Til lovforslag nr. L 120 Folketinget 2004 - 05 (2. samling) Betænkning   afgivet af Skatteudvalget den 4. maj 2005 Betænkning over Forslag til lov om ændring af skattekontrolloven, skattestyrelsesloven, ligningsloven og tonnageskatteloven (Ændring af oplysnings   - og dokumentationspligt vedrørende transfer pr icing) [af skatteministeren (Kristian Jensen)] 1. Udvalgsarbejdet Lovforslaget blev fremsat den 2. marts 2005 og var til 1. behandling den 1. april 2005. Lovforsla- get blev efter 1. behandling henvist til behandling i Skatteudvalget. Møder Udvalget har behandlet lovforslaget i 4 møder. Tidligere behandling Lovforslaget er en genfremsættelse af lovforslag nr. L 140 fra folketingsåret 2004   -05, 1. samling. Udvalget har fået omdelt det materiale, der forelå i forbindelse med behandlingen af L 140, heru  n- der de høringssva r, som skatteministeren sendte til udvalget. Høring Et udkast til L 140 fra folketingsåret 2004 -05, 1. samling, blev inden fremsættelsen sendt i h  ø og skatteministeren sendte den 28. oktober 2004 dette udkast til udvalget, jf. alm. del – bilag    27 fra folketingsåret  2004 -05,  1.  samling.  Den  10.  december  2004  sendte  skatteministeren  de  indkomne høringssvar samt et notat herom til u dvalget. Teknisk gennemgang Skatteministeren og embedsmænd fra Skatteministeriet har den 30. marts 2005 foretaget en te  k- nisk gennemgang af lovforslaget over for udvalget. Skriftlige henvendelser Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet  modtaget skriftlige henvendelser  fra  Foreningen af  Statsautoriserede  Revisorer  og  Forsikring  &  Pension.  Skatteministeren  har  over  for  udvalget kommenteret de skriftlige henvendelser. Spørgsmål Udvalget har stillet 41 spørgsmål til skatteministeren til skriftlig besvarelse, som denne har besv  a- ret. Nogle af udvalgets spørgsmål og ministerens svar herpå er optrykt som bilag 2 til betænkni n- gen.
2 2. Indstillinger og politiske bemærkninger Et flertal i udvalget (udvalget med undtagelse af EL) indstiller lovforslaget til vedtagelse uændret. Socialistisk  Folkepartis  medlem  af  udvalget  vil  stemme  for  lovforslaget.  Selv  om  lovforslaget klart er utilstrækkeligt til at sikre, at multinationale selskaber også betaler deres  andel af skatten i Danmark, er det dog et skridt i den rigtige retning. SF  har  med  nogen  forundring  bemærket,  at  Told  -  og  Skattestyrelsens  styring  og  godkendelse  af TP-sager ikke følges  op ved, at Told- og Skattestyrelsen følger , i hvilket omfang ligningsmyndig- hedernes   afgørelse   indbringes   for   Landsskatteretten,   (jf.   skatteministerens   svar   på   udvalgets spørgsmål 4). Uden denne opfølgning kan man jo ikke gribe ind, hvis det viser sig   , at de gennem- fø rte sager hviler på et for dårligt sagsgrundlag, eller det viser sig, at lovgivningen er for uklar til at foretage de nødvendige korrektioner. SF har med tilfredshed konstateret, at skatteministeren er positiv over for, at der i de oplysninger, der skal afgives sammen med selvangivelsen, også skal afgives oplysninger til brug ved vurdering af, om der foreligger tynd kapitalisering, jf. spørgsmål   34 og 35 og svar herpå. SF har med bekymring noteret, at der ikke skal afgives oplysninger om indgåede  finansielle kon- trakter (svaret på udvalgets spørgsmål 29), og at der ikke foreligger mere specifikke dokumentat   i- onskrav for grundlaget for indgåede finansielle kontrakter mellem koncernselskaber (svaret på u  d- valgets  spørgsmål  30),  samt  at  der  ikke  forelig  ger  mulighed  for,  at  de  danske  skattemyndigheder kan  kontrollere,  om  der  hos  udenlandske  koncernselskaber,  der  har  indgået  finansielle  kontrakter med danske selskaber, er indgået modgående kontrakter (svaret på udvalgets spørgsmål 31). SF vil pege på, at i nden for oliebranchen, i forbindelse med udvinding af olie, samt i den finan- sielle sektor, er indgåelse og afvikling af finansielle kontrakter, f.eks. prissikringskontrakter på olie og valuta, særdeles almindeligt. SF vil opfordre skatteministeren til at s  ikre, at skattemyndighederne undersø ger behovet for, om oplysnings- og dokumentationskravene her bør strammes op. SF har noteret sig, at der ikke er adgang til at få udleveret kopi af den rådgivning, der er givet af selskabers skatterådgivere i forbindelse  med fastsættelse af en TP  -strategi i koncernen (svarene på spørgsmål  37  og  38).    SF  anser  dette  for  en  stor  mangel  i  de  gældende  dokumentationsregler  og opfordrer til, at dette ændres. Et mindretal i udvalget (EL) indstiller lovforslaget til forkastelse v ed 3. behandling. Enhedslisten mener, at selv om det er positivt, at der f.eks. indføres en bødesanktion for overtr  æ- delse af dokumentationspligten, så er lovforslaget helt utilstrækkelig   t og på enkelte områder en fo  r- ringelse i forhold til gældende lov. EU   har i den forbindelse spillet en meget negativ rolle. Det er desuden klart, at Enhedslisten ikke kan stemme for en angivelig stramning af lovgivningen vedrø- rende  multinationale  selskabers  skattebetaling,  hvor  merbeskatningen  ifølge  skatte ministeren  er oplyst til at blive 0 kr. Det er helt uantageligt, når vi ved, at der er  milliarder af kroner, der ikke b e- skattes, men føres ud af landet af multinat ionale selskaber. Tjóðveldisflokkurin   ,  Inuit  Ataqatigiit,  Siumut  og  Fólkaflokkurin   var  på  tidspunktet  for  betæ   nk- ningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i u  dvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen. En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.
3 Kim Andersen (V)   Charlotte Antonsen (V)   Peter Christensen (V) nfmd. Lars Christian Lilleholt (V)   Torsten Schack Pedersen (V)   Mikkel Dencker (DF) Colette L. Brix (DF)   Charlotte Dyremose (KF)   Jakob Axel Nielsen (KF) RenéSkau Björnsson   (S)   Pia Gjellerup (S)   Frode Sørensen  (S) fmd.  Rasmus Prehn (S) Ole Stavad (S)   Poul Erik Christensen (RV)    Eigil Andersen (SF)   Frank Aaen (EL) Tjóðveldisflokkurin   , Inuit Ataqatigiit, Siumut og Fólkaflokkurin havde ikke medlemmer i udva l- get. Folketingets sammensæt  ning Venstre, Danmarks Liberale Parti (V) 52 Enhedslisten (EL) 6 Socialdemokratiet (S) 47 Tjóðveldisflokkurin (TF) 1 Dansk Folkeparti (DF) 24 Inuit Ataqatigiit (IA) 1 Det Konservative Folkeparti (KF) 18 Siumut (SIU) 1 Det Radikale Venstre (RV) 17 Fólkaflokkurin (FF) 1 Socialistisk Folkeparti (SF) 11
4 Bilag 1 Oversigt over bilag vedrørende L 120 Bilagsnr.    Titel 1 Historisk gennemgang af genfremsættelse af L 140 2 Materiale udleveret af Skatteministeriet ved teknisk gennemgang af L 120 den 30. marts 2005 3 Meddelelse om vejledende tidsplan for lovforslaget 4 Henvendelse af 14/4-05 fra Forsikring & Pension 5 Henvendelse af 18/4-05 fra Foreningen af Statsautoriserede Revisorer 6 Skatteministerens kommentar til henvendelse af 14/4-05 fra Forsik- ring & Pension 7 1. udkast til betænkning 8 Skatteministerens kommentar til henvendelse af 18/4-05 fra Forenin- gen af Statsautoriserede Revisorer 9 2. udkast til betænkning Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende L 120 Spm.nr. Titel 1 Spm., om lovforslaget skal gælde for mellemstore virksomheder, dvs. virksomheder, som beskæftiger mellem 50 og 249 personer,   og med en balance på under 125 mio. kr. / en omsætning på under 250 mio. kr, til skatteministeren, og ministerens svar herpå 2 Spm. om regeringen som følge af en forøget TP  -kontrolindsats har fået ca. 270 mio. kr. yderligere ind i selskabsskat i 2004, til skattem i- nisteren, og ministerens svar herpå 3 Spm. om at oplyse de tilsvarende tal for 2001 og 2002, til skattemini- steren, og ministerens svar herpå 4 Spm. om, hvor mange sager der er afsluttet med en afgørelse fra den skatteansættende myndighed, til skatteministeren, og ministerens svar herpå 5 Spm. om, hvor mange sager der er gennemført af ToldSkat Selskab s- revisionen af told- og skatteregioner , til skatteministeren, og ministe- rens svar herpå 6 Spm. om at oplyse antallet af afgørelser fra ToldSkat Selskabsrevis i- onen, der i al almindelighed har de mest komplicerede sager, hvor Selskabsrevisionens afgørelse er indbragt for Lands skatteretten i år e- ne 2001-2004, til skatteministeren, og ministerens svar herpå 7 Spm. om, hvorledes skatterevisionen af de største selskabers tran sfer pricing-sager tænkes   organiseret i fremtiden, til skatteministeren, og ministerens svar herpå
5 8 Spm., om hvorledes ToldSkat Selskabsrevisionen tænkes   styrket i de kommende år, til skatteministeren, og ministerens svar herpå 9 Spm. om at redegøre for, hvorfor ministeren efter høringsrunden har valgt at lade revisorerklæringen udgå, til skatteministeren, og    mini- sterens svar herpå 10 Spm., om det er relevant, at de ansvarlige –   selskabets ledelse og re- visorer - udtaler sig om, hvorvidt selskabet har opfyldt oplysnings- pligten og dokumentationspligten, til skatteministeren, og ministerens svar herpå 11 Spm. om at sikre, at der –   i forlængelse af høringssvaret fra Skatter   e- visorforeningen –   er tale om en reel dokumentation og ikke bare en beskrivelse af det pågældende selskabs politik, til skatteministeren, og ministerens svar herpå 12 Spm. om, hvorledes dette lovforslag hænger sammen med lovforslag nr. L 153 om tvungen sambeskatning, til skatteministeren, og mini- sterens svar herpå 13 Spm., om de tre regelsæt i de fleste tilfælde vil omfatte de samme koncerner og koncernselskaber, til skatteministeren, og ministerens svar herpå 14 Spm. om at redegøre for, i hvilken størrelsesorden de bøder, lovfor   - slaget hjemler, vil være, til skatteministeren, og ministerens svar he  r- 15 Spm. om at oplyse, om det er selskabet eller den ansvarlige ledelse i selskabet, der på tænkes at skulle idømmes bøder, til skatteministeren, og ministerens svar herpå 16 Spm. om at redegøre for udviklingen i ressourceforbrug kontrolo m- fang og samlede ansættelsesforhøjelser på TP -området, til skattemin i- steren, og ministerens svar herpå 17 Spm. om at redegøre for udviklingen i ressourceforbrug, kontrolo m- fang og samlede ansættelsesforhøjelser i Selskabsrevisionen, til ska   t- teministeren, og ministerens svar herpå 18 Spm. om at ændre lovforslaget, således at man kan kræve at få en revisorerklærin  g fra en virksomhed, hvis der er mistanke om, at den pågældende virksomhed snyder, til skatteministeren, og ministerens svar herpå 19 Spm. om, hvordan det kan være, at ministeren fravælger revisore r- klæ  ringen med begrundelsen om, at en sådan erklæring skal    gælde for alle virksomheder, til skatteministeren, og ministerens svar herpå 20 Spm., om der vil være endnu større sikkerhed for at myndighederne får de oplysninger, som de skal have, hvis de både har muligheden for at anmode om revisorerklæring og for a  t give bøder, til skattem i- nisteren, og ministerens svar herpå 21 Spm. om at redegøre for, om  og på hvilke punkter forslaget adskiller sig fra det tidligere fremsatte lovforslag nr. L 140 (folketingsåret 2004-05, 1. samling), til skatteministeren, og ministerens svar herpå
6 22 Spm., om Skatteministeriet har foretaget en opfølgende undersøgelse af selskabernes transfer pricing-dokumentation siden V6- redegørelsen fra oktober 2003, til skatteministeren, og ministerens svar herpå 23 Spm. om at følge Skatterevi sorforeningens opfordring om at stramme lovforslagets dokumentationspligt, til skatteministeren, og ministe- rens svar herpå 24 Spm., om lovforslaget set i sammenhæng med L 119 fra folketing  s- året 2003 -04 og L 121 fra indeværende samling har medført en adm   i- nistrativ lettelse for de implicerede virksomheder, til skatteministe- ren, og ministerens svar herpå 25 Spm. om, hvor store bøder der med lovforslaget ville være blevet tildelt de virksomheder som i 50 ud af 186 sager fra 2001 og 2002 fik forhøjelser for sa mlet 665 mio. kr., til skatteministeren, og ministe- rens svar herpå 26 Spm. om at fremvise de økonomiske beregninger, som ligger til grund for beregningen af lovforslagets provenumæssige konsekve  n- ser, til skatteministeren, og ministerens svar herpå 27 Spm. om at redegøre for baggrunden for de store forskelle i proven u- skøn på transfer pricing  -området, til skatteministeren, og ministerens svar herpå 28 Spm., om det ikke er en unødvendig administrativ forhindring for danske virksomheder, som kun handler inden for Danmark, at de skal pålægges regler om at føre regnskab for deres interne transaktioner, til skatteministeren, og ministerens svar herpå 29 Spm., om det har betydning for oplysningspligten, om der er tale om hedging-kontrakter, til skatteministeren, og ministerens svar herpå 30 Spm., om det har betydning for dokumentationspligten, om der er tale om hedgingkontrakter, til skatteministeren, og ministerens svar herpå 31 Spm. om, i hvilket omfang de pågældende koncernselskaber har in   d- gået modgående kon  trakter af samme art med uafhængige parter, til skatteministeren, og ministerens svar herpå 32 Spm. om, hvorledes ToldSkat kontrollerer de udenlandske deltagere i DUC for følgende typer aftaler med udenlandske koncernforbundne selskaber, til skatteministeren, og ministerens svar herpå 33 Spm. om, hvorledes ToldSkat vil udforme de fremtidige blanketter, der skal indsendes sammen med selvangivelsen, til skatteministeren, og ministerens svar herpå 34 Spm. om, hvilke oplysninger selskaber, der i dag har kontrolleret gæld over 10 mio. kr.  , skal indsende sammen med selvangivelsen, til skatteministeren, og ministerens svar herpå 35 Spm., om der er et stort sammenfald mellem de selskaber, der er om- fattet af dokumentationspligten, og de selskaber, der kan være om  fat- tet af reglerne om tynd kapitalisering efter reglerne i selskabsskatte- lovens § 11, til skatteministeren, og ministerens svar herpå
7 36 Spm. om udtalelse i KPMG’s publikation Energi & Forsyning vedr. ændring i afregningspriserne, til skatteministeren, og   ministerens svar herpå 37 Spm., om TP-dokumentationsreglerne gør det muligt for skattemy n- dighederne at udbede kopi af rådgivning , som skatterådgiveren har givet til energiselskab, til skatteministeren, og ministerens svar herpå 38 Spm., om TP-dokumentationsreglerne gør det muligt for de centrale skattemyndigheder at anmode om adgang til KMPG’s rådgivning til energiselskaberne, til skatteministeren, og ministerens svar herpå 39 Spm. om vejledning om, hvordan danske koncerner med transaktio- ner mellem danske selskaber skal opfylde oplysning- og dokumenta- tionspligten, til skatteministeren, og ministerens svar herpå 40 Spm. om dokumentation af samhandelsvilkår for transaktioner da n- ske koncerner imellem, til skatteministeren, og ministerens svar herpå 41 Spm. om overtrædelse af kravene til TP  -dokumentation, til skattemi- nisteren, og ministerens svar herpå
8 Bilag 2 Nogle af udvalgets spørgsmål til skatteministeren og dennes svar herpå Spørgsmålene og skatteministerens svar herpå er optrykt efter øn ske fra SF. Spørgsmål 3: Ifølge Skatteministeriets hjemmeside er der i 2003 og 2004 godkendt tran sferpricing-ændringer i følgende  ager: • 2003: 36 godkendte forhøjelser med samlet forhøjelse på 218 mio. kr. • 2004: 59 godkendte forhøjelser med samlet fo  rhøjelse på 488 mio. kr. Der har således været en stigning i antallet af godkendte forhøjelser på 64 pct. og en stigning i a n- tallet af forhøjelser med 124 pct. Vil ministeren oplyse de tilsvare nde tal for 2001 og 2002? Svar: Som  det  bl.a.  fremgår  af  skatt eministerens  svar  af  3.  december  2003  (Alm.  del  –  bilag  138)  på spørgsmål 35 af 29. oktober 2003 (Alm. del   – bilag 53) har Told   - og Skattestyrelsens transfer pri- cing  kontor  for  perioden  2001-2002  godkendt  50  indkomstforhøjelser  til  et  samlet  beløb  på  655 mio. kr. Spørgsmål 4: Ifølge Skatteministeriets hjemmeside er der i 2003 og 2004 godkendt tran sferpricing-ændringer i følgende sager: • 2003: 36 godkendte forhøjelser med samlet forhøjelse på 218 mio. kr. • 2004: 59 godkendte forhøjelser med samlet forhøj   else på 488 mio. kr. Vil ministeren oplyse, hvor mange af disse sager, der er afsluttet med en afgørelse fra den skatt e- ansættende myndighed, og hvor mange af disse afgørelser, der er p   å klaget til Landsskatteretten? Svar: Der er ikke i 2003–2004 blevet for   etaget en central registrering af, hvor mange af de ovennævnte godkendte sager, der afsluttes med en afgørelse fra de skatteansættende myndigheder, og hvor ma   n- ge af disse afgørelser, der påklages til Lan  dskatteretten. Det kan dog oplyses, at langt største delen af de godkendte sager fører til en a fsluttende afgørelse fra de skatteansættende myndigheder. For så vidt angår antallet af indbragte sager for Landsskatt e- retten kan jeg oplyse, at der vil blive rettet henvendelse til Landsskatteretten med henblik på  en af- klaring af dette spørgsmål, og at svaret vil blive fremsendt efterfølgende. Spørgsmål 5: Ifølge Skatteministeriets hjemmeside er der i 2003 og 2004 godkendt tran sferpricing-ændringer i følgende sager: • 2003: 36 godkendte forhøjelser med samlet forh  øjelse på 218 mio. kr. • 2004: 59 godkendte forhøjelser med samlet forhøjelse på 488 mio. kr. Vil ministeren oplyse, hvor mange af disse sager (med samlet forhøjelse), der er gennemført af Told- og Skattestyrelsen, Selskabsrevisionen, af Told- og Skatteregioner, der foretager selskabslig- ning, af kommunale ligningsmyndigheder og af skattecentre o.l. (samarbejder mellem flere kom- munale skattemyndigheder)?
9 Svar: De ønskede oplysninger er indsat i tabellen nedenfor. Det bemærkes, at det ikke har været muligt at skelne mellem henholdsvis kommunale ligningsmyndigheder og samarbejder mellem flere kom- munale skattemyndigheder. År Skatteansættende myndighed Antal for- højelser Forhøjelser i b eløb (mio. kr.) 2003 Kommuner samt kommunale skattesamarbejder 34 209 Told- og Skatteregioner 1 1 ToldSkat, Selskabsrevisionen 1 8 I alt 36 218 2004 Kommuner samt kommunale skattesamarbejder 45 344 Told- og Skatteregioner 3 24 ToldSkat, Selskabsrevisionen 11 120 I alt 59 488 Spørgsmål 6: Det  anføres  i  begrundels en  for  at  ændre  reglerne  om  omkostningsgodtgørelse,  at  de  nuværende regler indeholder et incitament til ikke at udarbejde den påbudte dokumentation, men i stedet in d- bringe indkomstforhøjelsen for Land sskatteretten. Gælder denne problemstilling ikke i andre   sager vedrørende  indkomstforhøjelser  vedrørende  komplicerede  forhold?  Der  bedes  herunder  oplyst  a   n- tallet af afgørelser fra Selskabsrevisionen i ToldSkat, der i al almindelighed har de mest komplic e- rede sager, hvor Selskabsrevisionens afgørelse er indbragt  for Landsskatteretten i årene 2001 -2004. Svar: Den absolutte hovedregel er, at den skattepligtige vil kunne opfylde en anmodning fra skattemyn- dighederne  om  at  dokumentere  størrelse  af  en  given  indtægt  eller  berettigelsen  af  et  givet  fr   adrag blot ved at fremlægg  e eksisterende materiale. Dokumentationspligten vedrørende transfer pricing har modsat en sådan karakter, at den i de fl  e- ste  tilfælde  ikke  kan  opfyldes  blot  ved  at  fremlægge  eksisterende  materiale.  For  at  opfylde  dok u- mentationspligten kan det typisk være nødvendigt, at uda   rbejde materiale, der alene udarbejdes til skattemæssigt  brug.  I  og  med  at  dokument  ationskravet  vedrørende  transfer  pricing  ofte  kan  være tungere end det dokumentationskrav, der gælder i forhold til andre poster på selvangivelsen, ka   n det give  et  ekstra  incitament  til  at  vente  med  udarbejdelsen  af  dokumentationen  til  under  en  eventuel klagesag og dermed få dækket en større del af udgiften.    ToldSkat, Selskabsrevisionen har oplyst, at man ikke har opgørelser over antallet af selskabs revi- sionens  afgørelser,  der  er  indbragt  for  Land sskatteretten  i  årene  2001 -2004.  Jeg  kan  i  forlængelse heraf oplyse, at der vil blive rettet henvendelse til Landsskatteretten med henblik på en afklaring af dette spørgsmål, og at svaret vil blive fremsendt   efterfølgende.   Spørgsmål 14: Vil ministeren redegøre for, i hvilken størrelsesorden de bøder lovforslaget hje   mler, vil være?
10 Svar: Bødeniveauet forestilles fastlagt således, at der ved manglende eller mangelfuld opfyldelse af d  o- kumentationspligten skal betales en minimumsbøde svarende til to gange de sparede omkos tninger ved ikke i første omgang at have udarbejdet d okumentationen eller den fulde dokumentation. Rettes der op herpå  –  den manglende dokumentation udarbejdes i den fornødne kvalitet  – nedsættes bøden til det halve, dvs. en gang de sparede omkostninger. Hvis der yderligere bliver tale om en forhøjelse af  indkomsten  som  følge  af,  at  armslængde  princippet  ikke  er  opfyldt,  forhøjes  min imumsbøden med et beløb svarende til 10 pct. af indkomstforhøjels  en. Det skal bemærkes, at det i sidste ende vil være op til domstolene at fastlægge bød eniveauet. Der kan i øvrigt henvises til lovforslagets bemærkninger     – de almindelige bemær kninger pkt. 3.3 og bemærkningerne til § 1, nr. 11. Spørgsmål 15: Vil ministeren oplyse, om det er selskabet eller den ansvarlige ledelse i selskabet, der påtænkes at skulle idømmes bøder? Svar: En eventuel bødestraf vil påhvile selskabet. Det kan henvises til bemærkningerne   til lovforslagets § 1, nr. 11. Spørgsmål 25: Hvor  store  bøder  ville  der  med  lovforslaget  være  blevet  tildelt  de  virksomheder  som  i  50  ud  af 186 sager fra 2001 og 2002 fik forhøjelser for samlet 665 mio. kr., jf. svar af 4. december 2003 fra skatteministeren på alm. del  - spørgsmål 35 (2003  -04, SAU alm. del - bilag 138)? Svar: Som det fremgår af bemærkningerne, indebærer lovforslaget, at told - og skatteforvaltningen skal fastsætte regler for indholdet af den skriftlige dokumentati  on, og at disse regler skal godkendes af Ligningsrådet,  før  de  kan  håndhæves.  Hvorvid t  der  foreligger  manglende  eller  mangelfuld  doku- mentation,  og  dermed  om  der  er  grundlag  for  at  pålægge  en  bøde,  vil  skulle  vurderes  efter  de  af Ligningsrådet godkendte re gler. Da  de  nævnte  regler  ikke  er  godkendt  af  Ligningsrådets  endnu,  kan  jeg  vansk   eligt  se,  hvordan spørgsmålet skal kunne besvares. Hertil kommer, at spørgsmålet under alle omstændigheder ikke ville kunne besvares uden en ge n- nemgang af samtlige 50 sager. I hver enkelt sag ville der i givet fald skulle foretages en betydelig – og  meget  ressourcekrævende    –  gennemgang  for  at  vurdere,  om  der  ville  være  grundlag  for  at  p å- lægge en bøde, og i givet fald også bødens størrelse. Udover at vurdere den fremlagte dokumentat i- on skulle der endvidere foretages en vurdering af, om der er handlet forsætligt e  ller groft uagtsomt, da dette er en betingelse for at pålægge en bøde. I tilkny tning hertil bemærkes, at det i sidste ende under alle omstændigheder vil være op til domstolene at fastlægge bøden iveauet. Spørgsmål 28: Er  det  ikke  en  unødvendig  administrativ   forhindring  for  danske  virksomheder,  som  kun  handler inden for Danmark, at de skal pålægges regler om at f   ø fordi disse regler gælder for selskaber, som handler hen over grænserne? Svar:
11 Det er regeringens opfattelse, at det er af væsentlig betydning, at der er regler om oply  snings- og dokumentationspligt for grænseoverskridende, kontrollerede transaktioner. For at sikre dette er det vurderingen, at det er nødvendigt at udvide reglerne om oplysnings - og dokumentationspligt til også at gælde for indenlandske, kontrollerede transaktioner. I modsat fald er der risiko for, at regelsættet ikke er i overensstemmelse med EU-retten. Der  har  været  fuld  opmærksomhed  på,  at  en  sådan  udvidelse  kan  føre  til  øgede  a dministrative byrder  for  erhvervslivet. Dette  er baggrunden for, at det samtidig  foreslås, at små og mellemstore virksomheder ikke omfattes af dokumentationspligten – at de kun skal udarbejde dokumentation for grænseoverskridende,  kontrollerede  transaktioner  med  per  soner/selskaber/driftssteder  i  lande  uden for EU/EØS, som Danmark ikke har en dobbeltbeskatningsoverenskomst med. Derudover er der ved afgrænsningen mellem på den ene side små og mellemstore virksomheder og  på  den  anden  side  store  virksomheder  lagt  vægt  p   å,  at  dokument ationskravet  så  vidt  muligt kommer  til  at  omfatte  alle  de  kontrollerede  transaktioner,  hvor  det  potentielt  kan  være  relevant  at kontrollere, om transaktionerne opfylder armslængde princippet Spørgsmål 29: Hvorledes skal selskaber omfattet af skattekontrollovens § 3 B på selvangive lsen – jf.    § 3 B, stk.1 –  indsende oplysninger om følgende typer aftaler med ko ncernforbundne selskaber: Valutaterminsforretninger? Optionsaftaler om valuta og varer? Indgåede aftaler om levering af varer (f.eks. olie ) til forud fastsatte priser? Sikringskontrakter for varer, f.eks. olie? Har det betydning for oplysningspligten, om der er tale om hedgingkontrakter? Svar: Det  forudsættes  i  besvarelsen,  at  der  med  valutaterminsforretninger,  optionsaft  aler  om  valuta  og varer, indgåede aftaler om levering af varer (f.eks. olie) til forud fastsatte priser, og sikringskontra k- ter for varer (f.eks. olie) menes forskellige varianter af finansielle kontrakter. Selskaber omfattet af skattekontrollovens § 3 B skal i henhold til bestemmelsens stk. 1 give op- lysninger  om  art  og  omfang  af  kontrollerede  transaktioner.  Dette  omfatter  også  oplysninger  om transaktioner,  der  har  baggrund  i  finansielle  kontrakter.  Oplysningerne  skal  indsendes  på  oply s- ningsskema (blanket) 05.021 som bilag til selvangivelsen. Oplysningerne om de finansielle transak- tioner skal indsættes i blanketten, pkt. 15  -16 og  31-32, jf. således ToldSkats vejledning   »Transfer pricing – kontro   llerede transaktioner – oplysningspligt   « fra december 2000. Det bemærkes for en god o  rdens skyld, at det er de transaktioner, som måtte være foretaget i me   d- før  af  kontrakten,  og  ikke  selve  kontrakten  som  sådan,  der  skal  gives  oplysning  om  på  blanket 05.021 ved indsendelse af selvangivelsen. Det har ingen betydning for oplysningspligten, om der er tale om hedging-transaktioner. Spørgsmål 30: Hvorledes skal selskaber omfattet af skattekontrollovens § 3 B udarbejde dokumentationsmateria- le – jf. § 3 B, stk. 4    – om følgende typer aftaler med ko    ncernforbundne selskaber: Valutaterminsforretninger? Optionsaftaler om valuta og varer? Indgåede aftaler om levering af varer (f.eks. olie) til forud fastsatte pr iser? Sikringskontrakter for varer, f.eks. olie?
12 Har det betydning for dokumentationspligten, om der er tale om hedging-kontrakter?   Svar: Skattepligtige omfattet af kredsen i skattekontrollovens § 3 B stk. 1 skal udfæ rdige og opbevare skriftlig dokumentation for, hvorledes priser og vilkår er fas tsat for de kontrollerede transaktioner. Den skriftlige dokumentation skal være af en sådan art, at den    kan danne grundlag for en vurdering af, om priser og vilkår er fastsat i overensstemmelse med, hvad der kunne være opnået, hvis tran s- aktionerne var afsluttet mellem uafhængige parter, jf. skattekontrollovens § 3 B, stk. 4.    I det omfang selskaber omfattet af kredsen har transaktioner med baggrund i de omhandlede afta- letyper,  skal  der  således  udarbejdes  en  armslængde  dokumentation  herfor.  Efter  de  konkrete  o   m- stændigheder  kan  dokumentationen  for  den  finansielle  transaktion  i  henhold  til  kontrakten  udgøre en del af dokumentationen for den transaktion, som f.eks. sikres med kontrakten, eller dokumentati- on for en transaktion i sig selv. Det er næppe muligt generelt at trække en skillel inie mellem, hvad der er et vilkår for f.eks. varesalg (kredittid, afregning svaluta) og hvad der må betragtes som en s e- parat finansiel transaktion (f.eks.valutatermins-forretning). Som efter de  gældende  regler er det som udgangspunkt op til den skattepligtige selv at vurdere, hvilket  materiale  der  kan  danne  grundlag  for  en  armslæ  ngde  vurdering.  Det  generelle  princip  for armslængde  dokumentation  består  i  en  sammenligning  med  uafhængige  transaktioner.  ToldSkats vejledning for udarbejdelse af dokumentationsmateriale (»Transfer pricing - kontrollerede transak- tioner  -  dokumentationspligt«,  udgivet  i  december  2002)  er  også  baseret  på  dette  princip.  Vejle  d- ningen er ikke specifik i forhold til dokumentation af transaktioner med baggrund i finansielle kon- trakter, men princippet om sammenlignelighed med uafhængige transakti  oner er det samme. De omhandlede aftaletyper handles ofte på (såkaldt   »perfekte«) finansielle markeder. Det betyder, at der vil være adgang til at finde sammenlignelige uafhængige transaktioner. Hvor dette er tilfæ l- det, vil det være hensigtsmæssigt at dokumentere med henvi sning til priser og vilkår på disse fina  n- sielle markeder. Aftaledispositionens formål, herunder om der er tale om en hedgingkontrakt, har ingen betydning for dokumentationspligten. Kontrakter, der er udarbejdet som grundlag for de finansielle transaktio- ner, bør som andre kontrakter vedrørende koncerninterne transaktioner indgå som  en del af dok   u- mentationsmaterialet. Spørgsmål 31: Er  selskaber  omfattet  af  skattekontrollovens  §  3  B,  der  har  indgået  følgende  typer  aftaler  med koncernforbundne selskaber: Valutaterminsforretninger Optionsaftaler om valuta og varer Indgåede aftaler om levering af varer (f.eks. olie) til forud fastsatte priser Sikringskontrakter for varer, f.eks. olie, pligtige  til  at  oplyse,  i  hvilket  omfang  de  pågældende  koncernselskaber  har  indg   ået  modgående kontrakter af samme art med uafhængige parter? Svar: Det forudsættes i besvarelsen, at der med    »de pågældende koncernselskaber   « menes det selskab, som selskabet omfattet af skattekontrollovens § 3 B har indgået aftalen med, således at spørgsm   ålet er,  om  oplysningspligten  omfatter  andre  selskabers  aftaler  med  uafhængige.  Oply  sningspligten  i medfør af skattekontrollovens 3 B, stk. 1, omfatter den skattepligtiges egne kontrollerede transakt i-
13 oner.  Der  skal  derfor  ikke  oplyses  i  blanket  05.021  om  modgående  kontrakter  af  sa mme  art  med uafhængige parter. Der skal heller ikke oplyses om hedgin  gkontrakter. Som efter de gældende regler er det som udgangspunkt skatteyders egen vurdering, hvorledes d  o- kumentation  af  kontrollerede  transaktioner  bedst  kan  ske.  Aftaleparters  modgående  kontrakter  af samme art med uafhængige parter vil dog oplagt kunne danne grundlag for en armslængde vurd e- ring af de kontrollerede transaktioner, idet de dækker samme forhold og derfor kan anvendes som en armslængde dokument  ation af prisen. Oplysninger af denne karakter kan derfor naturligt indgå i selskabets dokumentationsmateriale, jf. skattekontrollovens § 3 B, stk. 4. Aftaleparters modgående kontrakter, der vurderes af betydning for ligningen, skal forelægges på skattemyndighedernes begæring i medfør af skattekontroll   ovens § 6, stk. 1, i det omfang, der er tale om  skattepligtige  til  Danmark.  Skattekontrolloven  §  6,  stk.  1,  hjemler  ikke  adgang  til  at  indhente materiale  om  ikke  skattepligtiges  modgående  kontrakter.  Efter  konkret  v urdering  kan  det  dog  få bevismæssig skadevirkning for skatteyder, hvis foreliggende kontrakter ikke stilles til rådi   ghed. Spørgsmål 32: Hvorledes kontrollerer ToldSkat de udenlandske deltagere i DUC for følgende typer aftaler med udenlandske koncernforbundne selskaber: Valutaterminsforretninger Optionsaftaler om valuta og varer Indgåede aftaler om levering af varer (f.eks. olie) til forud fastsatte priser Sikringskontrakter for varer, f.eks. olie, herunder om der af  de  udenlandske koncernselskaber er indgåe t modgående kontrakter af samme art med uafhængige parter? Svar: Selskabsrevisionen  har  oplyst,  at  kontrollen  af  udenlandske  deltagere  i  DUC  foregår  på  samme måde, som når danske skattesubje  kter kontrolleres; det vil sige ud fra en vurdering af væsentlighe  d og risiko for, at der er fejl i indkomstopgørelserne. En skattemæssig kontrol af et selskabs (eller filials) skatteansættelse kan foregå som en ligning s- mæssig gennemgang, en pa  rtiel revision eller en fuld revision. Foretages der en partiel eller fuld revision, vil ToldSkat, Selskabsrevisionen indkalde og gennem- gå  dokumentationsmateriale  udarbejdet  i  henhold  til  skattekontrollovens  §  3  B,  råbalancer,  kont  e- ringsinstrukser m.v. Konstateres  det  herefter,  at  der  er  indgået  valutaterminsforretninger,  optionsaf taler,  sikringskon- trakter m.v. foretages eventuelt nærmere undersøgelser af opg   ø tab på kontrakterne.  I forbindelse med en sådan skattemæssig gennemgang kan der også ske ko n- trol af varesalg, herunder vurdering af periodisering og vurdering af priser og vilkår ved salg me l- lem koncernforbundne parter. Det  er  vanskeligt  at  foretage  kontrol  af,  om  der  af  de  udenlandske  koncernselskaber  er  indgået modgående  kontrakter  af  samme  art  med  uafhængige  parter.  Der  er  ikke  i  skattek   ontrolloven  §  6, stk.  1,  hjemmel  til  direkte  at  indhente  materiale  og  oplysninger  om  udenlandske  selskabers  ind- komstforhold,  medmindre  de  er  omfattet  af  danske  skattepligtsregler.  Efter  konkret  vurdering  kan det  dog  få  bevi smæssig  skadevirkning  for  skattey  der,  hvis  foreliggende  kontrakter  ikke  stilles  til rådighed.
14 Oplysninger om udenlandske selskabers indkomstforhold skal i givet fald indhentes og udveksles i samarbejde med de udenlandske skattemyndigheder. Spørgsmål 36: Er ministeren bekendt med følgende  udtalelse i revisionsfirmaets KPMG’s publikation Energi og forsyning nr. 9 fra juni  2004 (findes på nettet hos  www.kpmg.dk) i  anledning af fremsættelsen af lovforslag nr. L 233 af 21. april 2004: »Koncerninterne afregningspriser Ved samhandel mellem koncernforbundne selskaber skal priser og vilkår for samhandlen, i ska t- temæssig henseende,  fastsættes i overensstemmelse med de priser og vilkår, som ville have været gældende,  såfremt  samhandlen  havde  været  gennemført  med  en uafhængig  part.  Det  vil  sige  på markedsmæssige vilkår    –  også kaldet  »arms længde princippet  «. Såfremt der gennemføres transaktioner, hvor pris eller vilkår afviger fra de markedsmæssige vi l- kår, har skattemyndighederne blandt  andet adgang til at korrigere d en skattepligtige indkomst hos de respektive koncernselskaber. Det ovenstående gælder som sådan for alle koncernforbundne selskaber, uanset om de er samb e- skattede eller ej. Arms længde princippet kan umiddelbart virke som et princip, der indskrænker m uligheden for at prissætte  ydelser  mellem  koncernselskaber.  Dette  kan  muligvis  være  tilfældet  i  visse  situationer, men er absolut ikke hovedreglen. Tværtimod kan en gennemtænkt og veldokumenteret strategi for fastsættelsen  af  de  koncerninterne  a  fregningspriser  medvirke  til  at  optimere  koncernselskaberne  i såvel skattemæssigt som driftsøkonomisk henseende. Herunder vil dette i skattemæssig henseende være særligt aktuelt, når et skattemæ ssigt overskud i eksempelvis et kommercielt selskab ikke længere kan udjævnes via afskrivningsgrundlaget i et kol- lektivt elforsyningsselskab. Det  anbefales,  at  principperne  for  fastsættelsen  af  de  koncerninterne  afregningspriser  drøftes nærmere med de enkelte selskabers skattemæssige rådgivere. « Er ministeren enig i, at det anførte  kun kan forstås som en opfordring til at ændre afregningspr   i- serne, så de tilpasses de nye skattemæssige regler, bl.a. ophævelsen af muligheden for sambeska t- ning? Svar: Jeg mener ikke, at man kan læse den citerede tekst, som en opfordring til at overtræd e gæ  ldende regler.  Armslængde  princippet  er  ikke  ensbetydende  med,  at  der  i  forhold  til  en  given  tran  saktion kun er en pris og et sæt vilkår, som er det korrekte. Transfer pricing er ikke en eksakt vide   nskab. Det er ikke som ved  et regnestykke, hvor der kun er ét rigtigt resultat. Efter min opfattelse  er det helt  legitimt  og  fornuftigt,  at  et  selskab  tager  sin  politik  for  fastsættelse  af  koncerninterne  afre  g- ningspriser op til revision en gang i mellem. Dette gælder også, hvor revisionen måtte være foranl e- diget  af  ændrede  skatteregler.  Bortfalder  en  sambeskatningsadgang,  er  det  vi  gtigt  at  sikre  sig,  at afregningspriserne  nu  også  var  fastsat,  således  at  det  koncernse  lskab,  der  reelt  afholder  en  given udgift også belastes af denne. Det afgørende er, at prisfast  sættelsen til en hver tid er i overensste  m- melse med armslængde princippet. Jeg  har  da  også  hæftet  mig  ved,  at  det  i  den  citerede  tekst  udtrykkeligt  er  anført,  at ved  handel mellem  koncernforbundne  selskaber  skal  priser  og  vilkår  i  skattemæssig  henseende  fa   stsættes  i overensstemmelse med, hvad der kunne være opnået ved en handel mellem uafhængige parter. Det
15 fremgår  endvidere  udtrykkeligt,  at  skattemyndighederne  kan  ændre  skatteansættelserne  hos  de  i n- volverede koncernselskaber, hvis pris og vilkår ikke er på   markedsvilkår. Nærværende lovforslag indeholder et forslag om højnelse af kvaliteten af den dok umentation, der skal udarbejdes. Dette foreslås sikret gennem fastsættelse af nye re   gler, der lægger fastere rammer for indholdet af dokumentationen. Samtidig foreslås indført bøder ved en manglende eller mange   l- fuld opfyldelse af dokumentationspligten. Disse tiltag har til formål, at give skattemyndighederne et bedre  grundlag for vurdering af, om de koncerninterne transaktioner overholder armslængde pri  n- cippet –   nemlig at priser og vilkår skal være i overensstemmelse med, hvad der kunne være opnået, hvis transaktionerne var afsluttet mellem uafhængige parter. Selskaber  med  koncerninterne  transaktioner  skal  naturligvis  som  andre  skattepligtig  overholde gældende reg  ler, og interessen for at efterleve dette, bliver næppe mindre med nærværende lovfor s- lag. Spørgsmål 37: Med henvisning til KPMG’s anvisninger i Energi og Forsyning nr. 9, herunder opfordringen til at drøfte  skævvridning  af  afregningspriserne  med  selskaber   nes  skattemæssige  rådg   ivere,  anmodes ministeren om at oplyse, om de foreslåede TP -dokumentationsregler gør det muligt for skattemy n- dighederne ved kontrollen af energiselskaber, der har KPMG som revisor, at udbede sig kopi af den rådgivning, som skatterådgi  veren har givet til energiselskabet? Spørgsmål 38: Med henvisning til KPMG’s anvisninger i Energi og Forsyning nr. 9, herunder opfordringen til at drøfte  skævvridning  af  afregningspriserne  med  selskabernes  skattemæssige  rådg ivere,  anmodes skatteministeren  om  at  oplyse,  om  de  foreslåede  TP -dokumentationsregler  gør  det  muligt  for  de centrale skattemyndighederne at anmode KPMG om at give skattemyndighederne adgang til at gen- nemse den rådgivning, som KPMG, skatterådgivere, har givet til energiselskabe  rne? Svar: Jeg læser ikke anvisningerne som en opfordring til at skævvride afregning spriserne, jf. mit svar på spørgsmål 36  . Hverken reglerne i skattekontrollovens § 3 B eller de regler for indholdet af den skriftlige doku- mentation som told- og skatteforvaltningen skal fastsætte efter den foreslåede § 3 B, stk. 5, i skatt   e- kontrolloven giver (eller vil give) adgang til at kræve udlevering af en kopi af eller til at gennemse den rådgivning, som måtte være ydet. Spørgsmål 41: Vil ministeren i forlængelse af sin besvarel  se af spørgsmål nr. 14 og 15 bekræfte, at i en række af de lande, Danmark normalt sammenligner sig med, skal selskaber, der overtræder kravene til TP  - dokumentation, eller som får reguleret den skattepligtige indkomst som følge af korrektion af ko  n- cerninterne afregningsforhold, betale et skattetillæg, der typisk beregnes som fra 10 pct.   – 50 pct. af den merskat, som skattemyndighedernes regulering medfører? Svar: Med  vedtagelsen  af  nærværende  forslag  vil  der  i  Danmark  være  særlige  regler  om  bøder  for manglende  eller  mangelfuld  dokumentation.  Det  forventede  bødeniveau  er  beskrevet  i  svaret  på spørgsmål 14. Hvis der sker en forhøjelse af indkomsten, fordi armslængde princippet ikke er opfyldt    –  den situ- ation, hvor der i forhold til manglende eller mangelfuld dokumentation, udløses et tillæg på 10 pct.
16 af indkomstforhøjelsen  –  vil dette tillige efter de generelle regler i skattekontrolloven om bøder m.v. ved  afgivelse  af  urigtige  eller  vildledende  oplysninger  kunne  udløse  en  bøde  på  2  gange  de  un   d- dragne skatter  (200 pct.) ved forsætlige overtrædelser og  en bøde på 1  gang de unddragne skatter (100 pct.) ved grov uagtsomhed. I forhold til de såkaldt gamle EU -medlemslande er det kun Tyskland og Frankrig, der har særlige strafregler knyttet til dokumentation. Efter de tyske regler kan der blive tale om en bøde for man g- lende eller mangelfuld dokumentation. Bøde er opbygget som en minimumsbøde på 5.000 euro + 5 –  10 pct. af indkomstforhøjelsen, hvor en sådan for  etages. Derudover  har  landene  generelle  regler  om  bødestra f,  som  også  finder  anvendelse,  hvor  en  in d- komstforhøjelse  skyldes  en  manglende  overholdelse  af  armslængde  princippet,  som  kan  tilskrives den skattepligtige som værende forsætlig eller groft uagtsomt. Taget under ét går bødestørrelsen fra 10 pct. til 150 pct. af den unddragne skat.