Justitsministeriet Lovafdelingen Dato: 22. februar 2005 Kontor: Strafferetskontoret Sagsnr.: 2005-730-0027 Dok.: AKA40011 Slotsholmsgade 10 Telefon: 33 92 33 40 E-post: [email protected] 1216 København K Telefax: 33 93 35 10 Internet: http://www.jm.dk KOMMENTERET HØRINGSOVERSIGT vedrørende forslag til lov om ændring af straffeloven og visse andre love (Berigelseskriminalitet rettet mod offentlige midler, kriminalitet i juridiske personer, klagebe- grænsning og hvidvaskning i spillekasinoer mv.) 1.  Hørte myndigheder og organisationer mv. Et udkast til lovforslag har været sendt til høring hos: Præsidenterne for Østre og Vestre Landsret, præsidenterne for Københavns Byret og for retterne i   Århus,   Odense,   Aalborg   og   Roskilde,   Domstolssty  relsen,   Den   Danske   Dommerforening, Dommerfuldmægtigforeningen,  Rigsadvokaten,  Rigspolitichefen,  Politidirektøren  i  København, Foreningen  af  Politimestre  i  Danmark,  Politifuldmægtigforeningen,  Politiforbundet  i  Danmark, Advokatrådet,   Landsforeningen   af   besk ikkede   advokater,   Institut   for   Menneskerettigheder, Dansk  Retspolitisk  Forening,   Landsorganisationen  i  Danmark,  Dansk  Arbejdsgiverforening, Dansk Industri, Forbrugerrådet, Håndværksrådet, Forsikring & Pension, Realkreditrådet, Finan    s- rådet,  Byggeriets  Firka nt,  Dansk  Handel  og  Service,  HTS  Interesseorganisationen,  Arbejderbe- vægelsens  Erhvervsråd,  Landbrugsraadet,  Danmarks  Fiskeriindustri -  og  Eksportforening,  Dan- marks  Rederiforening,  Foreningen  af  Registrerede  Revisorer,  Foreningen  af  Statsautoriserede Revisorer,  Specialarbejderforbundet  i  Danmark,  Foreningen  af  Interne  Revisorer,  Foreningen Danske  Revisorer,  Datatilsynet,  Kommunernes  Landsforening,  Københavns  kommune,  Århus
- kommune,   Odense   kommune,   Helsingør   kommune,   Aalborg   kommune,   Børkop   kommune, HORESTA,  Dansk  Casinoforening,  FORCE  Technology,  Teknologisk   Institut,  HK-Service, Dansk Funktionærforbund, RBF: RestaurationsBranchens Forbund og Vagt- og Sikkerhedsfunk- tionærernes Landssammenslu t ning. Justitsministeriets kommentarer til høringssvarene er anført i kursiv. 2.  Generelt Præsidenterne  for  Østre  og  Vestre  Landsret,  Præsidenten  for  Københavns  Byret,  præsi- denterne for retterne i Århus, Odense, Aalborg og Roskilde, Domstolsstyrelsen, Den Da  n- ske  Dommerforening,  Dommerfuldmægtigforeningen,  Landsforeningen  af beskikkede  ad- vokater,  Dansk  Arbejdsgiverforening,  Dansk  Industri,  Forsikring  &  Pension,  Forbruger- rådet,  Realkreditrådet,  Finansrådet,  Landbrugsraadet,  Foreningen  Registrerede  Revis   o- rer,  Specialarbejderforbundet  i  Danmark,  Foreningen  af  Interne  Revisorer,  Helsingør kommune og HK Privat har ikke bemærkninger til udkastet til lovforslag. Forbrugerrådet   har  anført,  at  rådet  af  ressourcemæssige  årsager  ikke  har  mulighed  for  at  fo  r- holde sig til forslaget. RestaurationsBranchens Forbund har ikke bemærkninger til forslaget, men påpeger, at der bør sikres koordination mellem de foreslåede ændringer i straffeloven og Skatteministeriets og  B e- skæftigelsesministeriets initiativer for ”Fair Play”. Justitsministeriet  skal  hertil  bemærke,  at  nærværende  lovforslag  indgår   som  et  initiativ  i  den omtal te ”Fair Play”-kampagne. 3.  Overbygningsbestemmelse  vedrørende  grove  overtrædelser  af  skatte-,  told-,  afgifts-  og tilskudslovgivningen 3.1. Generelt Rigspolitichefen  bemærker,  at  det  ved  bekæmpelsen  af  grænseoverskridende  kriminalitet  og organiseret  kriminalitet,  herunder  i  form  af  grove  overtrædelse  af  skatte-,  told-,  afgifts-  og  til- skudslovgivningen er afgørende for efterforskningen, at der er mulighed for at foretage indgreb i meddelelseshemmeligheden  efter  retsplejelovens  kapitel  71,  og  at  den  foreslåede  ændring  af straffelovens § 289 vil være egnet til at sikre muligheden herfor.  Rigspolitichefen fremhæver i den  sammenhæng  nødvendigheden  af,  at  følgeændringer  i  særlovgivningen  søges  gennemført samtidig  med  eller  i  nær  tidsmæssig  sammenhæng  med  den  foreslå ede  §  289,  idet  de  enkelte
- ressortministerier i den forbindelse bør være særlig opmærksomme på politiets behov for at ku n- ne foretage indgreb i meddelelseshemmeligheden. Københavns  Kommune  foreslår,  at  der  i  lovforslaget s  almindelige  bemærkninger,  pkt.  1.2., hvor bl.a. lovændringer på andre ministerieområder omtales, ikke blot henvises til Skatteminist  e- riets område, men også til lovændringer på det s   ociale område. Lovforslagets  almindelige  bemærkninger,  pkt.  1.2.,  indeholder  en  kort  beskrivelse  af  lovforsla- gets hovedindhold. Afsnittet skal således læses i sammenhæng med den øvrige del af lovforsl a- get, herunder pkt. 3 om lovgivningen på andre ministerieområder. Af pkt. 3.2. fremgår, at Br    y- densholt-udvalget i betænkning nr. 1396/2001 foreslår, at en gennemgang af den lovgivning, der hører  under  Fødevareministeriet  og  Skatteministeriet  foretages  således,  at  en  eventuel  følger e- gulering kan gennemføres samtidig med nærværende lovforslag, mens øvrige ministerier opfor- dres til snarest herefter at foretage den nødvendige gennemgang. I  lovforslaget  er  medtaget  de  relevante  følgeændringer  på  Fødevareminist eriets  område,  mens ændringer i lovgivningen, der henhører under Skatteministeriets område, vil blive gennemført i løbet af 2005. Endvidere er samtlige ministerier i forbindelse med høringen over et udkast til lovforslaget ble- vet gjort opmærksom på forslaget om en ny overbygningsbestemmelse med henblik på, at min   i- sterierne kan vurdere behovet for følgeændringer inden for eget ansvarsområde. Endelig  vil  Justitsministeriet  (som  anført  i  lovforslagets  almindelige  bemærkninger,  pkt.  3.3.) efter vedtagelsen af lovforslaget opfordre samtlige ministerier til ved førstkommende lejlighed at gennemgå lovgivningen  på det enkelte ministe   rieområde med henblik på i fornødent omfang at fremsætte forslag, der muliggør anvendelsen af den foreslåede § 289 ved grove overtrædelser af særlovgivningen.   3.2. Anvendelsesområde Københavns Kommune foreslår, at det i den foreslåede § 289 eller i lovforsl  agets bemærknin- ger præciseres, at bestemmelsen finder anvendelse ved svig med sociale ydelser. Som  det  fremgår  af  lovforslagets  almindelige  bemærkninger,  pkt.  2.3.1.,  er  hensigten  med  den foreslåede § 289 at etablere en mere ensartet strafferetlig beskytt else mod svig rettet mod offent- lige midler. På den baggrund omfatter den foreslåede bestemmelse grove overtrædelser af ska   t- te-, told-, afgifts- og tilskudslovgivningen. Hermed sikres det, at svindel med offentlige midler er undergivet den samme strafferetlige beskyttelse, uanset midlernes karakter.
- Også svindel med sociale ydelser vil således i grove tilfælde være omfattet af den foreslåede r    e- gulering. Med henblik på at tydeliggøre dette er det nu i lovforslagets bemærkninger a nført, at der med begrebet ”tilskudslovgivning” forstås enhver national lovgivning, hvor der ydes ti lskud eller støtte til borgere eller virksomheder, og at den foreslåede bestemmelse således ekse   mpelvis vil omfatte ydelser inden for den sociale lovgivning og udbetalinger i medfør af lovgivningen om arbejdsløshedsforsikring.       3.3. Strafferamme Foreningen af Politimestre i Danmark bemærker, at der både i Brydensholt -udvalget og Straf- felovrådet var uenighed om strafferammen i § 289. Henset til, at strafferammen i straffelovens § 286,  stk.  2,  om  groft  bedrageri  nu  er  fastsat  til  fængsel  indtil  8  år,  tilslutter  foreningen  sig  den foreslåede strafferamme på fængsel indtil 8 år. Advokatrådet   bemærker  vedrørende  den  foreslåede  strafferamme,  at  der  i  lovforslagets  b e- mærkninger sammenlignes med straffelovens § 286, stk. 2. Denne bestemmelse stiller imidlertid krav om en nærmere angiven grov beskaffenhed, således at udgangspunktet i § 286 er en straff e- ramme på fængsel indtil 6 år. Rådet har endvidere noteret sig, at der ikke var enighed i    Straffe- lovrådet om, hvorvidt strafferammen for momssvig mv. skulle være fæn gsel indtil 4, 6 eller 8 år. Foreningen Danske Revisorer bemærker, at ændringen af strafferammen i den foreslåede § 289 forekommer voldsom, og at det kan være tvivlsomt, om en såd an stramning har nogen effekt. Den foreslåede § 289 omhandler særlig grove tilfælde af svindel med offentlige midler. Som der nærmere  er  redegjort  for  i  lovforslagets  almindelige  bemærkninger,  pkt.  1.1.,  straffes  sådanne tilfælde i dag enten efter straffebestemmelser i særlovgivningen eller efter bestemmelser i straffe- loven - typisk bedrageribestemmelsen i § 279. Det følger af straffelovens § 286, stk. 2, at bedra- geri i særlig grove tilfælde kan straffes med fængsel indtil 8 år. Med den foreslåede straff eramme i § 289 vil der være parallelitet mellem særlige grove tilfælde af svig med private midler, hvor straffelovens §  279 anvendes, og særlig grove tilfælde af svig med offentlige midler, hvor den foreslåede § 289 kan anvendes. På tilsvarende  vis skabes  der med lovforslaget parallelitet med normalstrafferammen ved svig, idet overtrædelse af den foreslåede § 289 a   – på samme måde som § 285, der indeholder no   r- malstrafferammen for bedrageri - straffes med bøde eller fængsel indtil 1 år og 6 måneder.
- Som anført i lovforslagets almindelige bemærkninger pkt.  2.3.1. kan der efter Justitsministeriets opfattelse ikke peges på  forhold, der kan begrunde en mildere strafferetlig bedømmelse af svig rettet mod det offentlige end ved svig rettet mod private midler.  På den baggrund er straffera m- men i den foreslåede § 289 fastsat til fængsel indtil 8 år i lighed med § 286, stk. 2, jf. § 279.   3.4. Øvrigt Politidirektøren i København finder  anledning  til  at  understrege  behovet  for  at  tydeliggøre,  i hvilket omfang straffelovens § 50, stk. 2, kan og skal finde anvendelse i forbindelse med svigs- sager af betydelig omfang. Efter straffelovens § 50, stk. 2, kan der idømmes en bøde som tillægsstraf til anden strafart, når tiltalte  ved  lovovertrædelsen  har  opnået  eller  tils igtet  at  opnå  økonomisk  vinding  for  sig  selv eller  andre.  Bestemmelsen  giver  mulighed  for,  at  der  gennem  en  frihedsstraf  kan  udtrykkes  en kvalificeret  misbilligelse  af  den  pågældende  handling  sa mtidig  med,  at  det  ved  at  pålægge  en tillægsbøde sikres, at der ikke opnås nogen økonomisk fordel ved lovovertrædelsen. Bestemme l- sen er i praksis bl.a. anvendt i tilfælde, hvor der foreligger en overtrædelse af skatte-  eller af- giftslovgivningen. Lovforslaget  indeholder  ikke  bestemmelser,  der  ændrer  den  nuværende  adgang  til  at  idømme tillægsbøder efter straffelovens § 50, stk. 2. Der vil således være samme mulighed som i dag for at anvende tillægsbøde i kombination med frihedsstraf i tilfælde, hvor tiltalte ved lovovertrædel- sen har opnået eller tilsigtet at opnå en øk   onomisk vinding for sig selv eller andre. 4. Fælles bestemmelse om svig med nationale midler og EU-midler Foreningen af Politimestre i Danmark tilslutter sig forslaget. Dansk Retspolitisk Forening finder det rimeligt og fornuftigt at ligestille den strafferetlige be- skyttelse  af  offentlige  midler,  uanset  hvor  midlerne  stammer  fra.  Foreningen  bemærker,  at  det må foru dsættes, at der ikke kan forekomme andet end midler fra Danmark eller EU. Københavns Kommune finder formuleringen af den foreslåede § 289 a,  stk. 1, sproglig uheldig. Hensigten  med  den  foreslåede  §  289  a,  stk.  1,  er  at  fastsætte  en  bestemmelse,  der  dækker  alle situationer, hvor der svindles med midler, som enten stammer fra danske myndigheder eller fra EU´s  institutioner.  Bestemmelsen  er  derfor  udformet  under  hensyn  til,  at  beskrivelsen  af  ger- ningsindholdet skal rumme en række forskellige tilfælde.
- Den foreslåede § 289 a, stk. 1, er affattet i overensstemmelse med Brydensholt -udvalgets forslag, som Justitsministeriet ikke har fundet grundlag for at ændre. Odense  Kommune  foreslår,  at  det  af  hensyn  til  den  praktiske  anvendelse  og  den  præventive effekt præciseres, at bestemmelsen omfatter sociale ydelser.   Den foreslåede § 289 a finder anvendelse ved svig med såvel EU   -midler som nationale midler. De omhandlede midler er i bestemmelsen defineret som told, afgifter, tilskud eller støtte. Som der nærmere er redegjort for i lovforslagets almindelige bemærkninger, pkt. 2.3.2., er hensigten med bestemmelsen  at  etablere  en  fælles  strafferetlig  beskyttelse,  uanset  om  de  midler,  der  svindles med, er EU-midler, nationale midler eller en blanding heraf. Bestemmelsen tager ligesom den foreslåede § 289 sigte på at omfatt   e alle former for offentlige støtte og tilskud, idet den foreslåede § 289 a, stk. 2, d og ikke skal finde anvendelse på ”efterfø l- gende svig” med ydelser, der er bevilget til privat brug, jf. § 289 a, stk. 2, sidste pkt. Som eksem- pel på en sådan ydelse, der er bevilget til    privat brug, er i lovforslagets almindelige bemærknin- ger,  pkt.  2.2.2.,  nævnt  kontanthjælp.  Denne  del  af  bestemmelsen  er  således  en  undtagelse  fra udgangspunktet, hvorefter alle former for offentlige støtte- og tilskudsordninger er omfattet. Med  henblik  på  at   tydeliggøre  bestemmelsens  anvendelsesområde   er  det  nu  i  lovforslagets  be- mærkninger  fremhævet,  at  den  foreslåede  §  289  a  ligesom  den  for eslåede  §  289  omfatter  alle former  for  tilskuds-  og  støtteordninger,  herunder  ydelser  inden  for  den  sociale  lovgivning  og udbetalinger i medfør af lovgivningen om arbejdsløshedsforsikring. Sager  vedrørende  såkaldt  social  bedrageri  vil  således  fremover  skulle  vurderes  efter  den  for   e- slåede § 289 a, medmindre der i den pågældende særlovgivning allerede er en tilsvarende stra   f- feretlig beskyttelse.      5.  Overbygningsbestemmelse  vedrørende  visse  særlovsovertrædelser  angående  juridiske personers forhold Foreningen af Politimestre i Danmark tilslutter sig forslaget. Advokatrådet  finder, at vurderingen af forslaget om at øge strafferammen i straffelovens § 296 til  bøde  eller  fængsel  indtil  1  år  og  6  måneder  er  et  politisk  spørgsmål,  henset  til  at  der  ifølge Brydensholt-udvalgets oplysninger ikke har været grundlag for at antage, at den nuværende straf- feramme bør forhøjes.
- Som der nærmere er redegjort for i lovforslagets almindelige bemærkninger, pkt. 4.2., foreslog Justitsministeriets udvalg om bekæmpelse af økonomisk kriminalitet i betænkning 1066/1986, at strafferammen i straffelovens § 296 burde forhøjes til bøde eller fængsel indtil 1 år og 6 mån   e- der. Brydensholt-udvalget har i betænkning 1415/2002 tilsluttet sig dette tidligere forslag ud fra principielle overvejelser, jf. betænkning 1396/2001 side 43. Danmarks Rederiforening anfører, at det forekommer uklart, hvornår den foreslåede § 296 skal finde anvendelse i forhold til tilsvarende strafbelagte bestemmelser, der er eller forventes indsat i særlovgivningen,  herunder  eksempelvis  værdipapirhandelslovens  §  39,  stk.  1,  om  forbud  mod kursmanipulation. Den foreslåede § 296 er  – i lighed med den nugældende § 296 - en overbygningsbestemmelse på særlovgivningens bestemmelser om en række forhold angående jurid iske personer. Bestemmelsen omfatter bl.a. tilfælde, hvor der udspredes urigtige eller vildledende oplysninger, hvorved prisen på værdipapirer eller tilsvarende aktiver kan påvirkes væse   ntligt. Den foreslåede bestemmelse er en generel bestemmelse, der omfatter alle tilfælde, hvor der udspredes urigtige eller vildledende oplysninger, der har væsentlig betydning for prisen på et værdipapir. I  alle  situationer,  hvor  der  i  straffeloven  er  indsat  overbygningsbestemmelser  for  særlig  grove overtrædelser  af  særlove,  opstår  spørgsmålet  om,  hvorvidt  en  konkret  situation  bør  henføres under særlovens regler eller under straffelovens overbygningsbestemmelse. Afgørelse heraf be- ror på en vurdering af f orholdets grovhed, herunder om forholdet er af en så grov beskaffenh ed, at sanktionen bør idømmes i medfør af straffeloven. Lovforslaget indeholder ikke ændringer i den hidtidige vurdering af, om et forhold bør straffes efter den relevante særlov eller henføres under straffelovens § 296. Det vil således fortsat være en individuel vurdering af den enkelte sags konkrete omstændigheder, der er afgørende for, om sagen anses for at have en sådan grovhed, at den bør afgøres efter straffelovens bestemmelser.   6. Overbygningsbestemmelse vedrørende regnskabs- og bogføringsforbrydelser Foreningen af Politimestre i Danmark tilslutter sig forslaget. Århus Kommune   bemærker, at straffelovens § 302 kun sjældent ses anvendt i praksis, og at det vil  være  vanskeligt  at  vurdere,  hvornår  et  forhold  er  særlig  groft  og  derfor  bør  henføres  under bestemmelsen. Det anføres, at det ville være en hjælp med en angivelse af, hvilke momenter der gør,  at  en  særlovsovertrædelse  bliver  tilstrækkelig  kvalificeret  til,  at  det  kan  komme  på  tale  at rejse tiltale efter straffelovens bestemmelser.
- Den  foreslåede  §  302  er  i  lighed  med  den  nuværende  affattelse  af  bestemmelsen  en  overby g- ningsbestemmelse  på  særlovgivningens  regler  om  regnskabs -  og  bogføringsforpligtelser.  Be- stemmelsen skal såle des  ligesom i dag finde anvendelse, hvis der foreligger særlig grove over- trædelser af de pågældende særlove. For så vidt angår vurderingen af, om et forhold bør henføres under overbygningsbestemmelsen, henvises til bemærkningerne ovenfor under pkt. 5 vedrørende høringssvaret fra Danmarks Rede- riforening. 7. Erklæringsfalsk Rigsadvokaten  bemærker,  at  Brydensholt-udvalget  i  betænkning  1415/2002  har  foreslået  at ændre straffelovens § 175. I forbindelse med en høring over denne betænkning tilsluttede Rigs- advokaten  sig  dette  forslag  samt  Brydensholt-udvalgets  anbefalinger  om,  at  der  forinden  blev foretaget en høring af samtlige ministerier med henblik på at sikre, at en sådan ændring ikke ville få utilsigt ede virkninger. Rigsadvokaten har herefter på ny henled t opmærksomheden på behovet for at foretage en sådan høring. Som  der  nærmere  er  redegjort  for  i  lovforslagets  almindelige  bemærkninger,  pkt.  6.3.,  har  Ju- stitsministeriet  forud  for  fremsættelsen  af  forslaget  foretaget  en  høring  af  samtlige  ministerier over et udkast til lovforslaget. I den forbindelse blev ministerierne særlig anmodet om at overve- je,  om  en  ændring  af  straffelovens  §  175  således  som  foreslået  af  Brydensholt   -udvalget  kunne medføre, at der ikke længere er hjemmel til at straffe erklæringsfalsk inden for ministeriets om- råde.  Det  blev  i   forbindelse  hermed  klarlagt,  en  sådan   ændring  ville indebære,  at  der  på  visse særlovsområder ikke længere er en straffehjemmel eller ikke læ ngere er hjemmel til at idømme fængselsstraf. På den ne baggrund har Justitsministeriet ikke medtaget  en ændring af straffelovens § 175 i det fremsatte lovforslag. 8. Regler om klagebegrænsning Dansk Retspolitisk Forening tilslutter sig forslaget. 8.1. Klager over Rigspolitichefens afgørelser som ansættelsesmyndighed Rigspolitichefen bemærker vedrørende den foreslåede bestemmelse i retsplejelovens § 110, stk. 2,  om  den  administrative  klageadgang  med  hensyn  til  konkrete  afgørelser  truffet  af  Rigspoliti-
- chefen i ansættelses- og personalesager vedrørende politiets ikke-juridiske personale, at klagead- gangen i sager, hvor der er truffet afgørelse om afsked, ikke bør omfatte prøveansættelsessager. Efter Justitsministeriets opfattelse har sager, hvor der er truffet afgørelse om afsked af prøvean- satte – i lighed med andre sager, hvor der er truffet afgørelse om afsked – en sådan indgr ibende karakter,  at  der  fortsat  bør  være  adgang  til  at  påklage  Rigspolitichefens  afgørelser  he rom  til Justitsministeriet. Politiforbundet  i  Danmark  tilslutter  sig  den  foreslåede  bestemmelse  i  retsplej elovens  §  110, stk. 2, og bemærker i den forbindelse, at forbundet vedrørende ansættelsessager er enig i, at me- get beror på et skøn i forhold til den ansøgende pe rson. Politiforbundet finder ikke, at en klagein- stans har mulighed for at vurdere det skøn, som Rigspolitiet har anlagt ved et afslag. Forbundet tilslutter sig endvidere, at der i disciplinærsager og andre sager om afsked fortsat skal være en klageadgang. 8.2.  Klager  over  Rigsadvokatens  afgørelser  som  1.  instans i  sager  om  erstatning  i  anledning  af strafferetlig forfølgning Rigsadvokaten  anfører, at den foreslåede afskæring af klageadgangen til Justitsministeriet ikke giver anledning til bemærkninger. Rigsadvokaten foreslår dog, at der samtidig hermed ved ændring af retsplejelovens § 1018 e,  stk. 1, 1. pkt., gennemføres en ændring af kompetencefordelingen mellem statsadvokaterne og Rigs- advokaten,  således  at  statsadvokaterne  som  udgangspunkt  tillægges  kompetencen  til  at  træffe afgørelse i 1. instans i alle sager om erstatning. Rigsadvokaten  henviser  i  den  forbindelse  bl.a.  til,  at  2-instansprincippet  for  anklagemyndighe- dens afgørelser om erstatning i anledning af strafferetlig forfølgning i vid udstrækning vil kunne bevares. Lovforslaget er ændret i overensstemmelse med Rigsadvokatens forsla g, således at statsadvok a- terne som udgangspunkt træffer afgørelse som 1. instans i alle sager om erstatning i anledning af strafferetlig forfølgning. Det bemærkes, at Justitsministeriet i forbindelse med ændringen vil revidere de gældende forskrifter om forelæggelse af visse typer sager, f.eks. således at krav om erstatning efter § 1018 h over en vis størrelse skal forelægges for Rigsadvokaten til afgørelse, jf. lovforslagets almindelige bemærkninger, pkt. 9.2. 9. Hvidvaskning i spillekasinoer
10 - Dansk Casinoforening har oplyst, at lovforslaget ikke skønnes at påvirke driften af de danske spillekasinoer på en sådan vis, at foreningen ønsker at gøre indsigelser mod forslaget. Fo  renin- gen er af den opfattelse, at lovforslaget ikke vil indebære en udvidelse af spillekasinoernes pligt til at opbevare dokumenter og registreringer af transaktioner. HORESTA og HTS har præciseret, at lovforslaget efter det oplyste ikke medfører en udvidelse af spillekasinoernes pligt til at opbevare dokumenter og registrere transaktioner. HORESTA og HTS støtter på denne ba ggrund i det hele Dansk Casinoforenings høringssvar. Den  foreslåede  bestemmelse  i  lovforslagets  §  5,  nr.  1  (spillekasinolovens  §  9  d)  indebærer,  at dokumenter og registreringer skal opbevares i mindst 5 år efter tran saktionernes gennemførelse. Bestemmelsen tager ikke sigte på selve pligten til at opbevare dokumenter og registreringer, men alene  opbevaringstiden.  På  den  baggrund  giver   høringssvarene  ikke  anledning  til  bemærknin- ger. Politiforbundet i Danmark bemærker, at det er rimeligt, at der indføres en pligt til at underrette politiet ved mistanke om hvidvaskning af penge i et spillekasino. Det bemærkes, at der ved spil på  hestesport   –  totalisatorspil  –  findes  en  lignende  mulighed  for  hvidvaskning,  da  den  enkelte spiller uden at tilkendegive sig kan spille for penge fremkommet ved ulovligheder. Det bemær- kes hertil, at ingen har pligt til underretning i den forbindelse. Spørgsmålet om underretning ved mistanke om hvidvaskning af penge i forbindelse med spil på heste har ikke sammenhæng med dette lovforslag, idet spil på heste er omfattet af lov om total i- satorspil. Datatilsynet henleder i relation til den foreslåede bestemmelse i § 20 b, stk. 3, hvorefter spi lle- kasinoets   ledelse,   sikkerhedspersonale   og   andre   ansatte   samt   kontrollanten   har   pligt   til   at hemmeligholde, at der er givet underretning til politiet om mistanke om hvidvaskning af penge, opmærksomheden  på  persondataloven,  navnlig  lovens  kapitel  8  om  den  dataa nsvarliges  oplys- ningspligt over for den registrerede. Det påpeges, at det afhænger af en konkret vurd ering i hvert enkelt tilfælde, om der i medfør af persondatalovens § 28, stk. 2, og § 30, kan undtages fra op- lysningspligten. Det er tilsynets umiddelbare vurdering, at der med lovforslaget tilsigtes en gene- rel fravigelse af persondatalovens regler om oplysningspligt. Datatilsynet  bemærker,  at  det  følger  af  persondatalovens  §  2,  stk.  1,  at  regler  om  personoplys- ninger i anden lovgivning, som giver den registrerede en bedre retsstilling, går forud for re glerne i persondataloven, idet det omvendt fremgår af forarbejderne til persondataloven, at gives der i anden lovgivning den registrerede en dårligere retsstilling, går persondataloven forud. De  tte gæl-
11 - der dog ikke, hvis den dårligere retsstilling har været tilsigt et og i øvrigt ikke strider mod direkti- vet om behandling af personoplysninger (Europa-Parlamentet og Rådets direktiv 95/46/EF af 24. oktober  1995  om  beskyttelse  af  fysiske  personer  i  forbindelse  med  behandling  af  personoplys- ninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger). Tilsynet finder, at det i bemærkningerne til lovforslaget bør præciseres, hvis der er tilsigtet at skabe en dårligere ret sstilling for de registrere- de end efter persondataloven. Datatilsynet bemærker endelig, at det følger af artikel 13 i direktivet om behandling af personop- lysninger, at medlemsstaterne kan træffe lovmæssige foranstaltninger med henblik på at b egræn- se bl.a. oplysningspligten, hvis begrænsningen  er en nødvendig foranstaltning af hensyn til an- givne interesser, herunder bl.a. forebyggelse, efterforskning, afsløring og retsforfølgning i straf- fesager. Det er tilsynets opfattelse, at en særskilt hjemmel til at gøre undtagelse fra den dataan- svarliges oplysningspligt i videre omfang, end hvad der følger af persondataloven, kun bør tilve- jebringes, hvis vægtige samfundsmæssige hensyn taler herfor. Den foreslåede bestemmelse i § 20 b, stk. 3, har til formål at gennemføre hvidvaskningsdirekt   i- vets artikel 8. Det bemærkes, at der efter § 10, stk. 2, i lovbekendtgørelse nr. 129 af 23. februar 2004 om fore- byggende  foranstaltninger  mod  hvidvaskning  af  penge  og  finansiering  af  terrorisme  (hvidvask- ningsloven) er en pligt for de omfattede institutter mv. til at underrette Statsadvokaten for Særlig Økonomisk Kriminalitet, såfremt en mistan ke om, at en transaktion har tilknytning til hvidvask- ning af penge, ikke kan afkræftes. Efter hvidvaskningslovens § 12, stk. 1, der gennemfører hvid- vaskningsdirektivets  artikel  8  for  så  vidt  angår  de  omfattede  institutter  mv.,  er  v   irksomhedens ansatte og ledelsen samt revisorer eller andre, der udfører særlige hverv for virksomheden, for- pligtet til at hemmeligholde, at der er givet politiet oplysninger eller er iværksat en undersøgelse om  hvidvaskning  af  penge.  Justitsministeriet  finder,  at  hvidvaskningsdirektivets  artikel  8  bør gennemføres  i  dansk  ret  på  samme  måde  for  spillekasinoer,  som  for  de  inst   itutter  mv.,  der  er omfattet af hvidvaskningsloven. Det er endvidere Justitsministeriets opfattelse, at den konkrete begrænsning i oplysningspligten, der indføres med spillekasinolovens § 20 b, stk. 3, er en nødvendig foranstaltning af hensyn til forebyggelse, efterforskning, afsløring og retsforfølgning i straffesager, jf. artikel 13 i direktivet om behandling af personoplysninger og § 30, stk. 2, nr. 4, i persondataloven. En pligt til at orientere den, der mistænkes for i et spillekasino at gennemføre transaktioner med tilknytning  til  hvidvaskning  af  penge,  om,  at  der  er  sket  underretning  til  politiet,  vil  betyde,  at formålet med underretningen til politiet f orspildes.
12 - Justitsministeriet  finder  på  denne  baggrund  ikke  behov  for  at  præcisere  forholdet  mellem  pe r- sondatalovens bestemmelser om oplysningspligt og pligten til hemmeligholdelse i den foreslå ede bestemmelse i spillekasinolovens § 20 b, stk. 3. I tilknytning hertil bemærkes, at væsentlige sam- fundsmæssige hensyn efter Justitsministeriets opfattelse taler for den foreslåede pligt til hemm e- ligholdelse. Institut for Menneskerettigheder har anført, at den foreslåede bestemmelse i § 20 b, stk. 1, 1. pkt., mangler den klarhed, som der efter artikel 7 i Den Europæiske Menneskerettighedskonven- tion  og  med  støtte  i  den  juridiske  litteratur  kræves  for,  at  nogen  kan  kendes  skyldig  i  strafbart forhold.  Beskrivelsen  af  gerningsindholdet  indebærer  således  ikke  en  sådan    forudsigelighed, f.eks.  med  hensyn  til,  hvad  en  ansat  på  et  spillekasino  har  pligt  til  at  gøre,  at  beste mmelsen  er egnet til at være undergivet strafsanktioner. Instituttet har tilføjet, at der ikke i hvidvaskningslo- ven, der gennemfører hvidvaskningsdirektivets artikel 5 og artikel 7 for så vidt angår de omfatt  e- de institutter mv., har været behov for at indføre en tilsvarende pligt til at være særlig opmærk- som på mistænkelige transaktioner. Instituttet har desuden anført, at afgrænsningen af den personkreds, som kan blive strafferetligt ansvarlig efter spillekasinolovens § 20 b, kan give anledning til tvivl, og at udtrykket ”andre an- satte” bør undgås. Efter den gældende bestemmelse i spillekasinolovens § 20 b skal et spillekasinos ledelse, ansatte eller andre, der får mistanke om, at en veksling har tilknytning til hvidvaskning af pe nge, straks underrette  kontrollanten,  der  træffer  beslutning  om  underretning  af  politiet.  Bestemmelsen  er strafsanktioneret, jf. spillekasinolovens § 24, stk. 1. Der er efter gældende ret således en pligt for et spillekasinos ledelse og ansatte til at være opmærksomme på mistænkelige transa ktioner med henblik på at kunne opfylde forpligtelsen til at underrette kontrollanten om mistæ nkelige trans- aktioner. Med lovforslaget skærpes denne pligt, idet spillekasinoets ledelse, sikkerhedspersonale og andre ansatte  ”skal  være  særlig  opmærksomme  på  transaktioner,  som  kan  have  tilknytning  til  hvi d- vaskning af penge”, jf. lovforslagets § 5, nr. 2 (spillekasinolovens § 20 b, stk. 1, 1. pkt.). En straffesag for overtrædelse af den foreslåede bestemmelse i § 20 b, stk. 1, vil i praksis næ ppe komme på tale alene for overtrædelse af bestemmelsens 1. pkt. om pligt til skærpet opmær ksom- hed, men derimod typisk for overtrædelse af pligten efter 2. pkt. til at underrette kontrollanten. Dette svarer således til de gældende regler, hvore fter der kan straffes for overtrædelse af pligten i § 20 b til at underrette kontrollanten om mistænkelige transaktioner.
13 - Under disse omstændigheder finder Justitsministeriet ikke, at der er behov for at ændre affattel- sen af den foreslåede  bestemmelse i spillekasinolovens § 20 b, stk. 1, 1. pkt. Den foreslåede bestemmelse i spillekasinolovens § 20 b, stk. 1, omfatter ”spillekasinoets lede lse, sikkerhedspersonale  og  andre  ansatte”.  Personkredsen  er  identisk  med  afgrænsningen  i  den gældende bestemmelse i spillekasinolovens § 20 b og omfatter således fortsat kun personale, som er beskæftiget med egentlig spillekasinovirksomhed. 10. Lovforslaget Justitsministeriet har foretaget enkelte ændringer i det fremsatte lovforslag i forhold til det lov- udkast, som har været i høring. Det fremsatte lovforslag adskiller sig på følgende punkter: Forslag til ændring af straffelovens § 175 er ikke medtaget, jf. lovforslagets almindelige bemærkninger, pkt. 6.3. I lovforslagets § 1, nr. 5 (den foreslåede § 296, stk. 1, nr. 2, litra c) er tilføjet erkl æringer til ”lignende organer”. Hermed er det præciseret, at bestemmelsen også finder anvendelse i de tilfælde, hvor det er muligt i en juridisk person at træffe beslutning på anden måde end på gen eralforsamlingen.