Skatteministeriet J. nr. 99/05-0009-00236 Den Til Folketingets Skatteudvalg L 110 - forslag til lov om skatteforvaltningsloven. Hermed fremsendes i 5 eksemplarer svar på spørgsmål nr. 84, 88 og 89 af 8. april 2005. Kristian Jensen /  Steffen Normann Hansen
Spørgsmål 84: "Er ministeren ikke enig i, at der ikke er nogen forskel i mulighederne for at gennemføre en enhedsforvaltning, hvad enten man har 30 eller 33 skattecentre?" Svar: Jo. Jeg er enig i, at etableringen af en enhedsforvaltning ikke som sådan har n o- get med antallet af skattecentre at gøre. Der er imidlertid andre forhold, der taler for valget af 30 skattecentre. Blandt de væsentligste er balancen mellem på den ene side en rimelig spredning og ti l- gængelighed af skattecentrene og på den anden side opnåelsen af stordriftsford  e- le og etablering af stærke faglige miljøer.
Spørgsmål 88: "Er ministeren enig i de angivne transporttider for persontransport med hen- holdsvis bil eller bus til skattecenteret i Thisted, som fremgår af  det omdelte materiale fra Aars Kommune m.fl. (Vesthimmerlands Kommune), jf. L 110 – bilag 17? Hvad er de tilsvarende transporttider, hvis borgerne fra byerne Aale- strup, Farsø, Løgstør og Aars i stedet for Thisted Skattecenter tager til hen- holdsvis Aalborg, Randers og Skive med bil eller offentlige transportmidler? " Svar: Jeg har ikke grundlag for at betvivle de grundige beregninger for transporttider, der indgår i det omdelte materiale fra Aars Kommune m.fl. Det er klart, at der kan udarbejdes tilsvarende beregninger for transporttider fra byerne Aalestrup, Farsø, Løgstør og Aars til henholdsvis Aalborg, Randers og Skive eller for den sags skyld Herning, Struer eller Århus. Beregningerne vil utvivlsomt alle vise nogen transporttid. Spørgsmålet bygger im idlertid på den forudsætning, at persontransport fra bye r- ne i den nye Vesthimmerlands Kommune til de nævnte skattecentre vil være et hyppigt forekommende fænomen. Det vil næppe være tilfældet. En stor del af borgerbetjeningen vil således i fremtiden komme  til at foregå via andre kanaler end i dag. Det gælder eksempelvis via forbedrede TastSelv løs- ninger eller via landsdækkende servicetelefoner. I de tilfælde, hvor der ønskes personlig henvendelse, vil borgeren få frit valg af skattecenter. Dertil kommer, at regeringen som led i kommunalreformen vil tilskynde til etableringen af kommunale borgerservicecentre, hvor borgerne i de fleste tilfælde vil kunne blive betjent. I den forbindelse er det min forventning, at der opbygges et godt samspil mellem borgerservicecentrene og skattecentre- ne. Der er ikke noget til hinder for, at der efter aftale kan afholdes møder med del- tagelse af medarbejdere fra skattecentrene i eller i tilknytning til et borgerser- vicecenter.
Spørgsmål 89: "Hvis en borger med en transporttid på 2 timer hver vej til nærmeste skattece n- ter skal have sin revisor med, hvor dyrt vil det så i gennemsnit blive for den p å- gældende borger?" Svar: Timeprisen for revisorer svinger formentlig betragteligt og er afhængig af man- ge faktorer. Jeg er ikke bekendt med den gennemsnitlige timepris og kan som følge heraf ikke oplyse, hvor dyrt det vil være for den pågældende bo rger. I overensstemmelse med min besvarelse af udvalgets spørgsmål 88 vil det næ p- pe være hyppigt, at en borger begiver sig ud på en to timer s rejse hver vej med sin revisor.