Skatteministeriet J.nr.  2005-411-0042 Den Til Folketingets Skatteudvalg L   121- Forslag til Lov om ændring af selskabsskatteloven og andre skattelove (Nedsættelse af selskabsskatten og globalpulje-princip i sambeskatningen). Hermed fremsendes i 5 eksemplarer svar henvendelse af 6. april 2005 fra Ernst & Young (L 121 – bilag 9). Kristian Jensen /  Ivar Nordland
Side 2 Ernst   &   Young   stiller   i   henvendelsen   en   række   spørgsmål,   som   vil   blive kommenteret i det følgende: Sambeskatning Spørgsmål 1:  Hvad er baggrunden for, at skatteministeren foreslår, at der i Danmark som  det  så  vidt  vides  første  land  i  verden  indføres  tvungen sambeskatning mellem koncernselskaber i samme land, og hvad er begrundelsen for, eller hvilke skattehuller ønskes lukket ved, at et så drastisk forslag indf øres for selskaber, der blot er en del af den samme koncern, men hvor aktionærkredsen kan være helt forskellig? Svar: Baggrunden for, at der foreslås obligatoriske nationale sambesk atning er, at dette sikrer  symmetrien  i  beskatningen,  idet  både  indtægter  og  udgifter  fra  aktiviteter  i Danmark og indtægter og udgifter vedrørende udenlandske aktiviteter beskattes samlet. Denne symmetri har betydning for den EU-retlige vurdering af lovforslaget. Herudover skal det nævnes, at to selskaber kun er koncernforbundne, hvis det ene selskab   har   bestemmende   indflydelse   i   det   andet   selskab   eller   hvis   et   fælles moderselskab har bestemmende indflydelse i begge selskaber. Det er derfor vanskeligt at forstå, at disse selskaber skulle være helt fremmede i forhold til hinanden. Spørgsmål 2:  Finder skatteministeren, at det er rimeligt, at et dansk selskab, der kun ejer    en    del    af    et    andet    selskab,    for    eksempel    51%,    skal    hæfte    for    hele ”datterselskabets” gæld, jf. den foreslåede beste mmelse i SEL § 31, stk. 4, og overvejer skatteministeren  at  foreslå  en  ændring  af  reglerne,  således  at  alle  aktionærer  i  et selskab stilles lige, således at de alle hæfter for selsk abets skatteforpligtelse? Svar:  Der  vil  blive  fremsat  ændringsforslag,  hvori  det  foreslås,  at  sambeskattede selskaber (inkl. administrationsselskabet) i den nationale sambeskatning kun hæfter for indkomstskat mv. af sin egen skattepligtige indkomst. Administrationen i sambeskatningen skal fortsat påhvile administrationsselskabet, som normalt  er  koncernens  danske  moderselskab.  Som  et  led  i  administrationen  skal administrationsselskabet (moderselskabet) indbetale den samlede indkomstskat i den nationale sambeskatning, men administrationsselskabet hæfter ikke for andre selskabers skat  - før det har modtaget beløbet til skattebetalingen fra det pågældende selskab. I    den    internationale    sambeskatning    hæfter    det    ultimative    moderselskab    og administrationsselskabet  fortsat  for  den  samlede  indkomstskat  for  så  vidt  angår
Side 3 udenlandske selskaber, der deltager i den internationale sambeskatning. Dette skyldes, at de udenlandske selskaber ikke er omfattet af dansk skattejurisdiktion. Spørgsmål   3:     Hvem   skal   træffe   valget   om,   hvilket   selskab   der   skal   være administrationsselskab, i tilfælde af at der er flere sideordnede danske søsterselskaber, der skal sambeskattes, jf. den foreslåede beste mmelse i SEL § 31, stk. 4, 2. pkt.? Svar:  De  danske  søsterselskaber  kan  selv  udpege,  hvilket  selskab  der  skal  være administrationsselskab. Hvis selskaberne ikke kan blive enige, træffes beslutningen af det ultimative moderselskab. Spørgsmål 4:  Hvad er baggrunden for, at betingelserne for, om der skal ske tvungen national sambeskatning, skal fastsættes efter subjektive og ikke objektive regler, jf. koncerndefinitionen i SEL § 31C, og blandt andet eksemplet i spørgsmål 5 nedenfor? Svar:     I     lovforslaget     er     koncernen     defineret     på     samme     måde     som     i årsregnskabsreglerne. Dette medfører, at koncerndefinitionen ikke er strengt objektiv, men indeholder subjektive elementer. Der er imidlertid tale om en koncerndefinition, som allerede er velkendt for koncernerne og som er internationalt anerkendt. Det burde derfor være let at konstatere om et givet selskab er en del af en koncern eller ej. Under forudsætning af at koncernen er korrekt afgrænset i årsregnskabet, vil det kunne konstateres, om et selskab er en del af en koncern ved at konstatere, om selskabets regnskab er konsolideret ind i modervirksomhedens konsoliderede årsregnskab. Spørgsmå l 5: Er henvisningen til årsregnskabsloven i bemærkningerne til SEL § 31C bindende for skattemyndighederne, således at, såfremt der ikke foreligger en koncern i relation    til    årsreg nskabsloven,    skal    der    heller    ikke    ske    tvungen    national sambeskatning? Svar: I den foreslåede § 31 C i selskabsskatteloven er der anvendt samme definition af en koncern – som der er anvendt i årsregnskabsloven (og aktieselskabsloven m.fl.). Definitionen  er  således  den  samme,  hvorfor  retspraksis  vedrørende  definitionen  i årsregnska bsloven m.fl. også har betydning for fortolkningen af den foreslåede § 31 C. Det   skal   dog   understreges,   at   den   lignende   skattemyndighed   kan   foretage   en selvstændig efterprøvelse af, om der foreligger en koncern. Spørgsmål 6:  Det ønskes oplyst, hvornår se lvangivelserne skal indgives rettidigt for en dansk filial af et udenlandsk selskab, der er kulbrinteskattepligtigt til Danmark, og som
Side 4 undergives  tvungen  national  sambeskatning  med  et  andet  dansk  normalt  beskattet koncernselskab,  og  på  hvilket  tidspunkt  d er  senest  skal  anmodes  om  international sambeskatning. Både filialen og selskabet har kalenderår   sregnskab. Svar: I henhold til kulbrinteopkrævningslovens § 1, stk. 3, skal kulbrinteskattepligtige, der er omfattet af kulbrinteskattelovens kapitel 2 og 3 eller 3 A, indgive selvangivelse senest den 1. maj i året efter indkomståret. I henhold til skattekontrollovens § 4, stk. 2, skal juridiske personer selvangive senest 6 måneder efter indkomstårets udløb. Udløber indkomståret i perioden 1. januar til 31. marts, skal der selvangives senest den 1. juli samme år. Der   er   ikke   foreslået   ændringer   af   selvangivelsestidspunkterne    –   hverken   for kulbrinteskattepligtige selskaber eller ”almindelige” selskaber. I eksemplet skal filialen derfor indgive selvangivelse senest den 1. maj, mens selskabets selvangivelsesfrist er den  1.  juli.  Valg  af  international  sambeskatning  skal  senest  ske  ved  indgivelse  af selskabets selvangivelse den 1. juli. Spørgsmål 7:  Det ønskes oplyst, hvilket eller hvilke af de danske selskaber M, D1 og D2 der opnår den øk onomiske fordel ved at udnytte underskuddet i det danske selskab DD1 i nedenstående e ksempel. Svar: Ernst & Young skriver i forbindelse med begrundelsen for spørgsmålet, at DD1 er et udenlandsk selskab. I det følgende lægges derfor først til grund, at DD1 er et dansk selskab, og derefter, at DD1 er et udenlandsk selskab. Hvis DD1 er et dansk selskab skal de selskaber (D1 og D2), der udnytter underskuddet i DD1, via administrationsselskabet forpligte sig til betaling af et beløb svarende til M D1 D2 DD1 60% 60% 100% + 100 + 100 ÷   100 Øvrige aktionærer Øvrige aktionærer 40% 40%
Side 5 skattebesparelsen til underskudsselskabet. I den nationale sambeskatning er det således underskudsselskabet, der opnår fordelen ved sambeskatningen. Hvis DD1 er et udenlandsk selskab, vil det være M, der opnår fordelen ved udnyttel se af  underskuddet  i  DD1.  I  første  omgang  nedbringes  indkomsten  i  D1  og  D2,  men selskaberne skal forpligte sig til betaling af et beløb svarende til skattebesparelsen til administrationsselskabet (M). Til gengæld bliver M skattesubjekt for genbeskatningen , når der siden opnås overskud i DD1. Ernst & Young forestiller sig, at hele den økonomiske fordel ved at udnytte DD1’s skattemæssige underskud bør tilfalde D1. I det gældende regelsæt er det D1, der opnår fordelen. Dette skyldes imidlertid, at D1 er sambeskatningens moderselskab i det gældende regelsæt, hvor ejerkravet er markant anderledes  end  i  L  121.  Med  L  121  bliver  M  sambeskatningens  moderselskab. Ændringen  af  ejerskabskravet  skyldes,  at  koncernerne  ikke selv skal kunne vælge, hvilke selskaber, der skal indgå i sambeskatningen. Det er således regeringens ønske, at koncernerne ikke skal kunne lade underskudsgivende udenlandske selskaber indgå i sambeskatningen  –  uden  at  overskudsgivende  udenlandske  selskaber  også  indgår  i sambeskatningen.  Det  er  derfor  nødvendigt,  at  alle  selskaber  i  koncernen  indgår  i sambeskatningen. Det er vanskeligt at se, hvordan den økonomiske fordel ved underskudsudnyttelsen skal  kunne  tilfalde  D1,  når  sambeskatningsordningen  skal  være  administrerbar. Tildelingen af den økonomiske fordel forudsætter, at D1 bliver genbeskatnings- subjekt, hvis DD1 siden måtte få overskud. En sådan model vil medføre, at der i koncernen vil være en stor mængde af genbeskatningspligtige danske selskaber – og det vil være nødvendigt at holde styr på  hvem, der har udnyttet, hvilke underskud. I L 121 er det mere enkelt – administrationsselskabet, dvs. det danske moderselskab, er altid skattesubjektet for genbeskatningen. Det  bemærkes,  at  de  øvrige  aktionærer  i  D1  ikke  mister  deres  (indirekte)  andel  af underskuddet  i  det  udenlandske  datterselskab  DD1.  Det  må  formodes,  at  DD1  kan fremføre sit underskud efter udenlandske regler (dette er i hvert fald muligt efter de fleste landes skatteregler). Dette fremførte underskud får B A/S indirekte glæde af, når (hvis) DD1 opnår overskud i senere indkomstår. Lovforslaget medfører således for de øvrige aktionærer kun, at de ikke længere har den indirekte fordel af de danske sambeskatningsregler, som de havde tidligere. I fremtiden er det moderselskabet, der er tildelt fordelen ved de danske sambeskatningsregler med
Side 6 udenlandske datterselskaber. Baggrunden for denne ændrede fordeling af fordelen er således   en   følge   af   de   ændrede   ejerskabskrav   og  ønsket  om  en  administrerbar sambeskatningsordning. Spørgsmål 8:  Det ønskes bekræftet, at den foreslåede bestemmelse i SEL § 31A, stk. 4, 5. pkt., om, at den udskudte skat ved udnyttelse af underskud i udlandet skal indregnes separat som en udskudt skatteforpligtelse i administrationsselskabets årsregnskab, kun er relevant, i tilfælde af at den udskudte skat skal afsættes efter årsregnskabslovens bestemmelser. Svar: Den udskudte skat ved udnyttelse af underskud i udlandet skal altid indregnes separat som en udskudt skatteforpligtelse i administrationsselskabets årsregnskab, når der eksisterer en genbeskatningsforpligtelse i form af genbeskatningssaldi. Spørgsmål  9:   Det  ønskes  oplyst,  om  skatteministeren  vil  foreslå  en  ændring  af ikrafttrædelsesbestemmelsen, således at de sambeskattede selskaber, der allerede er likvideret i 2005 inden lovforslagets fremsættelse, ikke bliver ramt af den foreslåede stramning, hvorved uudnyttede underskud i et likvideret, sambeskattet datterselskab eller   et   selskab,   der   fusionerer   efter   reglerne   om   skattepligtig   fusion   med   et sambeskattet    moderselskab,    ikke    længere    overføres    til    moderselskabet,    jf. sambeskatningsvilkår 2.11. Svar:  Forskellen  mellem  de  foreslåede  regler  for  anvendelse  af  underskud  efter likvidation af et sambeskattet selskab og de gældende regler, jf. sambeskatningsvilkår 2.11.,  var  ikke  tydeligt  fremhævet  i  det  lovforslag  (L  153),  som  bortfaldt  ved udskrivelsen af valg til Folketinget. På    den    baggrund    forekommer    det    rimeligt,    at    retsstillingen    i    henhold    til sambeskatningsvilkår 2.11. opretholdes for underskud i sambeskattede selska ber, der er likvideret inden fremsættelsen af nærværende lovforslag den 2. marts 2005. Jeg vil derfor fremsætte et ændringsforslag med dette indhold til 2. behandlingen af dette lovforslag. Spørgsmål   10:    Skatteministeren   anmodes   om   at   besvare   følgende   spørgsmål vedrørende salg af et dansk koncernselskab i løbet af året: a)    Overvejer skatteministeren at indføre regler, der muliggør overførsel af betalte acontoskatter fra administrationsselskabet til et andet dansk selskab omfattet af
Side 7 national  sambeskatning  i  tilfælde  af  salg  af  selskabet  til  tredjemand,  hvorefter selskabet ikke længere indgår i den nationale sambeskatning? Svar: Nej. Der opkræves som udgangspunkt ikke acontoskat for de enkelte selskaber under  sambeskatningen  –  hverken  efter  de  foreslåede  e ller  de  gældende  regler. Acontoskatten  opkræves  i  stedet  hos  moder-/administrationsselskabet.  En  sådan overførsel  er  således  heller  ikke  mulig  efter  gældende  regler,  hvor  et  sambeskattet selskab sælges til tredjemand. Til gengæld har erhververen mulighed for at foretage frivillig indbetaling af acontoskat indtil den 20. november i indkomståret, så der tages højde for den forventede indkomst i perioden efter erhvervelsen. Hvis der er indbetalt eller opkrævet acontoskat hos det solgte selskab selv, vil denne acontoskat dog følge selskabet og blive modregnet i skatten hos en eventuel købende koncern,  der  ejer  selskabet  ved  udløbet  af  indkomståret,  eller  ved  selskabets  egen skatteansættelse for perioden efter salget. b)    Overvejer    skatteministeren    at    forlænge    fristen    for    rettidig    indgivelse    af selvangivelse for en købende koncern, henset til at alle relevante oplysninger til brug for udarbejdelsen af den skattepligtige indkomst for et overdraget selskab først foreligger på tidspunktet for udarbe jdelsen af selvangivelsen for den sælgende koncern? Størrelsen  af  eventuelle  skattemæssige  underskud  i  et  overdraget  selskab  kan eksempelvis først opgøres på tidspunktet for udarbejdelsen af selvangivelsen for den sælgende koncern, når det kan fastlægges, hvor stor en del a f det overdragne selskabs skattemæssige underskud for salgsåret og tidligere år der udnyttes af de øvrige sambeskattede selskaber i den sælgende koncern. Svar: Nej. Det er korrekt, at indkomstopgørelsen i den periode af indkomståret, hvor det  overdragne  selskab  indgår  i  den  sælgende  koncern,  kan  have  indflydelse  på indkomstopgørelsen for den resterende periode af indkomståret, hvor det overdragne selskab indgår i den købende koncern. Det giver imidlertid ikke anledning til generelt at udskyde selvangivelsesfristen for en købende koncern. Der er i forslaget taget højde for denne situation, idet den sælgende koncern skal sikre, at de relevante indkomstoplysninger er til stede i det overdragne selskab i rimelig tid, inden dette selskab skal indgive selvangivelse. Ligningsrådet har via den foreslåede bemyndigelsesbestemmelse i ligningslovens § 31 B, stk. 1, mulighed for at fastsætte en frist  fra  koncernforbindelsen  til  den  sælgende  koncern  er  afbrudt  til  de  relevante indkomstoplysninger er til stede i selskabet.
Side 8 Dertil  kommer,  at  skattekontrollovens  §  4,  stk.  4,  giver  mulighed  for  at  udskyde selvangivelsesfristen, hvis særlige omstændigheder taler herfor. c) Det ønskes bekræftet, at skattemæssige afskrivninger, herunder afskrivningssaldoen  på  driftsmidler,  skal   opgøres  på  tidspunktet  for  ophør  af koncernforbindelsen uden hensyn til efterfølgende køb og salg af aktiver inden indkomstårets udløb. Svar: Det kan bekræftes, at køb og salg af aktiver efter ophør af koncernforbindelsen, men   inden   indkomstårets   udløb,    ikke   påvirker   opgørelsen  af  de  skattemæssige afskrivninger for den periode, hvor det overdragne selskab er en del af den sælgende koncern. d)    Det ønskes oplyst, hvorledes der skal forholdes, såfremt afskrivningssaldoen på driftsmidler er negativ på tidspunk tet for ophør af koncernforbindelsen, og om der skal forholdes på samme måde, uanset om saldoen var negativ ved udgangen af det foregående år, jf. AL § 8. Svar: Indkomstopgørelsen for den periode, hvor det overdragne selskab er en del af den  sælgende  koncern,  sker  som  udgangspunkt  som  om  perioden  udgør  et indkomstår. Hvis afskrivningssaldoen var negativ ved periodens begyndelse og også er negativ på  tidspunktet  for  ophør  af  koncernforbindelsen,  vil  den  negative  saldo  skulle medregnes  til  indkomsten  for  den  pågældende  periode,  jf.  dog  muligheden  for fristforlængelse i AL § 8, stk. 2. Hvis afskrivningssaldoen var positiv ved periodens begyndelse, men negativ ved ophør af koncernforbindelsen, anvendes den negative saldo som begyndelsesværdi ved   indkomstopgørelsen   for   den   periode,   hvor   det   overdragne   selskab   er koncernforbundet med den købende koncern.   e)    Det ønskes oplyst, hvorledes sælgeren af et selskab i praksis kan finde ud af, hvor mange måneder det solgte selskabs indkomstperiode udgør for salgsåret,    for at kunne  beregne  skattemæssige  afskrivninger  for  det  solgte  selskab  henset  til reglerne om tvangsomlægning af indkomstår ved ændret koncernforbindelse, jf. den   foreslåede   bestemmelse   i   SEL   §   10,   og   henset   til   at   et   selskab   kan
Side 9 videreoverdrages  flere  gange  i  samme  indkomstår  til  forskellige  koncerner  og dermed ændre regnskabsperiode flere gange i samme år. Svar: Jeg er enig i, at det i praksis kan være vanskeligt for sælgeren af et selskab at beregne forholdsmæssige skattemæssige afskrivninger, der afhænger af, hvornår det solgte selskabs indkomstår slutter. Jeg  vil  derfor  stille  et  ændringsforslag  til  2.  behandlingen  af  lovforslaget,  der indebærer, at sælgeren skal beregne skattemæssige afskrivninger efter forholdet mellem indkomstperiodens længde og et kalenderår, dvs. 12 måneder. f) Hvad er baggrunden for, at de skattemæssige afskrivninger på driftsmidler, der foretages indtil salgstidspunktet, skal fragå i saldoværdien ved beregning af skattemæssige afskrivninger for den købende koncern for samme indkomstår. Svar:    Baggrunden    er,    at    indkomstopgørelsen    for    perioden,    hvor    der    er koncernforbindelse, som altovervejende hovedregel skal opgøres som om perioden udgjorde et helt indkomstår. Spørgsmål 11:  Det ønskes oplyst, hvilket selskabs regnskabsår der er  afgørende for,  hvornår  de  foreslåede  regler  om tvungen national sambeskatning træder i kraft,  i  tilfælde  af  at  moderselskabet  og  dets  koncernforbundne  selskaber  har forskellige regnskabsår allerede på tidspunktet for lovens ikraf   ttræden. Det ønskes endvidere oplyst, om skatteministeren overvejer at ændre ikrafttrædelsesbestemmelsen,  således  at  det  bliver  muligt  at  etablere  national sambeskatning mellem ikke fuldstændigt ejede koncernselskaber fra det tidligste tidspunkt, hvor et af koncernselskabernes regnskabsår påbegyndes efter den 15. december 2004. Svar: Reglerne har virkning for indkomstår, der påbegyndes fra og med 15. december 2004. Det gælder for det enkelte selskab. Hvis  eksempelvis  et  moderselskab,  hvis  indkomstår  følger  kalenderåret,  har  to datterselskaber, hvis indkomstår opgøres for perioden 1.7.  – 30.6, vil moderselskabet være omfattet af de nye regler fra og med indkomståret 2005, mens datterselskaberne først  vil  være  omfattet  fra  og  med  indkomståret  2006.  Den obligatoriske nationale sambeskatning vil derfor først gælde for indkomståret 2006.
Side 10 Selskaberne kan dog vælge at anvende de foreslåede regler allerede fra indkomståret 2005, jf. lovforslagets § 14, stk. 4, forudsat alle selskaber mv. i koncernen omfattes. Denne bestemmelse gælder også , hvis alle tre selskaber havde påbegyndt indkomståret 2005 før den 15. december 2005. den baggrund mener jeg     ikke,     at     der     er     behov     for     at     ændre ikrafttrædelsesbestemmelsen som foreslået. Faste driftssteder og ejendomme i udlandet Spørgsmål  12:   Omfatter  de  foreslåede  CFC -regler  i  SEL  §  8  også  udenlandske interessentskaber? Svar: De foreslåede CFC -regler i selskabsskattelovens § 8 omfatter det danske selskabs direkte ejerandel i udenlandske interessentskaber. Spørgsmål 13:  Kan et fast driftssted, der ikke er direkte ejet af et dansk selskab, blive CFC-beskattet efter de foreslåede regler i SEL § 8, og i bekræftende fald, hvorledes skal  konsolideringsreglerne  i  SEL  §  11,  stk.  4,  forstås,  såfremt  et  udenlandsk  fast driftssted  eller  interessentskab  ejer  datterselskaber  i  samme  land  som  det  faste driftssted? Svar: De foreslåede CFC -regler i selskabsskattelovens § 8 omfatter kun direkte ejede faste    driftssteder    i    udlandet.    Indirekte    ejede    faste    driftssteder    (udenlandske datterselskabers faste driftssteder) omfattes som hidtil af selskabsskattelovens § 32 – som en del af det udenlandske datterselskab. Spørgsmål  14:   Er  det  en  forudsætning  for,  at  et  udenlandsk  fast  driftssted  CFC- beskattes, at der efter dansk ret foreligger et fast driftssted, eller er det tilstrækkeligt, at der foreligger et fast driftssted efter lovgivningen i det pågældende land, hvori det faste driftssted er beliggende? Svar:  Bedømmelsen  af,  om  der  er  fast  driftssted  i  udlandet  sker  efter  dansk  ret, herunder Danmarks eventuelle dobbeltbeskatningsoverenskomst med det pågældende land. Spørgsmål  15:   Det  ønskes  oplyst,  om  der  skal  foretages  eliminering  af  lån  og rentebetalinger mv. mellem et dansk selskab og dets udenlandske filial, jf. blandt andet principperne  i  SKM2005.145R,  såfremt  den  u denlandske  filial  efter  udenlandske
Side 11 skatteregler behandles som en selvstændigt skattemæssig enhed, det vil sige beskattes som et selskab i det pågældende land. Svar: Såfremt den udenlandske virksomhed ifølge danske skatteretlige regler anses for at  være  et  fast  driftssted,  skal  der  som  udgangspunkt  ses  bort  fra  renter  samt kursgevinster  og  –tab  på  fordringer  mellem  det  danske  hovedkontor  og  det  faste driftssted. I overensstemmelse hermed skal der ved opgørelser af gæld og egenkapital ses bort fra interne fordringer mellem det danske hovedkontor og det faste driftssted, jf. således SKM2005.145.LR. Spørgsmål 16:  Skatteministeren anmodes om i nedenstående eksempler at opgøre den finansielle  nettoindkomst  (CFC-indkomst)  og  den  totale  indkomst  for  det  danske selskab og det østrigske faste driftssted henholdsvis interessentskabet med henblik på vurdering af, om det faste driftssted skal undergives CFC-beskatning, jf. den foreslåede bestemmelse i SEL § 8, stk. 2, og under iagttagelse af reglerne om tynd kapitalisering i SEL § 11 samt Ligningsrådets bindende forhåndsbesked af 14. d   ecember 2004 (SKM 2005.145LR). Eksemplerne har til hensigt at belyse, hvorledes CFC-vurderingen foretages under iagttagelse  af  reglerne  om  tynd  kapitalisering,  og  omfatter  blandt  andet  følgende problemstillinger: Skal filialens aktiver, passiver, indtægter og udgifter fortsat medregnes til det danske moderselskabs aktiver, gæld, CFC-indkomst mv. ved beregning af tynd kapitalisering for et dansk selskab? Sker der fuld eliminering af lån fra  det danske moderselskab til filialen og lån fra   filialen   til   dets   datterselskab   i   samme   land   ved   CFC-   og   tynd kapitaliseringsopgørelserne? Hvordan  finder  konsolideringsreglen  for  tynd  kapitalisering  anvendelse  i relation til CFC-vurderingen for en udenlandsk filial, der ejer et datterselskab i samme land som filialen, og sker der fuld eliminering af lån fra filialen til selskabet? Hvordan indgår et af filialen ejet datterselskab i et tredjeland ved CFC - og tynd kapitaliseringsopgørelserne? Er der forskel på principperne for reglernes anvendelse, såfremt filialen er delvist ejet, det vil sige er et interessentskab? Er der forskel på reglernes anvendelse, såfremt det danske selskab er omfattet af SEL § 2 A? ”DK” er et fuldt skattepligtigt dansk anpartsselskab. ”AUS filial” udgør et fast driftssted i Østrig.
Side 12 ”AUS I/S” er et østrigsk interessentskab, der udgør et fast driftssted i Østrig. ”AUS GmbH” er et østrigsk selskab. ”SCH AG” er et schweizisk selskab. Handelsværdien af selskabet ultimo året udgør 1.000. Renten på alle lån er 5%. Eksempel 1 Eksempel 2 Som eksempel 1, men boksen er checket på DK efter amerikanske skatteregler, således at selskabet omfattes af SEL § 2 A. Eksempel 3 US DK 100% Lå n 2.000 Lå n 2.000 AUS AG 40% 100% AUS I/S 60% Lå n 2.000 SCH AG Lå n 6.000 US DK 100% Lå n 2.000 Lå n 2.000 AUS filial AUS GmbH 100% 100% Resultatopgørelse Balance DK Renteindt. fra AUS filial 100 Tilgodeh. fra AUS filial 2.000 Renteudg. til US -100 Værdi af AUS filial 1.000 Nettoresultat 0 Gæld til US -2.000 Egenkapital 1.000 AUS filial Driftsindkomst 10 Aktier i AUS GmbH 1.000 Renteindt. fra AUS GmbH    100 Aktier i SCH AG 1.000 Renteindt. fra SCH AG 300 Tilgodeh. fra AUS GmbH 2.000 Renteudg. til DK -100 Tilgodeh. fra SCH AG 6.000 Nettoresultat 310 Gæld, ekstern -7.000 Gæld til DK -2.000 Egenkaptial 1.000 AUS GmbH Driftsindkomst 20 Aktiver 3.000 Renteudg. til AUS filial -100 Gæld, AUS filial -2.000 Nettoresultat -80 Egenkapital 1.000 Lå n 2.000 SCH AG Lå n 6.000
Side 13 De økonomiske forudsætninger fra eksempel 1 er de samme. Indtægterne og balancen fra AUS filial svarer således til indtægterne og balancen for AUS I/S. DK beskattes dog kun af 40% af AUS I/S’ overskud på 310, og US af de resterende 60%. Hertil kommer, at DK skal medregne 100% af renteindtægterne af lånet fra DK til AUS I/S på 2.000 til sin danske skattepligtige indkomst. Det er min opfattelse, at der ikke skal foretages eliminering af lån og rentebetalinger mellem DK og AUS I/S i relation til CFC-vurderingen af DK og AUS I/S, henset til at DK beskattes fuldt ud af renteindtægterne, og henset til Skatteministeriets fortolkning af den næsten tilsvarende problemstilling i relation til SEL § 2 A (L 119, bilag 80 – svar til PWC vedrørende transparens for et I/S). Eksempel 4 Som eksempel 3, men boksen er checket på DK efter amerikanske skatteregler, således at selskabet omfattes af SEL § 2 A. Svar:   Det   skal   indledningsvist   bemærkes,   at   CFC-selskaber   i   forhold   til   tynd kapitaliseringsreglerne i selskabsskattelovens § 11 skal anses for at være udenlandske selskaber.     Dette     fremgår     af     forarbejderne     til     selskabsskattelovens     §     11 (bemærkningerne til L 101, 1997-98, 2. samling). Dette gælder tilsvarende for CFC- faste driftssteder. Endvidere  skal  det  bemærkes,  at  omkvalificering  efter  selskabsskattelovens  §  2  A medfører, at det danske anpartsselskab beskattes på samme måde som et fast driftssted i Danmark, dvs. at der kun sker beskatning af indkomst fra virksomhed her i landet. Det følger dog af selskabsskattelovens § 32, stk. 1, at et fast driftssted i Danmark beskattes af CFC-indkomst på samme måde som fuldt skattepligtige selskaber. Eksempel 1: Lånet og de interne renter mellem det danske hovedkontor og det faste driftssted i Østrig skal elimineres. Hovedkontoret har herefter en indkomst på minus 100. Hoved kontoret er ikke tyndt kapitaliseret,  idet  egenkapitalen  fortsat  er  1000  (tilgodehavendet  fra  AUS.  Filial bortfalder godt nok, men værdien af filialen stiger tilsvarende).
Side 14 Filialen i Østrig har et indkomst på 410. Ved  bedømmelsen  af,  om  filialens  CFC-indkomst  udgør  mere  end  1/3  af  filialens samlede  indkomst  (selskabsskattelovens  §  32,  stk.  1,  nr.  2),  skal  der  ses  bort  fra skattepligtig indkomst hidrørende fra AUS GmbH. I stedet inddrages AUS GmbH’s indkomst i filialens indkomst. Den samlede indkomst ved bedømmelsen er således 330, hvoraf 300 er CFC indkomst (renter). Filialen opfylder således betingelse nr. 2 i CFC - bedømmelsen. Det kan ikke afgøres, om betingelse nr. 1 er opfyldt eftersom filialens samlede udenlandske skat er ukendt i eksemplet. Eksempel 2: Det danske anpartsselskab anses for at være det amerikanske selskabs faste driftssted i Danmark – den østrigske filial anses ligeledes for at være et fast driftssted tilhørende det amerikanske selskab. Lånene  – og renterne -  mellem de tre enheder skal elimineres. Indkomsten i ”§ 2 A - selskabet” i Danmark er herefter nul. For så vidt angår filialen i Østrig ses der ikke at ske ændringer i forhold til eksempel 1. Eksempel 3: Det   østrigske   interessentskab   er   transparent   i   forhold   til   det   danske   selskab. Interessentskabet  er  således  ikke  en  skattemæssigt  separat  enhed.  Det  følger  af transparensprincippet, at der skal ses igennem enheden. Det betyder, at når en deltager (det danske selskab) modtager et særskilt vederlag (rente) fra interessentskabet, skal det behandles   som   om,   vederlaget   blev   finansieret   af   de   øvrige   interessenter   (det amerikanske    selskab).    Det    bemærkes,    at    lånet    ikke    anses    for    indskudt    i interessentskabet, men betragtes som et lån mellem interessenterne. Det danske selskab er derfor skattepligtigt af renteindtægten. Ved opgørelsen af indkomsten i det østrigske interessentskab er der ikke fradrag for renteudgiften,  idet  renteudgiften  ligger  i  det  amerikanske  selskab.  Indkomsten  i interessentskabet er derfor 410. Hvis den østrigske filial er en CFC-filial skal det danske anpartsselskab kun medregne en andel af CFC-indkomsten svarende til det danske anpartsselskabs ejerandel (40 pct.). Det bemærkes, at situationen ikke kan sammenlignes med den situation, der blev spurgt om  og  svaret  på  i  L   119,  2003-2004,  bilag  80.  I  det  pågældende  svar  fortolkes anvendelsesområdet for selskabsskattelovens § 2 A.
Side 15 Eksempel 4: Det amerikanske selskab, det danske ”§ 2 A selskab” og den østrigske filial anses for at være  et  og  samme  selskab,  hvorfor  koncerninterne  lån   –  og  rentebetalinger  –  skal elimineres. Der ses ikke at være forskel i forhold til eksempel 2. Spørgsmål 17:  Det ønskes oplyst, om en fysisk person vil være CFC-skattepligtig efter LL § 16 B af indkomst i en udenlandsk, lavt beskattet finansiel filial, der ejes af et udenlandsk selskab, hvori den danske person ejer mere end 25% af aktierne, jf. de foreslåede ændringer af SEL § 8, stk. 2, og henvisni ngen heri til SEL § 32. Svar: De foreslåede CFC -regler i selskabsskattelovens § 8 omfatter kun direkte ejede faste  driftssteder  i  udlandet.  Personers  indirekte  ejede  faste  driftssteder  (personens udenlandske selskabers faste driftssteder) omfattes som hidtil af ligningslovens § 16 H – som en del af det udenlandske datterselskab. Skattefri fusion Spørgsmål 18:  Det ønskes oplyst, om den foreslåede ændring af FUSL § 8, stk. 6, 2. pkt., finder anvendelse på fusioner, der foretages med tilbagevirkende kraft før lovens ikrafttrædelse, for eksempel fusioner pr. 1. januar 2005, og om lovændringen omfatter underskud, der er opstået før 2005. Svar: Der er ved en fejl ikke indsat noget specifikt virkningstidspunkt for ændringen af fusionsskattelovens § 8, stk., 6, 2. pkt. Denne fejl vil blive rettet ved et ændringsforslag. I dette ændringsforslag vil det blive foreslået, at ændringen får virkning fra og med indkomståret  2005  samt  at  ændringen  tillige  omfatter  fremførte  underskud,  der  er opstået før 2005. Genbeskatning af underskud Spørgsmål 19:  Det ønskes bekræftet, at den foreslåede bestemmelse i lovens § 14, s tk. 9, 2. pkt., alene finder anvendelse for underskud i udenlandske faste driftssteder og faste ejendomme for indkomstår, der er påbegyndt den 6. december 1995 og senere, henset til at reglerne for genbeskatning af underskud i udenlandske faste driftssteder og faste ejendomme, hvor der lempes efter credit-princippet, ikke var gældende forud for disse indkomstår, jf. L 118 (vedtaget den 29. maj 1996). Svar: Det kan bekræftes, at den foreslåede bestemmelse i § 14, stk. 9, 2. pkt., alene finder anvendelse for underskud i udenlandske faste driftssteder og faste ejendomme for indkomstår, der er påbegyndt den 6. december 1995 eller senere.
Side 16 Reglerne  om  genbeskatning  af  underskud  i  udenlandske  faste  driftssteder  og  faste ejendomme, hvor der lempes efter creditprincippet, i ligningslovens § 33 D, stk. 5 og 6, fik nemlig først virkning fra og med dette tidspunkt. Selskaberne vil om følge heraf ikke have nogen opgørelse af udnyttede underskud for tidligere indkomstår.