbindelse  med  uansøgt  afsked  og  disciplinærsager,  jf.  det  samtidig  fremsatte  æ n- dringsforslag til lovforslagets § 13, stk. 1. Ministeren vil i medfør af bemyndigelsen kunne fastsætte en frist for indbringelse af klager, f.eks. en frist på 4 uger. Klageadgang på gymnasiet og hf -kurser vedrørende  pædagogiske forhold, herunder prøver og e   k- samener, er reguleret i de respektive uddannelseslove. Til nr. 14 Ændringsnummeret udgår på grund af ændret affattelse af § 13. Til nr. 15 Der henvises til bemærkningerne til ændringsforslag nr. 2. Til nr. 16 Der henvises til bemærkningerne til ændringsforslag nr. 8. Til nr. 17 Der henvises til bemærkningerne til ændringsforslag nr. 3. Til nr. 18 Med  ændringsforslaget  gives  regio  nsrådene  samme  kompetence,  som  a mtsrådene  hidtil  har  haft med hensyn til at bestemme  skolernes maksimale antal klasser/hold samt det mindste antal elever, skolerne er forpligtet til at optage efter ansøgning. R egionsrådene kan pålægge en skole at tilbyde bestemte valgfag. Til nr. 19 Der henvises til bemærkningerne til ændringsforslag nr. 1. Til nr. 20 Der henvises til bemærkningerne til ændringsforslag nr. 7. Til nr. 21 og 2 2 Der henvises til bemærkningerne til ændringsforslag nr. 9 og 10.

17 Til nr. 23 Ændringsforslaget fjerner brugerbet   alingen for uddannelse. Herved sikres en fri og lige adgang til uddannelsessystemet. Til nr. 24 Ændringsforslaget  indebærer,  at  ministeren  får en  pligt  til  at  fastsætte  nærmere  regler  om  delt a- gerbetalingen,  herunder  minimums-  og  maksimumssatser,  og  om  at  kursister,  der  gennemfører  en samlet enkeltfags hf-eksamen eller enkeltfags studentereksamen, får tilbagebetalt deltagerbetalingen for de fag, som indgår i eksamen. Til nr. 25 Der henvises til bemærknin  gerne til ændringsforslag nr. 13  . Til nr. 26 I henhold til den gældende lovs § 26, stk. 1, sammenholdt med § 23, stk. 1, skal amtsrådene d   i- mensionere skolekapacitet til grundforløbet og til uddanne lserne i overensstemmelse med behovet for færdi  guddannede i amtet. Med den foreslåede ændring præciseres det, at dimensioneringen, der herefter påhviler staten, fortsat skal omfatte både grundforløbet og uddanne   lserne. Til nr. 27 Der er tale om en konsekvensændring. Til nr. 28 Der henvises til bemærkningerne til ændringsforslag nr. 3. Til nr. 29 Ændringsforslaget fjerner brugerbet   alingen for uddannelse. Herved sikres en fri og lige adgang til uddannelsessystemet. Til nr. 30 Der henvises til bemærkningerne t  il ændringsforslag nr. 2  4. Til nr. 31 Der henvises til bemærkningerne til ændringsforslag nr. 1 3. Til nr. 32 Der henvises til bemærkni  ngerne til ændringsforslag nr. 7  . Til nr. 33 Det  præciseres,  at  ministeren  ved  meddelelse  af  tilladelse  til  sammenlægning skal  påse,  at  det voksenpædagogiske  miljø  er  repræsenteret  i  bestyrelsen  for  den  sammenlagte  institution.  Denne

18 repræsentation  kan  f.eks.  bestå  af  personer  udpeget  af  og  blandt  kredsen  af  interesse   nter  bag  det hidtidige voksenuddannelsescenter. Til nr. 34 Der henvises til bemærkningerne til ændringsforslag nr. 2. Til nr. 35 Der henvises til bemærkningerne til ændringsforslag nr. 9 og 10. Til nr. 36 Det foreslås, at der indsættes en bestemmelse om sociale klausuler svarende til, hvad der er for   e- slået for sta tsligt selvejende gymnasier og hf-kurser. Til nr. 37 Der er tale om en teknisk korrektion. Til nr. 38 Det  foreslås,  at  undervisningsministeren  får  bemyndigelse  til  at  fastsætte  regler  om  elektronisk kommunikation  mellem  ministeriet  og  institutionerne  svarende  til  bestemmelserne  inden  for  det øvrige uddannelsesområde. Til nr. 39 Med den foreslåede ændring sikres det, at der til hvert voksenuddannelsescenter knyttes et udda   n- nelsesudvalg, der rådgiver VUC’et i uddannelsesspørgsmål. Hvis et eller flere voksenud    dannelses- centre er sammenlagt med en eller flere andre institutioner, foreslås det ligeledes, at der knyttes et uddannelsesudvalg til den institution, der er resultatet af sammenlægningen, jf. lovforslagets § 1, nr. 1, (§ 6 b, stk. 1, 2. pkt.), § 3, nr. 7, (§ 17 a, stk. 1, 2. pkt.) og § 10, nr. 17, (§ 12 d, stk. 1, 2. pkt.). Deltagelsen af lokalt forankrede repræsentanter for arbejdstagere og arbejdsgivere i uddannelsesu  d- valgene vil sikre en repræsentation af aftagere henholdsvis brugere af voksenuddannelse  scenterets tilbud i lokalområ det. Rådets sammensætning afspejler endvidere et ønske om på lokalt plan at give arbejdsmarkedets  parter  en  aktiv  rolle  i  forbindelse  med  udvikling  af  voksenuddannelsescenterets udbud. Med forslaget om repræsentanter for drifts  overenskomstparter i uddannelsesudvalget, for så vidt angår den forberedende voksenundervisning  og ordblindeundervisning  for voksne, jf. § 5, nr. 10, i forslag til lov om ændring af lov om folkeskolen, lov om specialundervisning for voksne, lov om forberedende voksenundervisning (FVU-loven) og forskellige andre love (L 108), sikres det, at den viden og ekspertise, som netop driftsoverenskomstparterne  repræsenterer, står til rådighed for institutionen blandt andet i forbindelse med udarbejdelse af centerets plan for udbud af den forbere- dende voksenundervisning og ordblindeundervisning for voksne. Hvis et voksenuddannelsescenter indgår i en sammenlægning, skal sagkundskaben vedrørende det voksenpædagogiske miljø være passende repræsenteret i bestyrelsen for de n sammenlagte instituti- on i forhold til det pågældende uddannelsesområdes vægt i den nye institution. Den nævnte repr æ- sentation kan f.eks. bestå af en eller flere personer udpeget af og blandt kredsen af interessenter bag det  hidtidige  voksenuddannelsescenter.  Undervisningsministeren  vil  endvidere  i  forbindelse  med fastsættelsen  af  regler  om  sammenlægning  og  spaltning  af  institutioner  sikre,  at  institutionernes

19 sammenlægningsredegørelse skal indeholde en organisationsplan, herunder en beskrivelse af, hvo   r- dan et VUC efter sammenlægningen er sikret en relevant ledelse. Dette kan f.eks. ske ved ansætte l- se af faglige afdelingsledere. Undervisningsministeren skal godkende sammenlægningsredegørelsen og  vil  i  denne  forbindelse  påse,  at  også  voksenuddannelsesområdet     i  det  hele  tilgodeses  ledelses- mæssigt. Til nr. 40 Med  ændringsforslaget  gives  regionsrådene  samme  kompetence,  som     amtsrådene  hidtil  har  haft med hensyn til at bestemme skolernes maksimale antal klasser/hold. Til nr. 41 Der henvises til bemærkningerne til   ændringsforslag nr.   8. Til nr. 42 Der henvises til bemærkningerne til ændringsforslag nr. 3. Til nr. 43 Med ændringsforslaget sikres det, at der i forbindelse med udarbejdelse af bekendtgørelse om de midlertidige  bestyrelser  fastsættes  regler  om,  at  også  e   levers  synspunkter  skal  fremgå  af  bestyre l- sesprotokollen. Til nr. 44 Tjenestemændenes rettigheder og pligter i forbindelse med overførslen er reguleret af bestemme   l- serne i § 7 i forslag til lov om visse proceduremæssige spørgsmål i forbindelse med kommunal re- formen  (L  67),  som  er  fremsat  af  indenrigs-  og  sundhedsministeren.  De  vilkår,  som  de  overførte tjenestemænd vil have efter § 7, stk. 1, i L 67, berøres ikke af dette ændringsforslag. De overførte tjenestemænd fra de (amts)kommunale gymnasieskoler m.v. er    hovedsagelig ansat i henhold til reglerne i lov om tjenestemænd, bortset fra tjenestemænd ved Københavns Kommunes gymnasieskoler mv. Tjenestemænd ved voksenuddannelsescentre er tjenestemænd efter lov om tj e- nestemænd i folkeskolen, og tjenestemænd ved soci al- og sundhedsuddannelserne er ligesom tjene- stemænd ved de (amts)kommunale centrale skoleforvaltninger ansat efter (amts)kommunale regul  a- tiver.  Sammen  vil  de  forskellige  overførte  tjenestemænd  udgøre  en  såkaldt  lukket  gruppe.  Da  de fremtidige  ansættelsesm  yndigheder  skal  være  uddannelsesinstitutioner,  der  er  omfattet  af  forval  t- nings- og offentlighedslovgivningen, foreslås det, at ansættelsesgrundlaget i øvrigt for disse tjen e- stemænd er reglerne i tjenestemandslovgivningen, som hovedparten af den lukkede tje  nestemands- gruppe i forvejen er omfattet af. For tjenestemænd ved voksenuddannelsescentre gælder, at de ved overgangen til den nye ansæ t- telsesmyndighed vil bevare deres status efter lov om tjenestemænd i folkeskolen m.v., jf. bemær k- ningerne  til  §  7  i  L  67.  Dette  indebærer  bl.a.,  at  ansatte  efter  loven,  der  efter  ansøgning  direkte overgår til en tilsvarende eller anden stilling inden for dette undervisningsområde ved et voksenu  d- dannelsescenter, fortsat vil være omfattet af loven. Det er dog en betingelse, at   ansættelsen efter de hidtil gældende regler kunne være sket med ansættelsesstatus svarende til tjenestemand i folkesk o- len.

20 Derimod vil overførte tjenestemænd ved en (amts)kommunes gymnasieskoler og hf   -kurser og til- svarende tjenestemænd ved Københavns Kommu   nes gymnasieskoler og hf-kurser ikke ved ansøgt direkte overgang til en tilsvarende eller anden stilling ved en statsligt selvejende uddannelsesinstitu- tion  for  uddannelsen  til  studentereksamen,  højere  forberedelseseksamen  eller  et  voksenuddanne l- sescenter m.v. kunne bevare deres status efter tjenestemandslovgivningen. Det gælder dog ikke ved ansøgt overgang til en lavere placeret stilling som led i en seniorordning med retræte, hvor der vil være mulighed for at bevare status som tjenestemand. Efter bestemmelsen i stk. 1 foretages afskedigelse af de overførte tjenestemænd af den pågælde n- de institution, der endvidere har kompetencen til at iværksætte disciplinære foranstaltninger. Efter stk. 2 foreslås der en lovfæstet klageadgang for de overførte tjenestemænd , for så vidt angår retlige  spørgsmål.  Klage  over  institutionens  beslutning,  jf.  stk.  1,  vil  efter  de  almindelige  forval  t- ningsretlige regler herom kunne tillægges opsættende virkning. Med hensyn til stk. 3-7 bemærkes, at efter den gældende lovgivning afhol der staten pensionsud- gifterne  vedrørende  tjenestemandsansatte  rektorer,  ledere  ved  selvstændige  kurser  til  hf  og  lærere ved  amtskommunernes  samt  Bornholms  og  Frederiksberg  Kommuners  gymnasieskoler  m.v.,  me- dens (amts)kommunerne afholder udgiften til efterindtægt af løn, ventepenge eller rådighedsløn. Med bestemmelsen i stk. 6 fastsættes det, at staten afholder udgiften til pension til tjenestemænd, som i henhold til lovgivningen om kommunalreformen overføres til en selvejende institution den 1. januar 2007 og til deres efterladte. Bestemmelsen vedrører således de pr. 1. januar 2007 aktive tj  e- nestemænd,  der  overføres  efter  reglerne  i  forslag  til  lov  om  visse  proceduremæssige  spørgsmål  i forbindelse med kommunalreformen (L 67). Bestemmelsen i stk. 6 indebærer  , at staten udbetaler den samlede tjenestemandspension til de på- gældende tjenestemænd. Herved fraviges bestemmelsen i § 7, stk. 2, i forslag til lov om visse pr o- ceduremæssige spørgsmål i forbindelse med kommunalreformen (L 67). Med bestemmelserne i stk. 5 og 7 fastsættes der regler for, i hvilket omfang de selvejende instit  u- tioner skal afholde udgiften til pension til de pågældende tjenestemænd. Det forudsættes, at staten også  i  tilfælde,  hvor  den  selvejende  institution  skal  afholde  udgifter  til  pension  til     de  pågældende tjenestemænd,  jf.  stk.  7,  står  for  udbetalingen  af  tjenest   emandspensionerne.  Finansministeren  kan med hjemmel i § 7 i forslag til lov om visse proceduremæssige spørgsmål fastsætte regler om b e- regningen  af  pensionsforpligtelsen  og  om  beregning,  administration,  refusion  og  revision  m.v.  af pensionerne omfattet af stk. 4-7. Bestemmelserne i stk. 5-7 omfatter ikke før den 1. januar 2007 pensionerede tjenestemænd og tj   e- nestemænd, der før den 1. januar 2007 er fratrådt med ret til opsat pension, sa mt disses eventuelle ægtefælle og børn. Tjenestemandspens ionsforpligtelserne vedrørende de omhandlede pensionerede tjenestemænd m.v. er omfattet af bemyndigelsesbestemmelserne i § 7 i forslag til lov om visse pr  o- ceduremæssige spørgsmål i forbindelse med ko mmunalreformen (L 67) som affattet ved det af in- denrigs- og sundhedsministeren fremsatte ændringsforslag. Det er hensigten med hjemmel i de o  m- handlede bemyndigelsesbestemmelser at  fastsætte regler, der indebærer,  at pensionsforpligtelserne vedrørende  pe nsionerede  tjenestemænd  m.v.  i  amtskommunerne  overtages  af  regionerne. Det  er  i forbindelse  hermed  hensigten  at  fastsætte  regler  om  statens  refusion  af  regionernes  udgifter  til  de omhandlede pensionsforpligtelser. Det  forudsættes  således,  at  der  med  hjemmel     i  §  7  i  forslag  til  lov  om  visse  proceduremæssige spørgsmål i  forbindelse  med kommunalreformen (L 67)  fastsættes regler, der fraviger bestemme l- serne i § 3 i forslag til lov om visse proceduremæssige spørgsmål i forbindelse med kommunalr e- formen, således at  de selvejende institutioner ikke vil skulle overtage pensionsforpligtelsen vedrø- rende før den 1. j anuar 2007 pensionerede tjenestemænd m.v.

21 Bestemmelserne om tjenestemænd er samlet i én paragraf, idet dette findes mere overskueligt end at  indsætte  de  samm  e  bestemmelser  i  de  paragraffer,  der  vedrører  de  enkelte  institutionsomr å der, selv om denne fremgangsmåde ikke lovteknisk er den mest korrekte. Bestemmelserne vil komme til at fremgå af kommende lovbekendtgørelser for de e  nkelte institutionslove. Til nr. 45 Det foreslås, at bestemmelsen i lovforslagets § 1, nr. 1 , (§ 6 b, stk. 6) og de tilsvarende bestem- melser  i  lovforslagets  §  3,  nr.  7,  og  §  10,  nr.  17,  om,  at  undervisningsministeren  fastsætter  regler om, at aktieselskabslovens kapitel 15 finder anvendelse på sammenlægninger og spaltninger af i   n- stitutioner, skal træde i kraft den 1. januar 2006. Forslaget er begrundet i hensynet til de midlertid  i- ge bestyrelsers arbejde med at forberede eventuelle sammenlægninger og spaltninger, der skal træde i kraft den 1. januar 2007. Det er derfor nødvendigt, at der inden denne dato er fastsat regler herom. Til nr. 46 I  den  gældende  lov  om  almen  voksenuddannelse  og  om  voksenuddannelsescentre  er  der  i  §  15, stk. 2, hjemmel til at fastsætte bevillingen til undervisningsvirk  somheden inden for almen voksen- uddannelse og prøveforberedende enkeltfagsundervisning ud fra takster, der er fastsat af amt srådet, og antallet af årskursister, der har betalt deltagerbetaling. Det  foreslås  derfor,  at  denne  hjemmel  opretholdes  i  2007  for  at   undgå,  at  der  på  VUC  -området skal ske ændringer af finansieringen både i 2007 og 2008. Med dette forslag modificeres bemær k- ningen i lovforslagets bemærkninger, side 25, 2. spalte, pkt.   4.1 , 2. afsnit, der udtaler, at tilskud til VUC’er frem til overgangen til taxameterstyring vil blive ydet uafhængigt af aktiviteten. Til nr. 47 Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 3, nr. 41.   Troels Christensen (V)   Anne-Mette Winther Christiansen (V)   Britta Schall Holberg (V) Tina Nedergaard (V)   Ellen Trane Nørby  (V)   Louise Frevert (DF)   Søren  Krarup (DF) Carina Christensen (KF) fmd.  Allan Niebuhr (KF)   Bjarne Laustsen (S)   Carsten Hansen (S) Christine Antorini (S)   Kirsten Brosbøl  (S)   Margrethe Vestager (RV) nfmd.   Bente Dahl (RV) Eigil Andersen (SF)   Pernille Rosenkrantz-Theil (EL) Tjóðveldisflokkurin,    Inuit Ataqatigiit, Siumut og Fólkaflokkurin havde ikke medlemmer i udva l- get. Folketingets sammensætning Venstre, Danmarks Liberale Parti (V) 52 Enhedslisten (EL) 6 Socialdemokratiet (S) 47 Tjóðveldisflokkurin (TF) 1 Dansk Folkeparti (DF) 24 Inuit Ataqatigiit (IA) 1 Det Konservative Folkeparti (KF) 18 Siumut (SIU) 1 Det Radikale Venstre (RV) 17 Fólkaflokkurin (FF) 1 Socialistisk Folkeparti (SF) 11

22

23 Bilag 1 Oversigt over bilag vedrørende L 106 Bilagsnr.    Titel 1 Høringssvar samt høringsnotat fra undervisningsministeren 2 Henvendelse af 17/3-05 fra Århus Amts Udvalg for Børn, Kultur og Uddannelse 3 Henvendelse af 22/3-05 fra Forstanderforeningen for VUC 4 Udkast til tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget 5 Notat fra Amtsrådsforeningen vedr. regionernes koordinerende opg a- ver inden for uddannelsesområdet 6 Tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget 7 Henvendelse fra Klassikerforeningen 8 Henvendelse af 27/4-05 fra Landsforbundet af Voksen- og Ung- domsundervisere 9 Henvendelse af 3/5-05 fra Københavns Amt 10 Henvendelse af 4/5-05 fra Støvring Gymnasium 11 Talepapir fra samrådet d. 10/5 -05 vedrørende samrådsspørgsmål A -F, fra undervisningsministeren 12 Henvendelse af 11/5-05 fra Nærum Amtsgymnasium 13 1. udkast til betænkning 14 Henvendelse af 19/5-05 fra Landsforbundet af Voksen- og Ung- domsundervisere 15 Henvendelse af 24/5-05 fra Danske Gymnasieelevers Sammenslut- ning 16 Ændringsfors   lag samt betænkningsbidrag, fra undervisningsminist  e- ren 17 2. udkast til betænkning 18 3. udkast til betænkning Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende L 106 Spm.nr. Titel 1 Spm. om kommentar til henvendelse af 17/3-05 fra Århus Amts U  d- valg for Bør n, Kultur og Uddannelse, til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå 2 Spm. om kommentar til henvendelse af 22/3-05 fra Forstanderfo r- eningen for VUC, til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå 3 Spm. om udviklingen i den gennemsnitlige klassekvotient for de sid- ste 5 år på henholdsvis erhvervsskoler, handelsskoler og gymnasier,

24 til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå 4 Spm. om gennemsnitsudgiften pr. elev for de sidste 5 år for he n- holdsvis erhvervsskoler, handelsskoler og gymnasier, til undervis- ningsministeren, og ministerens svar herpå 5 Spm. om, hvem der træffer afgørelse om oprettelse på det enkelte gymnasium af konkrete studieretninger og af udbygning af gymnasi- et, til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå 6 Spm. om, hvorvidt det påregnes at ændre i kriterierne for fordelingen af kursister og elever på uddannelsen til højere forberedelseseksamen henholdsvis uddannelsen til studentereksamen, til undervisningsmini- steren, og ministerens svar herpå 7 Spm. om udbygningen af gymnasier og tilrettelæggelse af overgang  s- perioden frem til den 31. december 2007, til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå 8 Spm. om en fremtidig taxameterordning, til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå 9 Spm. om, hvorvidt der er hjemmel i den eksisterende gymnasielovs § 27, stk. 3, til at indføre en taxameterordning for gymnasierne, til u n- dervisningsministeren, og ministerens svar herpå 10 Spm. om kommentar til henvendelse fra Klassikerforeningen, til un- dervisningsministeren, og ministerens svar herpå 11 Spm. om oversendelse af en oversigt over ministerbemyndigelser i lovforslaget, til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå 12 Spm. om udmøntningen af den aftalte analyse af styrings - og finan- sieringssystemet m.v., til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå 13 Spm., om der er sikkerhed for udbudsforpligtelsen m.v., til undervis- ningsministeren, og ministerens svar herpå 14 Spm., om ministeriet konkret vil påse og sikre, at institu tionerne ud- byder studieretninger og valgfag med den tilstrækkelige bredde m.v., til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå 15 Spm. om taxameterordningen i tyndtbefolkede områder m.v., til u n- dervisningsministeren, og ministerens svar herpå 16 Spm. om sanktionsmuligheder i situationer, hvor en selvejende skole alene handler i egen interesse, til undervisningsministeren, og mini- sterens svar herpå 17 Spm. om, hvad termen forpligtende i lovforslaget indebærer i forbi  n- delse med forpligtende samarbejde mellem skolerne, til undervis- ningsministeren, og ministerens svar herpå 18 Spm. om de nærmere regler for forpligtende samarbejde m.v., til u  n- dervisningsministeren, og ministerens svar herpå 19 Spm. om forpligtende samarbejde mellem institutionerne i naturlige geografiske oplande i et taxameterstyret system m.v., til undervis- ningsministeren, og ministerens svar herpå