Ministeren Frederiksholms Kanal 21 1220 København K Tlf 3392 5000 Fax 3392 5547 www.uvm.dk Folketingets Uddannelsesudvalg Christiansborg 9. maj 2005 I forbindelse med behandlingen af (L 106) Forslag til Lov om ændring af lov om institutioner for uddannelsen til studentereksamen, lov om insti- tutioner for uddannelsen til højere forberedelseseksamen, lov om grund- læggende social- og sundhedsuddannelser, lov om almen voksenuddan- nelse og om voksenuddannelsescentre og forskellige andre love (Ud- møntning af kommunalreformen for så vidt angår det almene gymnasi- um, hf, social- og sundhedsuddannelser og andre ungdomsuddannelser samt voksenuddannelsescentre (VUC)) har Folketingets Uddannelsesud- valg i brev af 20. april 2005 stillet mig følgende spørgsmål: Spørgsmål 60: ”Hvorfor er arbejdsmarkedets parter ikke repræsenteret i de midlertidige bestyrelser på VUC’erne?” Svar: Ved fastsættelsen af lovforslagets bestemmelser om de midlertidige be- styrelsers størrelse og sammensætningsmuligheder er der lagt vægt på at sikre, at de vilkår, som disse får at virke under, bliver fremmende for løsningen af de vigtige opgaver, som de skal udføre i tiden frem til den 1. januar 2007, herunder under et vist tidspres. Det er derfor vurderet at være vigtigt, at antallet af medlemmer begrænses til de foreslåede fem, og at de fem medlemmer hver udpeges efter indstilling fra de allermest cen- trale interessenter i forhold til de kommende selvejende institutioner. Der vil i øvrigt ikke være noget i vejen for, at der udpeges en formand for den midlertidige bestyrelse, der kommer fra f.eks. en faglig organisa- tion eller en arbejdsgiverorganisation, når blot han eller hun opfylder kravene i lovforslagets § 11, stk. 5, nr. 1.    I lovforslagets § 11, stk. 4, foreslås det, at de midlertidige bestyrelser i 2006 skal varetage centerrådets opgave med at fastsætte VUC’ets budget, jf. den gældende lov om almen voksenuddannelse og om voksenuddan- nelsescentre, § 16, stk. 1.
2 Centerrådene opretholdes i øvrigt uændrede i 2006 og består blandt an- det af repræsentanter for arbejdsmarkedets parter, jf. den gældende be- kendtgørelse om voksenuddannelsescentre, § 2, og der er således sikret arbejdsmarkedets parter indflydelse på VUC’ernes virksomhed i 2006. Dette svar fremsendes i 5 eksemplarer. Med venlig hilsen Bertel Haarder