Til lovforslag nr. L 108 Folketinget 2004-05 (2. samling) Betænkning afgivet af Uddannelsesudvalget den   8. juni 2005 Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om folkeskolen, lov om specialundervisning for voksne, lov om forberedende voksenundervisning (FVU-loven) og forskellige andre love (Udmøntning af  kommunalreformen, for så vidt angår specialundervisning, forberedende voksenundervisning, ordblindeundervisning m.v.) [af undervisningsministeren (Bertel Haarder)] 1. Ændringsforslag Undervisningsministeren har stillet 18 ændringsforslag til lovforslaget. 2. Udvalgsarbejdet Lovforslaget blev fremsat den 24. februar 2005 og var til 1. behandling den 29. marts 2005. Lov- forslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Uddannelsesudvalget. Møder Udvalget har behandlet lovforslaget i 8 møder. Høring Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i høring, og den daværende unde r- visningsminister sendte den 1. december 2004 dette udkast til udvalget, jf. (folketingsåret 2004 -05, 1. samling) alm. del – bilag 90. Den 24. februar 2005 sendte    undervisningsministeren de indkomne høringssvar samt et notat herom til u dvalget. Teknisk gennemgang Den  11.  maj  2005  blev  for  Socialudvalget  og  Uddannelsesudvalget  afholdt  en  teknisk  gennem- gang af lovforslaget i Undervisningsministeriet. Skriftlige henvendelser Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget skriftlige henvendelser fra: Amternes Tale-Høre Samråd, Amtsrådsforeningen, Dansk Blindesamfund, Dansk Epilepsiforening, Dansk Folkeoplysnings Samråd, De Samvirkende Invalideorganisationer, Foreningen af daghøjskoler i Danmark,

2 Forstandersamrådet, Ernst Hybschmann-Nielsen, Aabenraa, Kirkebækskolen, Krabbeshus Heldagsskole, Københavns Amt, Landsforeningen Autisme, Landsforeningen LEV, Anne Landtved, Otterup, Langagerskolen, Ordblindeinstituttet, Roskilde Amt, Center for Specialundervisning, Susanne og Preben Sindt, Glostrup, Skole og Samfund, Skolebestyrelserne i Århus Amt, Sofieskolen, Specialskolerne i Danmark, Inge Sørensen, Skagen , Viborg Amts Undervisnings- og Kulturudvalg og Århus Amts Udv  alg for Børn, Kultur og Uddannelse . Undervisningsministeren har over for udvalget kommenteret de skriftlige henvendelser til udval- get. Deputationer Endvidere har følgende mundtligt over for udvalget redegjort for deres holdning til lovforslaget: Amternes Tale-Høre Samråd, Dansk Blindesamfund, Dansk Folkeoplysnings Samråd, Ernst Hybschmann-Nielsen, Aabenraa, Foreningen af daghøjskoler i Danmark, Krabbeshus Heldagsskole, Landsforeningen Autisme, Landsforeningen LEV, Specialskolerne i Danmark og Viborg Amts Undervisnings- og Kulturudvalg. Samråd Udvalget  har  stillet  1  spørgsmål  til  undervisningsministeren  til  mundtlig  besvarelse.  Ministeren har besvaret spørgsmålet i et samråd    med udvalget den 17. maj 2005. Ministeren har efterfølgende sendt udvalget det talepapir, der lå til grund for besvarelsen af spørgsmålet. Spørgsmål Udvalget  har  stillet  69  spørgsmål  til    undervisningsministeren  til  skriftlig  besvarelse,  som  denne har  besvaret  med  undtagelse  af  spørgsmål  69,  som  forventes  besvaret  inden  2.  behandling  .  16  af udvalgets  spørgsmål  til  undervisningsministeren  og  dennes  svar  herpå  er  optrykt  som  bilag  2  til betænkningen. 3. Tilkendegivelse fra undervisningsministeren Ministeren har over for udvalget tilkendegivet følgende:

3 1. Kommunikationscentre Jeg  skal  over  for  udvalget  oplyse,  at  regionsrådene  ud  over  de  i  bemærkningerne  til  §  2,  nr.  3, navngivne  tale-,  høre -  og  synsinstitutioner  (kommunikationscentre)  vil  overtage  driften  af  øvrige kommunikationscentre  bortset  fra  sådanne  institutioner,  der  er  beliggende  i  Bor nholms  Regions- kommune, Københavns Kommune og Fr ederiksberg Kommune. Nogle kommunikationscentre indgår som del  af institutioner, der tillige varetager  andre opgaver efter lov om specialundervisning for voksne, hvorfor det kan give anledning til tvivl, hvorledes in- stitutionen eventuelt skal opdeles. Det vil indgå i den lokale amtslige aftale om overførsel af aktiver og passiver m.v., jf. kapitel 3 i L 67 om visse proceduremæssige spørgsmål i forbindelse med ko m- munalreformen, hvilke kommunikationscentre der overgår til regional drift. 2. Den objektive finansiering Det skal i forhold til lovforslagets bemærkninger præciseres, at den objektive finansiering, der vil medgå til reduktion af taksten for brug af lands - og landsdelsdække  nde tilbud efter § 1, nr. 25, og § 2, nr. 9, alene omfatter de tilbud, der har lands- og landsdelsdækkende karakter, hvorimod den øvr   i- ge del af institutionens tilbud finansieres ved kommunal takstbetaling uden en objektiv finansiering. 3. Rettelse af fejl I  bemærkningerne  til  lovforsla  gets  §  1,  nr.  27  og  28,  er  det  ved  en  fejl  anført,  at  12  støttetimer ugentligt svarer til 8 klokketimer ugentligt. Idet en lektion i folkeskolen er på 45 minutter, svarer 12 støttet imer til 9 klokketimer. 4. Fortolkning af kravet om »naturlig tilknytning« i forbindelse med regionsrådets varetagelse af kommunale driftsopgaver (entreprenørmodellen) Kravet om, at en kommunal driftsopgave skal have naturlig tilknytning til regionens opgaver, for at regionsrådet kan varetage den, vil efter ministeriets opfattels e være opfyldt, hvis regionsrådet driver en undervisningsinstitution med samme eller nært beslægtede opgaver driver en social institution, hvis tilbud også omfatter specialundervisning, når indholdet af sp  e- cialundervisningen er det samme som eller nært bes  lægtet med den pågældende driftso pgave driver sociale institutioner, hvis tilbud henvender sig til samme målgruppe som tilbuddet i den pågældende driftsopgave, og som i øvrigt har driftsopgaver på specialundervisningso mrådet. Der  henvises  herved  til  §  1,  nr.  4  (folkeskolelovens  §  20,  stk.  4)  og  §  2,  nr.  3  (specialundervis- ningslovens § 1, stk. 4). 5. De regionale udviklingsråd Med hensyn til de regionale udviklingsråd, der oprettes i medfør af § 188 i lov om social service, jf. lovforslag nr. L 38 –   forslag til lov om social service, tilkendegives, at der i bekendtgørelse om de regionale udviklingsråd vil blive fastsat krav til temaer, som skal indgå i kommunalbestyrelsers og regionsråds redegørelser til de regionale udviklingsråd, og til de regionale udvikli   ngsråds rappo r- ter til Undervisningsministeriet. Der   vil   blandt   andet   skulle   fremgå   oplysning   om   følgende:   Kommunalbestyrelsens   politisk fastsatte principper for specialundervisningsområdet (børn og voksne), aftaler med andre kommuner om benyttelsen af tilbud uden for kommunen, oplysning om kommunens redegørelse om forventet brug af pladser i andre kommuners undervisningstilbud og opfølgningen herpå samt en vurdering af udviklingen og forsyningen på området.

4 Redegørelserne  skal  endvidere  omfatte  kommunalbe styrelsens  politisk  fastsatte  principper  for kommunens brug af eller samarbejde med pædagogisk  -psykologisk rådgi vning i andre kommuner, i regionen eller i VISO, samt hvordan og i hvilket omfang kommunen gør brug af VISO. Endelig skal redegøre lserne  omfatte  oplysninger  om  kommunens  eller  regionens  ungdomstilbud  efter  lov  om specialundervisning for voksne. 4. Indstillinger og politiske bemærkninger Et flertal i udvalget (V, DF og KF) indstiller lovforslaget til vedtagelse med de stillede ændring  s- forslag. Et mindretal i udvalget (S, RV, SF og EL) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling. Mindretallet vil stemme for de under nr. 1-17 stillede ændringsforslag, men imod det under nr. 18 stillede ændringsforslag. Mindretallet henviser til sine generelle bemærkninger vedrørende kommunalreformen, jf. betæn k- ningsbidraget til L 65, og skal om dette konkrete lovforslag bemærke: Der er næppe tvivl om, at specialundervisningen fungerer forskelligt i forskellige dele af landet. Mindretallet  ville  meget  gerne  have  deltaget  i  konkrete  og  målrettede  fo rhandlinger  om,  hvordan specialundervisningen  –  både  den  almindelige  og  den  vid    tgående   –   konkret  og  strukturelt  kunne forbedres  og  gerne  i  forlængelse  af  de  ændri nger,  som  tidligere  er  gennemført  bl.a.   i  forbindelse med grundtaksten og i lyset af KVIS (Kvalitet i Specialundervisningen) og fortsættelsen heraf. De  s- værre er lovfor  slaget et entydigt eksempel på, at det har konsekvenser , at amterne nedlægges  , uden at regionerne får tilsvarende politisk handlerum og ansv ar. Modellen på specialundervisningsomr å- det synes derfor ikke  at  afspejle  en politik for specialundervisningen, men må snarere ses som  en gennemtvingelse af V, K og DF’s forlig om strukturreformen. Udgangspunktet er ikke, hvordan der skabes de bedst mulige betingelser for specialundervisningen for børn og voksne. Lovforslaget betyder, at kommunerne får hele ansvaret for specialundervisningen, bortset fra dri f- ten af meget få , højt specialiserede, lands dækkende eller landsdel  sdækkende tilbud. Langt de fleste specialskoler overgår derfor til kommunerne alt efter , hvor de af historiske tilfældigheder er geogr  a- fisk placeret. Det er kun de landsdels- og landsdækkende tilbud, der er omfattet af rammeaftalen og objektiv finansiering. Det svarer til ca. 1/10 af de børn, der i dag får vidtgående undervisning i s   å- danne institutioners tilbud. For så vidt angår resten  , vil det være op til kommunerne at håndtere det nye  ansvar,  uden  at  det  lovmæssigt  er  fastlagt,  at  det  mellemkommunale  samarbejde  sker  i  fuld åbenhed og på   forpligtende vis i en forhandlet rammeaftale. Der vil naturligvis være kommuner, der håndtere det nye ansvar på glimrende vis. Men der er ikke noget i strukturen, der giver nogen form for sikkerhed for, at det bliver tilfældet. Tværtimod bliver kommunerne sat til at forene hensyn, der ikke kun kan synes modstridende, men uforenelige. Det havde været oplagt at lade alle tilbud o  mfatte af rammeaftalen og en form for objektiv finansiering, således at der var en fast ramme om det kommunale samarbejde og den ko mmunale gensidige for- pligtelse. Det er på ingen måde tilstrækkeligt, at kommunerne redegør for deres forventede behov for brug af tilbud i andre kommuner. Når  det  kommunale  forpligtende  og  aftalte  samarbejde  ville  være  afgørende  for  kvaliteten  i  ti l- buddet  til  de  børn  og  voksne,  der  har  brug  for  vidtgående  specialundervisning,  skyldes  det  ko  m- pleksiteten i opgaven og de store omkostninger, der kan være forbundet med at tilvejebringe de højt kvalificerede  tilbud.  Lovforslaget  vil  have  vidtrækkende  konsekvense  r.  De  tusinder  af  børn  og voksne,  der  er  afhængige  af  den  vid  tgående  specialundervisning,  risikerer  at  få  ringere  tilbud  og risikerer at blive ofre for en øget kassetænkning.

5 Der er en reel risiko for, at børn af økonomiske grunde vil blive trukket tilbage   fra de specialise- rede institutioner og givet lokale tilbud, der nok er tæt på børnenes bolig, men som ikke kan leve op til den kvalitet, som børnene har brug for , og som foræ  ldrene forventer. Den faglige ekspertise, viden og dermed muligheden for at lave et målrettet tilbud kræver et gan- ske  stort  befolkningsunderlag,  når  det  gælder  den  vidtrækkende  specia lundervisning.  Det  er  ikke generelt til  stede i de nye kommuner.  Eftersom kommunerne får hele  ansvaret  for  finansiering og visitering,  kan  den  manglende  faglighed  blive  et  alvorligt  problem  for  det  enkelte  barn,  hvis  det enkelte  barns  problemer  er  af  særlig  karakter.  Derved  kan  det  blive  svært  at  blive  visiteret  til  det rigtige tilbud –  særligt hvis kommunen er økonomisk klemt. Opsamlingen  af  viden,  information  og  vejledning  i  den  nye  statslige  institution  VISO  sker  for specialundervisning  på  samme  måde  som  på  socialområdet.  Det  er  naturli    gvis  glædeligt.  Men  det har været umuligt for mindretallet at få svar på , hvilke områ der VISO vil kunne rådgive og udre de i forhold til. Det er centralt for mindretallet, at borgeren kan søge rådgivning om den vidtgående specialunde   r- visning  hos  VISO.  Det  var  der  ikke  tænkt  på  i  lovforslaget,  som  det  blev  fremsat  af  regeringen. Denne asymmetri i forhold til det sociale område forekommer helt uigennemtænkt og uden nogen form for argumentation. Den kommunale pædagogisk  -psykologiske rådgivning (PPR) skal naturli g- vis have udvidet det område, som man rådgiver og udreder inden   for. Men parallellen er, at det skal kommunerne også , for så vidt angår det sociale område. Der var simpelthen ikke symmetri i adga   n- gen  til  VISO  mellem  det  sociale  område  og  den  vidtgående  specialundervisning.  Mindreta  llet  har undret sig over denne forskelsbehandling og finder det desværre betegnende for, at   man ikke gene- relt og fra begyndelsen har tænkt lovgivningen på de to områder sammen. Mindretallet  vil  naturligvis  stemme  for  socialministerens  ændringsforslag,  der  giver  borgeren samme adgang til at søge rådgivning på specialundervisningsområdet som på s ocialområdet. Økonomien på området u dgør også et usikkerhedsmoment. S  pecialundervisningsinstitutioner, der ikke er lands- eller landsdelsdækkende og derfor ikke drives på et grundlag af objektiv finansiering af regionerne, skal finansieres af en rå takstfi nansiering. Det betyder, at de nu kommunale instituti- oner bliver sårbare over for tomme pladser eller i forhold til at finansiere udvikling af fagligheden i institutionen. Mindretallet finder samlet set, at der er tale om et landsdækkende eksperiment med   den vidtgåe n- de specialundervisning. Et eksperiment, som har begrænset udsigt til at føre til bedre undervisning for børn og voksne, der har brug for vidtgående  specia  lundervisning. Og  det er ellers dét, som de har brug for. Det burde have været ge  nstand for de politiske drøftelser  – ikke amternes nedlæggelse og  den  deraf  nødvend ige  næsten  totale  og  øjeblikkelige  flytning  af  ansvar,  finansiering,  visitering samt ejerskab og drift af institutioner. Mindretallet finder det ligeledes dybt beklageligt, at regeringen ikke har villet være med til at si  k- re et statsligt uddannelsestilbud til unge udviklingshæmmede  . Opgaven varetages i dag af  amterne med forskellig styrke. Vi finder, at det nu med overgangen til statseje og taxameter for alle andre unge er  tiden,  hvor disse  unge  sikres  et fagligt  forsvarligt  tilbud  på  lige  fod  med  andre  unge .  Vi frygter en forringelse af tilbuddet med hensyn til kvalitet, faglighed og økonomi  ved overførslen  fra de nuværende   14 amter til de 98 nye kommuner. Denne gruppe sårbare unge  vil fremover være de  n eneste, hvor staten ikke påtager sig ansvaret for deres ungdomsuddannelse. Mindretallet  frygter  ligeledes,  at  folkeoplysningens  stærke  indsats  for   at  sikre  FVU  på  arbejd s- pladserne og i fritiden risikerer at blive klart forringet, når V UC’ernes bestyrelser får ansvaret for at indgå driftsoverenskomster om udbud af forberedende voksenuddannelse  med oplysningsforbunde- ne, samtidig med at de selv er nogle af de store udbydere af FVU. Dette vil betyde, at man »sætter

6 ræven  til  at  vogte  gæs «,  samtidig  med  at  midlerne  til  information  og  udbredelse  af  kendskabet  til FVU fjernes fra taxameteret, hvilket er en klar forringelse i forhold til i dag. Tjóðveldisflokkurin,  Inuit  Ataqatigiit,  Siumut  og  Fólkaflokkurin  var  på  tidspunktet  for  betæn k- ningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i u  dvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen. En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen. 5. Ændringsforslag med bemær kninger Æ n d r i n g s f o r s l a g Af    undervisningsministeren, tiltrådt af  udvalget: Til § 1 1) I indledningen ændres »  870 af 21. oktober 2003, som ændret ved lov nr. 360 af 19. maj 2004, lov nr. 477 af 9. juni 2004 og lov nr. 1457 af 22. december 2004« til: »af 26. maj 2005«. [Redaktionel ændring] 2) I nr. 2 ændres   »1. pkt.« til: »2. pkt.« [Lovteknisk korrektion] 3) I det under nr. 4 foreslåede  § 20, stk. 3, indsættes i 1. pkt. efter »jf. § 21, stk. 1«: »og 2«. [Redaktionel ændring] 4) I nr. 7 ændres   »§ 21, stk. 2, 1. pkt.« til: »§ 21, stk. 3, 1. pkt.« [Redaktionel ændring] 5) I nr. 8 ændres   »§ 21, stk. 2, 2. pkt.« til: »§ 21, stk. 3, 2. pkt.« [Redaktionel ændring] 6) Indledningen til nr. 9 affattes således: »I § 21 indsættes som stk. 4 og 5:«. [Redaktionel ændr  ing] 7) I den under nr. 11 foreslåede  affattelse af § 22, stk. 2, affattes 1. pkt. således: »Kommunalbestyrelsen  kan  efter  indstilling  fra  regionsrådet  beslutte,  at  en  elev  efter  overen s- komst  mellem  regionsrå dene  henvises  til  specialundervisning,  jf.  §  20,  stk.  3,  i  en  anden  regions undervisningstilbud.« [Præcisering af myndighedsansvaret] 8) I den under nr. 21 foreslåede  affattelse af § 47 indsættes i stk. 3, 2. pkt., efter »der«: »senest den 15. oktober året før«.    [Præcisering af tidspunktet for, hvo  rnår rammeaftalen senest skal være indgået]

7 9) I den under nr. 21 foreslåede  affattelse af §47, stk. 3, indsættes   som 3. pkt.: »Rammeaftalen drøftes og su ppleres efter behov.« [Mulighed for løbende drøftelse og supplering af rammeaften] 10) I den under nr. 21 foreslåede  § 47 indsættes   efter stk. 3 som nyt stykke: »Stk. 4. Kommunalbestyrelserne inden for regionen er forpligtet til at samarbejde om at tilveje- bringe de nødvendige tilbud inden for specialundervisningsområdet. Dette kan ske ved, at komm  u- nalbestyrelsens årlige redegørelse også kan indeholde en redegørelse for kommunens fo rventede brug af pladser i andre kommuners specialundervisningstilbud i regionen i det kommende år og i de næste 3 år. Eventuelle redegørelser indgår som et bilag til rammea ftalen.«     Stk. 4 og 5 bliver herefter stk. 5 og 6.   [Kommunalbestyrelsernes forpligtelse til at samarbejde inden for regionen] Til § 2 11) I nr. 3 indsættes efter det foreslåede § 1, stk. 3,    som nyt stykke: »Stk. 4. Regionsrådet kan efter overenskomst m ed private skoler, institutioner eller initiativtagere henvise de af stk. 3 omfattede personer til undervisning i private skoler eller institutioner m.v. Un- dervisningsministeren kan fastsætte regler herom.« Det foreslåede stk. 4 bliver hefter stk. 5, og st k. 2 og 3 bliver herefter stk. 6 og 7.   [Regionsrådets mulighed for at henvise personer til undervisning i private skoler m.v.] 12) I det under nr. 29 foreslåede  § 6 h, stk. 3, 2. pkt., indsættes efter »der«: »senest den 15. okt  o- ber året før«.    [Præcis  ering af tidspunktet for, hvornår rammeaftalen senest skal være indgået] 13) I det under nr. 29 foreslåede  § 6 h, stk. 3, indsættes   som 3. pkt.: »Rammeaftalen drøftes og suppleres efter b ehov.« [Mulighed for løbende drøftelse og supplering af rammeaften] 14) I nr. 29 indsættes efter det   foreslåede  § 6 h, stk. 3,som nyt stykke: »Stk. 4. Kommunalbestyrelserne inden for regionen er forpligtet til at samarbejde om at tilveje- bringe de nødvendige tilbud inden for specialundervisningsområdet. Dette kan ske ved,   at kommu- nalbestyrelsens årlige redegørelse også kan indeholde en redegørelse for kommunens fo rventede brug af pladser i andre kommuners specialundervisningstilbud i regionen i det kommende år og i de næste 3 år. Eventuelle redegørelser indgår som et bilag til rammeaftalen.«     Stk. 4 og 5 bliver herefter stk. 5 og 6.   [Kommunalbestyrelsernes forpligtelse til at samarbejde inden for regionen] 15) I det under nr. 35 foreslåede  § 7 d, stk. 2, indsættes efter »undervisningsinstitutioner«: », he  r- under at undervisningstilbuddet skal fremgå af den årlige rammeaftale, jf. § 6 h, stk. 3.« [Overtagne regionale undervisningstilbud skal fremgå af rammeaftalen] Til § 4

8 16) I indledningen indsættes efter »5. juli 2004,«: »som ændret ved lov nr. 336 af 18. maj 2005,«. [Redaktionel ændring] Til § 5 17) Nr. 11 affattes således: »11. § 7, stk. 2, affattes således: »Stk. 2. Forinden voksenuddannelsescenteret indgår driftsoverenskomster , indhentes en udtalelse fra uddannelsesudvalget, jf. lov om almen voksenuddannelse og om voksenuddannelsescentre, og regionsrådet høres.  «« [Udtalelse fra uddannelsesudvalget før indgåelse af driftsoverenskomst] Af    undervisningsministeren, tiltrådt af et  flertal (V, DF og KF): Til § 6 18) Som stk. 5 indsættes  : »Stk. 5. Amtskommunale institutioner og tilbud, der pr. 1. januar 2007 skal drives af kommunal- bestyrelserne efter lov om folkeskolen eller lov om specialundervisning for voksne, overgår til b e- liggenhedskommunen.« [Beliggenhedskommunens overtagelse af de amtskommunale institutioner og tilbud] B e m æ r k n i n g e r Til nr. 1 og 3-6 Ændringsforslagene er redaktionelle og skal ses som konsekvens af    vedtagelsen af lov nr. 335 af 18. maj 2005 om ændring af lov om folkeskolen  . (Mere frit skolevalg inden for og over kommune- græ  nser). Til nr. 2 Ændringsfo   rslaget er en rettelse af en forkert henvisning i lovforslaget. Til nr. 7 Ændringsforslaget  er  en  præcisering  af  myndighedsansvaret,  der  er  hos  kommunalbestyrelsen. Når kommunalbestyrelsen har henvist en elev til  specialundervisning ved  regionsrådets foran  stalt- ning, kan regionsrådet afgive en indstilling til kommunalbestyrelsen om, at eleven skal henvises til en anden regions undervisningstilbud. Dette vil eksempelvis kunne være tilfældet, hvis der er behov for et tilbud, der efter regionsråd e- nes indbyrdes koordinering af kapaciteten og sammensætningen af regionernes undervisningstilbud er placeret i en anden region, eller hvis eleven har kortere afstand til et relevant tilbud i en anden region.  Det  er  kommunalbestyrelsen,  der  har  myndighedsansvaret  for,  at  eleverne  får  et  relevant tilbud, og det fulde finansieringsansvar herfor.

9 Til nr. 8 Præciseringen indebærer, at regionsrådet og kommunalbestyrelserne i regionen skal indgå den å r- lige  rammeaftale  senest  den  15.  oktober  året  før  rammeaftalens  ikrafttræden, første  gang  den  15. oktober 2006. Fristen for indgåelsen af rammeaftalen er fastsat under hensyntagen til sammenhængen med ra   m- meaftalen og regioners og kommuners planlægning m.v., herunder vedtagelse af budgetter.   Til nr. 9 Da der kan være behov for at d  røfte og supplere rammeaftalen løbende, foreslås det, at de   r indsæ  t- tes en bestemmelse herom.   Til nr. 10 Uanset  at  langt  de  fleste  amtskommunale  undervisningstilbud  overgår  til  kommunal  drift  ved kommunalreformens ikrafttræden i modsætning til det sociale område, er det fundet hensigtsmæ   s- sigt at foreslå, at kommunerne har pligt til at samarbejde om at tilvej ebringe de nødvendige tilbud inden for specialundervisningsområdet.   Dette samarbejde kan blandt andet bestå i, at kommunalbestyrelsens årlige redegør   else til regions- rådet kan indeholde en redegørelse for kommunens forventede brug af pladser i andre kommuners specialundervisningstilbud  inden  for  regionen.  Eventuelle  redegørelser  indgår  som  et  bilag  til  den årlige rammeaftale. Disse redegørelser og opføl   gningen herpå kan indgå som tema i redegøre   lserne til de i medfør af L 38 nedsatte regionale udviklingsråd. Udviklingsrådene skal følge kommunernes praksis på området, ligesom undervisningsministeren vil følge udvikli   ngen. Efter at de fornødne pladser er f remskaffet, skal der indgås en overenskomst om betalingen m.v. i henhold til folkeskolelovens § 22, stk. 1, hvoraf det fremgår, at en kommunalbestyrelse efter ove r- enskomst med en anden kommune kan henvise elever til specialundervisning og anden specialpæ- dagogisk bistand i den anden kommunes skoler. Til nr. 11 Nogle  amtskommuner  opfylder  i  dag  dele  af  deres  forpligtelse  til  at  tilbyde  specialundervisning og  anden  specialpæd  agogisk  bistand  til  personer  med  tale-,  høre -  eller  synsvanskeligheder  ved driftsoverenskomst med private skoler, initiativtagere m.v. Det kan eksempelvis være undervisning i almindelig daglig levevis (ADL) eller it til blinde og svagsynede. Det foreslås, at de regionale undervisningsinstitutioner med undervisning for personer med tale -, hø re- og synsvanskeligheder bevarer denne mulighed, således at det blive r muligt for regionsrådet efter overenskomst med private skoler, institutioner eller initiativtagere at henvise de i stk. 3 omfat- tede personer til undervisning på disse institutioner. Det skal fremgå  af  rammeaftalen, i hvilket omfang regionsrådet  efter overenskomst kan henvise personer til undervisning i private skole, institutioner m.v., jf. forslagets § 2, nr. 29, og bemærkni  n- gerne hertil.    Til nr. 12 Præciseringen indebærer, at regi onsrådet og kommunalbestyrelserne i regionen skal indgå den å   r- lige  rammeaftale  senest  den  15.  oktober  året  før  rammeaftalens  ikrafttræden,  første  gang  den  15. oktober 2006.

10 Fristen for indgåelsen af rammeaftalen er fastsat under hensyntagen til sammenhænge   n med ram- meaftalen og regioners og kommuners planlægning m.v., herunder vedtagelse af budgetter.   Til nr. 13 Da der kan være behov for at drøfte og supplere rammeaftalen løbende, foreslås det, at de r indsæ  t- tes en bestemmelse herom.   Til nr. 14 Uanset  at  langt  de  fleste  amtskommunale  undervisningstilbud  overgår  til  kommunal  drift  ved kommunalreformens ikrafttræden i modsætning til det sociale område, er det fundet hensigtsmæ s- sigt at foreslå, at kommunerne har pligt til at samarbejde om at tilvej ebringe de nødvendige tilbud inden for specialundervisningsområdet. Dette samarbejde kan blandt andet bestå i, at kommunalbestyrelsens årlige redegørelse til region   s- rådet kan indeholde en redegørelse for kommunens forventede brug af pladser i andre kommuners specialundervisningstilbud  inden  for  regionen.  Eventuelle  redegørelser  indgår  som  et  bilag  til  den årlige rammeaftale. Disse redegøre  lser og opfølgningen herpå kan indgå som tema i redegørelserne til de i medfør af L 38 nedsatte regionale udviklingsråd. Udviklings  rådene skal følge kommunernes praksis på området, ligesom undervisningsministeren vil følge udvikli   ngen. Efter at de fornødne pladser er fremskaffet, skal der indgås en overenskomst om betalingen m.v. i henhold til forslagets § 2, nr. 5, hvoraf det fremgår , at en kommunalbestyrelse efter overenskomst med  en  anden  kommune  kan  henvise  elever  til  specialundervisning  og  anden  specialpædagogisk bistand i den anden kommunes skoler m.v. Til nr. 15 Med ændrings  forslaget bemyndiges undervisningsministeren til at fastsatte regler om kommuner- nes overtagelse af regionale undervisningsinstitutioner. Det foreslås i denne forbindelse, at der også fastsæ  ttes regler om, at undervisningstilbuddet skal fremgå af den årlige rammeaftale, jf. § 2, nr. 29, og bemærkningerne hertil  . Til nr. 16 Ændringsforslaget er redaktionelt og skal ses som konsekvens af vedtagelsen af lov nr. 336 af 18. maj 2005 om ændring af lov    om friskoler og private grundskoler m.v. (Skolernes frihed, mål med undervisningen,  krav  til  bestemmelsesmedlemmer,  læ  rere  og  tilsynsførende,  herunder  om  dans k- kundskaber, samt om tilsyn m.v.). Til nr. 17 Det foreslås, at voksenuddannelsescent eret ud  over at høre regionsrådet om den geografiske pl  a- cering af udbuddet m.v. med henblik på at sikre, at der er et tilstrækkeligt    og varieret voksenuddan- nelsestilbud til alle, skal indhente en udtalelse fra uddannelsesudvalget ved centeret før indgåelse af driftsoverenskomster med henblik på at sikre inddragelse af de lokale arbejdsmarkedsparter, der er repræsenteret ligeligt i udda  nnelsesudvalget. Det  er obligatorisk for voksenuddannelsescentrene at nedsætte et uddannelsesudvalg, jf. det samtidig hermed fremsatte ændringsforslag til L 106. Til nr. 18

11 Det  fremgår  af  strukturaftalen,  at  beliggenhedskommunen  overtager  de  nuværende  amts   kommu- nale  institutioner  og  tilbud  bortset  fra  de  institutioner  og  tilbud,  der  efter  forslaget  skal  drives  af regionsrådene. Det foreslås, at denne forudsætning præciseres i overgangsbestemmelserne. I øvrigt vil bestemmelserne i forslaget til lov om visse  proceduremæssige spørgsmål i forbindelse med  kommunalreformen  (L  67),  der  er  fremsat  samtidig  med  dette  lovforslag  til  udmøntning  af kommunalreformen, komme til at gælde for overtagelsen. En kommunalbestyrelse kan også overtage den del af en såkaldt satell  itinstitution (en hovedinsti- tution  med  tilhørende  afdelinger),  der  er  beliggende  i  kommunen.  Det  er  dog  en  forudsætning,  at den  del  af  satellitinstitutionen,  der  overtages,  kan  fungere  som  et  selvstændigt  tilbud  i  beligge  n- hedskommunen.      Troels Christensen (V)   Anne-Mette Winther Christiansen (V)   Britta Schall Holberg (V) Tina Nedergaard (V)   Ellen Trane Nørby  (V)   Louise Frevert (DF)   Søren  Krarup (DF) Carina Christensen (KF) fmd.  Allan Niebuhr (KF)   Bjarne Laustsen (S)   Carsten Hansen (S) Christine Antorini (S)   Kirsten Brosbøl  (S)   Margrethe Vestager (RV) nfmd.   Bente Dahl (RV) Eigil Andersen (SF)   Pernille Rosenkrantz-Theil (EL) Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit, Siumut og Fólkaflokkurin havde ikke medlemmer i udva    l- get. Folketingets sammensætning Venstre, Danmarks Liberale Parti (V) 52 Enhedslisten (EL) 6 Socialdemokratiet (S) 47 Tjóðveldisflokkurin (TF) 1 Dansk Folkeparti (DF) 24 Inuit Ataqatigiit (IA) 1 Det Konservative Folkeparti (KF) 18 Siumut (SIU) 1 Det Radikale Venstre (RV) 17 Fólkaflokkurin (FF) 1 Socialistisk Folkeparti (SF) 11

12 Bilag 1 Oversigt over bilag vedrørende L 108 Bilagsnr.    Titel 1 Høringssvar samt høringsnotat fra undervisningsministeren 2 Henvendelse af 11/3-05 fra Sofieskolen 3 Henvendelse af 17/3-05 fra Århus Amts Udvalg for Børn, Kultur og Uddannelse 4 Udkast til tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget 5 Henvendelse af 28/3-05 fra Specialskolerne i Danmark 6 Henvendelse af 23/3-05 fra Sofieskolen 7 Henvendelse af 18/3-05 fra Skolebestyrelserne i Århus Amt 8 Tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget 9 Henvendelse af 1/4-05 fra Krabbehus Heldagsskole 10 Henvendelse af 6/4-04 fra Viborg Amt 11 Henvendelse af 11/4-05 fra De Samvirkende Invalideorganisationer 12 Henvendelse af 12/4-05 fra Amtsrådsforeningen 13 Henvendelse af 11/4-05 fra Langagerskolen 14 Henvendelse af 15/4-05 fra Skole og Samfund 15 Henvendelse af 19/4-05 fra Dansk Epilepsiforeing 16 Henvendelse af 21/4-05 fra De Samvirkende Invalideorganisationer 17 Henvendelse af 14/4-05 fra Roskilde Amt, Center for Specialunder- visning 18 Henvendelse af 24/4-05 fra Landsforeningen Autisme 19 Henvendelse fra Langagerskolen NU IGEN? 20 Pressemeddelelsen »Nu må Folketingets politikere tage sig sa m- men...« af 27/4-05, fra Landsforeningen Autisme 21 Henvendelse fra Amternes Tale-Høre Samråd 22 Publikationen »Kommunalreformen - Opgaven: Kompenserende spe- cialundervisning for voksne«, fra Forstandersamrådet 23 Meddelelse om teknisk gennemgang af lovforslaget ved undervis- ningsministeren 24 Henvendelse af 2/5-05 fra Inge Sørensen, Skagen 25 Henvendelse af 3/5-05 fra Landsforeningen LEV 26 Henvendelse af 3/5-05 fra Københavns Amt 27 Henvendelse af 2/5-05 fra Anne Landtved, Otterup 28 Henvendelse af 2/5-05 fra Viborg Amt

13 Bilagsnr.    Titel 29 Materiale i forbindelse med teknisk gennemgang af lovforslaget 30 Henvendelse af 12/5-05 fra Dansk Blindesamfund 31 Henvendelse af 10/5-05 fra Ernst Hybschmann-Nielsen, Aabenraa 32 1. udkast til betænkning 33 Henvendelse af 18/5-05 fra Kirkebækskolen 34 Åbent brev til indenrigs  - og sundhedsministeren og socialministeren af 25/5-05 fra Susanne og Preben Sindt, Glostrup 35 Henvendelse af 31/5-05 fra Ordblindeinstituttet 36 Ændringsforslag samt betænkningsbidrag, fra undervisnings ministe- ren 37 2. udkast til betænkning 38 Henvendelse af 6/6-05 fra Dansk Folkeoplysnings Samråd og Fo r- eningen af daghøjskoler i Danmark 39 Revideret ændringsforslag, fra undervisningsministeren 40 3. udkast til betænkning Oversigt over spørgsmål og s  var vedrørende L 108 Spm.nr. Titel 1 Spm. om kommentar til henvendelse af 11/3-05 fra Sofieskolen, til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå 2 Spm. om kommentar til henvendelse af 17/3-05 fra Århus Amts U  d- valg for Børn, Kultur og Uddannelse , til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå 3 Spm. om kommentar til henvendelse af 28/3-05 fra Specialskolerne i Danmark, til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå 4 Spm. om kommentar til henvendelse af 23/3-05 fra Sofieskolen, til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå 5 Spm. om kommentar til henvendelse af 18/3-05 fra Skolebestyrelser- ne i Århus Amt, til undervisningsministeren, og ministerens svar he  r- på 6 Spm. om kommentar til henvendelse af 1/4-05 fra Krabbehus Hel- dagsskole, til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå 7 Spm. om kommentar til henvendelse af 6/4-05 fra Viborg Amt, til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå 8 Spm. om kommentar til henvendelse af 11/4-05 fra De Samvirkende Invalideorganisationer, til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå 9 Spm. om kommentar til henvendelse af 12/4-05 fra Amtsrådsforeni n- gen, til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå 10 Spm. om oversendelse af oversigt over de nuværend  e amtslige speci- alskoler med angivelse af målgrupper for hver enkelt skole m.v., til

14 undervisningsministeren, og ministerens svar herpå 11 Spm. om, hvad der taler imod, at foræ  ldre til handicappede børn selv kan opsøge rådgivning om specialundervisning i   VISO, til undervis- ningsministeren, og ministerens svar herpå 12 Spm. om oversigt over antallet af sager, der blev behandlet i Klage- nævnet for vidtgående specialundervisning i årene 2002, 2003 og 2004 m.v., til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå 13 Spm. om ansvarsfordeling m.v., til undervisningsministeren, og mini- sterens svar herpå 14 Spm. om oversendelse af evalueringsrapporter m.v., til undervis- ningsministeren, og ministerens svar herpå 15 Spm. om kommentar til henvendelse af 11/4-05 fra Langagerskolen, til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå 16 Spm. om analyser af undervisningstilbud m.v., til undervisningsmini- steren, og ministerens svar herpå 17 Spm. om beregninger, der fører frem til, at de kommende regioner får 2 mio. kr. til generel administration af området og 30 mio. kr. til sp e- cialundervisning under hospitalsophold, til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå 18 Spm. om kommentar til henvendelse af 15/4-05 fra Skole og Sam- fund, til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå 19 Spm., om ministeren vil sikre, at der som noget nyt opbygges gene- relt tilgængelig ekspertise i VISO om undervisning af særligt begav e- de børn, til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå 20 Spm. om kommentar til henvendelse af 19/4-05 fra Dansk Epilepsi- forening, til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå 21 Spm. om, hvor mange børn fra henholdsvis Vallensbæk    Kommune og Ishøj  Kommune, der i dag går i skole på Kirkebækskolen, til unde r- visningsministeren, og ministerens svar herpå 22 Spm. om kommentar til henvendelse af 21/4-05 fra De Samvirkende Invalideorganisationer, til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå 23 Spm. om kommentar til henvendelse af 14/4-05 fra Roskilde Amt, Center for Specialundervisning, til undervisningsministeren, og mini- sterens svar herpå 24 Spm. om kommentar til henvendelse af 24/4-05 fra Landsforeningen Autisme, til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå 25 Spm., om ministeren vil være indstillet på,    at institutioner, der både kan karakteriseres som institutioner på socialområdet og på specia   l- undervisningsområdet, samlet kan forblive i regionalt regi, til unde r- visningsministeren, og ministerens svar herpå 26 Spm., om der med lovforslaget vil være én  ejer på den sociale opgave og et vilkårligt antal kommuner som ejere for så vidt angår specia   l- undervisningsopgaven, til undervisningsministeren, og ministerens

15 svar herpå 27 Spm., om ministeren vil redegøre for, hvordan det i spørgsmål 26 omtalte ejerskab mest hensigtsmæssigt skal administereres, til unde  r- visningsministeren, og ministerens svar herpå 28 Spm. om kommentar til henvendelse fra Langagerskolen, til under- visningsministeren, og ministerens svar herpå 29 Spm. om kommentar til artiklen »Børnenes  fremtid er på spil « fra Dansk Blindesamfunds blad Blindesagen, april 2005, til undervis- ningsministeren, og ministerens svar herpå 30 Spm. om kommentar til pressemeddelelsen af 27/4-05: »Nu må  Fol- ketingets politikere tage sig sammen...« fra Landsforeningen Autis- me, til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå 31 Spm. om kommentar til henvendelse fra Amternes Tale-Høre Sa m- råd, til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå 32 Spm. om kommentar til henvendelse af 2/5-05 fra Inge Sørensen, Skagen, til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå 33 Spm. om kommentar til henvendelse af 3/5-05 fra Landsforeningen LEV, til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå 34 Spm. om kommentar til henvendelse af 3/5-05 fra Københavns Am t, til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå 35 Spm. om en beskrivelse af, hvordan beslutningsprocessen omkring undervisningen af autistiske børn vil blive administreret efter lovfor s- laget, til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå 36 Spm. om, hvordan specialundervisning inden for ungdomsuddannel- serne tænkes tilrettelagt, til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå 37 Spm., om der planlægges rammeaftaler på specialundervisningso   m- rå det for børn med særlige behov    – para   llelt til de rammeaftaler, som skal indgås på socialområdet i den nye struktur, til undervisningsm   i- nisteren, og ministerens svar herpå 38 Spm. om, hvem der skal sikre undervisning af voksne og unge, hvis regionsrådet ikke kan sikre det , til undervisningsministeren, og mini- sterens svar herpå 39 Spm. om, hvor stort et befolkningsunderlag der kræves, for at der kan sikres de nødvendige kompetencer for en fuldt tilstrækkelig specia   l- undervisning, til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå 40 Spm. om, hvilke kriterier der er lagt til grund for sondringen mellem landstilbud og landsdelsdækkede tilbud, til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå 41 Spm. om, hvordan man i praksis forestiller sig specialundervisnin- gen/taleundervisning varetaget for en voksen, som er indlagt på h o- spital,under og efter indlæggelsen, til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå 42 Spm. om, hvilke faglige eller styringsmæssige problemer ministeren

16 mener der vil være ved at forankre den videregående sp   ecialunder- visning i regionerne frem for i kommunerne, til undervisningsmini- steren, og ministerens svar herpå 43 Spm. om, hvordan det sikres, at de små kommuner ikke kommer i klemme i relation til behovet for specialundervisning, til undervis- ningsministeren, og ministerens svar herpå 44 Spm. om, hvilke fordele der er forbundet med at flytte specialunder- visningen fra amtsligt til kommunalt niveau, til undervisningsministe- ren, og ministerens svar herpå 45 Spm., om man som forælder kan gå direkte til den enk   elte institution for at få sat behandling/specialundervisning i  gang, til undervis- ningsministeren, og ministerens svar herpå 46 Spm. om, hvor personer, der henvises fra sundhedsvæsenet til f.eks. tale-/hørebehandling, går hen med disse henvisninger, til u  ndervis- ningsministeren, og ministerens svar herpå 47 Spm. om begrundelsen for, at forældre ikke selv kan søge om at få udarbejdet en udredning for deres barn, hvis PPR ikke vil, til under- visningsministeren, og ministerens svar herpå 48 Spm. om, hvad det typiske sagsflow er med hensyn til specialunder- visning under voksenuddannelsen i dag og i fremtiden, til undervis- ningsministeren, og ministerens svar herpå 49 Spm. om, hvor mange borgere i hver kommune der forventes at have behov for at blive henvist til specialundervisning, til undervisnings- ministeren, og ministerens svar herpå 50 Spm. om, hvor den del af voksenundervisningen, som er genoptræ- ning, placeres, til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå 51 Spm., om det er korrekt, at den samlede ekspertise vedrørende hje r- neskader, som nu er centraliseret i amterne, vil forsvinde ved den nye struktur, til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå 52 Spm., om det er indeholdt i den udvidede klageadgang, at man kan få en ny udredning, hvis man ikke finder den første tilfredsstillende, til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå 53 Spm. om kommentar til henvendelse af 2/5-05 fra Anne Landtved, Otterup, til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå 54 Spm. om kommentar til henvendelse af 2/5-05 fra Viborg Amt, til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå 55 Spm. om, hvilken andel af tilbuddene til de børn, der i dag får vidtg  å- ende specialundervisning, der i fremtiden vil være omfattet af ra  m- meaftalen, til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå 56 Spm. om, hvor mange medarbejdere med en specialviden i forhold til den vidtgående specialundervisning, der  vil kunne tilføres de nye kommuners PPR, til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå 57 Spm. om kommentar til henvendelse af 12/5-05 fra Dansk Blinde-

17 samfund, til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå 58 Spm. om kommentar til henvendelse af 10/5-05 fra Ernst Hybschmann-Nielsen, Aabenraa, og ministerens svar herpå 59 Spm. om forskel på principperne mellem det sociale område (efter L 38) og specialundervisningsområdet (L 108), til undervisningsmin i- steren, og ministerens svar herpå 60 Spm. om udarbejdelse af ændringsforslag med udgangspunkt i tilsv  a- rende bestemmelser i forslag til lov om social service (L 38) m.v., til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå 61 Spm. om, hvorfor der ikke er sikret et ungdomsuddannelsestilbud til de udviklingshæmmede, til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå 62 Spm., om ministeren vil tage skridt til at sikre udviklingshæmmede uddannelsestilbud efter kommunalreformen, til undervisningsministe- ren, og ministerens svar herpå 63 Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet d. 17/5 -05, til under- visningsministeren, og ministerens svar herpå 64 Spm. om kommentar til henvendelse af 18/5-05 fra Kirkebækskolen, til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå 65 Spm. om teknisk bistand til udarbejdelse af ændringsforslag til L 106, L 107, L 108 og L 109, som bevirker, at elever og lærere på udda   n- nelsesinstitutioner får en indflydelse på institutionernes styrelse sv  a- rende til den indflydelse, de har i dag, til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå 66 Spm. om kommentar til henvendelse af 25/5-05 fra Susanne og Pre- ben Sindt, Glostrup, til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå 67 Spm. om kommentar til henvendelse af 31/5-05 fra Ordblindeinstitut- tet, til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå 68 Spm. om kommentar til henvendelse af 6/6-05 fra Dansk Folkeoplys- nings Samråd m.fl., til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå 69 Spm., om ministeren overvejer at lave et ændringsforslag, til unde  r- visningsministeren Oversigt over samrådsspørgsmål vedrørende L 108 Samråds - spm.nr. Titel A Samrådsspm. om ministeren s uddyb ning af problemstillingerne om- kring lovforslaget –   specielt med hensyn til rammeaftale, den kom- munale forsyningspligt, etablering af en rådgivnings - og udrednings- funktion samt VISO, til undervisningsministeren

18

19 Bilag 2 Nogle af udvalgets spørgsmål til økonomi   - og erhvervsministeren og dennes svar herpå Spørgsmålene og ministerens svar herpå er optrykt efter ønske fra S. Spørgsmål 3: Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 28. marts 2005 fra Specialskolerne i Danmark, jf. L 108 - bilag 5. Svar: Jeg har følgende bemærkninger til henvendelsen af 28. marts 2005 fra Specialskolerne i Danmark om de amtskommunale specialskoler på fo lkeskoleområdet: Placeringen af de amtskommunale specialskoler: Med lovforslaget har regeringen ønsket at sikre, at der skabes en enkel og entydig placering af h e- le folkeskolens virksomhed i kommunerne, således at beslutninger om specialundervisning træffes så tæt på borgerne som m uligt. Med  et  samlet  kommunalt  ansvar  for  både  folkesk olens  specialundervisning  og  folkeskolens  al- mindelige  undervisning  får  kommunerne  også  bedre  forudsætninger  for  at  styrke  sammenhængen mellem specialundervisningen og den almindelige undervisning. Der bliver derved bedre mulighed for at skabe øget rummelig hed i den almindelige undervisning. Det foreslås dog i lovforslaget, at de mest specialiserede lands - og landsdelsdækkende undervi  s- ningstilbud drives og udvikles af regionerne, bortset fra de landsdelsdækkende undervisningstilbud i Københavns  Kommune.  Her ved  tilgodeses  disse  meget  specialiserede  tilbud,  som  kommunerne ikke umiddelbart kan substituere med egne tilbud. Jeg  vil  også  gøre  opmærksom  på,  at  lovforslaget  giver  mulighed  for,  at  regionsrådet  efter  aftale med  kommunalbestyrelsen  kan  varetage  kommunale  driftsopgaver  inden  for  folkeskoleloven,  der har en naturlig tilknytning til regionens opgaver, og hvor regionen derfor har særlige komp  etencer i forhold til opgavevaretagelsen. Dette kan for eksempel blive aktuelt i de tilfælde, hvor den tidligere amts  kommunale specialskole har et ganske sæ  rligt undervisningstilbud til elever, der både kommer fra kommunen og fra et større område uden for kommunen, men uden at undervisningstilbuddet er lands - eller landsdelsdække  n- de. Under hensyntagen til ovenstående fi nder jeg, at den foreslåede placering af de amtskommunale specialskoler er en balanceret og forsvarlig ordning, der blandt andet tilgodeser, at beslutninger om specialundervisning træffes så tæt på borgerne som m uligt. Jeg er derfor ikke enig i, at samtlige amtskommunale specialskoler skal overfø Jeg er heller ikke enig i, at de amtskommunale specialskoler med tilbud til autister skal overføres til staten eller regionerne. Personalets kvalifikationer m.v.:   I brevet fra Specialskolerne i Danmark gives der udtryk for, at kommunerne personalemæssigt i  k- ke magter at overtage de amtskommunale specialskoler. Det er jeg ikke enig i.

20 Jeg skal i denne forbindelse pege på, at de amtskommunale specialskoler, der ikke er lands - eller landsdelsdækken  de,  overføres  uændret  til  kommunerne.  Det  gælder  også  for  det  personale,  der  er ansat  på  skolerne.  Personale,  der  er  beskæftiget  med  administration  m.v.  af  det  amtskommun   ale skolevæsen, overføres ligeledes til kommunerne, eventuelt til regione   rne. Tilsvarende overføres de økonomiske ressourcer, der hidtil har været anvendt af amtskommunerne til specialundervisning og til administration af specialundervisningen, til kommunerne.   Hertil  kommer,  at  kommunerne  bliver  væsentlig  større  ved  kommunalreformens  ikr   afttræden. Større kommuner med tilsvarende større faglig bæredygtighed kan varetage flere opgaver på spec i- alundervisningsområ det. Lovforslaget giver desuden mulighed for, at nogle af opgaverne kan løses i samarbejde med andre kommuner. I  henhold  til  forslaget  til  lov  om  social  service  (L  38),  der  blev  fremsat  samtidig  med  dette lovforslag til opfølgning på kommunalreformen, oprettes der som en nyskabelse en national videns  - og specialrådgivningsorganis ation (VISO). På specialundervisningsområdet skal VISO b  istå kommuner, regioner samt skoler og institutioner m.v. med vejledning og rådgivning. VISO vil kunne betjene sig af et netværk bestående af kons u- lenter og specialister, der er placeret i kommunerne eller på kommunale eller regionale institutioner m.v., herunder også på de tale  -, høre -, syns- og kommunikationscentre, der i forbindelse med kom- munalreformen overgår til regionerne. Det vil blive muligt for kommunen, herunder kommunens pædagogisk  -psykologiske rådgivning, at anmode om specialrådgivning og bista nd til kommunens udredninger m.v. fra VISO med henblik på  at  foretage  en  vurdering  og  fremsætte  forslag  til  foranstaltning.  Desuden  vil  pædagogisk - psykologisk rådgivning kunne indhente viden og specialrådgivning fra VISO til brug for sin rådgi   v- ning af skoler, forældre  og elever om den nærmere tilrettelæggelse  af den specialpædagogiske b i- stand. Det vil også blive muligt for regionsrådet at indhente viden og specia  lrådgivning fra  VISO med henblik på udvikling af eksist erende eller nye tilbud. Kvaliteten af tilbuddene om specialundervisning: I henvendelsen fra Specialskolerne i Danmark er det anført, at  » at en kommunalbestyrelse efter at have regnet på det regnestykke ikke vil sige ”det kan vi lave bill   i- gere” og så trække r de børn fra komm unen hjem som går på den nuværende specialskole, og laver en blandet handicapklasse i et hjørne af den kommunale fo lkeskole.« Efter de gældende regler i folkeskolelovens § 21, stk. 1, er det kommunalbestyrelsen, som træffer beslutning om henvisning af børn og unge til specialundervisning og anden specialpædagogisk b   i- stand ved amtsrådets fo ranstaltning. Ved henvisningen af den pågældende elev betaler kommunen et takstb   eløb på mere end 180.000 kr.  årligt,  jf.  §  17,  stk.  2 -4,  i  Undervisningsministeriets  bekendtgørelse  nr.  896  af  22.  september 2000 om folkeskolens specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand. Kommunerne  betaler  således  efter  de  gældende  regler  allerede  en  meget  stor  del  af  de  samlede udgifter ved specialundervisningen på de amt skommunale specialskoler. Efter lovforslaget påhviler alle udgifter til folkeskolens undervisning kommunerne, herunder også udgifterne ved specialundervisning og specialpædagogisk bistand på de regionale institutioner. Kommunerne  skal  derfor  under  alle  omstændigheder  betale  alle  udgifterne  ved  specialundervi  s- ningen, uanset om den pågældende amtskommunale specialskole overgår til kommunalt eller regi o- nalt regi.   

21 Jeg skal i denne forbindelse bemærke, at den foreslåede reduktion af taksten med en o   bjektiv fi- nansiering  for  anvendelse  af  de  regionale  lands-  og  landsdelsdækkende  undervisningstilbud  er  en følge af, at der er tale om meget specialiserede tilbud, som kommunerne ikke umiddelbart kan su b- stituere med egne tilbud. Dette er begrundelsen for, at samtlige kommuner, som kan benytte de regionale lands- og lands- delsdækkende tilbud, skal bidrage til den obje  ktive finansiering.   Jeg vil endvidere gøre opmærksom på, at den hidtidige klageadgang til Klagenævnet for vidtg å- ende specialundervisning bevares og udbygges med lovforslaget. Der vil efter lovforslaget blive mulighed for, at forældre til børn kan klage over den specialunde   r- visning, der ydes i kommunale specialklasser og i kommunale specialskoler. Det gælder også for de amtskommunale specialskoler, der ved kommunalreformens ikrafttræden overføres til ko   mmunerne. Der vil også blive mulighed for at klage til Klagenævnet over kommuners manglende henvisning til kommunale specialskoler og specialklasser, herunder de tidligere amtskommunale specialskoler. Disse regler om klageadgangen svarer i øvrigt til, hvad der i dag gælder for klageadgangen vedr   ø- rende den vidtgående specialundervisning, og hvad der kommer til at gælde for den specialunde   r- visning, som finder sted på de reg ionale lands- og landsdelsdækkende undervisningstilbud.   Det vil blive en del af Klagenævnets opgave at påse, om kommunen i den konkrete sag har tilv   e- jebragt et tilstrækkeligt beslutningsgrundlag, herunder om der er indhentet den fornødne rådgivning fra VISO. Dette vil blive præci  seret i forbindelse med en revision af forretningsordenen for Klage- nævnet, ligesom det vil blive tydeliggjort i forretningsordenen, at Klagenævnet også skal bedømme om sagsbehandlingsreglerne er overholdt i den konkrete sag, herunder om forvaltningslovens regler herom er overholdt. Ud over prøvelse ved domstolene vil borgere have mulighed for at indbringe sager om specialu n- dervisning  og  specialpædagogisk  bistand  for  Folketingets  Ombudsmand,  ligesom  de  kommunale tilsynsmyndigheder vil kunne foretage en legalitetsprøvelse af kommunernes afgørelser. Endelig vil jeg pege på, at der i hver region bliver oprettet et udviklingsråd, der skal følge udvi   k- lingen på specialunde rvisningsområdet og på det sociale område i en periode på 4 år. Der henvises herved til forslaget til lov om social service (L 38), der blev fremsat samtidig med dette lovforslag til opfølgning på kommunalrefo  rmen. Udviklingsrådene  skal  afgive  årlige  indberetninger  til  undervisningsministeren  og  socialminist  e- ren om henholdsvis specialundervisningsområdet og det sociale område. På grundlag af indberetningerne om specialundervisningen kan undervisningsministeren løbe  nde foretage en vurdering af, hvordan regioner og kommuner varetager deres opgaver efter kommunal- reformen.   Ved bekendtgørelse vil der  blive fastsat nærmere regler om udviklingsrådenes arbejde. I bekend   t- gøre lsen vil der komme til at indgå krav til åbenhed og gennemsigtighed, således at det er muligt at identificere eventuelle problemer i forhold til den ansvarlige myndighed.    Under hensyntagen til foranstående finder jeg, at den foreslåede ordning, hvorefter de amtsko  m- munale  specialskoler  overføres  til  kommunerne  bortset  fra  de  lands -  og  landsdeldækkende  unde  r- visningstilbud, sker på et sådant grundlag, at kvaliteten af specialundervisnin  gstilbuddene kan op- retholdes og udvikles. Jeg kan tilføje, at regeringen, jf. regeringsgrundlaget Nye mål, vil nedsætte et uafhængigt råd for evaluering og kvalitetsudvikling af folkeskolen. Rådet skal blandt andet følge og vurdere udvikli  n- gen i det faglige niveau i folkeskolen og give årlige tilbagemeldinger til undervisningsm inisteren.

22 Rådet  understøttes  af  en  ny  statslig  styrelse  for  evaluering  og  kvalitetsu  dvikling  i  folkeskolen. Styrelsen skal blandt andet føre tilsyn med kvaliteten og kommunernes fo rvaltning af folkeskolelo- ven. Disse kommende initiativer vil omfatte hele folkeskolens virksomhed og dermed også specialu n- dervisningen. Spørgsmål 4: Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 23. marts 2005 fra Sofieskolen, jf. L 108 – bilag 6. Svar: Jeg kan i det hele henvise til mit svar på spørgsmål 1. For så vidt angår de generelle betragtninger om placeringen af specia  lskoler med tilbud til autister henvises til mit svar på spørgsmål 6. Spørgsmål 13: Hvilken forskel er der mellem målgrupperne på Kirke  bækskolen, hvor ansvaret efter lovforslaget overdrages til beliggenhedskommunen, og Geelsgårdskolen, hvor ansvaret som udgangspunkt ove r- drages til regionen? Svar: Jeg kan oplyse, at Kirkebækskolens målgruppe er børn og unge i den skolepligtige alder fra K ø- benhavns  Amtskommune  med  multiple  funktionsnedsættelser  (multihandicap)  og  som  oftest  også med kommunikationsvanskeligheder, herunder børn uden et talesprog. Geelsgårdskolen underviser dels en gruppe af elever med døvblindhed, dels har skolen et unde  r- visningstilbud til den samme målgruppe som Kirkebækskolen. Skolen har i forhold til  gruppen af børn og unge med døvblindhed en landsdelsdækkende fun ktion, således at der modtages elever fra en stor del af det østlige Danmark. Gruppen  af  børn  og  unge  i  den  skole pligtige  alder  med  multiple  funktionsnedsættelser  og  ko  m- munikationshandicap omfattede ifølge Videnscenter om kommunikation og multiple funktionsne d- sættelser hos børn og unge uden et talesprog 725 børn og unge på landsplan (opgørelse i august m å- ned 2003). Der er undervisningstilbud til denne elevgruppe på en lang række skoler landet over. I 2003 var der et sådant undervisningsti lbud på 76 skoler. Gruppen  af  døvblinde  børn  og  unge  i  den  skolepligtige  alder  er  væsen tligt  mindre.  I  skoleåret 2001/02  kendtes  30  børn  og  unge  på  landsplan.  Der  henvises  herved  til  publikationen  ”Undervi   s- ningstilbud til børn med medfødt dø   vblindhed”, Amtsrådsforeningen 2002. Der  er  derfor  kun  få  undervisningstilbud  til  denne  gruppe,  hvoraf  de  betydeligste  er  Døvblind  e- centret i Nordjyllands Amtskommune med en landsdækkende funktion og Geel  sgårdskolen. Spørgsmål 16: Hvilke analyser er der foretaget for at vurdere, om et undervisningstilbud som udgangspunkt skal drives af en region, eller om det skal drives af en beliggenhedskommune? Eventuelle analyser bedes tilsendt udvalget.

23 Svar: Med  lovforslaget  har  regeringen  ønsket  at  sikre,  at  der  skabes  en  e nkel  og  entydig  placering  af specialundervisningen  for  børn  og  voksne  i  kommunerne,  så  beslutninger  om  specialundervisning træffes så tæt på borgerne som muligt. Borgerne får herved én adgang til og derved også en bedre oversigt over tilbuddene på specialundervisningso mrådet. Med  et  samlet  kommunalt  ansvar  for  både  folkeskolens  specialundervisning  og  specialundervi s- ningen for voksne får kommun erne også bedre forudsætninger for at styrke sammenhængen mellem specialundervisningen og den almindelige undervisning. De  mest  specialiserede  lands-  og  landsdelsdækkende  undervisningstilbud  foreslås  dog  drevet  og udviklet  af  regionerne,  bortset  fra  de  lands-  og  landsdelsdækkende  undervisningstilbud  i  Købe   n- havns Kommune, jf. herved bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 4 og 24, og § 2, nr. 1 og 3. Disse  meget  specialiserede  tilbud,  som  kommunerne  ikke  umiddelbart  kan  substituere  med  egne tilbud, bliver herved tilgodeset. Endvidere overføres tale -, høre -, syns- og kommunikationscentre som udgangspunkt til regioner- ne, jf. bemærkningerne til lovforslagets § 2, nr. 1 og 3. Hensynet til brugerne af disse instituti  oner, der både tilbyder  ydelser efter lov om  social service og  ydelser i henhold til lov om specialunder- visning for voksne og folkeskoleloven, bliver herved tilgodeset.   Med lovforslaget får kommunerne det fulde finansieringsansvar for hele specialundervisningso m- rådet, herunder også for de regionale   tilbud. Herved fjernes de ulemper, som har været på folkesk   o- leområdet med et delt finansieringsansvar mellem kommuner og amtskommuner. Særligt om lov om folkeskolen Lovforslaget skal for så vidt angår de foreslåede ændringer af folkeskoleloven ses i forl ængelse af den ændring af folkeskoleloven, der skete ved lov nr. 485 af 31. maj 2000, hvor ansvaret for he  n- visning til vidtgående specialundervisning blev overført fra amtsrådene til kommunalbestyre   lserne samtidig med, at det kommunale takstbeløb blev hæve   t. Intentionen  med  lovændringen  var,  at  børn  og  unge  med  behov  for  specialundervisning  i  højere grad end tidligere skulle have mulighed for at få et undervisningstilbud så tæt ved hjem og distrikt s- skole som muligt. I forbindelse med vedtagelsen af lov nr. 485 af 31. maj 2000 blev det endvidere besluttet at etablere et udviklingsprogram for kvalitet på specialundervisningsomr å det (KVIS). I december 2003 forelå en evaluering fra Danmarks Evalueringsinstitut  af den ændrede opgav   e- fordeling mellem amtsråd og  kommunalbestyrelser med hensyn til den vidtgående specialundervi s- ning, herunder KVIS-programmet. Evalueringen peger på, at det i dag ikke udelukkende er de faglige og pædagogiske argumenter, der ligger til grund for beslutningen om, at et barn skal modtage specialundervisning efter folkesko- lelovens § 20, stk. 1, eller § 20, stk. 2. En lang række andre forhold er bestemmende herfor. Evalueringen peger også på, at kommunerne bør have det fulde ansvar for specialundervisningen. Evalueringsgruppen  antager,  at  en  sådan  løsning  både  vil  skabe  et  enklere  og  mere  overskueligt system for forældrene og de professionelle grupper omkring eleverne og samtidig øge kommune   r- nes motivation og muligheder for at etablere de nødvendige tilbud i el evernes nærmiljø. Jeg skal oplyse, at evalueringsrapporten kan findes på Danmarks Evalueringsinstituts hje mmeside på følgende adresse:   www.eva.dk. Særligt om lov om specialundervisning for voksne

24 Efter forslaget flyttes ordblindeundervisningen for voksne, der hidtil er blevet givet i henhold til lov om specialundervisning for voksne, til lov om forberedende voksenundervisning (FVU-loven). Ordblindeundervisningen  og  den  forberedende  voksenundervisning  forankres  på  de  eksisterende amtskommunale voksenuddannelsescentre, der omdannes til selvejende institutioner. Driftsansvaret overtages af staten.   Herved samles alle undervisningstilbud til voksne med læsevanskeligheder hos én my ndighed. For så vidt angår de øvrige tilbud under lov om specialundervisning    for  voksne er der nu - som nævnt  i  lovbemærkningerne -  igangsat  en  undersøge lse,  der  skal  kortlægge  den  amtskommunale specialundervisning for voksne samt overveje forankringen af specialundervisningstilbuddene efter kommunalreformen. Undersøgelsen indgår   som en del af beslutningsgrundlaget for den fremtidige forankring af speci- alundervisningstilbuddene for voksne. Spørgsmål 20: Ministeren  bedes  kommentere  henvendelsen  af  19.  april  2005  fra  Dansk  Epilepsiforening,  jf.  L 108 - bilag 15. Svar: Jeg har følge nde bemærkninger til henvendelsen af 19. april 2005 fra Dansk Epilepsiforening: Efter forslaget er Børneskolen på den selvejende institution Kolon  ien Filadelfia placeret sammen med de lands- og landsdelsdækkende undervisningsti  lbud, som skal drives af regionsrådet. Det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, at    » a- delfia forudsættes det, at der indgås overenskomst mellem Region Sjælland og Kolonien Filade lfia om undervisning af de børn og unge, der er indlagt på   Epilepsihospitalet.« Det er hermed forudsat, at Børneskolen på Kolonien Filadelfia behan  dles på samme måde som de øvrige lands - og landsdelsdækkende unde  rvisningstilbud. Pladserne på Børneskolen skal derfor indgå i den årlige rammeaftale om kommunernes fo rventede forbrug af pladser ved de lands- og landsdelsdækkende undervisningsinstitutioner, som Regionsr  å- det i Region Sjælland skal sørge for bliver indgået med kommunalb estyrelserne i regionen. Efter  forslaget  skal  der  fastsættes  nærmere  principper  for  bet alingen  af  de  regionale  lands-  og landsdelsdækkende tilbud efter drøftelse med de regionale og kommunale parter. Betalingsprinci   p- perne vil blive fastsat i en bekendtgørelse. Kommunerne  skal  efter  forslaget  betale  en  takst  for  brug  af  tilbuddene,  og  bekendtgørelsen  vil komme til at indeholde regler om beregningen af denne takst. Taksten reduceres med en objektiv finansiering fra kommunerne. Denne  særlige  regulering  skyldes,  dels  at  disse  tilbud  vil  blive  anvendt  tværr egionalt,  hvorfor takstreguleringen ikke alene kan fastsættes i den enkelte regions rammeaftale, dels at der er tale om meget  specialiserede  tilbud,  som  kommunerne  ikke  umiddelbart  kan  substituere  med  egne  tilbud. Taksterne vil derfor afspejle en fælles kommunal interesse. For  så  vidt  angår  den    objektive  finansiering  fordeles  udgifterne  mellem  de  kommuner,  som  har mulighed for at benytte tilbuddene, efter enten folketal eller folketallet i bestemte alderskategorier afhængig af det pågældende undervisning stilbud.