Skatteministeriet J. nr. 99/05-0009-00236 Den Til Folketingets Skatteudvalg L 110 - forslag til Skatteforvaltningsloven. Hermed fremsendes i 5 eksemplarer svar på spørgsmål nr. 83 af 31. marts 2005. Kristian Jensen /  Steffen Normann Hansen
Spørgsmål 83: " Ministeren bedes kommentere vedlagte beregning vedrørende udgifter ved flytning af 190 medarbejdere fra Sønderborg til Tønder." Svar: Den vedlagte beregning omfatter engangsudgifter, årlige driftsudgifter samt in d- tægter ved flytning af 190 medarbejdere fra Sønderborg til Tønder. Fusionsorganisationen har på fusionshjemmesiden den 21. marts 2005 foretaget en foreløbig opgørelse over det forventede antal medarbejdere ved de enkelte skattecentre. Dette antal er i første omgang dannet ved et skøn over de medar- bejdere, der arbejder inden for det område, som det enkelte skattecenter dækker. Det forventede antal vil formentlig blive ændret i forbindelse med placeringen af specialopgaver, det vil sige opgaver, der ikke er placeret ved alle skattecentre. For skattecenter Tønders vedkommende forventes der et foreløbigt medarbej- derantal på godt 350 medarbejdere. I første omgang er der tale om en organis a- torisk samling, hvor der indtil videre vil være tale om flere midlertidige lokalite- ter. Det er ikke på nuværende tidspunkt besluttet, hvilke lokaler der skal anve n- des, idet dette skal aftales mellem de enkelte kommuner og Skatteministeriet i de kommende forhandlinger. Det endelige antal medarbejdere, der skal flyttes fra Sønderborg til Tønder, ken- des ikke på nuværende tidspunkt, idet det afhænger af en række faktorer. Blandt de væsentligste er resultatet af drøftelserne om overflytning af personale fra kommunerne til told- og skatteforvaltningen. Disse forhandlinger skal være af- sluttet senest den 15. august 2005. Et foreløbigt skøn på 190 medarbejdere fra Sønderborg-området er næppe helt ved siden af. Jeg vil i det følgende kommentere nogle af de større beløb, der indgår i bere g- ningen. Med hensyn til engangsudgifterne tegner renovering/ombygning af Tønder Ka- serne sig for langt den overvejende del, nemlig 85.500.000 kr. ud af de samlede engangsudgifter. Jeg kan i den forbindelse oplyse, at det på nuværende tid spunkt ikke er besluttet, om Tønder kaserne skal anvendes som nyt skattecenter, og om hvordan en ombygning i givet fald skal foregå. Fusionsorganisationen har oplyst mig om, at man forventer, at lokaliseringen i Tønder skal sendes i udbud. Tilsvarende ville en eventuel lokalisering i Sønder- borg også skulle i udbud, idet de eksisterende  lokaler ikke ville kunne rumme det nødvendige antal medarbejdere. Told- og skatteforvaltningen vil under alle omstændigheder skulle leje og ikke købe de nødvendige lokaler. Engangsudgifterne til lokaliseringen udgør en meget stor del af de engangsud- gifter, der er anført i beregningen, og påvirker derfor i høj grad den samlede beregning.
2 Nogle af de øvrige nævnte engangsudgifter vil helt eller delvis skulle afholdes, uanset om der er tale om en flytning fra Sønderborg til Tønder eller om andre flytninger. Det gælder eksempelvis edb-installationer og flytteudgifter. I forhold til de årlige driftsudgifter står det mig ikke klart, hvorledes de 2.400.000 kr. til tjenestemandspension fremkommer. For så vidt angår udda  nnelse af skatterevisorer må det antages,  at uddannelse skal finde sted, uanset hvor skattecentrene placeres. Tilsvarende kan det gøres gældende, at hjemmearbejdspladser vel kun i et begrænset omfang afhænger af placeringen af skattecentre. Endelig kan befordringsfradrag mellem hjem og arbejde næppe karakteriseres som en driftsudgift. Hvad det indregnede salg af lokalerne hørende til TSR Sønderborg angår, gør det sig gældende, at lokalerne indgår i en statslig pulje af lokaler, som forsøges anvendt på forskellig måde i forbindelse med kommunalref  ormen. Beregningerne omfatter ikke skøn over effektiviseringsgevinsterne i de kom- mende år. Det er ganske vist ikke på nuværende tidspunkt muligt at give et pr  æ- cist billede af disse, men et af målene med fusionen på skatte  - og inddrivelses- området er at opn å ikke ubetydelige effektiviseringsgevinster. Alt i alt finder jeg således ikke, at den omhandlede beregning vedrørende udgi f- ter ved flytning af 190 medarbejdere fra Sønderborg til Tønder giver et dækken- de billede. En væsentlig grund hertil er, at en stor del af de poster, der indgår i beregningen, bygger på forudsætninger, som der intet sikkert grundlag er for.