Skatteministeriet J. nr. 99/05-502 - 00358 Den Til Folketingets Skatteudvalg L 110 - forslag til Skatteforvaltningsloven. Hermed fremsendes i 5 eksemplarer svar på spørgsmål nr. 73, 74 og 75 af 21. marts 2005. (L 110   73, 74 og 75) Kristian Jensen /  Susanne Reinholdt Andersen
Spørgsmål 73: "Mener ministeren, at det er betryggende, at der ikke er en form for folkevalgt organ – f.eks. i form af Skatterådet  – der skal tiltræde den af den statslige told- og skatteforvaltning udarbejdede service- og kontrolstrategi?" Svar: Det er den til enhver tid siddende ministers ansvar at sikre, at service- og kon- trolstrategien, og skatteforvaltningens indsats og forvaltning i øvrigt er i over- ensstemmelse med Regeringens politik og ønsker på skatteomr ådet. Der er derfor naturligt en dialog mellem ministeren og told- og skatteforvaltnin- gen om de overordnede retningslinier. Jeg ser derfor ikke nogen problemer i, at service- og kontrolstrategien udarbej- des af den statslige told- og skatteforvaltning – g anske som det også sker i dag. I modsætning til personligningsplanen, som i dag skal godkendes af Ligningsrå- det, har udarbejdelsen af den overordnede service- og kontrolstrategi aldrig be- roet på folkevalgte organer.
2 Spørgsmål 74: "Kan ministeren bekræfte, at det er planen, at den statslige told- og skatteadmi- nistration skal udarbejde en årlig virksomhedsplan og en årlig kontrolplan, men at denne ikke skal forelægges og langt mindre godkendes af det foreslåede Ska t- teråd?" Svar: Jeg kan bekræfte, at den statslige told- og skatteadministration vil stå for uda r- bejdelsen af  den årlige kontrolplan i den nye organisation. Som reglerne er i dag, er det Told- og Skattestyrelsen som – blandt andet på baggrund af en dialog med de kommunale ligningsmyndigheder – udarbejder udkast til personligningsplan, som forelægges Ligningsrådet. Den øvrige kontrolplanlægning indenfor ToldSkats ressort forelægges ikke Lig- ningsrådet. Der er først og fremmest tale om kontrolplanen, som vedrører moms og øvrige afgifter, samt selskabsligningsplanen og ejendomsvurderingsplanen, hvor opgaven i de senere år er overgået til staten. I øvrigt suppleres den centrale kontrolplanlægning, som langt fra er udtømmen- de, med lokale kontrolplaner – herunder også lokale ligningsplaner, som uda r- bejdes af kommunerne. Som lovforslaget er formuleret, er det told- og skatteforvaltningen, som udøver forvaltningen af lovgivning om skatter (og herunder står for udarbejdelsen af kontrolplaner – blandt andet ligningsplanen), medens Skatterådet bistår told  - og skatteforvaltningen ved denne forvaltning. Når kompetencen til at godkende planer og anvisninger for ligningen er flyttet fra Skatterådet til told - og skatteforvaltningen, er grunden den, at det bør være den myndighed, som har ansvaret for de ressourcer, der trækkes på, som også har det endelige ansvar for godkendelsen af disse planer og anvisninger. Kontrolplanlægningen vil fremover, som det også er tilfældet i dag  – såvel i n- denfor som udenfor skatteområdet  – finde sted på ba ggrund af en dialog med de lokale enheder (skattecentrene). Der vil også fremover være behov for at suppl e- re den centrale kontrolplanlægning med lokale kontrolplaner – herunder lig- ningsplaner.
Spørgsmål 75: "Er det meningen, at den årlige virksomhedsplan og den årlige kontrolpla  n, som told- og skatteadministrationen skal udarbejde, skal forelægges ministeren til godkendelse?" Svar: ToldSkats overordnede resultatmål fremgår af virksomhedsoversigten på Finansloven. I ToldSkat er opfyldelsen af resultatmålene forankret i en mål  - og resultatsty- ring, hvor der indgås resultatkontrakter mellem niveauerne i organisationen, dels mellem Skatteministeriets Departement og Told- og Skattestyrelsen og mellem Told- og Skattestyrelsen og de enkelte toldskat-områder. Der sker således en genfors ikring af opfyldelsen af resultatmålene ned i organ i- sationen. Jeg har stor tillid til den statslige told- og skatteforvaltning og de styringsrelati- oner, der er fastlagt i Skatteministeriet, og jeg har ikke tanker om at involvere mig i godkendelsen af de å rlige kontrolplaner.