Ministeren Frederiksholms Kanal 21 1220 København K Tlf 3392 5000 Fax 3392 5547 www.uvm.dk 6. maj 2005 Folketingets Uddannelsesudvalg Christiansborg I forbindelse med behandlingen af (L 106) Forslag til Lov om ændring af lov om institutioner for uddannelsen til studentereksamen, lov om insti- tutioner for uddannelsen til højere forberedelseseksamen, lov om grund- læggende social- og sundhedsuddannelser, lov om almen voksenuddan- nelse og om voksenuddannelsescentre og forskellige andre love (Ud- møntning af kommunalreformen for så vidt angår det almene gymnasi- um, hf, social- og sundhedsuddannelser og andre ungdomsuddannelser samt voksenuddannelsescentre (VUC)) har Folketingets Uddannelsesud- valg i brev af 14. april 2005 stillet mig følgende spørgsmål: Spørgsmål 24: ”Sikrer formuleringerne i L 106 om fordelingsudvalget, at en skole er forpligtet til at behandle alle elever lige, således at en skole ved stor søg- ning for eksempel ikke kan beslutte at afskære bestemte elevers adgang til optagelse?” Svar: Det fremgår af bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 8 (§ 7 d), og § 3, nr. 13 (§ 18 d), der henviser til bemærkningerne til stx-lovens og hf- lovens bestemmelser om optagelse og fordeling, at nærværende lovfors- lag ikke ændrer ved det forhold, at fordelingen af overtallige ansøgere efter stx-loven og hf-loven skal ske under hensyn til ansøgernes ønsker om skole og studieretning samt ansøgernes transporttid. Disse kriterier gælder for alle ansøgere og vil kun kunne fraviges i ganske særlige tilfæl- de, hvor der er en saglig grund som fx alvorlig sygdom hos en ansøger.   Dette svar fremsendes i 5 eksemplarer. Med venlig hilsen Bertel Haarder