Til lovforslag nr. L 121 Folketinget 2004 - 05 (2. samling) Betænkning   afgivet af Skatteudvalget den 18. maj 2005 Betænkning over Forslag til lov om ændring af selskabsskatteloven og andre skattel  ove (Nedsættelse af selskabsskatten og globalpuljeprincip i sambeskatni  ngen) [af skatteministeren (Kristian Jensen)] 1. Ændringsforslag Der er stillet 27 ændringsforslag til lovforslaget.  Socialdemokratiets medlemmer af u  dvalget har stillet ændringsforslag nr. 1   om deling af lovforslaget, og skatteministeren har stillet ændringsfo  r- slag nr. 2-27. 2. Udvalgsarbejdet Lovforslaget blev fremsat den 2. marts 2005 og var til 1. behandling den 1. april 2005. Lovforsla- get blev efter 1. behandling henvist til behandling i Skatteudvalget. Møder Udvalget har behandlet lovforslaget i 7 møder. Tidligere behandling Lovforslaget er i hovedtræk en genfremsættelse af lovforslag nr. L 153 fra folketingsåret 2004 -05, 1. samling. Udvalget har fået omdelt det materiale, der forelå i forbindelse med behandlingen af L 153. Høring Det oprindelige lovforslag nr. L 153 blev sendt i høring samtidig m ed fremsættelsen den 15. d  e- cember 2004. Den 2. marts 2005 sendte skatteministeren de indkomne høringssvar til udvalget. De indkomne  høringssvar  samt  skatteministerens  kommentar  hertil  er  kort  gengivet  i  et  skema  i  lo v- forslagets bemærkninger. Teknisk gennemgang Skatteministeren og embedsmænd fra Skatteministeriet har den 30. marts 2005 foretaget en te  k- nisk gennemgang af lovforslaget over for udvalget. Skriftlige henvendelser Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget skriftlige henvendelser fra: Advokatrådet , Dansk Industri, Ernst & Young, Foreningen af Statsautoriserede Revisorer,
2 Forsikring & Pension, Professor Søren Friis Hansen , Syddansk Universitet og Topdanmark Skatteministeren har over for udvalget kommenteret de skriftlige henvendelser. Spørgsmål Udvalget har stillet 137 spørgsmål til skatteministeren til skriftlig besvarelse  . Ministeren har be- svaret  alle  spørgsmål    på  nær  spørgsmål 135-137,  som  forventes  besvaret  inden  2.  behandling  af lovforslaget.   3. Indstillinger og politiske bemærk  ninger Et flertal i udvalget (V, DF og KF) indstiller lovforslaget til vedtagelse med de af skatteministeren stillede ændringsforslag. Flertallet vil stemme imod det under nr. 1 stillede ændringsforslag om de- ling af lovforslaget. Et mindretal i udvalget (S og RV) vil stemme for ændringsforslag nr. 1   om deling af lovforslaget og indstiller det under A nævnte lovforslag til   vedtagelse. Mindretallet indstiller det under B næv  nte lovforslag til forkastelse ved 3. behandling. Mindretallet vil stemme for de af skatteministeren stil- lede ændringsforslag.   Såfremt ændringsforslag nr. 1 om deling af lovforslaget ikke bliver vedtaget, vil mindretallet stemme imod lovforslaget ved 3. behandling. Socialdemokratiets medlemmer af udvalget har ønsket at få dette lovforsla  g opdelt, således at lu k- ning af muligheden for kreativ udnyttelse af skattelovene kunne udgøre ét selvstændigt lovforslag, mens nedsættelsen af selskabsskatten m.v. kunne fremstå som et andet selvstændigt lovforslag. I så tilfælde    ville  Socialdemokratiet  ikke  have  problemer  med  at  lægge  stemmer  til  den  del,  som  o  m- handler lukning af huller i skattelovgivningen, mens Socialdemokratiet omvendt ikke finder grund til at nedsætte erhvervsbeskatningen. Det er et særkende for regeringen, at den skal opleve et volds  omt offentligt pres, før den kan bri n- ges til at stoppe mulighederne for kreativ skatteplanlægning. Omvendt skal den heller ikke klandres for endelig at tage de fornødne initiativer, som Socialdemokratiet isoleret set godt kan følge og bære igennem. Det er koblingen til en lavere selskabsbeskatning og en række uheldige følger af sambeskatning   s- reglerne, som er urimelig. Skatteministeren har i et baggrundsnotat skrevet, at der var tale om krea- tiv  skatteplanlægning  og  manglende  muligheder  for  kontrol,  og  derfor    var  man  nødt  til  at  ændre lovgivningen. Der udestod et meget stort beløb, således at den manglende genbeskatning vel løb op i omkring 2 mia. kr. Skatteministeren skrev videre i dette baggrundsnotat, at der var et helt konkret hul i de nuværende regler, som skyldtes, at en af værnsreglerne ikke fungerede efter hensigten. Det skønnede tab heraf beløber  sig  til  hen  ved  2  mia.  kr.  På  den  baggrund  foresl  og man  så  før  folketingsvalget  at  ændre sambeskatningsreglerne. Socialdemokratiet har ikke set vilje fra regeringens side til at imødegå den voldsomme kritik, som eksempelvis  professor  Søren  Friis  Hansen  fra  Syddansk  Universitet  rette de  mod  lovforslaget  i  en henvendelse til Folketingets Skatteudvalg den 10. januar 2005, og som også er gentaget over for det aktuelle   lovforslag,    og    hvori    forslaget    betegnes   som    en    tilsidesættelse    af    gældende   EU - fællesskabsret. Socialdemokratiet finder det ikke acceptabelt, hvis de virksomheder, som aktivt har bedrevet krea- tiv skatteplanlægning, nu skal præmieres med en skattenedsæt telse på 2 procentpoint fra 30 til 28
3 pct. En sådan nedsættelse af selskabsskatten gælder også for virksomheder i bank - og finansverde- nen, som ikke har gjort brug af sambeskatningsreglerne. Foræringerne til disse virksomheder løber op i omkring 750 mio. kr. I  stedet  har  Socialdemokratiet  fremsat  et  beslutningsforslag,  hvor  det  foreslås ,  at  provenuet  fra ændringen  af  sambeskatningsreglerne  bl.a.  anvendes  til  investeringer  i  uddannelse  og  forskning. Socialdemokratiet ser ikke nogen akut årsag til at sænke et    selskabsbeskatningsniveau, som ligger i midten af EU-feltet. Beskæftigelseseffekten af en lavere selskabsskat vil være højst begrænset, idet besparelserne  i  virksomhederne  typisk  vil  blive  omsat  i  højere  afkast  til  ejerne  frem  for  i  nye  a r- bejdspladser. Et andet mindretal i udvalget (SF) vil stemme for ændringsforslag nr. 1 om deling af lovforslaget og indstiller det under A nævnte lovforslag til   vedtagelse. Mindretallet indstiller det under B nævnte lovforslag til forkastelse ved 3. behandling. Mindretallet vil stemme imod ændringsforslag nr. 7, 11 og  19  og  stemme  hverken  for  eller  imod  ændringsforslag    nr.  2-6,  8-10,  12-18  og  20-27.  Såfremt ændringsforslag nr. 1 om deling af lovforslaget ikke bliver vedtaget, vil mindretallet   stemme imod lovforslaget ved 3. behandling. SF tilslutter sig generelt ændr  ingerne af sambeskatningsreglerne, men vil stemme imod ændring  s- forslag nr. 7 og 11 og derfor også  imod konsekvensændrings  forslag nr. 19.  Det foreslås, at mode r- selskabet (administrationsselskabet) ikke skal hæfte   for datterselskabets del af sambeskatningsskat- ten, før  datterselskabet har betalt sin andel til moderselskabet. Det kan SF ikke acceptere. Konsekvenserne af forslaget kan illustreres således:  Der er i den sambeskattede koncern et datter- selskab, det går s å dårligt for,   at det derfor har driftsunderskud og dermed skattemæssigt unde  rskud. På  grund  af  sambeskatningen  fratrækkes  det  skattemæssige  underskud  hos  koncernselskaber  med overskud. Da det skattemæssige underskud således kan udnyttes, vil det underskud   sgivende datter- selskab selvfølgelig  selvangive  ma ksimalt  skattemæssigt  underskud,  herunder  foretage  ma  ksimale skattemæssige  afskrivninger.  Der  kan  således  ofte  selvangives  et  større  skattemæssigt  unde rskud end  det  regnskabsmæ  ssige  underskud.  Det  besluttes  at  afvikle  selskabet.  I  afviklingsåret  vil  der normalt  være  regnskabsmæssigt  unde rskud,  men  der  kan  i  en  række  tilfælde  være  skattemæssigt overskud,  da  afviklingen  betyder,  at  anlægsaktiver  (ejendomme  ,  produktionsudstyr  og  biler  m.v.) afhændes, og denne af  hændelse   vil skattemæssigt medføre gevinst på grund af de tidligere års store skattemæss  ige afskrivninger. Det er ikke rimeligt, hvis moderselskabet, der har udnyttet de tidligere års underskud , ikke hæ  fter for den skat, som afviklingsårets overskud medfø  rer. Sambeskatningen har medført en skattekr edit, der derfor også bør   indfries af dem, der har udnyttet skattekreditten. SF er lodret imod den skattelettelse, lovforslaget giver på selskabsskatten , og vil derfor stemme imod det samlede forslag ved 3. beh andlingen. Et tredje mindretal i udvalget (EL) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling. Min- dretallet vil stemme for ændringsforslag nr. 1 om deling af lovforslaget og stemme hverken for eller imod de af skatteministeren stillede ændringsf  orslag. Tjóðveldisflokkurin   ,  Inuit  Ataqatigiit,  Siumut  og  Fólkaflokkurin   var  på  tidspunktet  for  betæn   k- ningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i u  dvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen. En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.
4 4. Ændringsforslag med bemærkninger Æ n d r i n g s f o r s l a g Af    et mindretal (S), tiltrådt af et  mindretal (RV, SF og EL): a Ændringsforslag om deling af lovforslaget 1) Lovforslaget deles i to lovforslag med følgende titler og indhold: A. »Forslag til lov om ændring af selskabsskatteloven og andre skattelove. (Globalpuljeprincip i sambeskatningen)« omfattende § 1, indledningen og nr. 1-9 og 11 - 18, § § 2, 5,6 og 8 -   12 og §14, stk. 1-4, 6 og 8-12. B. »Forslag til lov om ændring af selskabsskatteloven og andre skattelove. (Nedsættelse af se l- skabsskatten)« omfattende § 1, indledningen og nr. 10, §§ 3, 4, 7 og 13 og § 14, stk. 5 og 7. [Deling af lovforslaget] b Ændringsforslag til det ud   elte lovforslag Af    skatteministeren, tiltrådt af et  flertal (udvalget med undtagelse af SF og EL): Til § 1 2) I det under nr. 5 foreslåede  § 8, stk. 2, indsættes   som 7. og     8. p kt.: »§ 32, stk. 2, finder ligeledes tilsvarende anvendelse, når det faste drif tssted ville have opfyldt be- tingelserne,  hvis  det  havde  været  et  datterselskab.  Ved  afståelse  af  fast  ejendom  i  fremmed  stat, Færøerne  eller  Grønland,  hvor  anskaffelsessummen  er  nedsat  efter  ejendomsavancebeskatningsl o- vens § 6 A, skal den del af fortjenesten, der vedrører fast ejendom beliggende i Danmark, medre g- nes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. « [Dispensation fra CFC-reglerne og beskatning af ge nanbragte ejendomsavancer] 3) Efter nr. 5 indsættes som nyt nummer: »01. I § 8 A, stk. 2, indsættes efter 2. pkt.: »Skal indkomsten i et af de i fusionen deltagende selskaber opgøres efter reglerne i § 31, stk. 3, som  følge  af  at  koncernforbindelsen,  jf.  §  31  C,  er  ophørt  eller  etableret  inden  eller  i  forbi  ndelse med  fusionen,  anvendes  tidspunktet  for  ophøret  henholdsvis  etableringen  af  koncernforbinde lsen uanset 1. og 2. pkt. som skæringsdato for det pågældende selskab. I tilfælde omfattet af 3. pkt. kr æ- ves ikke, at de fusionerende selskaber har samme skattemæ  ssige skæringsdato.  «« [Skæringsdato ved   skattepligtig fusion med selskab, hvor koncernforbindelsen er ophørt eller eta b- leret inden eller ved fusionen] 4) I det under nr. 16 foreslåede  § 31, stk. 1, 3. pkt., æn  dres »stk. 2-6« til: »stk. 2-7«. [Konsekvensrettelse som følge af ændringsfo   rslag nr. 8]
5 5) I det under nr. 16 foreslåede  § 31, stk. 2, indsættes efter 1. pkt.: »Underskud i et fast driftssted kan kun modregnes i andre selskabers indkomst, hvis reglerne i den fremmede stat, på Færøerne eller i Grønland, hvor selskabet er hjemmehørende, m edfører, at unde r- skud ikke kan medregnes ved beregningen af selskabets indkomstopgø Færøerne  eller  i  Grønland,  hvor  selskabet  er  hjemmehørende ,  eller  hvis  der  er  valgt  international sambeskatning efter § 31 A.« [Hindring af dobbelt fradrag for samme udgift i udenlandske selskabers danske filialer] 6) Det under nr. 16, foreslåede  § 31, stk. 3, affattes sål edes: »Stk. 3. Hvis der ikke har været koncernforbindelse med et selskab hele året, medregnes indko   m- sten i den del af indkomståret, hvor der har været koncernforbindelse, jf. § 31 C, ved opgørelsen af sambeskatningsindkomsten. Skattemæssige afskrivninger kan maks  imalt foretages i forhold til, hvor stor en del indkomstperioden udgør  af et kalenderår. På det tidspunkt, hvor koncer  nforbindelse etableres eller ophører, jf. § 31 C, foretages en indkomstopgørelse efter skattelovgivningens almi  n- delige regler for den periode af det pågældende selskabs indkomstår, der er forløbet, som om peri o- den udgør et helt indkomstår. De skattemæssige værdier og valg af periodis  eringsprincipper m.v., der er lagt til grund ved indkomstopgørelsen på dette tidspunkt, anvendes ved indkomstopg  ø for den resterende del af indkomståret. 1. -4. pkt. gælder, uanset om det pågældende selskab i fo r- bindelse med eller efter koncernforbindelsens ophør eller etablering deltager i en omstruktur ering, der gennemføres med skattemæssig virkning tilbage til et tidspunkt før koncernforbinde lsens ophør henholdsvis etablering.« [Indkomstopgørelsen for selskaber, hvor konc ernforbindelsen kun består en del af in dkomståret] 7) Det under nr. 16 foreslåede  § 31, stk. 4, affattes sål edes: »Stk. 4. Ved national sambeskatning udpeges det øverste moderselskab, der deltager i sambeska t- ningen, som administrationsselskab i sambeskatningen. Findes der ikke et dansk skattepligtigt øve r- ste moderselskab, men flere sideordnede dansk skattepligtige søsterselskaber, udpeges et af søste  r- selskaberne, der deltager i sambeskatningen, som administrationsselskab. Såfremt administration s- selskabet ikke længere indgår i koncernen   , eller såfremt et andet selskab bliver  øverste danske m o- derselskab, skal der udpeges et nyt administrationsselskab. Administrationsselskabets rettigheder og forpligtelser overføres til det nye administrationsselskab. Det tidl igere administrationsselskab skal forpligte sig til betaling af et beløb svarende til de forpligtelser, der overføres til det nye administr  a- tionsselskab. Betaling som nævnt i 5. pkt. har ingen skattemæssige konsekvenser for betaleren eller modtageren. Administrationsselskabet forestår indbetalingen af den samlede indkomstskat. Dette gælder også restskat, tillæg og renter. Skattemyndigheden kan med frigørende virkning udbetale overskydende skat og godtgørelse til administrationsselskabet. Hvert enkelt sambes kattet selskab hæfter kun for den del af indkomstskatten, acontoskatten, restskatten samt tillæg og renter, der ve d- rører den del af indkomsten, som fordeles til selskabet. Når administrationsselskabet modtager bet  a- ling efter stk. 6 til betaling af indkomstskatten m.v., overtager administrationsselskabet hæftelsen herfor.« [Justering af hæftelsesreglerne ved national sambeskatning] 8) I den under nr. 16 foreslåede  § 31 indsættes som nyt stykke: »Stk. 7. Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst kan et s ambeskattet selskab vælge at se bort fra underskud, herunder underskud overført fra tidligere indkomstår. Der kan ses bort fra u  n- derskud, der svarer til den skattepligtige indkomst i et sambeskattet fast driftssted i Danmark eller et sambeskattet datterselskab i Danmark, når det faste driftssteds henholdsvis datterselskabets in d- komst medregnes ved indkomstopgørelsen i udlandet. Det er en betingelse, at den pågældende stats
6 lempelse for den danske beskatning svarer til lempelsesmetoden i ligningslovens § 33. Det beløb, der ses bort fra, overføres i stedet til senere indkomstår efter reglerne i ligningslovens § 15. Hvis der ses bort fra et mindre beløb end de samlede underskud, fordeles beløbet forholdsmæssigt på de e n- kelte underskudsgivende kilder.« [Mulighed for at se bort fra underskud med henblik på at opnå udenlandsk creditlempelse] 9) I det under nr. 16 foreslåede  § 31 A, stk. 2, indsættes efter 2. pkt.: »Ved  afbrydelse  af  international  sambeskatning  kan  underskud  i  udenlandske  selskaber  og  faste driftssteder ikke fremføres til modregning i senere in dkomstår. « [Ingen fremførsel af uudnyttede udenlandske underskud ved ophør af international sambeska  tning] 10) Det under nr. 16 foreslåede  § 31 A, stk. 3, 11. pkt., affattes således : »Ved spaltning af det ultimative moderselskab anses bindingsperioden for afbrudt, og der udløses fuld genbeskatning efter stk. 11.« [Genbeskatning ved spaltning af det ultimative moderselskab] 11) Det under nr. 16 foreslåede  § 31 A, stk. 4, 4. pkt., udgår, og i stedet indsættes   : »Administrationsselskabet  og  det  ultimative  moderselskab  hæfter  solidarisk  for  indkomstskat, acontoskat,  restskat  samt  tillæg  og  renter  vedrørende  indkomståret  samt  eventuel  genbeskatning s- forpligtigelse. Hæftelsen omfatter ikke indkomstskat m.v. af indkoms  t, der ville indgå i sambeska t- ningsindkomsten efter § 31, hvis der ikke var valgt international sambeskatning.« [Justering af hæftelsesreglerne] 12) I det under nr. 16 foreslåede  § 31 A, stk. 10, 1. pkt., og stk. 11, ændres   »for det sidste ind- komstår unde r sambeskatningen« til: »for det indkomstår, hvor sambeskatningen oph ø rer,«. [Ændret indkomstår for genbeskatning af u    nderskud ved ophør af sambeskatning] 13) I det under nr. 16 foreslåede  § 31 B, stk. 1, indsættes efter 1. pkt.: »Ligningsrådet kan fastsæ   tte særlige regler for omregning af årets resultat fra fre   mmed valuta til danske kroner ved påbegyndelse af international sambeskatning.  Ligningsrådet kan tillade,  at o  m- lægning af indkomstår ved etablering af koncernforbi   ndelsen sker på anden måde end fore  skrevet i § 10, stk. 5, hvis administrative hensyn til selskaberne taler herfor og der ikke opnås særlige ska   t- temæssige fordele he  rved.« [Bemyndigelser til Ligningsrådet vedrørende omregning fra fremmed valuta og tvungen omlæ gning af indkomstår] 14) I det under nr. 16 foreslåede  § 31 C, stk. 2, nr. 5, ændres   »dennes« til: »dettes«. [Sproglig korrektur] 15) Efter nr. 16 indsættes som nyt nummer: »02. I § 32, stk. 2, indsættes to steder efter   »forsikrings-«: », realkredit-«.« [Realkreditvirksomheder sidestilles med forsikrings- og bankvirksomhed, hvad angår  dispensations- reglen i CFC-beskatningsreglerne] 16) Efter § 1 indsættes som ny paragraf:
7 »§ 01 I lov nr. 1386 af 20. december 2004 om ændring af afskrivningsloven, ligningsloven og andre skattelove. (Kvoter og betalingsrettigheder), foretages følgende æ ndring: 1. I den ved § 1, nr. 2, indsatte § 40 C ændres i   stk. 7, 2. pkt., »30 pct.« til: »28 pct.«.« [Konsekvensændring som følge af nedsætte lsen af selskabsskattesatsen] Til § 2 17) Efter nr. 3 indsætte  s som nyt nummer: »01. I § 13 e, stk. 2, ændres   »2,3« til: »2,0«.« [Konsekvensændring som følge af nedsætte lsen af selskabsskattesatsen] Til § 6 18) Før  nr. 1 indsættes som nyt nummer: »01. I § 5 indsættes som 3. og 4. pkt.: »Skal   indkomsten   i   et   af   de   i   fusionen   deltagende   selskaber   opgøres   efter   reglerne   i selskabsskattelovens § 31, stk. 3, som følge af at koncernforbindelsen, jf. selskab sskattelovens § 31 C, er ophørt eller etableret inden eller i fo rbindelse med fusionen, anvendes tidspunktet for ophør et henholdsvis etableringen af koncernforbindelsen uanset 1. og 2. pkt. som skattemæssig fusionsdato for det på gældende se  lskab. I tilfælde omfattet af 3. pkt. kræves ikke, at de fusionerende selskaber har samme skattemæssige f  usionsdato.«« [Fusionsdato ved skattefri fusion med selskab, hvor koncernforbindelsen er ophørt inden eller ved fusionen] Til § 8 19) Den under nr. 2 foreslåede  affattelse af § 4, stk. 4, affattes således: »Stk. 4. Når selskaber er sambeskattede forud for det indkomstår, hvor konkurs  dekretet afsiges, hæfter det ultimative moderselskab og administrationsselskabet i den internationale sambeskatning tillige for skatter af et af selskabernes konkursindkomst, når skatterne inden dekretet ville have v æ- ret omfattet af hæftelsen i selskab  sskattelovens § 31 A, stk. 4.« [Konsekvensændring som følge af justeringen af hæftelsesreglerne] Til § 14 20) I stk. 3 affattes 1. pkt. således: »§ 1, nr. 3, 5, 01, 6, 9, 12-16, 02, 17 og 18, § 6, nr. 01, § 8, § 9, nr. 1, 2, 5 og 6, og §§ 10 - 12 har virkning fra og med indkomstår, der påbegyndes den 15. december 2004 eller s  enere.« [Virkningstidspunkt for ændringsforslag nr.   3, 1 5 og 18] 21) I stk. 3 indsættes   som 6. pkt.:
8 »Uanset 1. pkt. kan uudnyttede underskud i den afsluttende regnskabsperiode og uudnyttede un- derskud fra tidligere år under sambeskatningen i et sambeskattet datterselskab, der er likvideret i n- den den 2. marts 2005, fremføres til fradrag efter de almindelige regler herom. « [Virkningstidspunkt for ændring af mulighederne for at anvende undersku  d i sambeskattede datter- selskaber efter selskabets likvidation] 22) Stk. 5 affattes således: »Stk. 5. § 1, nr. 10, § 01, § 2, nr. 01, § 3, § 4, § 7, nr. 1 og 2, og § 13 har virkning fra og med ind- komståret 2005. « [Virkningstidspunkt for ændringsforslag nr  . 1 6 og 1 7] 23) I stk. 6 indsættes som   2. pkt.: »§ 6, nr. 1, har virkning for fusioner med fusionsdato den 1. januar 2005 eller senere.« [Virkningstidspunkt for ændringen af fusion  sskattelovens § 8, stk. 6] 24) I stk. 8 indsættes efter 1. pkt. som nyt pu  nktum: »Såfremt et andet datterselskab opfylder betingelserne for at have deltaget i sambeskatningen e fter de hidtidige regler, finder reglerne i ligningslovens § 33 E, jf. lovbekendtgørelse nr. 995 af 7. okt o- ber 2004, om videreførelse af genbeskatningssal doen i dette andet datterselskab tilsvarende anven- delse, således at moderselskabet i givet fald genbeskattes af overskud i dette andet datterse lskab.« [Samme muligheder for omstrukturering uden genbeskatning som i gældende re  gler] 25) Stk. 8, 9. pkt., der bliver 10. pkt., affattes således: »Selvangivelsen skal indeholde opgørelse af genbeska tningssaldi.« [Sproglig korrektur, hvor »for« ændres til   »af«] 26) Stk. 9, 1. pkt., udgår, og i stedet indsættes   : »Ophører et fast driftssteds skattepligt som følge   af denne lovs § 1, nr. 5, kan underskud i det faste driftssted opstået før skattepligtens ophør ikke fremføres. Selskabets indkomst forhøjes med ove r- skud i det faste driftssted i efterfølgende in dkomstår, så længe der er en genbeskatningssaldo. « [Afskærin  g af underskudsfremførsel ved ove rgang til territorialbeskatning] 27) I stk. 9, 3. pkt., der bliver 4. pkt., ændres   »2. pkt.« til: »3. pkt.« og »7.-8. pkt.« til: »8. og 9. pkt.« [Konsekvensrettelse som følge af ændringsfo   rslag nr. 26] B e m æ r k n i n g e r Til nr. 1 Socialdemokratiet foreslår lovforslaget opdelt i to lovforslag. Baggrunden er, at Socialdemokr a- tiet kan støtte den del af lovforslaget, som vedrører ændringen af sambeska tningsreglerne, men ikke kan   støtte,   at   provenuet   på   2   mia.   kr.   fra   ændringen   a  f   sambeskatningsreglerne anvendes   til
9 at nedsætte selskabsskatten. Socialdemokratiet foreslå   r derfor, at den del af lovforslaget, som vedrø- rer nedsættelsen af selskabsskatten  , udskilles i et selvstændigt lovforslag. Socialdemokratiet har sammen med Det Radikale Venstre fremsat beslutningsforslag nr. B 44 om lukning af skattehuller og investeringer i Danmarks fremtid, hvor S og RV foreslår en alternativ anvendelse at provenuet fra ændringen af sambeskatningsreglerne. S og RV mener, at de   2 mia. kr. skal anvendes til investeringer i Danmarks fremtid. Det indebærer bl.a  . investeringer i uddannelse og forskning, iværksættelse af et udviklingsprogram for den danske folkeskole, en styrket indsats i forbindelse med massefyringer, nedsættelse af taksterne på ko   llektiv trafik og nedsættelse af reg  i- streringsafgiften for miljøvenlige biler. Til nr. 2-27 Almindelige bemærkninger Æ   ndringsforslagene  indeholder  hovedsageligt  tekniske  justeringer  af  lovforslaget.  De  fleste  af disse tekniske justeringer er allerede varslet i forbindelse med afgivelsen af svar på diverse spørg  s- mål fra Skatteudvalget og kommentarer til diverse henvendelser til Skatteu dvalget. Blandt ændringsforslagene fremhæves følge nde: - Justering af hæftelsesreglerne, således at ingen af de sambeskatte   de selskaber hæfter for ska  tten af  andre  selskabers  indkomst  optjent  i  Danmark.  Varslet  i  bl.a.  svaret  på  henvendelserne  fra Dansk Industri (L 121 – bilag 15) og Ernst & Young (L121    – bilag 16). - Ligningsrådet kan fastsætte særlige regler om fremmed valu ta i den internationale sambeskat- ning. Varslet i besvarelsen af spørgsmål 108. - Fortjenester  genanbragt i udenlandske faste ejendomme medregnes ved den danske indkomst- opgørelse, når den udenlandske ejendom afstås. Varslet i besvarelsen af spørgsmål 26. - Justering og præcisering af reglerne for indkomstopgørelsen i de tilfælde, hvor der ikke er ko n- cernforbindelse hele indkomståret, herunder hvis der i indkomståret foretages omstruktureringer med skattemæssig virkning tilbage i tid. Varslet i   kommentaren til henvendelsen fra Foreningen af Statsautoriserede Revisorer (L 121 – bilag 18). I bilag 1 til ændringsforslagene, jf. L 121    –  bilag 25, er vedlagt en oversigt over de enkelte æ  n- dringsforslag, og hvor de er varslet. Bilag 2 i L 121 – bilag 25    indeholder en sammenligning mel- lem gældende ret, lovforslaget og ændringsfo rslagene. Ad nr. 2 Æ   ndringsforslaget indeholder to elementer, dels et forslag om at forsikrings-, realkredit- og bank- filialer  kan  få  dispensation  fra  CFC -beskatning,  hvis  visse  nærmere  bestemt  e  kriterier  er  opfyldt, dels et forslag om, at fortjenester genanbragt i udenlandske faste ejendomme medregnes i den dan- ske indkomstopgø ejendom beliggende i Danmark. I lovforslaget er det foreslået, at filialer kan  blive omfattet af CFC-beskatning, hvis et tilsvarende datterselskab vil blive omfattet af CFC-beskatning efter selskabsskattelovens § 32. I selskabsskatte- lovens § 32, stk. 2, findes en dispensationsbestemmelse for udenlandske datterselskaber, der driver forsikrings - eller bankvirksomhed, som er underlagt offentligt tilsyn. Der kan opnås dispensat ion fra Ligningsrådet, hvis - den væsentligste del af indkomsten kommer fra virksomhed med kunder i det land, hvor datte  r- selskabet er hjemmehørende,
10 - den væsentlig  ste del af indkomsten kommer fra virksomhed med kunder, som ikke er koncern- forbundne med datterselskabet, og - datterselskabets kapitalgrundlag ikke overstiger, hvad driften af forsikrings- eller bankvirksom- heden tilsiger. Datterselskabet skal endvidere være hjemm  ehørende i EU, Færøerne, Grønland eller en stat, som har en dobbeltbeskatningsoverenskomst med Danmark. I dette æ  ndringsforslags nr. 14 foreslås det, at dispensationsmuligheden skal finde tilsvarende anvendelse på realkr editvirksomhed. Det foreslå s, at hvis en forsikrings-, realkredit- eller bankfilial ville opfylde kravene, såfremt fili a- len   havde   været   et   datterselskab,   skal   fili  alen   ligeledes   kunne   opnå   dispensation   fra   CFC - beskatning. En filial vil således  – på samme måde som datterselskaber - kunne opnå dispensation, hvis - den hovedsagelig driver virksomhed i det land, hvor filialen er beliggende, - den hovedsagelig driver virksomhed med uafhængige parter, - det danske selskab har koncession til at drive den pågældende virksomhed og er underla   gt of- fentligt tilsyn, - den er beliggende i EU eller i et dobbeltbeskatningsoverenskomstsland og - den kapital, der er allokeret til filialen, ikke overstiger, hvad driften af den koncessionerede virksomhed i filialen tilsiger. Ved denne vurdering kan bl.a. indgå: den sædvanlige kapitalsty   r- ke for datterselskaber i branchen i det pågældende land, det offentlige tilsyns krav og anbef   a- linger til datterselskaber i det pågældende land samt kapitalstyrken i andre selskaber og filialer (indenfor samme branche) i samme koncern. En  filial,  som  opfylder  betingelserne,  må  siges  at  drive  almindelig  forsikrings -,  realkredit-  eller bankvirksomhed uden væsentlig grænseoverskridende aktivitet og er ikke placeret i det pågældende land med henblik på at opnå skattemæssige for dele i Danmark eller andre lande. Filialen bør de rfor ikke være omfattet af CFC  -reglerne. Muligheden for genanbringelse af ejendomsavancer i udenlandske ejendomme opretholdes uæn  d- ret. Fuldt skattepligtige selskaber kan således genanbringe ejendomsavancen,  som vedrører afståe  l- sen af danske faste ejendomme, i udenlandske ejendomme. Med ændringsforsl  aget fastslås, at den del af avancen, der vedrører danske ejendomme, jf. ejendomsavancebeska tningslovens § 6 A, stk. 4, sidste  punktum,  medregnes  ved  den  danske  indkomstopgørelse,  når  den  udenlandske  ejendom  a  f- stås. Ad nr. 3 Ændringsf   orslaget  skal  ses  i  sammenhæng  med  ændringsforslag  nr. 6,  hvor  reglerne  for  ind- komstopgørelsen  i  selskaber,  der  kun  er  koncernforbundne  en  del  af  indkomståret,  præciseres.  I henhold til forslaget skal et selskabs indkomst, der  er  erhvervet  frem til koncernforbindelsens op- hør, me dregnes i sambeskatningsindkomsten for den pågældende koncern, selv om det pågældende selskab  efterfø lgende  deltager  i  en  omstrukturering,  der  gennemføres  med  ska ttemæssig  virkning tilbage til et tidspunkt før koncernforbindelsens ophør. Tilsvarende er det ved etablering af koncer  n- forbindelsen kun indkomsten i det pågældende selskab fra dette tidspunkt, der skal medregnes ved indkomstopgørelsen, selv om selskabet e fterfølgende deltager i en omstrukturering med tilbagevi r- kende kraft. Selskabsskattelovens  §  8  A  indeholder  mulighed  for  at  gennemføre  en  skattepligtig  fusion  med skattemæssig  tilbagevirkende  kraft  til  skæringsdatoen  for  den  udarbejdede  åbning sbalance  for  det modtagende selskab.
11 Udnyttes  denne  mulighed,  lægges  værdien  af  det  indskydende  selskab  pr.  skæring sdatoen  til grund  ved  opgørelsen  af  det  indskydende  selskabs  afståelsessum  og  det  modtagende  selskabs  a  n- skaffelsessum for de ved fusionen overdragne aktiver og passiver, ligesom det modtagende selskab medregner indkomsten vedrørende det indskydende selskab fra dette tidspunkt. Med ændringsforslaget kan skæringsdatoen for et selskab i disse tilfælde ikke tillægges vir kning længere tilbage i tid end det tidsp  unkt, hvor det pågældende selskabs koncernforbi   ndelse med andre selskaber blev etableret eller ophørte. Hvis  eksempelvis  et  indskydende  selskab,  der  har  været  koncernforbundet  med  andre  selskaber indtil den 1. marts, den 1. maj fusionerer med et modtagende selskab, der ikke er en del af en kon- cern, kan fusionen, for så vidt angår det indskydende selskab, ikke tillægges skattemæssig virkning læ  ngere tilbage end den 1. marts. Det vil således være værdien af det indskyde nde selskabs aktiver og passiver pr. 1. marts, der skal anvendes  ved  avanceopgørelsen  vedrørende  det  indskydende  se  lskabs  aktiver  og  passiver.  Det  vil ligeledes være indkomsten vedrørende det in   dskydende selskabs aktiver og passiver fra og med den 1. marts, der skal medregnes ved det modtagende selskabs indkomstopgørelse. Indkomsten for per i- oden fra den 1. januar til den 28. februar medregnes hos den koncern, som det pågældende selskab ikke længere er koncer  nforbundet med. Hvis det modtagende selskab i stedet var en del af en anden koncern, anses det indskydende sel- skab for at have etableret koncernforbindelse med denne koncern pr. 1. maj, og fusionen vil i relati- on til det indskydende selskab ikke kunne tillægges ska  ttemæssig virkning før dette tidspunkt. Det foreslås, at det i sådanne tilfælde ikke kræves, at de fusionerende selskaber skal have samme skattemæssige skæringsdato. Baggru nden herfor er et ønske om at undgå at pålægge et modtagende selskab at udarbejde et nyt regnskab pr. den dato, hvor det indskydende selskabs koncernforbindelse er ophørt. Hvis det er det modtagende selskab, hvis[f1] koncernforbindelse med andre selskabers er ophørt e l- ler  etableret  i  løbet  af  året,  anses  skæringsdatoen  for  det  modtagende  selskab  i  skattemæssig  he n- seende ligeledes for at være tidspunktet for koncernforb  indelsens ophør henholdsvis eta blering. Ændringsforslaget ændrer ikke på mulighede rne for at gennemføre en skattepligtig fusion mellem to koncernforbundne selskaber med tilbagevirkende kraft, hvis koncernforbindelsen med det mod- tagende selskab ophører efte r fusionens gennemføre lse. Ad nr. 4 Der er tale om en konsekvensrettelse som følge af ændringsforslag nr.    8. Ad nr. 5 Det foreslås, at den nuværende værnsregel i selskabsskattelovens § 31, stk. 5, vid ereføres i det nye regelsæt. Værnsreglen skal forhindre, at et udenlandsk selskab kan opnå fradrag for den danske fil i- als underskud i såvel Danmark som i det udenlandske selskabs hjemland. E fter bestemmelsen kan underskud i  en filial kun modregnes i andre selskabers indkomst, hvis reglerne i selskabets hjem- land forhindrer, at underskuddet medregnes ved beregningen af selskabets indkomstopgørelse. Hvis  koncernen  har  valgt  international  sambeskatning  efter  selskabsskattelovens  §  31  A,  kan  et eventuelt  samlet  underskud  for  det  pågældende  selskab,  som  har  fili   alen  i  Danmark,  modregnes  i andre sambeskattede selskabers indkomst – uanset den f   oreslåede bestemmelse i § 31, stk. 2, 2. pkt. Ligningslovens  §  5  G  kan  eventuelt  finde  anvendelse  på  det  samlede  u nderskud  i  selskabet,  hvis
12 underskuddet efter udenlandske regler kan overføres til modre gning i indkomst, som ikke beskattes i Danmark. Ad nr. 6 De foreslåede sambeskatningsregler adskiller sig bl.a. fra de gældende regler ved, at in   dkomst fra selskaber, hvor betingelserne for sambeskatning ikke er opfyldt hele indkomstå ret, skal medregnes til sambeskatningsindkomsten. Det indebærer, at der skal fastsættes visse særlige regler for opgøre l- sen af indkomsten i disse tilfælde, jf. forslaget til selskab  sskattelovens § 31, stk. 3. Situationen opstår typisk, hvis et selskab sælg   es fra en koncern til en anden. Som beskrevet i lov- forslagets bemærkninger kan opgørelsen af indkomsten for den første del af indkoms tåret hos den sælgende koncern påvirke indkomstopgørelsen for resten af in dkomståret hos den købende koncern. Derfor skal den sælgende koncern sikre, at de relevante in  dkomstoplysninger er til stede i selskabet, så den købende koncern kan anvende dem ved opgørelsen af sin sambeskatningsindkomst. Som bestemmelsen er formuleret, kan der imidlertid være tvivl om, i hvilket omfang   dispositioner foretaget af den købende koncern efter det tidspunkt, hvor selskabet er overdraget, kan påvirke in  d- komstopgørelsen  for den periode af indkomståret, hvor selskabet var en del af den sælgende ko n- cern. Det kan  eksempelvis være tilfældet, hvor n ogle af selskabets afskrivningsberettigede  aktiver afhændes  , eller hvor det pågældende selskab efterfølgende deltager i en omstrukturering, der tillæ g- ges skattemæssig virkning tilbage til et tidspunkt, hvor selskabet var en  del af den sælgende ko n- cern. Det er hensigten, at indkomstopgørelsen i den købende koncern skal påvirkes mindst muligt af de valg, som den sælgende koncern træffer med hensyn til indkomstopgørelsen. Det er dog ikke m uligt helt at undgå, at indkomsten vedrørende tidligere indkomstperioder   (hos den sælgende koncern) kan påvirke indkomsten i senere indkomstperioder (hos den købende koncern). Denne situation kan o  g- så opstå i dag   – eksempelvis hvor skattemyndighederne ændrer selskabets indkomstansætte lse for et tidligere indkomstår. En sådan  indkomstpåvirkning vil typisk opstå i relation til skattemæssige afskrivninger og fre m- førte  underskud  i  den  skattepligtige  in dkomst.  Ved  overdragelsen  af  et  selskab  har  den  købende mulighed for at tage højde for indkomstpåvirkning gennem overdragelsesaftal  en og en due diligen- ce-vurdering af selskabet. Det vil være væsentligt vanskeligere for en sælgende koncern at tage hø j- de  for  indkomstpåvirkninger,  der  opstår  som  følge  af  den  købende  koncerns  dispositioner  efter overdragelsen. Derfor bør efterfølgende dis  positioner ikke påvirke opgørelsen af den indkomst, som er  optjent,  mens  selskabet  har  været  en  del  af  den  sælgende  koncern.  Den  sælgende  koncern  bør således principielt kunne opgøre den indkomst i det solgte selskab, der skal indgå i sambeskatning   s- indkomsten, på tidspunktet, hvor selskabet udgår af ko  ncernen. Det  vil  samtidig  mindske  antallet  af  oplysninger,  som  det  er  nødvendigt  at  udveksle  mellem  en sælgende og en købende koncern af hensyn til udarbejdelsen af selvangivelsen, mest m   uligt. På den baggrun d foreslås med ændringsforslaget nogle præciseringer af reglerne for indkomsto p- gørelsen for den periode, hvor der kun er koncernforbindelse en del af året. For det første beregnes skattemæssige afskrivninger i henhold til lovforslaget efter forholdet me   l- lem indkomstperiodens længde og selskabets indkomstår. Opgørelsen af de skattemæssige afskri v- ninger vil således være afhængig af, hvornår selskabets indkoms tår afsluttes. En sælgende koncern har  ikke  nødvendigvis  ved  salget  af  et  selskab  sikkerhed  for  længd   en  af  det  solgte  selskabs  ind- komstår. Det giver en usikkerhed i for bindelse med  opgørelsen af de forholdsmæssig a   fskrivninger og dermed opgørelsen af indkomsten for delperi oden.  
13 Det  foreslås  på  den  baggrund,  at  skattemæssige  afskrivninger  beregnes  efter forholdet  mellem indkomstperiodens længde og et kalenderår, dvs. 12 måneder, jf. b estemmelsens 2. pkt. Det gælder, uanset om indkomstperioden udgør mere eller mi ndre end 12 måneder. For det andet forslås det præciseret, at indkomsten i delperioden skal opg   øres efter skattelovgi v- ningens almindelige regler, som om indkomstperioden udgjorde et helt indkomstår, jf. bestemme l- sens 3. pkt., idet der dog som nævnt beregnes forholdsmæssige afskrivni nger. Derved tydeliggøres det bl.a., at selskabets afhændelse af afs  krivningsberettigede driftsmidler efter ophør af koncernfo r- bindelsen ikke påvirker opgørelsen af sambeskatningsin  dkomsten i en sælgende koncern. Det  tydeliggøres  også,  at  indkomstperioden  anses  for  et  indkomstår  i  relation  til  reglerne  i  li   g- ningslovens § 15, stk. 7-12, om begrænset adgang til underskudsfremførsel, når mere end 50 pct. af aktiekapitalen  i  et  selskab  ejes  af  andre  aktionærer  ved  indkomstårets  slutning  end  ved  indkoms   t- årets begyndelse. Det indebærer, at den sælgende koncern kan anvende undersk ud i indkomstperio- den  uden  begrænsninger.  Tilsvarende  kan  den  købende  koncern     uden  begrænsninger    anvende  un- derskud  i  selskabet  i  den  periode,  hvor  selskabet  indgår  i  den  købende  koncern.  Derimod  vil  li  g- ningslovens § 15, stk. 7-12     hvis betingelserne for ændringer i aktionæ rkredsen i øvrigt er opfyldt kunne finde anvendelse på underskud i indkomstperioden, hvor se lskabet har været en del af den sælgende  koncern,  hvis  underskuddet  i  denne  indkomstperiode  fremføres  til  mo   dregning  hos  den købende koncern. For det tredje foreslås det udtrykkeligt fastsat, at reglerne om medregning af indkomst fra et se l- skab, som kun er koncernforbundet med en koncern en del af indkomståret, går forud for de regler i skattelovgivningen, der giver mulighed for at gennemføre overdragelser og o mstruktureringer med skattemæssig tilbagevi  rkende kraft. Det vil således heller ikke påvirke størrelsen af den indkomst, der skal medregnes til sambeska   t- ningsindkomsten hos den sælgende koncern, at det solgte selska  b efterfølgende indgår i en omstru  k- turering med tilbagevirkende kraft til før det tidspunkt, hvor se lskabet blev solgt. Eksempelvis  kan  man  forestille  sig  et  selskab  X,  som  den  1.  april  2005  sælges  af  koncern  A  til koncern B. Koncern  B beslutter den 30. juni 2005 at fusionere selskab  X efter reglerne i fusions- skatteloven med et andet af koncernens selskaber, Y, med fusionsdato den 1. januar 2005. Alle sel- skaber har kalenderår sregnskab. Efter  reglerne  i  fusionsskatteloven  vil  hele  indkomsten  i  både  selskab  X   og  Y  i  2005  skulle beskattes  i  det  modtagende  selskab  for  indkomståret  2005.  Det  modtagende  selskab  vil  samtidig indtræde  i  det  indskydende  selskabs  skattemæssige  stilling  pr.  1.  januar  2005  efter  reglerne  i fusionsskattelovens § 8. Det vil ikke være tilf  ældet med de foreslåede regler. Her beskattes det modtagende selskab af in   d- komsten i Y for hele 2005 og indkomsten i X fra den 1. april til den 31.december 2005. Det modta- gende  selskab  succederer  i  de  skattemæssige  værdier  i  Y  pr.  1.  januar  2005  og  de  skat temæssige værdier m  .v. pr. 1. april 2005 vedrø Ad nr. 7 og 11 Det vurderes, at det ikke er nødvendigt, at visse koncernselskaber i den nationale samb eskatning hæfter solidarisk for andre koncernselskabers skattegæld, når hvert enkelt af de sambeskattede sel- skaber hæfter for deres del af skatten af sambeska  tningsindkomsten. Vurderingen vedrører kun de tilfælde, hvor der er tale om skat af indkomst på dansk territor ium, dvs. national sambeskatning. Ved international sambeskatning vil det være   nødvendigt at opretho l- de de foreslåede regler i L 121, hvorefter det ultimative moderselskab og a dministrationsselskabet
14 (hvor skatten beregnes og opkræves) hæfter for skatten af sambeska tningsindkomsten optjent uden for dansk territorium. Uden hæftelsesr  egler ved international sambeskatning vil der ikke kunne ska- bes en tilstrækkelig og nødvendig sikkerhed for, at det skattekrav, som opstår mod koncernen(s se l- skaber), kan håndhæves. International sambeskatning er ikke valgt Det foreslås derfor, at lovforsl aget ændres således, at ingen af de sambeskattede selskaber i nati   o- nal sambeskatning hæfter for mere end skatten af selskabets egen indkomst. Administrationsselsk  a- bet overtager dog hæftelsen med hensyn til in  dkomstskatten vedrørende andre selskaber fra og  med det tidspunkt, hvor disse andre selskaber betaler skatten til administrationsselskabet efter den fore- slåede § 31, stk. 6. I den nuværende udformning af lovforslaget påhviler den samlede skat af sambeskatningsindko   m- sten  administrationsselskabet.  Med  ænd  ringsforslaget  skal  administrationsselskabet  fortsat  forestå indbetalingen af den samlede indkomstskat af sambeskatningsindkomsten, men administrationssel- skabet  hæfter  altså  først  for  skatten  af  indkomst  i  andre  selskaber  fra  og  med  det  tidspunkt,  hvor administrationsselskabet  modtager  skatten  fra  de  andre  sambeskattede  selskaber.  Indtil  dette  tids- punkt  hæfter  de  andre  sambeskattede  selskaber  selv  for  skatten  og  skatten  kan  ikke  inddr  ives  hos administrationsselskabet. Ved  betalingen  af  skatten  til  administrationsselskabet  frigøres  de  andre  sambeskattede  se lskaber for deres hæftelse. Administrationsselskabet  forestår  tillige  indb etalingen  af  acontoskatten.  Her  er  det  ligeledes  det enkelte selskab, der hæfter for betalingen af acontoskatten, indtil selskabet   har indbetalt acontoskat- ten til administrationsselskabet. Størrelsen af det enkelte selskabs acontoska ttehæftelse baseres på et skøn over den forventede in dkomst i det pågældende selskab. Skønnet baseres som udgangspunkt på gennemsnittet af de senest  3 indkomstårs in dkomstskat for det enkelte selskab. International sambeskatning er valgt I  den  internationale  sambeskatning  opretholdes,  at  det  ultimative  moderselskab  og administrat i- onsselskabet (disse selskaber vil være sammenfaldende i koncerner, hvor det ul  timative modersel- skab  er  dansk)  hæfter  solidarisk  for  den  samlede  indkomstskat  af  indkomst  optjent  ved  erhverv  s- virksomhed  uden  for  dansk  territorium  samt  eventuelle  genbeskatningssaldi.  Hæftelsen  o  mfatter ikke indkomstskat m.v. af indkomst, der ellers ville være o  mfattet af national sambeskatning. Den solidariske hæftelse for indkomst i udenlandske selskaber opretholdes, fordi den internation  a- le  sambeskatning  (i  modsætning  til  national  sambeskatning)  inkl  uderer  selskaber,  der  ligger  uden for dansk skattejurisdiktion. Selskaber, som ligger uden for dansk skattejurisdiktion, kan efter inter- national ret (herunder dobbeltbeskatningsoverenskomsterne) kun omfattes af dansk skattepligt, hvis selskabet  har  virksomhed  her  i  landet  eller  hvis selskabet  frivilligt  væl  ger  dansk  (sam)beskatning. Skatten af indkomsten i udenlandske selskaber omfattet af international sambeskatning kan derfor ikke tvangsinddrives, idet det udenlandske selskab ikke er et skattepligtssubjekt. Det bemærkes, at et udenlandsk ultimativt moderselskab selv vælger den internationale samb  eskatning og derved selv påtager sig hæftelsen. Det vurderes, at en forskel mellem hæftelsen ved national og international samb  eskatning ikke er i strid med de EU-retlige regler om etableringsfrihed. Det  bemærkes,    at  hæftelsesreglerne  afhænger  af,  om  international  sambeskatning  vælges.  Det gælder, uanset om det ultimative mode  rselskab, som træffer dette valg  , og som i givet fald vil hæfte, er dansk eller udenlandsk. Hæftelsen for det ultimative moderselskab ved eta  blering af et nyt datter-
15 selskab eller en ny filial afhænger godt nok af, om filialen eller datterselskabet etableres i Danmark eller  i  udlandet.  Denne  forskel  er  imidlertid  sagligt  begrundet  i  hensynet  til  inddrivelsen,  idet  det ikke vil være muligt at ind  drive indkomstskatten direkte fra den udenlandske enhed. Det  vurderes  således   at  være    i  overensstemmelse  med  EU-retten  at  »fjerne«  administrationssel- skabets hæftelse ved national sambeskatning, men fastholde hæftelsesregler ved international sa m- beskatning. Ad nr. 8 Efter ligningslovens § 33 H kan et dansk selskab med et fast driftssted i udlandet vælge at se bort fra  underskud  i  anden  virksomhed  med  henblik  på  at  opnå  dansk  creditle  mpelse  for  udenlandske skatter opkrævet hos det faste driftssted i udlandet.   De underskud, der ses bort fra i det enkelte ind- komstår, fremføres efter de almindelige fremførselsregler. På denne måde undgås, at creditlempe l- serne går tabt for se lskabet. Udenlandsk ejede koncerner med både aktieselskaber og faste driftssteder her i la ndet vil på ti l- svarende  vis  kunne  fortabe  muligheden  for  udenlandsk  creditlempelse,  hvis  lovforslaget  vedtages som fremsat. Dette kan illustreres ved følgende ekse mpel: En koncern består af et udenlandsk moderselskab, et dansk datterselskab og et dansk fas t drifts- sted. Datterselskabet og det faste driftssted indgår i obligatorisk sambeskatning. I år 1 har datterse  l- skabet et underskud på 100 og det faste driftssted et overskud på 100. Dansk skat bliver 0.  Mode  r- selskabet betaler skat i sit hjemland (ved 30 pct.) på 30 af indtægten i det faste driftssted her i la   n- det. I år 2 har datterselskabet en indkomst på 100 og det faste driftssted en indkomst på 0. Der udl   ø- ses en dansk skat på 28. Koncernens samlede skat i år 1 og 2 udgør 58. Under de gældende regler bl  iver den betalbare danske skat i år 1 (i det faste driftssted) 28. Mode r- selskabet får credit herfor i udlandet og betaler ude nlandsk skat med 2, i alt 30. I år 2 bliver der ikke skat til betaling, idet datterselskabet fremfører underskud fra år 1. Den obli  gatoriske sambeskatning udløser således over 2 år en merskat på 28, der tilfalder udlandet. Koncernens effektive skattepr o- cent udgør 58. Problemet kan løses med en  »omvendt § 33 H«, således at koncernen i det første år kan undl   ade at anvende  underskuddet  i  datterselskabet,  men  i  stedet  fremføre  underskuddet  til  brug  i  senere  in d- komstår. Koncernen vil i givet fald have en indkomst i år 1 på 100 i Da   nmark, hvilket vil udløse en skat på 28 og give en creditlempelse i u dlandet på 28. Det foreslås derfor, at et  sambeskattet selskab får mulighed for at se bort fra unde rskud. Der kan ses bort fra underskud, der svarer til den skattepligtige indkomst i et sambeskattet fast driftssted i Danmark eller et sambeskattet datterselskab i Danmark, når indkomsten tillige me dregnes ved ind- komstopgørelsen i u dlandet. Det er en betingelse, at den pågældende stats lempelse for den danske beskatning svarer til lempelsesmetoden i ligningslovens § 33. Det beløb, der ses bort fra, overføres i stedet til senere indkomstår efter regle rne i ligningslovens § 15. Hvis der ses bort fra et mindre be- løb end de samlede underskud, fordeles beløbet fo  rholdsmæssigt på de enkelte underskudsgivende kilder. Ad nr. 9 Ved afbrydelsen af den internationale sambeskatning  gøres der  endeligt op med de ud enlandske enheder, og tidligere udnyttede underskud genbeskattes. Det foreslås derfor udtry kkeligt fastsat, at eventuelle  uudnyttede  underskud,  der  vedrører  det  pågældende  udenlan dske  selskab  eller  faste
16 driftssted,  ikke  kan  fremføres  ved  koncernens  danske   indkomstopgørelse  for  efterfølgende  in  d- komstår. Ad nr. 10 Det foreslås, at spaltning af det ultimative moderselskab skal udløse fuld genbeska  tning. Forslaget skal ses i sammenhæng med, at genbeskatningen ikke længere opg ø inden for en samlet 10-års -periode. Ad nr. 12 Det foreslås, at genbeskatningen af underskud ved ophør af den internationale sa  mbeskatning sker i  det  indkomstår,  hvor  sambeskatningen  ophører  ,  i  stedet  for  det  sidste  indkomstår  under  samb e- skatningen. Forslaget medfører, at der ved ophør ikke automatisk skal ske geno  ptagelse af det sidste indkomstår under sambeska tningen. Administrationsselskabet og koncernens ultimative moderselskab hæfter solidarisk for genbeska  t- ningen af genbeskatningssaldoen – også i det     år , hvor sambeskatningen ophører. Ad nr. 13 Fremmed valuta Det  foreslås,  at   Ligningsrådet  kan  fastsætte  særlige  regler  for  omregning  af  årets  resultat  fra fremmed valuta til danske kroner ved påbegyndelse af international sa mbeskatning. I  det  gældende  re  gelsæt  har  Ligningsrådet  i  sambeskatningscirkulæret,  senest  TSS -cirkulære 2004-42, fastsat regler for omregningen af et efter danske regler men i fremmed valuta opgjort re- sultat  i  vilkår  2.7.  Sambeskatningscirkulæret  vedtages  årligt  med  hjemmel  i  den  nuvær ende  be- stemmelse i selskabsskattelovens § 31, stk. 1, 7. pkt. Med den ændrede bemyndigelse i den foreslåede bestemmelse i selskabsskattel   ovens § 31 B, stk. 1, i lovforslaget, må dele af sambeskatningscirkulæret, herunder eksempelvis vilkår 2.7., anses for bortfaldet  som  følge  af  det  ændrede  hjemmelsgrundlag.  Et  udenlandsk  selskab  omfattet  af  dansk sambeskatning vil herefter skulle omregne et efter danske regler men i fremmed valuta opgjort re- sultat  efter  blandt  andet  skattekontrollovens  regler  på  lige  fod   med  andre  selskaber  omfattet  af dansk beskatning. Dette medfører, at selskabet blandt andet skal anvende skattekontrollovens regler for omregning, dvs. at selskabet enten kan vælge at opgøre resultatet i danske kroner, herunder o   m- regne transaktioner i fremmed valuta til kursen på retserhvervelses - eller pligtpådragelsestidspun k- tet m.v., eller kan vælge at anvende reglerne i L 129,   forslag til lov om ændring af skattekontroll  o- ven, kursgevinstloven og skattestyrelsesloven, folketingsåret 2004 -05, 2. samling, hvis betingelser- ne herfor er opfyldt. Det ville dog forekomme uhensigtsmæssigt, hvis en koncern ved valg af international sambeska  t- ning, der sker samtidigt med indgivelsen af selvangivelsen, efter reglerne i skattekontrollovens § 3 C  skulle  omregne  transaktioner  foretaget  af  udenlandske  selskaber  i  fremmed  valuta  til  kursen  på retserhvervelses-  eller  pligtpådr agelsestidspunktet,  hvis  den  udenlandske  bogføring  bygger  på  den funktionelle valuta efter de internationale regnskabsstandarder. Den  funktionelle  valuta  er  den  valuta,  som  for  det  pågældende  selskab  har  størst  indflydelse  på omkostningsniveauet  og  salgspriserne  i  det  pågældende  selskab.  Det  er  derimod  ikke  afgørende, hvilken valuta selskabets varer m.v. rent faktisk sælges i. Et selskab kan derfor i  kke frit vælge, hvad der er dets funktionelle valuta.
17 Der bør for det første år under international sambeskatning være adgang til at omregne r esultatet opgjort  i  den  funktionelle  valuta  til  danske  kroner  ud  fra  gennemsnitskursen  –  o   gså  selvom  dette ikke er tilkendegivet inden indkomstårets begyndelse. Også i L    129, forslag til lov om ændring af skattekontrollo ven, kursgevinstloven og skattestyrelsesloven, folketingsåret 2004 -05, 2. samling,  er der en særlig dispensationsbestemmelse, der kan anvendes, hvis s  elskabet skal have en anden funk- tionel  valuta.  Med  dette  æ  ndringsforslag  ændres  bemyndigelsesbestemmelsen  til  Ligningsrådet  i forslagets  §  31  B  derfor  sål edes,  at  Ligningsrådet  kan  fastsætte  særlige  regler  for  omregningen  af årets resultat fra ude nlandske valuta til danske kroner for det første år, et  selskab inddrages under international sambeskatning. Omlægning af indkomstår Alle  selskaber  skal  ved  både  national  og  international  sambeskatning  have  samme  indkomstår som administrationsselskabet, der – som    udgangspunkt – er det øverste danskskattepligtige mode    r- selskab,  som  deltager  i  sambeskatningen,  jf.  forslaget  til  selskabsskattelovens  §  31,  stk.  4,  og  sel- skabsskattelovens § 31 A, stk. 4. Det  indebærer  eksempelvis,  at  når  et  moderselskab  erhverver  et  datt   erselskab,  der  har  en  række datterselskaber,  skal  såvel  datterselskab  som  datterdatterselskaber  have  samme  indkomstår  som moderselskabet (administrationsselskab). Er det ikke tilfældet, skal indkomståret for alle de erhve   r- vede selskaber     som udgangspunkt – omlægges efter de for eslåede regler i § 10, stk. 5. Med ændringsforslaget foreslås, at Ligningsrådet får mulighed for at tillade, at o mlægningen sker på en anden måde end foreskrevet i den foreslåede § 10, stk. 5, hvis det af administr   ative grunde er at foretrække, og det ikke fører til særlige skattemæssige fordele. Denne mulighed kunne eksempe l- vis tænkes anvendt i tilfælde, hvor det er enklere at omlægge adm inistrationsselskabets indkomstår, så det svarer til indkomståret i erhvervede datterselskaber, e  nd omvendt. Ad nr. 14 og 25 Der er tale om redaktionelle rettelser. Ad nr. 15 Selskabsskattelovens  §  32,  stk.  2,  giver  Ligningsrådet  mulighed  for  at  tillade,  at  datterselskaber med  koncession  til  at  udøve  bank -  og  forsikringsvirksomhed  og  underlagt  offentlig  tilsyn  under visse betingelser kan undtages fra CFC-beskatning. Der ses ikke at være grund til at behandle realkreditvirksomhed anderledes end bank  - og forsik- ringsvirksomhed  i  relation  til  reglerne  om  CFC-beskatning.  Det  foreslås  derfor,  at  realkreditvi rk- somhed  på  samme  måde  som  bank  -  og  forsikringsvirksomhed  med  Ligningsrådets  tilladelse  kan undtages fra CFC-beskatning. Ad nr. 16 Efter forslaget nedsættes satsen for modregning af indtægtsførte beløb vedrørende betalingsretti g- heder  og  mælkekvoter  i  tab  v  ed  salg  af  landbrugs-  eller  skovbrugsejendom  fra  30  pct.  til  28  pct., således at denne sats fortsat svarer til selskabs - og virksomhedsskattesatserne. Ad nr. 17 Efter aktieavancebeskatningslovens § 13 e skal der ved en fusion mellem en andelsbeskattet an- delsforening og dens helejede datterselskab ikke ske beskatning af fortjeneste, der konstateres ved
18 fusionen, på aktier ejet af datterselskabet. Den modtagende andelsforening succederer i det indsk y- dende  selskabs  anskaffelsestidspunkt  for  aktierne.  Såfremt  a ndelsforeningen  afstår  aktierne  inden det tidspunkt, hvor datterselskabet kunne have afstået aktierne skattefrit, skal den ved fusionen ko n- staterede fortjeneste beskattes hos andelsforeningen i afståelsesåret. Hvis den modtagende andelsforening er andelsbeskattet på afståelsestidspunktet, vil der imidlertid kun  være  tale  om  en  beskatning  på  14,3  pct.  i  modsætning  til  den  almindelige  se lskabsskattesats. For at få beskatningen af a ndelsforeningen til at svare til den beskatning, datterselskabet ville have vær  et undergivet, skal den opgjorte fortjeneste og det opgjorte tab efter bestemmelsens stk. 2 gan- ges  med  2,3.  Denne  faktor  blev  imidlertid  fastsat,  da  selskabsskattesatsen  var  34  pct.,  og  er  ikke blevet reguleret ved efterfølgende nedsættelser af selskabsska   ttesatsen. Det foreslås, at omregningsfaktoren ændres til 2,0, så beskatningen kommer på niveau med en se l- skabsskattesats på 28 pct. (2,0 x 14,3 pct. = 28,6 pct.). Ad nr. 18 Forslaget skal ses i sammenhæng med ændringsforslag nr. 6, hvor reglerne for indkomstopgøre l- sen i selskaber, der kun er koncernforbundne en del af indkomståret, præciseres. I henhold til fo   r- slaget skal et selskabs indkomst, der er erhvervet frem til koncernforbindelsens ophør, medregnes i sambeskatningsindkomsten for den pågældende kon   cern, selv om det pågældende selskab efterfø l- gende deltager i en omstrukturering, der gennemføres med skattemæssig virkning tilbage til et tid   s- punkt før koncernforbindelsens ophør. Tilsvarende er det ved etablering af koncernforbindelsen kun indkomsten i det pågældende selskab fra dette tidspunkt, der skal medregnes ved indkomstopgøre l- sen, selv om selskabet efterfølgende deltager i en omstrukturering med tilbagevi rkende kraft. Fusionsskatteloven  indeholder  regler  om  skattefri  fusion,  spaltning  og  tilførsel   af  aktiver.  I  hen- hold  til  fusionsskattelovens  §  5  skal  fusionsdatoen  (spaltningsdatoen  og  tilførselsdatoen)  være sammenfaldende med det modtagende selskabs åbningsstatus  – eller ved overdragelse til et eksist   e- rende selskab – med åbningsdatoen for det modta    gende selskabs regnskabsår. Det foreslås, at fusionsdatoen i relation til et selskab, hvor koncernforbindelsen til andre selskaber er  ophørt  eller  etableret  inden  eller  i  forbindelse  med  fusionen,  ikke  kan  ligge  før  tidspunktet  for ophøret henholdsvis etab leringen. Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til ændringsforslag nr. 3 og nr. 6 . Ad nr. 19 Der er tale om en konsekvensrettelse som følge af de foreslåede ændringer af hæfte lsesreglerne i sambeskatningen. Ad nr. 20 Virkningstidspunktet  for  ændrings  forslagene  under  nr.  3,  15  og  18  foreslås  tillagt  samme  vir k- ningstidspunkt som andre ændringer, der er en følge af globalpuljeprincippet. Ad nr. 21 Efter lovforslaget kan uudnyttede underskud i et likvideret, sambeskattet datterselskab eller et sel- skab, der fusionerer efter reglerne om skattepligtig fusion med et sambeskattet moderselskab, ikke længere videreføres hos moderselskabet. Det har hidtil været muligt i henhold til sambeskatning s- vilkår 2.11.
19 Forskellen mellem de foreslåede regler for anvendelse af  underskud efter likvidation af et sambe- skattet selskab og de gældende regler, jf. sambeskatningsvilkår 2.11., var ikke tydeligt fremhævet i det lovforslag (L 153), som bortfaldt ved udskrivelsen af valg til Folketinget. På  den  baggrund  forekommer  det  rime ligt,  at  retsstillingen  i  henhold  til  sambeskatningsvilkår 2.11. opretholdes for underskud i sambeskattede selskaber, der er likvideret inden fremsættelsen af nærværende lovforslag den 2. marts 2005. Det er en forudsætning, at datte rselskabet var omfattet af sambeskatning på likvidationstid spunktet. Ad nr. 22 Ændringsforslagene under nr. 1   6 og 17 foreslås tillagt samme virkningstidspunkt som andre æ   n- dringer, der er en følge af den foreslåede nedsættelse af selskabsska ttesatsen. Ad nr. 23 Lovforslaget indeholder ingen ikrafttrædelsesregel vedrørende lovforslagets § 6, der ændrer fus i- onsskattelovens § 8, stk. 6. Det foreslås, at ændringen af fusionsskattel   ovens § 8, stk. 6, tillægges virkning for fusioner med fusionsdato den 1. januar 2005 eller senere. Derved omfatter ændringen også underskud, der er o   p- stået i tidligere indkomstår, hvor de fusionerende selskaber har været sa mbeskattet. Ad nr. 24 Efter gældende regler kan der på visse betingelser ske overførsel af genbeskatningssaldi ved ko n- cerninterne omstruktureringer, f.eks. i ligningslovens § 33 E, stk. 2, 2. pkt. Selskaber, der er omfat- tet  af  overgangsreglen  i  §  14,  stk.  8,  bør  tilsvarende  kunne  udnytte  denne  muli ghed,  selv  om  det udenlandske  selskab,  hvortil  aktiviteten  overføres,  ikke  indgår  i  sambeska  tningen  for  det  seneste indkomstår under det hidt idige regelsæt. Det foreslås derfor, at der i § 14, stk. 8 , for at undgå en skærpelse indføres hjemmel til, at ove r- gangsreglen også kan finde anvendelse i situationer, hvor genbeskatningsforpligtelsen efter gæ   lden- de regler kan gøres afhængig af indkomsten i et andet selskab. Overdrages aktiv   iteten eksempelvis til et selskab, der  efter de hidtidige regler kunne  have været sambeskattet  , og er betingelsen i lig- ningslovens § 33 E, stk. 2, 2. pkt., opfyldt, afhænger   genbeskatningsforpligtelsen efter § 14, stk. 8, herefter af indkomsten hos det erhvervende selskab. Ad nr. 26 og 27 Ved fravalg  af international sambeskatning bør der være  ens regler  for fremførsel af unde rskud, uanset om underskuddet vedrører et fast dri ftssted i udlandet eller vedrører et udenlandsk datterse l- skab, der hidtil har været dansk sambeskattet. Det foreslås derfor, at såfremt der er underskud til fremførsel i et dansk selskab som følge af tidl i- gere  års  underskud  i  udenlandske  faste  driftsstede r,  kan  dette  underskud  ikke  fremføres  efter  li g- ningslovens  §  15.  Tidligere  års  underskud  i  udenlandske  faste  driftssteder  sidestilles  dermed  med tidligere års underskud i sambeskattede ude nlandske datterselskaber.
20   Kim Andersen (V)   Charlotte Antonsen (V)   Peter Christensen (V) nfmd. Lars Christian Lilleholt (V)   Torsten Schack Pedersen (V)   Mikkel Dencker (DF) Colette L. Brix (DF)   Charlotte Dyremose (KF)   Jakob Axel Nielsen (KF) RenéSkau Björnsson   (S)   Pia Gjellerup (S)   Frode Sørensen  (S) fmd.   Niels Sindal (S) Ole Stavad (S)   Poul Erik Christensen (RV)    Poul Henrik Hedeboe (SF)   Frank Aaen (EL) Tjóðveldisflokkurin   , Inuit Ataqatigiit, Siumut og Fólkaflokkurin havde ikke medlemmer i udva l- get. Folketingets sammensætning Venstre, Danmarks Liberale Parti (V) 52 Enhedslisten (EL) 6 Socialdemokratiet (S) 47 Tjóðveldisflokkurin (TF) 1 Dansk Folkeparti (DF) 24 Inuit Ataqatigiit (IA) 1 Det Konservative Folkeparti (KF) 18 Siumut (SIU) 1 Det Radikale Venstre (RV) 17 Fólkaflokkurin (FF ) 1 Socialistisk Folkeparti (SF) 11
21 Bilag 1 Oversigt over bilag vedrørende L 121 Bilagsnr.    Titel 1 Høringssvar, fra skatteministeren 2 Historisk gennemgang af genfremsættelse af L 153   fra folketingsåret 2004-05, 1. samling 3 Henvendelse af 14/3-05 fra professor Søren Friis Hansen,  Syddansk Universitet 4 Artikel fra SR-SKAT 1/2005 »International sambeskatning og EU- retten« 5 Henvendelse af 30/3-05 fra Dansk Industri 6 Materiale udleveret af Skatteministeriet ved den tekniske gennem- gang den 30. marts 2005 7 Henvendelse af 29/3-05 fra Ernst & Young 8 Meddelelse om vejledende tidsplan for udvalgets behandling af lov- forslaget 9 Henvendelse af 6/4-05 fra Ernst & Young 10 Kommentar til henvendelse af 29/3-05 fra Ernst & Young, fra skat- teministeren 11 Meddelelse om ny vejledende tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget 12 Henvendelse af 18/4-05 fra Foreningen af Statsautoriserede Revisorer 13 Henvendelse af 20/4-2005 fra Forsikring & Pension 14 1. udkast til betænkning 15 Skatteministerens kommentar til henvendelse af 30/3-05 fra Dansk Industri 16 Skatteministerens kommentar til henvendelse af 6/4-05 fra Ernst & Young 17 Bemærkninger vedrørende lovforslagets erhvervsadministrative ko   n- sekvenser afgivet af Erhvervs- og Selskabsstyrelsens Center for Kva- litet i ErhvervsRegulering 18 Skatteministerens kommentar til henvendelse af 18/4-05 fra Forenin- gen af Statsautoriserede Revisorer 19 Skatteministerens kommentar til henvendelse af 20/4-05 fra Forsik- ring & Pension 20 Henvendelse af 4/5-05 fra Topdanmark 21 Skatteministerens kommentar til henvendelse af 14/3-05 fra professor Søren Friis Hansen , Syddansk Universitet
22 Bilagsnr.    Titel 22 Skatteministerens kommentar til henvendelse af 4/5-05 fra Topdan- mark 23 Henvendelse af 9/5-05 fra Advokatråde t 24 Skatteministerens kommentar til henvendelse af 9/5-05 fra Advokat- samfundet 25 Ændringsforslag fra skatteministeren 26 2. udkast til betænkning 27 Henvendelse af 17/5-05 fra professor Søren Friis Ha nsen, Syddansk Universitet 28 Henvendelse af 20/5-05 fra Ernst & Young 29 Henvendelse af 23/5-05 fra Foreningen af Statsautoriserede Revisorer Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende L 121 Spm.nr. Titel 1 Spm. om at redegøre for, om Justitsministeriet har godkendt og sikret, at lovforslaget er i overensstemmelse med EU-retten, til justitsmini- steren, kopi til skatteministeren, og ministerens svar herpå 2 Spm. om at foretage en detaljeret analyse af de problemer vedrøre nde EU-retten, som professor Søren Friis Hansen beskriver i sin redeg ø- relse, til justitsministeren, kopi til skatteministeren, og ministerens svar herpå 3 Spm. om at redegøre for, om og på hvilke punkter   lovforslaget adskil- ler sig fra det tidligere fremsatte lovforslag L 153 (2004-05, 1. sam- ling), til skatteministeren, og ministerens svar herpå 4 Spm. om kommentar til artikel fra SR-SKAT 1/2005 »International sambeskatning og EU-retten«, til skatteministeren, og ministerens svar herpå 5 Spm. om at bekræfte, at også Udenrigsministeriet er enig i, at alle elementer i lovforslaget er i overensstemmelse med EU-retten, til skatteministeren, og ministerens svar herpå 6 Spm. om at oversende en redegørelse, der viser, hvad det faktiske selskabsskattegrundlag er i de 25 EU-lande, til skatteministeren, og ministerens svar herpå 7 Spm. om at oversende de svar til Skatteudvalget om manglende gen- beskatning på sambeskatningsområdet, som tidligere er sendt over til Ligningsrådet, til skatteministeren, og ministerens svar herpå 8 Spm., om ministeren er enig i professor, dr. jur. Niels Winther- Sø rensens konklusion, til skatteministeren, og ministerens svar herpå 9 Spm. om at redegøre for, hvad de t er, der er sket i dansk erhvervsliv, siden det er så vigtigt at sænke selskabsskatten med 2 procentpoint, til skatteministeren, og ministerens svar herpå
23 10 Spm., om det vil sætte mere gang i de produktive erhverv, hvis se  l- skabsskatten bliver sænket med 2 procentpoint, til skatteministeren, og ministerens svar herpå 11 Spm. om at oversende en grafisk oversigt, der viser, hvem der betaler selskabsskat fordelt på henholdsvis brancher og på størrelse, til ska   t- teministeren, og ministerens svar herpå 12 Spm. om at oversende en oversigt, der viser, hvad forskellige bran- cher tjener på, at selskabsskatten bliver sænket 2 procentpoint, til skatteministeren, og ministerens svar herpå 13 Spm. om at bekræfte, at selskabsskatten i Danmark primært betales af den finansielle sektor og af olieindustrien, til skatteministeren, og ministerens svar herpå 14 Spm. om at tiltrække udenlandsk velkvalificeret arbejdskraft, t  il skat- teministeren, og ministerens svar herpå 15 Spm., om sænkningen af selskabsskatten fra 30 pct. til 28 pct. sky  l- des, at staten får et provenu ved at ændre sambeskatningsreglerne på nogenlunde det samme niveau, som staten taber i provenu på at sæ   n- ke selskabsskatten, til skatteministeren, og ministerens svar herpå 16 Spm. om, hvis regeringen lukker et skattehul og der dermed kommer et ekstra provenu til staten, man så  er forpligtet til efter skattestoppet at give en skattelettelse, der svarer til dette provenu, til skatteministe- ren, og ministerens svar herpå 17 Spm., om ministeren har overvejet at bruge det provenu, der opnås ved at ændre på sambeskatningen   , til andet end at sænke selskab  s- skatten, til skatteministeren, og ministerens svar herpå 18 Spm. om at redegøre for, hvad provenueffekten havde været, hvis man kun havde valgt at lukke det konkrete hul i ligningslovens § 5 H, til skatteministeren, og ministerens svar herpå 19 Spm. om, hvorfor regeringen opfatter lukningen af et skattehul som en sambeskatning, som bør modsvares af en skattelettelse, til skatt ministeren, og ministerens svar herpå 20 Spm., om det er i overensstemmelse med skattestoppet, hvis man for at lukke et skattehul laver en omfattende ændring af ska  ttereglerne, der ud over at lukke hullet også strammer på en lang række andre områder, som ikke relaterer sig til skattehullet, til skatteministeren, og ministerens svar herpå 21 Spm. om, hvorfor ministeren ikke har valgt helt at afskaffe sambe- skatningsmuligheden, sådan som mange and re lande har gjort, til skatteministeren, og ministerens svar herpå 22 Spm. om ministeren fortsat mener, at lovforslaget er EU- medholdeligt og således kan opretholdes i sin nuværende form, hvis EF-domstolen følger Generaladvokatens udtalelser i Marks  & Spen- cer-sagen, til skatteministeren, og ministerens svar herpå 23 Spm. om underskud efter den foreslåede bestemmelse i SEL § 31, stk. 2, til skatteministeren, og ministerens svar herpå
24 24 Spm. om at belyse reglerne i den foreslåede bestemmelse i SEL § 31, stk. 3, til skatteministeren, og ministerens svar herpå 25 Spm. om at belyse reglerne i den foreslåede bestemmelse i SEL § 31, stk. 3, til skatteministeren, og ministerens svar herpå 26 Spm. om, hvorledes lovforslagets § 1, nr. 5, påvirker selskabers m ligheder for at placere avance efter ejendomsavancebeskatningsloven som modregning i købesum i ejendomme i udlandet, til skatteminist e- ren, og ministerens svar herpå 27 Spm., om et selskab har pligt til at oplyse, hvis en del af dets virk- somhed udgør et fas t driftssted i udlandet, til skatteministeren, og ministerens svar herpå 28 Spm. om at bekræfte, at et selskab har et fast drift  ssted i udlandet omfattet af den i lovforslagets § 1, nr. 5, foreslåede bestemmelse i SEL § 8, hvis selskabet afsætter sine pro  dukter i udlandet, til skatte- ministeren, og ministerens svar herpå 29 Spm., om det er afgørende for, om et fast driftssted i udlandet er o m- fattet af den i lovforslagets § 1, nr. 5, foreslåede bestemmelse i SEL § 8, at selskabet i kildelandet af de lokale myndigheder anses for at have et fast driftssted i det pågældende land   , til skatteministeren, og ministerens svar herpå 30 Spm., om et selskab, der har fast driftssted i udlandet, har pligt til at medsende et regnskab for filialen, til skatteministeren, og ministerens svar herpå 31 Spm., om transaktioner mellem et selskab og dets udenlandske faste driftssted er omfattet af reglerne om transfer pricing-oplysninger og -dokumentation, til skatteministeren, og ministerens svar herpå 32 Spm. om at belyse konsekvensen af den omtalte situation, til skatte- ministeren, og ministerens svar herpå 33 Spm. om at belyse konsekvensen af den omtalte situation, til skatte- ministeren, og ministerens svar herpå 34 Spm., om de foreslåede bestemmelser i lovforslagets § 1, nr . 6 , bet y- der, at omlægningen af regnskabsår er obligatorisk, til skatteminist   e- ren, og ministerens svar herpå 35 Spm., om det omtalte datterselskab kan kræve, at det erhvervende moderselskab erstatter datterselskabet de dermed forbundne merom- kostninger, til skatteministeren, og ministerens svar herpå 36 Spm. om, hvad konsekvenserne af reglen i lovforslagets § 1, nr. 6, om tvungen omlægning af regnskabsår er, til skatteministeren, og min   i- sterens svar herpå 37 Spm., om det erhvervede datterselskab skal omlæ  gge sit regnskabsår svarende til de udenlandske datterselskaber, til skatteministeren, og ministerens svar herpå 38 Spm. om at redegøre  for sammenhængen mellem reglerne for genb  e- skatning af underskud i de foreslåede bestemmelser i SEL § 31 A,