Til lovforslag nr. L 119 Folketinget 2004-05 (2. samling) Betænkning afgivet af Det Energipolitiske Udvalg den   11. maj 2005 Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om CO2-kvoter (Anvendelse af kreditter i kvoteordningen) [af transport- og energiministeren (Flemming Hansen)] 1. Ændringsforslag Der  er  stillet  4  ændringsforslag  til  lovforslaget.    Transport-  og  energiministeren  har  stillet  æ  n- dringsforslag nr. 4. Socialdemokratiets, Det Radikale Venstres og Socialistisk Folkepartis medlem- mer af udvalget har stillet ændringsforslag nr. 1  -3. 2. Udvalgsarbejdet Lovforslaget blev fremsat den 2. marts 2005 og var til 1. behandling den 12. april 2005. Lovfor- slaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Det Energipolitiske Udvalg. Møder Udvalget har behandlet lovforslaget i 4 møder. Tidligere behandling og høring Lovforslaget er en genfremsættelse af lovforslag nr. L 139   fra folketingsåret 2004 -05, 1. samling. Udvalget har fået omdelt det materiale, der forelå i forbindelse med behandlingen af L 139, heru  n- der de høringssvar, som økonomi  - og erhvervsministeren sendte til udvalget. Et udkast til lovforslag nr. L 139 havde inden fremsættelsen været sendt i høring, og økonomi - og erhvervsministeren sendte den 5. november 2004 dette udkast til udvalget, jf. folketingsåret  2004- 05, 1. samling, alm. del –  bilag 49. Spørgsmål Udvalget  har  stillet  17 spørgsmål  til transport-  og  energiministeren  til  skriftlig  besvarelse,  som denne har besvaret. Nogle af udvalgets spørgsmål og transport  - og energiministerens svar herpå er optrykt som bilag 2 til betænkningen. 3. Indstillinger og politiske bemærkninger Et flertal i udvalget (V, DF og KF) indstiller lovforslaget til vedtagelse med det af transport- og energiministeren stillede ændringsforslag. Et  mindretal  i  udvalget  (S,  RV  og  SF)  indstiller  lovforslaget  til  vedtagelse  med  de  stillede  æ  n- dringsforslag. EU’s kvotedirektiv kunne efter  mindretallets opfattelse være et effektivt instrument til at sikre en målrettet gennemf ø -15’s samlede reduktionsforpligtelse på 8 p ct. Desværre har EU med
2 regeringens  støtte  vedtag et  det  såkaldte   linkingdirektiv  uden  at  sætte  nogen  fast  grænse  for,  hvor stor en del af forpligtelserne der skal opfyldes i EU. Hermed punkterer man den samlede redukti- onsforpligtelse ved at gøre det muligt at opfylde sin forpligtelse ved at købe billige    kreditter uden for  EU  hos  andre  lande,  der  har  reduktionsforpligtelser  (JI-projekter),  eller  i  udviklingslande,  der ikke er forpligtede til at reducere emissionen af drivhusgasser (CDM-projekter). Herved udsæ  ttes de nø dvendige  reduktioner  af  drivhusgasser  i  EU  til  kommende  budgetperioder,  som  endnu  ikke  er fastlagt. Teknologioverførsel fra velstillede lande er nødvendig  , hvis alle skal have adgang til energi. Min- dretallet støtter teknologioverførsel af høj kvalitet. Det er nødvendigt at omlægge energiproduk tio- nen til vedvarende energikilder for at  gøre den bæredygtig, ligesom energibesparelser bør være  et centralt element i enhver energi- og klimapolitik. Mindretallet foreslår , at danske virksomheder skal overholde kvalitetskrav til de projekter, der opnår k reditter, og har derfor stillet ændringsforslag om, at de danske regler for opnåelse af kreditter i udlandet som et minimum skal overholde betingelse r- ne i WWF’s  Gold Standard. Miljøministeren har oplyst, at et enkelt af statens projekter ikke lever op til WWF’s  Gold Standard, nemlig reduktion af emissionen af drivhusgassen lattergas fra en gø d- ningsfabrik. Mindretallet opfordrer regeringen til at overholde retningslinjerne i Gold Standard, når der fremover aftales projekter, der skal krediteres det danske CO2-regnskab. Herved sikres de sam- me  høje  standarder  for  staten  og  de  kvotebelagte  virksomheder.   Mindretallet  foreslår  samtidig,  at regeringen arbejder for at gøre Gold Standard til  et fælles EU  -kvalitetskrav. Mindretallet har endvidere stillet ændringsforsl  ag om, at Danmark maksimalt kan købe kreditter i udlandet svarende til 20 pct. af Danmarks reduktionsforpligtelse i første Kyotoperiode.  Dette svarer til de ekstra 5 mio. t, der skyldes valget af 1990 som referenceår for de internationale redukti oner. Danmark  bidrager  til  EU’s  reduktionsforpligtelse  gennem  den  nationale  reduktionsforpligtelse  på 21 pct. af udledningen i 1990 i perioden 2008-12. Danmarks reduktionsforpligtelse skal bl.a. ses i lyset af, at Danmark målt i emission p r. indbygger er blandt de mest forurenende lande i verden og absolut storforurener i Europa,jf  . besvarelsen af spørgsmål 16. Et andet mindretal i udvalget (EL) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling. Min- dretallet kan stemme for de stillede ændringsforslag. Tjóðve   ldisflokkurin,  Inuit  Ataqatigiit,  Siumut  og  Fólkaflokkurin  var  på  tidspunktet  for  betæn k- ningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i u  dvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen. En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen. 4. Ændringsforslag med bemærkninger Æ n d r i n g s f o r s l a g Af et mindretal (S, RV og SF), tiltrådt af  et mindretal (EL): Til § 1 1) I det under nr. 17 foreslåede  § 26 a, stk. 1, indsættes som   2. pkt: »En  driftsleder  kan  årligt  højst  anvende  kreditter  svarende  til  20  pct.  af  forpligtelsen  efter  b  e- stemmelsen i § 26, stk. 1 eller 2.« [Fastlæggelse af et loft på 20 pct. for anvendelse af kreditter]
3 2) I det under nr. 17 foreslåede  § 26 a, stk. 2, indsættes efter »stk. 3  -4,«: »stk. 6,«. [Konsekvensændring som følge af kravet om Gold Standard i stk. 6] 3) I den under nr. 17 foreslåede  § 26 a indsættes efter stk. 5 som nyt stykke: »Stk. 6. CDM- og JI-kreditter kan kun anvendes til opfyldelse af forpligtelsen i § 26, stk. 1 eller 2, såfremt projektet bag kreditterne opfylder kriterierne for Gold Standard. Ved Gold Standard fo r- stås de standarder og miljømæssige krav, som er opstillet på initiativ af WWF Verdensnaturfo nden som anbefalelsesværdige for CDM og JI-projekter. Efter forudgående forelæggelse for et af Folk   e- tinget nedsat udvalg kan miljøministeren dog godkende a nvendelsen af kreditter, som ikke fuldt ud opfylder kriterierne for Gold Standard, såfremt det skønnes, at projektet bag disse på en miljø mæ  s- sig forsvarlig og effektiv måde begrænser udslippet af    drivhusgasser.« Stk. 6 bliver herefter stk. 7. [Begrænsning af kreditter til de  m, som opfylder Gold Standard] Af transport- og energiministeren, tiltrådt af  udvalget: Til § 2 4) I stk. 2 ændres   datoen »den 1. maj 2005« til: »den 1. juli 2005«. [Ændring af dato som konsekvens af genfremsættelse af lovforslaget] B e m æ r k n i n g e r Til nr. 1 Ændringsdirektivet, som implementeres med lovforslaget, indeholder en bestemmelse om, at der fra 2008 skal fastlægges    et nationalt loft for produktionsenhedernes  anvendelse af projektkreditter under kvoteordningen. Med ændring  sforslaget sikres, at der allerede nu fastlægges et loft for, hvor mange  kreditter  de  enkelte  driftsledere  kan  anvende  ved  opfyldelse  af  deres  forpligtelser  efter  lo- vens § 26, stk. 1 og 2. Efter ændringsforslaget fastsættes dette loft til 20 pct. Ændringsforslaget i n- debærer, at driftslederen højst kan anvende én CDM  - eller JI-kredit for hver 4 CO2-kvoter, som an- vendes til dækning af udledningerne.   Da JI-kreditter først kan anvendes fra 2008, vil forslaget i 1. periode kun have betydning for a n- vendelsen af CDM-kreditter. Til nr. 2 Ændringsforslaget er en konsekvens af, at reglen om Gold Sta   ndard indsættes som et nyt stk. 6, jf. ændringsforslag nr. 3. Til nr. 3 Med ændringsforslaget sikres, at de kreditter, som anvendes af driftslederne til opfyldelse af CO2- forpligtelserne, som altovervejende hovedregel skal opfylde de kriterier, som er udviklet på initiativ af  WWF  Verdensnaturfonden,  og  som  af  en  ræk  ke  ngo’er  støttes  som  anbefalelsesværdige  for CDM- og JI-projekter.
4 Kravet  indebærer,  at  det  som  udgangspunkt  kun  er  vedvarende  energiproje  kter  og  projekter  for energibesparelser, som kan udløse kreditter, der kan a nvendes. Der kan imidlertid være behov   for, at enkelte andre projektkreditter tillades anvendt, idet projek- terne bag disse på en miljømæssig forsvarlig og  effektiv måde begrænser udledningen af drivhu s- gasser. Som eksempel herpå kan  nævnes begrænsning af lattergasemissioner fra landbrugssekt oren, herunder fra produktion af gødning. Efter ændringsforslaget får miljøministeren derfor muli ghed for at godkende anvendelsen af sådanne kreditter  efter forudgående  forelæggelse for et af Fo lketinget nedsat udvalg. Til nr. 4 Ved genfremsættelse  n af lovforslaget blev datoen for ikrafttrædelsen ændret fra den 1. maj 2005 til  den  1.  juli  2005,  jf.  §  2,  stk.  1,  og  lovforslagets  almindelige  bemærkninger.  Ved  en  fejltagelse blev denne ændring ikke konsekvensrettet i lovforslagets § 2, stk. 2. Ændringsforslaget re tter op på dette forhold.   Joan Erlandsen (V)   Eyvind Vesselbo (V) fmd.  Jens Kirk (V)   Lars Christian Lilleholt (V) Ellen Trane Nørby  (V)   Tina Petersen (DF)   Hans Kristian Skibby (DF) Charlotte Dyremose (KF)   Christian Wedell-Neergaard (KF)    Arne Toft (S)   Kim Mortensen (S) Jens Christian Lund (S)   Niels Sindal (S)   Torben Hansen (S)   Johs. Poulsen (RV) Anne Grete Holmsgaard (SF) nfmd.  Per Clausen (EL) Tjóðveldisflokkurin,    Inuit Ataqatigiit, Siumut og Fólkaflokkurin havde ikke medlem mer i udval- get. Folketingets sammensætning Venstre, Danmarks Liberale Parti (V) 52 Enhedslisten (EL) 6 Socialdemokratiet (S) 47 Tjóðveldisflokkurin (TF) 1 Dansk Folkeparti (DF) 24 Inuit Ataqatigiit (IA) 1 Det Konservative Folkeparti (KF) 18 Siumut (SIU) 1 Det Radikale Venstre (RV) 17 Fólkaflokkurin (FF) 1 Socialistisk Folkeparti (SF) 11
5 Bilag 1 Oversigt over bilag vedrørende L 119 Bilagsnr.    Titel 1 Meddelelse om materiale, der forelå i forbindelse med behandli ngen af L 139 i folketingsåret 2004 -05, 1. samling 2 Tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget 3 1. udkast til betænkning 4 Ændringsforslag fra    transport- og energiministeren 5 Revideret tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget 6 2. udkast til betænk  ning Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende L 119 Spm.nr. Titel 1 Spm. om miljøministerens fastsættelse af regler om tildeling, behol   d- ning, overdragelse og annulering af kvoter og kreditter i forbindelse med CO2, til transport- og energiministeren, og ministerens svar her- 2 Spm. om, hvorfor Miljø - og Planlægningsudvalget og Det Energipol  i- tiske Udvalg ikke fortsat er med som beslutningstagere ved fastsæ  t- telse af regler, til transport- og energiministeren, og ministerens svar herpå 3 Spm. om, hvorvidt registreringen af så vigtige virksomhedsoplysni n- ger kan oplyses til offentligheden, eller om dette bryder med person- dataloven, til transport- og energiministeren, og ministerens svar her- 4 Spm. om, hvor regeringen forestiller sig, at loftet for anvendelse af kreditter skal ligge, når det  – som det fremgår af lovforslaget     – skal fastlægges i forbindelse med fastlæggelsen af kvotetildelingen for perioden 2008-12, til transport- og energiministeren, og ministerens svar herpå 5 Spm., om ministeren ikke mener, at ånden i Kyotoaftalen er, at kr e- ditter kun skal benyttes som et supplement til de eksisterende CO2- kvoter, til transport- og energiministeren, og ministerens svar herpå 6 Spm., om ministeren er indstillet på at sikre, at 75 pct. af Danmarks CO2-reduktionsforpligtelse foretages gennem indenlandske initiati- ver, til transport- og energiministeren, og ministerens svar herpå 7 Spm. om, hvilke kontrakter om JI- eller CDM-projekter der er indgå- et eller er under forhandling af danske virksomheder, til transport- og energiministeren, og ministerens svar herpå 8 Spm. om, hvilke af disse projekter der opfylder kriterierne i kvalitets- garantien »Gold Standard«, til transport- og energiministeren, og mi-
6 nisterens svar herpå 9 Spm., om ministeren vil fremsende en opdateret liste over statslige CDM- og JI-projekter samt oplyse, hvilke der opfylder kvalitetskrite- rierne i »Gold Standard«, til transport- og energiministeren, og mini- sterens svar herpå 10 Spm. om, hvilke JI-projekttyper der vil kunne iværksættes i Da n- mark, og om ministeren vil oplyse kriterierne herfor, til transport- og energiministeren, og ministerens svar herpå 11 Spm., om ministeren – eventuelt gennem en udtalelse i udvalgets b   e- tænkning   –  vil tilkendegive, at den danske godkendelsesordning, som vil blive udarbejdet af Miljøministeriet, vil være i overensstemmelse med principperne i »Gold Standard«, til transport- og energiminist e- ren, og ministerens svar herpå 12 Spm. om, hvordan regeringen fortolker supplementaritetsprincippet i Kyotoprotokollen, og om regeringen har overvejelser om, hvordan princippet gennemføres, til transport - og energiministeren, og mini- sterens svar herpå 13 Spm. om – som teknisk bistand    – at udarbejde et ændringsforslag, som begrænser anvendelsen af fleksible mekanismer til   WWF’s Gold Standard, til transport- og energiministeren, og ministerens svar herpå 14 Spm. om – som teknisk bistand    – at udarbejde et ændringsforslag, der fastsætter et loft på 20 pct. for udenlandske kreditter, til transport   - og energiministeren, og ministerens svar herpå 15 Spm. om, hvor stor en andel af Danmarks reduktionsforpligtelser der er eller forventes gennemført i 1990 -2001, 2002 til dato, i perioden frem til 1. budgetperiode og i 1. budgetperiode 2008-12 samt andelen af hjemlige reduktioner heraf, til transport- og energiministeren, og ministerens svar herpå 16 Spm. om emissionen af CO2, henholdsvis CO2-ækvivalenter målt pr. indbygger for hvert af årene fra 1990 til dato i » Top 25« blandt ver- dens lande, til transport- og energiministeren, og ministerens svar herpå 17 Spm. om, hvordan det lovteknisk eller administrativt vil kunne sikres, at EU’s medlemslande og EU samlet lever op til supplementaritets- forpligtelsen, til transport- og energiministeren, og ministerens svar herpå
7 Bilag 2 Nogle af udvalgets spørgsmål til transport  - og energiministeren og dennes svar herpå Udvalgets spørgsmål og ministerens svar er optrykt efter ønske fra S, RV og SF. Spørgsmål 9: Vil ministeren fremsende en opdateret liste over statslige CDM- og JI-projekter samt oplyse, hvil- ke der opfylder kvalitetskriterierne i »Gold Standard«? Svar: Jeg har forelagt spørgsmålet for miljøministeren, der oplyser fø lgende: »I Central- og Østeuropa er der indgået aftaler med fem konkrete JI   -projekter, to i Rumænien og et  hver  i  Bulgarien,  Estland  og  Polen.  Det  første  projekt  i  Rumænien  handler  om  at  udnytte  sa   v- smuld fra skovdrift i den rumænske energ  iforsyning i 5 byer i stedet for olie og naturgas. Det andet projekt  i  Rumænien  omfa  tter  udvidelse  af  forsyningen  med  geotermisk  energi  i  to  byer,  hvor  det erstatter hhv. kul- og gasfyret kraftvarme fra et gammelt nedslidt kraftvarmeværk og oliefyret fjer  n- varme. Projektet i Bulgarien medfører, at gødningsfabrikken Agropolychim ved Sortehavskysten reduc  e- rer  sit  udslip  af  lattergas  fra  produktionen  af  kvælstofgødning.  Lattergas  er  en  kraftig  dri   vhusgas med en virkning, der er 310 gange så stor som almindelig CO2. Som et vigtigt led i kontrakten skal det overskud, som fabrikken opnår ved salget af CO2-reduktionerne, bruges til at etablere et rens- ningsanlæg, der renser fabrikkens spildevand for kvælstof og fosfor. Fabri kkens spildevand er i dag en af de helt store kilder til forurening af Sortehavet med især kvæ lstof. Projektet i Estland er en vindmøllepark. Der vil blive opført 13 vi  ndmøller med en samlet kapac i- tet på 21,45 MW på en nedlagt sovjetisk missilbase i Türisalu uden for Estlands hovedstad Ta   llinn. Møllerne  vil  producere  ren  og  vedvarende  energi,  der  erstatter  strøm  produceret  på  Estlands  oli   e- skiffer-fyrede kraftværker. Projektet  i  Polen  vil  opsamle  metangassen  fra  lossepladsen  og  fra  rensningsanlæggets  slamb  e- handling i byen Zakopane. Gassen vil blive udnyttet i gasmotorer, der skal producere varme og el til byen. Der er endvidere indgået tre kontrakter om indirekte køb af CO2-kreditter gennem internationale kvotebanker og -fonde. Den første kontrakt er indgået med et samarbejde mellem konsulentfirmaet EcoSecurities og Standard Bank London (ESSB). Den anden kontrakt er indgået med den såkaldte Testing  Ground  facilitet  under  det  nordiske  miljøfinansieringsselskab  NEFCO,  og  den  tredje  ko n- trakt er indgået med Verdensbanken. Der er endnu ikke identificeret konkrete projekter under ko n- trakterne med de internationale kvotebanker og -fonde. Fire af de fem projekter, vi har indgået dir ekte kontrakter med, falder inden for de projektkatego- rier, som er omfattet af WWF’s »Gold Standard«, mens projektet på gødningsfabrikken i Bulgar  ien falder uden for. De fire projekter etablerer vedvarende energiproduktion, der sikrer reelle besparel- ser i udledningen af drivhusgasser, og som bidrager til en bæredygtig udvikling i vært slandet. Projektet  på  gødningsfabrikken  vurderes  også  at  være  et  godt  klimaprojekt.  Projektet  sikrer  en meget stor reduktion i udledningen af drivhusgasser, og betalingen for CO2-kreditterne er med til at sikre, at der opføres et spildevandsren sningsanlæg.
8 Vedr. statslige CDM-projekter har jeg forelagt spørgsmålet for Udenrigsministeriet. Udenrigsm  i- nisteriet oplyser, at der ikke på dette tidspunkt er indgået aftaler om køb af CO2-kreditter fra CDM- projekter i udviklingslande, og der foreligger ikke godkendelser af projekter under udvikling.« Spørgsmål 10: Hvilke JI-projekttyper vil kunne iværksættes i Danmark, og vil ministeren oplyse kriterierne he r- for? Svar: Som det fremgår af  lovforslagets § 21 a, stk. 3, kan der kun igangsættes projekter i Danmark efter tilladelse fra miljø ikke kan godkendes. Følgende JI -projekter kan efter lovforslaget ikke godkendes til iværksættelse i Danmark: - Projekter, som ikke er i overensstemmelse med dansk klimastrategi. - Projekter, der udføres af fysiske eller juridiske personer, som er hjemmehørende i Da  nmark. - Projekter, der direkte eller indirekte begrænser drivhusgasudle  dninger fra produktionsenhe- der, der er omfattet af lov om CO2-kvoter. - Projekter, som er i strid med dansk lovgivning eller EU-retten. - Projekter, der er i strid med internationale forpligtelser, herunder retningslinjer m.m. vedta- get i henhold til FN’s  klimakonvention og Kyotoprotokollen. - Projekter, hvor ansøgeren ikke skønnes at have de fornødne tekniske eller økonomiske fo r- udsætninger. Miljøministeren kan efter forslaget til § 21 a, stk. 9, fastsætte nærmere regler for tilladelse  efter bestemmelsen. Fastsæt  telse af sådanne regler vil efter sædvanlig praksis ske efter høring af berørte parter, herunder en orientering af Folketingets Energipolitiske Udvalg. Spørgsmål 11: Vil ministeren – en dan- ske godkendelsesordning, som vil blive udarbejdet af Miljøministeriet, vil være i overensste   mmelse med principperne i »Gold Standard«? Svar: Jeg har forelagt spørgsmålet for miljøministeren, der oplyser fø lgende: »Som det fremgår af mit svar på udval  gets spørgsmål 8, finder jeg WWF  ’s »Gold Standard« for restriktiv. Der findes mange gode klimaprojekter, der ikke er omfattet af denne standard. Klimapro- jekter  skal  godkendes  efter  FN-reglerne,  som  sikrer,  at  projekterne  resulterer  i  reelle  besparelser  i udledningen af drivhusgasser. Jeg  vil  derfor  ikke  begrænse  den  danske  godkendelsesordning  til  projekter,  der  falder  inden  for »Gold Standard«.«
9 Spørgsmål 12: Hvordan  fortolker  regeringen  supplementaritetsprincippet  i  Kyotoprotokollen,  og  har  regeringen overvejelser  om,  hvordan  princippet  gennemføres,  herunder  hvilke  virkemidler  der  kan  bringes  i anvendelse? Svar: Princippet om supplementaritet handler om, at vi i de industrialiserede lande skal gå foran og o p- fylde en væsentlig del af vores forpligtelser hjem  me. Dermed demonstrerer vi vilje til at  »feje for egen dør «, og vi baner vejen for den teknologiske udvikling, der er nødvendig for at løse klimapr  o- blemet på længere sigt. Miljøministeren har vedrørende fortolkning af supplementaritetsprincippet oplyst, a  t der ikke in- ternationalt  er  en  præcis  fortolkning  af  supplementaritetskravet  med  en  kvantitativ  angivelse  af, hvor  stor  en  del  af  indsatsen  der  skal  ske  indenlandsk,  og  hvordan  det  præcist  skal  gøres  op.  Det giver  derfor  ikke  mening  at  operere  med  en  international  fast  kvantificerbar  supplementaritetsfor- pligtelse. Den endelige vurdering af om det enkelte land overholder supplementaritetsforpligtelsen vil blive foretaget af FN’s kommende såkaldte overholdelseskomite efter 2012, når de nødvendige oplysninger foreligger. Miljøministeren  har  endvidere  oplyst,  at  supplementaritetsprincippet  vedrører  reduktionsforpli  g- telserne i medfør af Kyotoprotokollen. Den nationale allokeringsplan for 2008 -12 vil indeholde en redegørelse for, hvilke tiltag Danmark vil gennem føre for at opfylde reduktionsforpli gtelsen. Et af de hensyn, der vil indgå i overvejelserne, er supplementar itetsforpligtelsen. Kvoteallokeringsplanen skal  gennemføres  ved  en  æ   ndring  af  CO2-kvoteloven,  hvor  der  også  vil  skulle  tages  stilling  til spørgsmål  et  om  et  loft  for  anvendelsen  af  JI  og  CDM.  Regeringen  undersøger  p.t.  de  nærmere aspekter vedrørende EU kvoters status i forhold til supplementaritetsforpli gtelsen. Miljøministeriets rapport om den historiske klimaindsats konkluderer, at den globale effek t af de betragtede tiltag siden 1990 vil give anledning til CO2-reduktioner på 20,6 mio. tons/år i 2008  -2012 alt   andet   lige.   Desuden   konkluderer   rapporten,   at   effekten   i   forhold   til   Danmarks   Kyoto- målopfyldelse  vil  være  15,6  mio.  tons/år.  Rapporten  dokumen terer  dermed,  at  Danmark  dermed allerede har gjort en væsentlig indsats herhjemme og samtidig været med til at drive teknologiu d- viklingen fremad. Det er regeringens mål, at den danske klimaindsats skal være omkostning   seffektiv. Det indebærer, at der ikke lægges unødige begrænsninger på anvendelsen af kvoter i CO 2-kvotesystemet til opfyl- delse  af  Danmarks  internationale  klimaforpligtelser.  EU-kvotedirektivet  betyder,  at  Danmark  er forpligtet til fri handel med kvoter indenfor EU. På grund af drivhusgassernes  globale karakter er det underordnet, hvor reduktionerne finder sted. Udledningen  fra  de  kvotedækkede  sektorer  og  dermed  miljøvirkningen  for  perioden  2008   -12  er således bestemt af den samlede kvote for alle EU -landene. I  forbindelse  med  fastlæggelsen  af  kv  oteallokeringsplanen  for  2008-12  er  der  ingen  tvivl  om,  at der vil skulle ske en væsentlig stramning i tildelingen af gratiskvoter. Miljøministeriet er herudover ved  at  gennemgå  virkemidler  og  potentialer  uden  for  de  kvotebelagte  sektorer.  Iværksættelsen  a f yderligere virkemidler vil blive vurderet samlet som grundlag for den næste allokeringsplan for p  e- rioden 2008-2012. Der er således ingen tvivl om, at Danmark  – uafhængigt af afklaringen af de nærmere aspekter af supplementaritetsprincippet  –  vil  leve  op    til  formålet  med  supplementaritetsforpligtelsen  i  forbi n- delse med opfyldelsen af Kyotoforpligtelsen.
10 Spørgsmål 15: Vil ministeren oplyse, hvor stor en andel af Danmarks reduktionsforpligtelser der er eller forven- tes gennemført i 1990 -2001, 2002 til dato, i perioden frem til 1. budgetperiode og i 1. budgetperiode 2008-12 samt andelen af hjemlige reduktioner heraf? Svar: Miljøministeriets rapport om den historiske klimaindsats konkluderer, at den samlede effekt af de betragtede tiltag implementeret i perioden 1990-2001 vil give anledning til CO2-reduktioner på 20,6 mio.  tons/år  i  2008 -2012.  Desuden  konkluderer  rapporten,  at  effekten  på  dansk  grund,  og  dermed effekten i forhold til Danmarks målopfylde lse vil være 15,6 mio. tons/år. Rapporten dokumenterer dermed, at Danmark allerede har gjort en væsentlig indsats for at reduc  e- re udslippet af CO2 gennem indenlandske tiltag, og dermed også for at leve op til vores forpligtelser i henhold til Kyotoprotokollen. Grundlaget for opfyldelsen af klimaforpligtelsen er regeringens klimastrategi. Den kommende al- lokeringsplan for 2008-12 vil gøre rede for den samlede opfyldelse af klimaforpligtelsen i 2008 -12 med  hensyn  til  kvotetildeling  og  øvrige  virkemidler.  Hovedvirkemidlet  for  den  resterende  del  af Danmarks klimaindsats vil være EU’s CO2-kvoteordning.   I den danske allokeringsplan for perioden 2005-7 er den forventede udledning og indsats i denne periode beskrevet. Uden kvoteordningen forventes Danmarks samlede udledninger i 2005-7 at ligge på 78,3 mio. ton CO2 om året, h eraf 39,5 mio. tons indenfor de kvotebelagte virksomheder. Alloke- ringsplanen fastlægger, at der i alt gennemsnitligt kan tildeles og sælges 33,5 mio. gratiskvoter om året. Det giver en reduktion i forhold til de forventede udledninger for de omfattede virk somheder på knap 6 mio. tons CO2 om året. EU-kvoterne betyder, at Danmark er forpligtet til fri handel med kvoter indenfor EU. Udlednin- gen  fra  de  kvotedækkede  sektorer  og  dermed  miljøvirkningen  er  således  bestemt  af  den  samlede kvote for alle EU-landene. Derfor kan den faktiske CO2-udledning i Danmark vise sige at blive bå- de større eller mindre end de tildelte kvoter til danske virksomheder. På grund af drivhusgassernes globale karakter er det underordnet, hvor reduktionerne finder sted. Regeringen    skal    senest    sommeren    2006    sende    allokeringsplanen    for    2008-12    til    EU- Kommissionen. Der kan ikke på nuværende tidspunkt siges noget præcist om, hvor mange  grati s- kvoter,  der  vil  blive  uddelt  i  2008-12.  Men  Danmarks  meget  ambitiøse  klimaforpligtelse,  må  fo  r- ventes at føre til, at kvoterne for 2. periode blive strammere, end det vi har uddelt i 1. p eriode. Spørgsmål 16: Kan  ministeren  oplyse  emissionen  af  CO2,  henholdsvis  CO2-ækvivalenter  målt  pr.  indbygger  for hvert af årene fra 1990 til dato i  »Top 25« blandt verdens lande? Svar: Under  FN’s  Klimakonvention  er  industrilandene  forpligtede  til  at  aflevere  årlige  opgørelser  af drivhusgasudledningerne.  Disse  oplysninger  er  tilgængelige  på  Klimakonventionens  Sekretariats hjemmeside  (ghg.unfccc.org),  hvor  sekretariatet  endvidere  har  foretaget  en  sammenstilling  af  op- lysningerne. For udviklingslandenes vedkommende fremgår disse oplysninger af nationale komm u- nikationer, som landene dog ikke er forpligtede til at aflevere. Det er derfor ikke muligt at lave en sammenstilling af drivhusgasemissionen pr. indbygger for alle verdens lande. Tabellen nedenfor er fra IEA’s landestatistik, der dog kun angiver emissioner fra fossile brændsler og ikke fra de øvrige drivhusga sser.
11 Seneste  udgave  af  IEA’s  statistik  på  området  er  udgivet  i  20  04,  og  har  data  til  og  med  2002.  I overensstemmelse med kildematerialet er der opgivet data fra 1998-2002, samt for 1995 og 1990. CO2-emissioner fra fossile brændsler*, 1990  -2002 »Top 25« i emissioner pr. indbygger globalt, (enhed: ton CO2 pr. indbygger) Land 1990 1995 1998 1999 2000 2001 2002 1. Qatar 28,91 55,54 57,25 57,13 59,99 40,99 45,18 2. F. Arabiske Emi- rater 23,86 25,90 28,58 28,35 28,48 27,89 27,54 3. Kuwait 8,99 27,11 28,73 28,80 26,51 24,62 24,68 4. Bahrain 23,26 20,15 21,44 21,02 21,09 21,54 22,35 5. Luxembourg 27,39 19,95 16,77 17,28 18,32 19,03 20,80 6. USA 19,37 19,18 19,88 19,81 20,16 19,71 19,66 7. Gibraltar 6,73 14,74 16,46 16,53 17,30 17,86 18,08 8. Australien 15,12 15,39 16,91 17,00 17,08 17,52 17,36 9.  Canada 15,53 15,71 16,42 16,63 17,19 16,75 16,93 10. Hollandske Antiller 15,16 15,18 15,49 15,14 15,23 15,08 15,72 11. Brunei 12,45 14,88 15,25 14,90 14,95 14,90 15,32 12. Saudi Arabien 10,86 11,51 12,57 12,73 12,90 13,29 13,75 13. Trinidad & Tobago 8,98 9,14 11,03 11,48 11,44 12,22 12,69 14. Finland 11,03 11,05 11,13 10,88 10,59 11,65 12,21 15. Tjekkiet 14,84 11,72 11,02 10,60 11,52 11,61 11,27 16. Holland 10,51 11,04 11,07 10,71 10,89 11,08 11,02 17. Belgien 10,72 11,19 11,78 11,38 11,57 11,63 10,90 18. Irland 8,63 9,06 10,23 10,59 10,86 11,19 10,86 19. Estland 16,05 11,16 11,53 10,79 10,58 10,82 10,54 20. Rusland 13,64 10,73 9,76 10,07 10,40 10,48 10,43 21. Taiwan 5,60 7,45 8,67 9,00 9,69 9,97 10,31 22. Oman 6,56 7,30 7,35 8,37 8,87 9,59 10,29 23. Tyskland 12,18 10,71 10,58 10,21 10,16 10,32 10,15 24. Singapore 9,45 10,78 10,46 9,93 9,37 10,00 10,01 25. Israel 7,21 8,49 8,98 8,98 9,37 9,72 9,53 26. Danmark 9,84 11,05 10,80 10,18 9,37 9,63 9,52 *   Inklusive   transportemissioner.   Kilde:   »CO2   emissions   from   fuel   combustion,   1971-2002«, International Energy Agency, OECD/IEA 2004. Spørgsmål 17: Hvordan vil det lovteknisk eller administrativt kunne sikres, at EU’s medlemslande og EU samlet lever op til supplementaritetsforpligtelsen? Svar: Supplementaritetsforpligtelsen gælder for alle parter, der har påtaget sig en kvantitativ reduktion   s- forpligtelse  under  Kyotoprotokollen.  Forpligtelsen  gælder  således  såvel  de  enkelte  EU -lande  som EU samlet, da EU indgår som part i forhold til Kyotoprotokollen med en samlet reduktion sforplig- telse. Dog har Malta og Cypern ingen kvantificeret reduktionsforpligtelse og er derfor ikke omfattet af supplementaritetsforpligtelsen.
12 Det vil være et nationalt anliggende for medlemslandene at sikre, at fo  rpligtelsen overholdes for det enkelte land. Ændringsdirektivet, som implementeres ved lovforslag L 119, indeholder en bestemmelse om, at der fra 2008 skal fastlægges et nationalt loft for produktionsenhedernes anvendelse af projektkredi  t- ter under kvoteordningen. Loftet skal ifølge direktivets  præampel bidrage til at opfylde suppleme  n- taritetsforpligtelsen. EU-kommissionen skal i forbindelse med godkendelsen af allokeringsplanerne for perioden 2008-12 påse, at medlemslandene lever op til denne bestemme lse.