Skatteministeriet J.nr. 2005-711-0048   Den Til Folketingets Skatteudvalg L    110 - Forslag til Lov om skatteforvaltningsloven. Hermed fremsendes i 5 eksemplarer svar på spørgsmål nr.   76 af 21. marts 2005. Kristian Jensen /  Kaj-Henrik Ludolph
Side 2 Spørgsmål 76:  Kan ministeren bekræfte, at det er et led i regeringens gennemførelse af den  generelle  strukturreform,  at  der  ved  gennemførelsen  af  strukturreformen  på skatteområdet sker en meget væsentlig centralisering af magten hos det øverste statslige embedsmandsapparat uden mulighed for folkelig og parlamentarisk kontrol?   Svar: Formålene med etableringen af den statslige enhedsforvaltning på ska  tteområdet er at udbygge den gode borgerbetjening, der findes i dag, at styrke retssikkerheden og ensartetheden i told- og skatteforvaltningens opgavevaretagelse, at gennemføre en ny og samlet service- og kontrolstrategi, at udnytte stordriftsfordele ved, at der er færre enheder  end  i  dag,  og  at  sikre  en  sammenhængende  styring  og  prioritering  af  de ressourcer, der er til rådighed. For   så   vidt   angår   den   folkelige   og   parlamentariske   kontrol   med   told  -   og skatteforvaltningens virke er det hensigten, at Skatterådet skal fastsætte vejledende anvisninger i samme omfang som Ligningsrådet i dag, jf. mit svar på spørgsmål 70   -72. Kun med hensyn til personligningsplanen sker der den ændring, at denne fremover ikke skal  godkendes  af  Skatterådet;  den øvrige kontrolplanl ægning inden for ToldSkats område forelægges ikke Ligningsrådet i dag. I øvrigt finder jeg anledning til at påpege, at Ligningsrådet og fremover Skatterådet nok er et kollegialt sammensat organ, men ikke kan betegnes som et folkevalgt eller parlamentarisk organ. Jeg   kan   tilføje,   at   told-   og   skatteforvaltningen   som   hidtil   vil   være   undergivet almindeligt ministeransvar. Jeg  er  derfor  ikke  enig  i,  at  der  ved  gennemførelsen  af  kommunalreformen  på skatteområdet er sket en centralisering af magten som beskrev et og kan allerede af den grund ikke bekræfte spørgerens antagelse.