Ministeren Frederiksholms Kanal 21 1220 København K Tlf 3392 5000 Fax 3392 5547 2. juni 2005 Folketingets Uddannelsesudvalg Christiansborg I forbindelse med behandlingen af (L 108) Forslag til Lov om ændring af lov om folkeskole, lov om specialundervisning for voksne, lov om forbe- redende voksenundervisning (FVU-loven) og forskellige andre love. (Udmøntning af kommunalreformen, for så vidt angår specialundervis- ning, forberedende voksenundervisning, ordblindeundervisning m.v.) har Folketingets Uddannelsesudvalg i brev af 18. maj 2005 stillet mig følgende spørgsmål: Spørgsmål 59: ”Ministeren bedes fremsende en udtømmende beskrivelse af, hvor der er forskel på principperne mellem det sociale område (efter L 38) og speci- alundervisningsområdet (L 108).” Svar: Regeringen ønsker med begge lovforslag at skabe en klar og entydig an- svarsplacering samtidig med, at opgaverne løses så tæt på borgeren som muligt. Efter forslagene varetager kommunalbestyrelsen myndighedsansvaret på såvel det sociale område som specialundervisningsområdet, ligesom det er kommunalbestyrelsen, som finansierer alle udgifter på områderne.    Der er dog nogle områder, hvor der er forskel på principperne i lovfors- lagene. Jeg skal særlig pege på følgende områder: 1.   Central refusionsordning. 2.   Placering af driftsopgaven. 3.   Kommunernes overtagelse af regionale tilbud. 4.   Adgang til rådgivning og udredning fra den nationale videns- og specialrådgivningsorganisation (VISO).
2 1. Central, statslig refusionsordning Lovforslagene indebærer, at kommunalbestyrelsen får det fulde finansie- ringsansvar for både det sociale område og specialundervisningsområdet. Efter L 38 indføres der dog en statslig refusionsordning, som skal sikre kommunerne mod meget store udgifter i de dyreste enkeltsager.   På specialundervisningsområdet er der ikke tilsvarende refusionsordnin- ger. 2. Placering af driftsopgaven L 108 indebærer, at alle de nuværende amtskommunale undervisningstil- bud med specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand over- tages af kommunerne bortset fra de lands- og landsdelsdækkende speci- alundervisningstilbud, der efter L 108 placeres i regionerne. Det samme gælder som udgangspunkt for undervisningsinstitutioner (kommunikati- onscentre) med specialundervisning og specialpædagogisk bistand til personer med tale-, høre- eller synsvanskeligheder. Efter L 38 er det som udgangspunkt regionerne, der overtager de nuvæ- rende amtskommunale tilbud. Dog overgår tilbud til børn og unge med sociale eller adfærdsmæssige problemer, der har behov for at blive an- bragt uden for hjemmet, til kommunerne. 3. Kommunernes overtagelse af regionale tilbud Efter L 108 kan en kommunalbestyrelse overtage en regional undervis- ningsinstitution med specialundervisning og specialpædagogisk bistand til personer med tale-, høre- eller synsvanskeligheder. Overtagelsen  forudsætter,  at  der  mellem  regionsrådet  og  kommunalbe- styrelsen kan opnås enighed om overtagelsen og betingelserne herfor. Efter L 108 er der ikke mulighed for, at de regionale lands- og landsdels- dækkende undervisningstilbud kan overtages af en kommunalbestyrelse. Efter L 38 er der ikke krav om enighed mellem regionsråd og kommu- nalbestyrelse om overtagelse af et regionalt tilbud, men et overtaget til- bud  skal  indgå  i  den  årlige  rammeaftale  og  være  til  rådighed  for  andre kommuner, som om det fortsat var et regionalt tilbud.   Med  L  38  åbnes  der  desuden  mulighed  for,  at  en  kommunalbestyrelse kan  overtage  driften  af  et  lands-  eller  landsdelsdækkende  tilbud.  Kom- munalbestyrelsen overtager i så fald også regionsrådets forpligtelser til at koordinere kapacitet og sammensætning. 4. Adgang til rådgivning og udredning fra den nationale videns- og specialrådgivnings- organisation (VISO). L 108 indebærer, at det kun er kommuner, regioner, skoler og  institutio- ner m.v., der kan anmode om gratis specialrådgivning fra den nationale videns- og specialrådgivningsorganisation (VISO). VISO yder desuden gratis bistand til udredning til kommuner.
3 Med L 38 gives der også mulighed for, at borgere kan henvende sig di- rekte til VISO om specialrådgivning, medens borgeres henvendelser om udredning i alle tilfælde skal ske via kommunen. Dette svar fremsendes i 5 eksemplarer. Med venlig hilsen Bertel Haarder