Ministeren Frederiksholms Kanal 21 1220 København K Tlf 3392 5000 Fax 3392 5547 www.uvm.dk 6. maj 2005 Folketingets Uddannelsesudvalg Christiansborg I forbindelse med behandlingen af (L 106) Forslag til Lov om ændring af lov om institutioner for uddannelsen til studentereksamen, lov om insti- tutioner for uddannelsen til højere forberedelseseksamen, lov om grund- læggende social- og sundhedsuddannelser, lov om almen voksenuddan- nelse og om voksenuddannelsescentre og forskellige andre love (Udmøntning af kommunalreformen for så vidt angår det almene gym- nasium, hf, social- og sundhedsuddannelser og andre ungdomsuddannel- ser samt voksenuddannelsescentre (VUC)) har Folketingets Uddannel- sesudvalg i brev af 14. april 2005 stillet mig følgende spørgsmål: Spørgsmål 23: ”Vil ministeren garantere, at der opretholdes et geografisk spredt udbud svarende til i dag?” Svar: Det foreslås i § 1, nr. 8 (§ 7 a), og § 3, nr. 13 (§ 18 a), at regionsrådet skal koordinere den samlede indsats i området for at sikre sammenhæng i institutionernes udbud af uddannelser, herunder den geografiske place- ring af udbuddet og kapaciteten på uddannelserne. Efter forslaget til § 7 c til lov om institutioner for uddannelsen til studen- tereksamen og til § 18 c til lov om institutioner for uddannelsen til højere forberedelseseksamen har gymnasier og hf-kurser i et forpligtende sam- arbejde pligt til at samarbejde med hinanden om den geografiske spred- ning af uddannelsesudbuddet og pligt til at samarbejde med regionsrådet om koordineringen af udbuddet for at sikre et tilstrækkeligt og varieret udbud af studieretninger og valgfag til de unge. Jeg mener, at der med disse bestemmelser er skabt det fornødne grund- lag for en hensigtsmæssig geografisk spredning af uddannelsesudbuddet.
2 Jeg kan i øvrigt henholde mig til mit svar på spørgsmål 22 og gentage, at jeg ikke kan give garantier for noget, der heller ikke i dag kan gives garan- tier for. Dette svar fremsendes i 5 eksemplarer. Med venlig hilsen Bertel Haarder