Folketingets Energipolitiske Udvalg Christiansborg 1240 København K Dato J.nr. : : 29. april 2005 Det Energipolitiske Udvalg har i brev af 19. april 2005 stillet mig følgende spørgsmål 9 til L 119, som jeg hermed skal besvare. Svaret vedlægges i 5 eksemplarer. Spørgsmål 9: ”Vil ministeren fremsende en opdateret liste over statslige CDM- og JI- projekter samt oplyse, hvilke der opfylder kvalitetskriterierne i ”Gold Standard”?” Svar: Jeg har forelagt spørgsmålet for miljøministeren, der oplyser  følgende: ”I Central- og Østeuropa er der indgået aftaler med fem konkrete JI - projekter, to i Rumænien og et hver i Bulgarien, Estland og Polen. Det før- ste projekt i Rumænien handler om at udnytte savsmuld fra skovdrift i den rumænske energiforsyning i 5 byer i stedet for olie og naturgas. Det andet projekt i Rumænien omfatter udvidelse af forsyningen med geotermisk energi i to byer, hvor det erstatter hhv. kul- og gasfyret kraftvarme fra et gammelt nedslidt kraftvarmeværk og oliefyret fjernvarme. Projektet i Bulgarien medfører, at gødningsfabrikken Agropolychim ved Sortehavskysten reducerer sit udslip af lattergas fra produktionen af kvæl- stofgødning. Lattergas er en kraftig drivhusgas med en virkning, der er 310 gange så stor som almindelig CO2. Som et vigtigt led i kontrakten skal det overskud, som fabrikken opnår ved salget af CO2-reduktionerne, bruges til at etablere et rensningsanlæg, der renser fabrikkens spildevand for kvælstof og fosfor. Fabrikkens spildevand er i dag en af de helt store kilder til foru- rening af Sortehavet med især kvælstof. Projektet i Estland er en vindmøllepark. Der vil blive opført 13 vindmøller med en samlet kapacitet på 21,45 MW på en nedlagt sovjetisk missilbase i Türisalu uden for Estlands hovedstad Ta llinn. Møllerne vil producere ren og vedvarende energi, der erstatter strøm produceret på Estlands olieski f- fer-fyrede kraftværker.
Side 2 af 2 Projektet i Polen vil opsamle metangassen fra lossepladsen og fra rens- ningsanlæggets slambehandling i byen Zakopane. Gassen vil blive udnyttet i gasmotorer, der skal producere varme og el til byen. Der er endvidere indgået tre kontrakter om indirekte køb af CO2-kreditter gennem internationale kvotebanker og –fonde. Den første kontrakt er ind- gået med et samarbejde mellem konsulentfirmaet EcoSecurities og  Stan- dard Bank London (ESSB). Den anden kontrakt er indgået med den såkal  d- te Testing Ground facilitet under det nordiske miljøfinansieringsselskab NEFCO, og den tredje kontrakt er indgået med Verdensbanken. Der er endnu ikke identificeret konkrete projekter under kontrakterne med de in- ternationale kvotebanker og –fonde. Fire af de fem projekter, vi har indgået direkte kontrakter med, falder inden for de projektkategorier, som er omfattet af WWFs ”Gold Standard”, mens projektet på gødningsfabrikken i Bulgarie n falder uden for. De fire projek- ter etablerer vedvarende energiproduktion, der sikrer reelle besparelser i udledningen af drivhusgasser, og som bidrager til en bæredygtig udvikling i værtslandet. Projektet på gødningsfabrikken vurderes også at være et god  t klimaprojekt. Projektet sikrer en meget stor reduktion i udledningen af drivhusgasser, og betalingen for CO2-kreditterne er med til at sikre, at der opføres et spilde- vandsrensningsanlæg. Vedr. statslige CDM-projekter har jeg forelagt spørgsmålet for Uden rigs- ministeriet. Udenrigsministeriet oplyser, at der ikke på dette tidspunkt er indgået aftaler om køb af CO2-kreditter fra CDM projekter i udviklingslan- de, og der foreligger ikke godkendelser af projekter under udvikling.” Med venlig hilsen Flemming Hansen