Skatteministeriet J.nr. 2005-711-0048    Den Til Folketingets Skatteudvalg L    110 - Forslag til Lov om skatteforvaltningsloven. Hermed fremsendes i 5 eksemplarer svar på spørgsmål nr.   90, 91, 92 og 93 af 18. april 2005. Kristian Jensen /  Kaj-Henrik Ludolph
Side 2
Side 2 Spørgsmål 90:  Idet der henvises til svaret på L 130  – spm. 98, folketingsåret 2004 -05, 1. samling, anmodes ministeren venligst om at præcisere om borgeren og virksomheden har  et  retskrav  på  selv  at  kunne  vælge,  hvilket  skattecenter  de  ønsker  at  benytte,  i tilfælde af, at de bliver kaldt til møde i skatteforvaltningen på det skattecenter, de hører under?     Svar: Jeg bemærker indledningsvis, at L 130 – spørgsmål 98 (Folketingsåret 2004  -05, 1. samling) var ubesvaret ved folketingsvalgets udskrivelse og er genstillet som L 110 – spørgsmål  47  af  3.  marts  2005  (Folketingsåret  2004  -05,  2.  samling).  Det  er  dette spørgsmål, jeg har besvaret. Jeg vil gerne understrege, at enhedsforvaltningen bl.a. etableres for at sikre borgere og virksomheder  det  bredest  mulige  valg  af  indgange  til  skatteområdet.  Det  vil  som udgangspunkt  være  således,  at  enhver  borger  og  virksomhed  er  på  mandtal  i  ét skattecenter, og at dette skattecenter ligger inde med de mest udtømmende oplysninger om den pågældende borgers eller virksomheds forhold. Det vil som altovervejende hovedregel   være   det   skattecenter,   i   hvis   kreds   borgeren   er   bosiddende   eller virksomheden     beliggende,     der     har     den     pågældende     på     mandtal.     Visse myndighedsopgaver vil imidlertid blive placeret på færre end 30 skattecentre. For visse skatteydere  –  f.eks.  større  selskaber  med  berøring  af  mange  dele  af  skatte-  og afgiftslovgivningen – vil det derfor kunne forekomme, at skatteyderen er på mandtal flere   steder,   og   at   der   vil   skulle   ske   en   organisering   af   samarbejdet   mellem skattecentrene,  således  at  ét  skattecenter  har  det  praktisk  overordnede  ansvar  for kontakten til skatteyderen. En borger eller virksomhed, der finder det mere hensigtsmæssigt at henvende sig i et andet skattecenter end det, hvor den pågældende er på mandtal, vil kunne anvende det andet  skattecenter  som  indgang  til  told-  og  skatteforvaltningen,  jf.  mit  svar  på spørgsmål 47. For så vidt angår   afholdelse af møder med told- og skatteforvaltningen vil det være udgangspunktet, når told - og skatteforvaltningen på eget initiativ indkalder en borger eller virksomhed, at mødet finder sted i det skattecenter, hvor den pågældende er på mandtal. I mit svar på spørgsmål 56 har jeg imidlertid oplyst, at jeg er åben for, at medarbejderne i skattecentrene kan møde borgerne andre steder end i skattecentrets kontorlokaler,   f.eks.   i   et   borgerservicecenter.   Det   kunne   også   være   i   et   andet skattecenter,  hvis  dette  undtagelsesvis  er  det  mest  praktiske  for  en  borger  eller virksomhed. Borgerne og virksomhederne har imidlertid ikke retskrav på at få flyttet et møde til et andet skattecenter, og i tilfælde af, at det aftales mellem borgeren eller virksomheden   og   told-   og   skatteforvaltningen,   at   et   møde   afholdes   i   et   andet
Side 3 skattecenters   kontorlokaler,   har   borgeren   ikke   retskrav   på,   at   det   skal   være medarbejdere fra det andet skattecenter, der gennemfører mødet.         Spørgsmål 91:  Idet der henvises til svaret på L 130  –  spørgsmål 98, folketingsåret 2004-05, 1. samling, bedes ministeren oplyse hvilke initiativer ministeren konkret vil iværksætte  for  at  sikre,  at  hvis  en  borger  eller  en  virksomhed  vælger  et  andet skattecenter end, det vedkommende hører under, at det kontaktede skattecenter, så er i stand til at foretage en lige så god og kompetent, og dermed tilsvarende sagsbehandling, som det skattecenter borgeren eller virksomheden vedkommende hører under? Svar: Jeg henviser til mit svar på spørgsmål 90. Jeg vil igen gerne understrege, at der er tale om en enhedsforvaltning. Det betyder, at en borger eller en virksomhed frit kan vælge et andet skattecenter som indgang til told- og skatteforvaltningen end det skattecenter, hvor vedkommende er på mandtal. Udgangspunktet er således, at ethvert skattecenter skal kunne løse opgaver for borgere og virksomheder, som er på mandtal i andre skattecentre. IT -understøttelsen skal sikre, at almindelige oplysninger om den enkelte borger eller virksomhed hurtigt kan hentes frem, uden at det er nødvendigt  at kontakte det skattecenter, der har den pågældende på mandtal.  I  nogle  situationer  vil  der  imidlertid  være  brug  for  mere  specielle  eller detaljerede  oplysninger  om  den  pågældende  borger  eller  virksomhed,  end  der  kan hentes maskinelt. I disse tilfælde kan medarbejdere ved skattecentret ved personlig kontakt indhente oplysninger fra det skattecenter, hvor borgeren eller virksomheden er på mandtal. Spørgsmål 92:  Hvordan vil ministeren sikre, at svage grupper får et godt serviceniveau til trods for, at der kan være transportafstande på op til 100 km til det skattecenter, som vedkommende hører under? Svar: Jeg henviser til mit svar på spørgsmål 56, hvor jeg har oplyst, at jeg er åben for, at medarbejderne i skattecentrene kan møde borgerne andre steder end i skattecentrets kontorlokaler, f.eks. i tilfælde, hvor transport til skattecentret udgør et problem for borgeren. Medarbejdere fra skattecentret kan således møde borgeren i det kommunale borgerservicecenter  eller  andre  steder,  hvor  det  er  praktisk,  herunder  på  plejehjem o.lign. Spørgsmål 93:  Hvad er ministerens reaktion på det retssikkerhedsproblem, der består i, at   borgere   hverken   økonomisk   eller   fysisk   magter   at   møde   personligt   op   i skattecentrene,  fordi  omkostningerne  –  alene  på   grund  af  transporttiden  –  for  den
Side 4 enkelte ved at tage et personligt møde med skattecentrene er så stor, at det vil afholde vedkommende fra at forfølge skattesager eller frasiger sig personlig rådgivning/vejledning?      Svar: Jeg mener ikke, at der er noget retssikkerhedsproblem. Jeg henviser til mine svar på spørgsmål 56 og 92, hvor jeg har redegjort for mulighederne for, at skattecentrene kan  holde  møder  med  borgerne  andre  steder  end  i  skattecentrenes  kontorlokaler, herunder f.eks. i kommunale borgerservicecentre og på plejehjem o.lign.