Til lovforslag nr. L 12 Folketinget 2004-05 (2. samling) Betænkning afgivet af Retsudvalget den   4. maj 2005 Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om fuldbyrdelse af straf m.v. (Fuldbyrdelse af straf på bopælen under intensiv overvågning og kontrol samt b egrænset fællesskab for »negativt stærke  « indsatte m.v.) [af justitsministeren (Lene Espersen)] 1. Ændringsforslag Der er stillet 4 ændringsforslag til lovforslaget.    Justitsministeren har stillet ændringsforslag nr. 4 til lovforslaget. Socialistisk Folkepartis medlem af udvalget har stillet ændringsf  orslag nr. 1 –  3 til lovforslaget. 2. Udvalgsarbejdet Lovforslaget blev fremsat den 23. februar 2005 og var til 1. behandling den 3. marts 2005. Lov- forslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Retsudvalget. Møder Udvalget har behandlet lovforslaget i 4 møder. Tidligere behandling Lovforslaget er en genfremsættelse af lovforslag nr. L 147   fra 2004 -05, 1. samling. Høring Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i høring, og justitsministeren sendte den 10. november 2004 (folketingsåret 2004 -05, 1. samling) dette udkast til udvalget, jf. alm. del - bilag 67. Den 23. februar 2005 sendte justitsministeren de indkomne høringssvar samt et notat he r- om til udvalget. Skriftlige henvendelser Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget 1 skriftlig henvendelse.  Justitsministe- ren har over for udvalget kommenteret den skriftlige henvendelse. Spørgsmål Udvalget har stillet 8 spørgsmål til   justitsministeren til skriftlig besvarelse, som denne har besva- ret. Et af udvalgets spør gsmål og ministerens svar herpå er optrykt i betænkningen. 3. Indstillinger og politiske bemærkninger

2 Et flertal i udvalget (V, DF og KF) indstiller lovforslaget til vedtagelse med det af justitsministe- ren stillede ændringsforslag. Dansk Folkeparti støtte r forslaget, men er af den opfattelse, at justitsministeren bør overveje om udståelse af straf på bopælen med fordel kan udvides til at omfatte domme for anden kriminalitet udover overtrædelse af færdselsloven for at nedbringe ventetiden på afsoning. Af hensyn til retsbevidstheden så DF gerne, at strafafsoning påbegyndes i tilknytning til domsa  f- sigelse, her kunne elektronisk fodlænke anvendes  , indtil der bliver plads i fængsel eller arresthus. Et mindretal i udvalget (S og RV) indstiller lovforslaget til vedtagelse. Mindretallet kan stemme for de under nr. 1 og 4 stillede ændringsforslag. Mindretallet bemærker : Lovforslaget medfører  en  ændring  af  straffuldbyrdelsesloven,  der  indebærer  muligheden  for  at udelukke   indsatte   fra   fællesskabet   på   den   enkelte   i   nstitution   under   Kriminalforsorgen.   SR- regeringen stod i spidsen for at gøre det muligt at udelukke såkaldte stærke negative fanger heru n- der specielt rockerne fra vores almindelige fængselsafdelinger. Årsagen var dengang som nu, trusler om vold og andet mod andre indsatte og de ansatte i Kriminalforsorgen. Det er helt uacceptabelt, og vi  skal  selvfølgelig  gøre  vort  til  at  sikre,  at  der  er  ordnede  forhold  også  for  medarbejderne  og  de øvrige  indsa tte,  så  vi  kan  sikre,  at  indsatte ,  når  de  er  færdige  med  at  afsone  i     Kriminalforsorgens institutioner, ikke kommer ud som mere kriminelle, men gerne til en kriminalitetsfri tilværelse. For Socialdemokratiet og Det Radikale Venstre er det afgørende, at justitsministeren i svaret på spørgsmål 8 klart præciserer, at indskræn kningerne i de indsattes frihed alene kan iværksættes ved disse helt særlige lejligheder og med den kontrol, som ministeren lægger op til i svaret. Der er sål e- des tale om, at disse bestemmelser udelukkende vil kunne bringes i anvendelse, når helt ekstraord i- nære  ordens  -  og  sikkerhedsmæssige  hensyn  gør  det  påkrævet,  ligesom  fora nstaltningerne  ikke  må have et omfang eller en udstrækning, der er mere vidtgående, end de ekstraordinære ordens - og sik- kerhedsmæssige hensyn nødvendiggør. Voldelig  opførsel  i  Kriminal forsorgens  institutioner  kan  ikke  undskyldes,  men  det  er  samtidig værd  at  være  opmærksomme  på,  at  også  her  er  der  selvfølgelig  en  årsag  til,  at  spændingerne  er eskaleret  så  voldsomt.  Den  meget  voldsomme  overbelægning  i  Kriminalforsorgens  institutioner skaber en fuldstændig uholdbar situation, som vi finder dybt kritisabel og bekymrende. Derfor lægger Socialdemokrat  iet og Det Radikale Venstre vægt på, at regeringen får ryddet op i Kriminalforsorgen. Den ubalance, regeringen har skabt med sin retspolitik, er en væsentlig årsag til mange af de problemer, dette forslag skal forsøge at løse, hvorfor   Socialdemokratiet og Det Radika- le  Venstre  finder  det  dybt  bekymrende,  at  man  fra  justitsministerens  side  ikke  reflekterer  over,  at der selvfølgelig er en årsag til de   problemer, som er skabt. Et andet mindretal i udvalget (SF) vil stemme for ændringsforslag nr. 1 om deling af lovforslaget. Hvis ændringsforslag nr. 1 bliver vedtaget, vil mindretallet ved 3. behandling stemme for det under A nævnte lovforslag  . Hvis ændri  ngsforslag nr. 1-3 bliver vedtaget, vil mindretallet ved 3. behand- ling stemme for det under B nævnte lovforslag  . Et tredje mindretal i udvalget (EL) vil stemme for ændringsforslag nr. 1 om deling af lovforslaget. Hvis ændringsforslaget vedtages, vil mindr  etallet ved 3. behandling stemme hverken for eller imod det under A nævnte lovforslag og imod det under B nævnte lovforslag. Hvis ændringsforslag nr. 1 om  deling  af  lovforslaget  forkastes,  vil  mindretallet  stemme  imod  lovforslaget  ved  3.  behandling. Mindretallet kan stemme for ændringsforslag nr. 2 og 3. Enhedslisten er meget betænkelig ved at bruge elektroniske fodlænker. Det er og bliver, som Fo r- eningen af Beskikkede Advokater også skriver i sit høringssvar, en nødløsning på et selvskabt pr o-

3 blem, fordi regeringen gang på gang har hævet straffene uden at afsætte de nødvendige ressourcer til fængslerne. EL mener desuden, at hvis der er tale om mennesker, som man alligevel ikke vurderer behøver at sidde i fængsel, så var det bedre at bruge muligheden for samf   undstjeneste eller betinget dom. En- hedslisten frygter, at man vil bruge denne mulighed til at have endnu flere mennesker under over- vågning,  end  vi  har  i  dag.  EL  så  hellere,  man  brugte  ressourcerne  på  samfundstjeneste,  betingede domme og på at udvikle andre  alternativer til frihedsstraf. EL  er  imod  forslaget,  fordi  det  betyder  dårligere  klima  i  fængslerne  og  dermed  til  en  skarpere konfrontation mellem de indsatte og de ansatte. EL mener, at der er ringe vilkår i fængslerne i dag. Fængselsfunktionærer må i da g trække sig tilb  age i en tidlig alder. Der er noget helt galt, når folk er nødt  til at trække sig tilbage i en tidlig alder  , og derfor burde man se på, hvorledes man får løst pr   o- blemerne i fængslerne   –   hvordan man får sikret be dre vilkår. EL mener, at man burde tage konsekvensen og lukke de store fængsler og i stedet bygge en række små fængsler, så man ikke får de skarpe opgør. Man kunne også i langt højere grad sætte ind med behandling, give mulighed for uddannelse m.v. Man kunne sørge for at have tilstræ   kkelig med vel- uddannet personale til at give de indsatte mulighed for en kriminalitetsfri tilværelse, når de kom ud. På denne måde kunne man forebygge mange nye ofre. På  denne  måde  kunne  man  forebygge,  at  ansatte  i  fængslerne  blev  nød t  til  at  gå  på  al  fo  r  tidlig pension. Tjóðveldisflokkurin,  Inuit  Ataqatigiit,  Siumut  og  Fólkaflokkurin      var  på  tidspunktet  for  betæn   k- ningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i u  dvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen. En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen. 4. Ændringsforslag med bemærkninger Æ n d r i n g s f o r s l a g Af    et mindretal (SF), tiltrådt af et  mindretal (S, RV og EL): a Ændringsforslag om deling af lovforslaget 1) Lovforslaget deles i to lovforslag med følgende titler og indhold: A. »Forslag til lov om ændring af lov om fuldbyrdelse af straf m.v. (Fuldbyrdelse af straf på bop   æ- len under intensiv overvågning og kontrol) « omfattende § 1, indledningen, nr. 1-3 og 7 -9, § 2, stk. 1, og § 3. B. »Forslag til lov om ændring af lov om fuldbyrdelse af straf m.v. (Begrænset fællesskab for »ne- gativt stærke  « indsatte)« omfattende § 1, indledningen, nr. 4-6, § 2, stk. 2, og § 3. [Deling af lovforslaget] b

4 Ændringsforslag til det under    B nævnte forslag Af    et mindretal (SF), tiltrådt af et  mindretal (EL): Til § 1 2) Efter nr. 9 indsættes som nye numre: »01. I § 112, nr. 8, ændres   »§ 43 eller« til: »§ 43,«. 02. I § 112, nr. 9, ændres   »nr. 3.« til: »nr. 3, eller«. 03. I § 112 indsættes s om nr. 10: »10) en afgørelse om at gennemføre    fællesskab alene som cellefællesskab efter § 33. «« [Domstolsprøvelse af administrative afgørelser om at gennemføre fællesskab alene som cellefælle s- skab] Til § 2 3) Stk. 2. affattes således: »Stk. 2. Loven træd  er i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende « [Ændringsforslag    nr. 2 træder   som den øvrige del af lovforslaget  i kraft dagen efter bekendtgøre lsen i Lovtidende] c Ændringsforslag til det udelte lovforslag Af    justitsministeren, tiltrådt af et  flertal (udvalget med undtagelse af EL): Til § 2 4) I stk. 1 ændres »1. maj  « til: »1. marts« [Skæringsdatoen for, hvem der kan ansøge om tilladelse til strafudståelse på bopælen ændres fra 1. maj 2005 til 1. marts 2005] B e m æ r k n i n g e r Til nr. 1 Lovforslaget deles i to lovforslag. Det ene lovforslag omhandler fuldbyrdelse af straf på bopælen under  intensiv  overvågning  og  kontrol.  Det  andet  lovforslag  omhandler  begrænset  fællesskab  for »negativ stærke  « indsatte. De to lovforslag vil herefter undergå hver deres behand ling. Til nr. 2 og 3

5 I ændringsforslag nr.   2 foreslås det, at domstolene kan prøve administrative afgørelser om at ge   n- nemføre fællesskabet alene som cellefællesskab. I ændringsforslag nr.  3 foreslås det, at denne æ   n- dring træder i kraft dagen efter bekendtg  ørelsen i Lovtidende. Til nr. 4 Ændringsforslaget indebærer, at skæringsdatoen for, hvem der kan ansøge Direktoratet for Krim i- nalforsorgen om tilladelse til strafudståelse på bopælen under intensiv overvågning og kontrol, fas t- sættes til den 1. marts 2005 i   stedet for den 1. maj 2005. Med ændringsforslaget udvides gruppen af personer, der ved reglernes ikrafttræden den 1. juli 2005 kan ansøge Direktoratet for Kriminalfo   r- sorgen om strafudståelse på bopælen under intensiv overvågning og kontrol, således til og så at o m- fatte personer, der er idømt fængselsstraf i per   ioden fra den 1. marts 2005 til den 30. april 2005. Ændringsforslaget fremsættes med henblik på, at den foreslåede ordning med en kapacitet på ca. 150  overvågede  afsoningspladser  fra  ordningens  indfør  else  kan  udnyttes  i  videst  muligt  omfang. Direktoratet for Kriminalforsorgen har således vurderet, at en ændring af den nævnte skæringsdato fra den 1. maj 2005 til den 1. marts 2005 vil betyde, at der fra ordningens ikrafttræden kan ske den mest optimale udnyttelse af den foreliggende kapacitet på ca. 150 afsoning spladser. Samtidig bemærkes det, at det   – som anført i bemærkningerne til lovforslagets § 2 – må fo    rventes, at den praktiske gennemførelse af selve fuldbyrdelsen vil blive iværksat etapevis, sålede s at Krimi- nalforsorgen får mulighed for at afprøve det elektroniske overvågningsudstyr. Dette kan betyde, at dømte,  der  meddeles  tilladelse  til  strafudståelse  på  bop   æ  len  med  elektronisk  fodlænke  m.v.,  i  en indkøringsperiode ikke straks kan påbegynde strafu  dståelsen.

6 Birthe Rønn  Hornbech (V)    Leif Mikkelsen (V)   Karsten Nonbo (V)   Søren  Pind (V) Peter Skaarup (DF) fmd.  Kim Christiansen (DF)   Hans Kristian Skibby (DF)   Tom Behnke (KF) Charlotte Dyremose (KF)   Frode Sørensen  (S)   Lissa Mathiasen (S)   Morten Bødskov  (S) Per Kaalund (S)   Elisabeth Arnold (RV)   Simon Emil Ammitzbøll  (RV)   Anne Baastrup (SF) nfmd. Line Barfod (EL) Tjóðveldisflokkurin,    Inuit Ataqatigiit, Siumut og Fólkaflokkurin havde ikke medlemmer i udva l- get. Folketingets sammensætning Venstre, Danmarks Liberale Parti (V) 52 Enhedslisten (EL) 6 Socialdemokratiet (S) 47 Tjóðveldisflokkurin (TF) 1 Dansk Folkeparti (DF) 24 Inuit Ataqatigiit (IA) 1 Det Konservative Folkeparti (KF) 18 Siumut (SIU) 1 Det Radikale Venstre (RV) 17 Fólkaflokkurin (FF) 1 Socialistisk Folkeparti (SF) 11

7 Bilag 1 Oversigt over bilag vedrørende L 12 Bilagsnr.    Titel 1 Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren 2 Udkast til tidsplan 3 Tidsplan, som vedtaget på udvalgsmød  e den 3/3-05 4 Borgerhenvendelse af 5/3-05 (internt) 5 Anmodning om kommentar til henvendelse af 5/3-05, til justitsmin i- steren 6 Justitsministerens kommentar til henvendelse af 5/3-05 7 1. udkast til betænkning 8 2. udkast til betænkning 9 Ændringsfo   rslag fra justitsministeren 10 3. udkast til betænkning Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende L 12 Spm.nr. Titel 2 Spm. om ressourcer til KIF, og ministerens svar herpå 1 Spm. om fremsættelse af ændringsforslag, til justitsministeren, og ministerens svar herpå 3 Spm. om begrænset fællesskab, til justitsministeren, og ministerens svar herpå 4 Spm. om tidsubestemt anbringelse på afdeling med begrænset fæ l- lesskab, til justitsministeren, og ministerens svar herpå 5 Spm. om anbringelse på politigår  den, til justitsministeren, og ministe- rens svar herpå 6 Spm. om en truende stemning, til justitsministeren, og ministerens svar herpå 7 Spm. om en kontrolmyndighed, til justitsministeren, og ministerens svar herpå 8 Spm. om retssikkerhed, til justitsministeren, og ministerens svar her- på

8 Bilag 2 Et af udvalgets spørgsmål til justitsministeren og dennes svar herpå Spørgsmålet og svaret herpå er optrykt efter ønske fra udvalget. Spørgsmål: Ministeren har under 1. beh. af lovforslaget tilkendegivet, »Jeg har ikke nogen interesse i, at noget jeg synes er et godt instrument for Kriminalforsorgen, det er kritiseret sønder og sammen, fordi man er tvivl om retssikkerhedsmæssige komplikationer. Så det medvirker jeg gerne til, at det bliver kl   a- ret under udvalgsbehandlingen, så flest muligt af Folketingets partier føler sig trygge ved, at det her er gode og nødvendige redskaber….. « Hvilke overvejelser har ministeren gjort for at imød ekomme den rejste kritik af de retssikkerhedsmæssige komplikationer? Svar: Som  anført  i  Justitsministeriets  besvarelse  af  spørgsmål  nr.  1  af  4.  marts  2005  fra  Folketi   ngets Retsudvalg  vedrørende  lovforslaget  indeholder  den  foreslåede  bestemmelse  i  §  33,  stk.  2,  i  stra  f- fuldbyrdelsesloven (lovforslagets § 1, nr. 4) en hjemmel til at træffe beslutning om    at gennemføre fællesskab alene som cellefællesskab mellem to indsatte i fængselsafdelinger og a rresthuse, der er særligt udpeget til at huse ”negativt stærke” indsatte. Som anført i besvarelsen hjemler den foreslåede bestemmelse   en adgang til at udpege visse fæn  g- selsafdelinger/arresthuse til at være institutioner med begrænset fællesskab, hvorimod der ikke med hjemmel i bestemmelsen vil kunne træffes konkrete afgørelser om anbringelse af in   dsatte i sådanne særligt udpegede fængse lsafdelinger/arresthuse. Konkrete afgørelser om anbringelse/overførsel af indsatte, herunder eventuelt med henblik på a   n- bringelse af en indsat i en særligt udvalgt fængselsafdeling/arresthus, hvor fællesskabet efter krim i- nalforsorgens nærmere bestemmelse   er begrænset til cellefællesskab, vil således skulle træffes efter de almindelige regler i straffuldbyrdelseslovens kapitel 7 om valg af afsoningsinstitution og senere overførsel mellem afsoningsinstitutioner (straffuldbyrdelsesl ovens §§ 20-30).   Denne type afgørelser, der er begrundet i hensynet til at opretholde orden og sikkerhed i krimina l- forsorgens institutioner – og som i vidt omfang beror på en konkret, skønspræget vurd ering, der må bygge  på  et  indgående  kendskab  til  miljøet  i  den  pågældende  institu tion  –  er  ikke  undergivet  en udvidet adgang til domstolsprøvelse efter § 112 i straffuldbyrdelse sloven. På samme måde vil en beslutning om at udpege særlige fængselsafdelinger/arresthuse til at være institutioner med begrænset fællesskab, jf. den foreslåe de bestemmelse i § 33, stk. 2, i straffuldbyr- delsesloven (lovforslagets § 1, nr. 4), skulle træffes ud fra hensynet til at opretholde orden og si  k- kerhed  i  kriminalforsorgens  institutioner.  Hertil  kommer,  at  der  som  nævnt  er  tale  om  en  generel afgørelse om  karakteren af en fængselsafdeling/arresthus. På  baggrund  af  det  anførte  er  det  Justitsministeriets  opfattelse,  at  beslutninger  om  udpegning  af særlige fængselsafd elinger/arresthuse efter lovforslagets § 1, nr. 4, ikke bør undergives en udvidet domstolsprø velse efter bestemmelsen i straffuldbyrdelseslovens § 112. Som  det  fremgår  af  Justitsministeriets  besvarelse  af  spørgsmål  nr.  6  og  7  af  29.  marts  2005  fra Folketingets Retsudvalg vedrørende lovforslaget, tager den foreslåede bestemmelse i § 33 a i stra  f- fuldbyrdelsesloven (lovforslagets § 1, nr. 6) bl.a. sigte på samme (nødretslignende) situ  ationer, som er omfattet af § 3 i bekendtgørelse nr. 573 af 5. juli 2002 om indsattes adgang til fællesskab m.v.

9 med  andre  i  kriminalforsorgens  institutioner  (fællesskabs  bekendtgørelsen),  hvore fter  der  består  en begrænset adgang til at begrænse eller ophæve fællesskabet midlertidigt, når der foreligger helt sæ r- lige situationer, jf. herved i øvrigt det under pkt. 3.2.3.1. i lovforsl agets almindelige bemærkninger anførte. Det er i bemærkningerne til den foreslåede bestemmelse anført, at bestemmelsen bl.a. vil kunne finde anvendelse, hvor der foreligger bombetrusler mod institutionen, hvor der er alvorlige overfald de indsatte imellem eller over for personalet, hvor der er mistanke om tilstedeværelse af skydev  å ben eller lignende i institutionen, og hvor den dermed forbundne risiko for indsatte eller personalet gør det  nødvendigt  midlertidigt  at  begrænse  eller  ophæve  fællesskabet.  Bestemmelsen  vil  ifølge  b e- mærkningerne ligelede  s kunne anvendes, hvor der er oprør, optræk til oprør eller en generelt true n- de stemning blandt de indsatte i institutionen eller dele af denne. Der er således tale om, at bestemmelsen udelukkende vil kunne bringes i anvendelse, når   helt eks- traordinære ord  ens- og sikkerhedsmæssige hensyn gør det påkrævet , ligesom foranstaltningen efter den foreslåede bestemmelse i § 33 a, stk. 2, i straffuldbyrdelse sloven ikke må have et omfang eller en  udstrækning,  der  er  mere  vidtgående,  end  de  ekstraordinære  ordens -  eller  sikkerhedsmæssige hensyn nødve ndiggør. Hertil kommer, at institutionen efter den foreslåede bestemmelse i § 33 a, stk. 5, i straffuldbyrde l- sesloven så hurtigt som muligt  skal underrette Justitsministeriet, Direktoratet for Kriminalforsorgen, om en afgør else om midlertidig ophævelse eller begrænsning af fællesskabet i institutionen. Instit u- tionen  skal  desuden  dagligt  underrette  direktoratet,  så  længe     en  sådan   afgø helt eller delvis. Anvendelsen af bestemmelsen er således undergivet  en meget tæt kontrol   fra de centrale myndig- heder, ligesom der vil være mulighed for at klage over en afgørelse    om midlertidig ophævelse eller begrænsning af fællesskabet til Folketingets Ombudsmand, hvor den pågældende således kan få en uafhængig klagesagsvurde  ring. Folketingets Ombudsmand vil desuden kunne tage sagen op af egen drift. Det vil endvidere være muligt at søge sagen indbragt for domstol   ene efter grundlovens § 63. Mensyn til spørgsmålet om aktindsigt og begrundelse bemærkes, at Justitsministeriet i besvarelsen af spørgsmål nr. 3 af 29. marts 2005 fra Folketingest Retsudvalg vedrørende lovforslaget har red   e- gjort for de gældende regler i forvaltningsloven om begrundelsespligt m.v. i sager om straffuldby  r- delse. Bestemmelserne i forvaltningslovens § 9, stk. 3, og § 24, stk. 3, 1. pkt., blev indført  ved lov nr. 382 af 6. juni 2002 om ændring af straffeloven, retsplejeloven og forvaltningsl  oven (Fangeflugt og begrænsning i indsattes adgang til aktindsigt m.v.)  . Lovændri  ngen byggede på en udtalelse, som Straffelovrådet afgav i 1996 om aktindsigt i sager om straffuldbyrde lse. Som anført i besvarelsen er det  Justitsministeriets opfattelse, at retten til aktindsigt og begrundelse er væsentlige  forvaltningsretlige partsrettigheder,  der har til formål  at medvirke     til, at den person, som  en  forvaltningsmyndigheds  afgørelse  er  rettet  til,  kan  varetage  sine  interesser.  Derfor  bør  en indskrænkning i disse rettigheders anvendelsesområde kun komme på tale, når der foreligger særl i- ge grunde. Justitsministeriet vil fremhæ  ve, at de gældende regler om begrundelse m.v.   modvirker, at indsatte nærer  en  sådan     frygt  for  repressalier  fra  medindsatte,  at  de  viger  tilbage  for  at  afgive  belastende oplysninger om en medindsat, der vil kunne indgå i grundlaget for en sag om f.eks. over førsel . End- videre  finder  Justitsministeriet,  at  de  hensyn,  der  begrunder  de  gældende  særlige  begrænsninger  i adgangen til aktindsigt og begrundelse  – dvs. hensynet til at sikre    kriminalforsorgens mulighed for at opretholde orden og sikkerhed i fængslerne,   beskytte indsatte og personale mod overgreb fra an- dre indsatte og sikre, at kriminalforsorgen modtager relevante oplysninger fra andre indsatte –  over- stiger hensynet til den berørte indsattes interesse i aktin dsigt m.v.

10 På den anførte baggrund er det min   opfattelse, at den rejste kritik vedrørende de retssikkerhed s- mæssige aspekter af de ovenfor omtalte dele af lovforslaget ikke er velbegrundet.