Skatteministeriet J.nr. 2005-711-0048    Den Til Folketingets Skatteudvalg L    110 - Forslag til Lov om skatteforvaltningsloven. Hermed fremsendes i 5 eksemplarer svar på spørgsmål nr.   85 af 8. april 2005. Kristian Jensen /  Kaj-Henrik Ludolph
Side 2 Spørgsmål 85:  Vil ministeren i forlængelse af sin besvarelse af spørgsmål 1 til L 130 (2004-5, 1. samling) oplyse, hvorfor der ikke blot stilles krav om, at en medarbejder i told- og skatteforvaltningen som er medlem af skatteankenævn, vurderingsankenævn eller Landsskatteretten ikke kan medvirke til afgørelser truffet af den enhed – f.eks. et skattecenter – som vedkommende er ansat under?     Svar:  Efter lovforslaget kan medarbejdere i told- og skatteforvaltningen ikke være medlem af et skatteankenævn, et vurderingsankenævn eller Landsskatteretten. Som oplyst i mit svar på spørgsmål 1 til L 130 (2004  -05, 1. samling) er baggrunden for denne   habilitetsregel,   at   jeg   ønsker   at   undgå   diskussion   om,   hvorvidt   der   er interessekonflikter m.m., der efter en konkret vurdering fører til konkret inhabilitet hos den pågældende ansatte. Jeg finder ikke, at et krav som det, der skitseres i spørgsmålet, i tilstrækkel ig grad ville udelukke sådanne habilitetsdiskussioner. Baggrunden er, at det efter etableringen af enhedsforvaltningen vil være således, at enhver ansat i enhedsforvaltningen er ansat af told-  og  skatteforvaltningen  med  tjenestested, indtil andet besluttes, på et nærmere angivet  sted  i  organisationen,  f.eks.  i  et  skattecenter.  Herved  opnås  en  høj  grad  af fleksibilitet for enhedsforvaltningen bl.a. i forbindelse med allokering af ressourcer. Samtidig bliver det imidlertid vanskeligt for en borger at gennemskue, om en person, der angives at være ansat i told- og skatteforvaltningen, er beskæftiget eller har været beskæftiget i en enhed, der har behandlet den pågældende borgers sag, eller som har nære faglige eller organisatoriske samarbejsrelationer til den enhed, der har behandlet borgerens  sag.  Fuld  sikkerhed  for,  at  der  ikke  foreligger  konkret  inhabilitet,  kan borgeren derfor efter min opfattelse kun opnå, hvis det ved lov sikres, at personer, der er   ansat   i   told-   og   skatteforvaltningen,   ikke   kan   være   medlem   af   kollegiale klageorganer, der behandler klager over told- og skatteforvaltningens afgørelser.