Ministeren Frederiksholms Kanal 21 1220 København K Tlf 3392 5000 Fax 3392 5547 26. maj 2005 Folketingets Uddannelsesudvalg Christiansborg I forbindelse med behandlingen af (L 108) Forslag til Lov om ændring af lov om folkeskolen, lov om specialundervisning for voksne, lov om for- beredende voksenundervisning (FVU-loven) og forskellige andre love (Udmøntning af kommunalreformen for så vidt angår specialundervis- ning, forberedende voksenundervisning, ordblindeundervisning m.v.) har Folketingets Uddannelsesudvalg i brev af 20. maj 2005 stillet mig følgen- de spørgsmål: Spørgsmål 65: ”Der ønskes teknisk bistand til udarbejdelse af ændringsforslag til L 106, L 107, L 108 og L 109, som bevirker, at elever og lærere på uddannelses- institutioner får en indflydelse på institutionernes styrelse, svarende til den indflydelse, de har i dag. Ved beslutninger, hvor der vil kunne gøres økonomisk ansvar gældende, vil elevrepræsentanter under 18 år ikke kunne tage medansvar og derfor ved eventuelle afstemninger om sådan- ne anliggender ikke kunne afgive stemme.” Svar: Jeg skal oplyse følgende om elev- og medarbejderindflydelsen på institu- tionernes styrelse:   Lov om folkeskolen     Bestemmelserne om elev- og medarbejderindflydelse fremgår af folke- skolelovens kapitel 6 (§§ 40-46 a) om styrelsen af kommunens skolevæ- sen.   Efter forslaget ændres §§ 40-46 a ikke med undtagelse af en konsekvens- ændring som følge af den foreslåede opgavefordeling ved amtskommu- nernes nedlæggelse. Der henvises herved til § 1, nr. 19, og bemærknin- gerne hertil.    For så vidt angår kapitel 7 om styrelsen af regionens undervisningstilbud er det i forslagets § 1, nr. 22, fastsat, at bestemmelserne i § 40, stk. 2-4,
2 og §§ 41-46 gælder tilsvarende med undtagelse af bestemmelsen om sko- ledistrikter i § 40, stk. 2, nr. 4.     Bestemmelserne om elev- og medarbejderindflydelse på de regionale undervisningstilbud er således uændret med forslaget. Lov om specialundervisning for voksne Bestemmelserne om deltager- og medarbejderindflydelse fremgår af kapi- tel 5 (§§ 6 a-6 g) om styrelsesregler m.v. for institutioner med specialun- dervisning for voksne. Med forslaget ændres overskriften til kapitel 5 til: ”Styrelsesregler m.v. for kommunale undervisningsinstitutioner med specialundervisning for voksne”. Bestemmelserne om deltager- og medarbejderindflydelse er fastsat i den gældende lovs § 6 c, stk. 1, nr. 4 og 5, og stk. 3-5.      Efter forslagets § 2, nr. 23, nedsætter kommunalbestyrelsen for hver un- dervisningsinstitution en bestyrelse, der blandt andet består af 1 medlem valgt af og blandt undervisningsinstitutionens deltagere og 2 medlemmer valgt af og blandt undervisningsinstitutionens lærere og øvrige medar- bejdere. Heraf skal mindst én være lærer.   Forslaget svarer til den gældende lovs § 6 c, stk. 1, nr. 4 og 5. Herudover opretholdes i medfør af forslagets § 2, nr. 25 og 26, bestem- melserne i den gældende lovs § 6 c, stk. 3-5, om valgperiode mv. Bestemmelserne om deltager- og medarbejderindflydelse ved de kom- munale undervisningsinstitutioner svarer således til, hvad der i dag gæl- der for de amtskommunale undervisningsinstitutioner.   Bestemmelserne om styrelsesregler for regionale undervisningsinstitutio- ner fremgår forslagets § 2, nr. 29. I de foreslåede § 6 i og § 6 j er der fast- sat bestemmelser om deltager- og medarbejderindflydelse, der svarer til, hvad der i dag gælder for de amtskommunale undervisningsinstitutioner, jf. § 6 c, stk. 1, nr. 4 og 5, og stk. 3-5, i lov om specialundervisning for voksne.      Lov om forberedende vokseundervisning (FVU-loven) Hverken den gældende lov eller forslaget indeholder bestemmelser om deltager- og medarbejderindflydelse, men følger af den lovgivning, som gælder for den pågældende institution, der varetager den forberedende voksenundervisning.  
3 For voksenuddannelsescentrenes vedkommende, der varetager hoved- parten af den forberedende voksenundervisning, henviser jeg til mit svar på spørgsmål 99 til L 106.        Dette svar fremsendes i 5 eksemplarer. Med venlig hilsen Bertel Haarder