Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Christiansborg 1240 København K København, den 26. april 2005 Sagsnr.:  2053 Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har i brev af 21. april 2005 ad Forslag til Lov om ændring af lov om støtte til udvikling af landdistrikterne (landdi- striktsstøtteloven) - L 123 (Mulighed for flere støtteordninger, ændring af støtteordnin- gen for yngre jordbrugere, ændring af bestemmelserne om bemyndigelse og finansie- ring, m.m.) udbedt sig min besvarelse af følgende spørgsmål: Spørgsmål 11 : ”Ser ministeren en mulighed for at anvende Landdistriktsforordning 1257/1999 kapitel VII, Forbedring af forarbejdningen og afsætningen af landbrugsprodukter, artikel 25, stk. 1 og 2 til etablering af en virksomhedsrådgivning, der kan styrke etablering og drift af små forarbejdnings enheder gennem rådgivning inden for kvalitetsprodukter f.eks. a n- gående emballage, produktudvikling, lokale, regionale produkter, markedsføring, vir k- somhedsprofilering, markedsopbygning og – markedsadgang og herigennem styrke etablering af arbejdspladser i landdistrikterne?” Svar: Artikel 25 i Rådets Forordning (EF) nr. 1257/1999 om støtte til udviklingen i landd i- strikterne fra Den Europæiske Udviklings- og Garantifond for landbrug (EUGFL), med senere ændringer, handler alene om støtte til producenters og producentgruppers arbejde med forarbejdning og afsætning af produkter til konsum. Af gennemførelsesbestemmelserne i Kommissionens Forordning (EF) nr. 817/2004 fremgår det, at der efter ar tikel 25 kan ydes støtte til: opførelse og erhvervelse af fast ejendom, dog ikke køb af jord nye maskiner og nyt udstyr, herunder software generalomkostninger, f.eks. honorarer til arkitekter, ingeniører og rådgivere og udgifter til feasibilityundersøgelser og erhvervelse af patent og licenser.    
2 Der er således ingen muligh eder for, efter denne artikel, at oprette en særlig ordning, der yder støtte til en generel virksomhedsrådgivning, der kan styrke etablering og drift af små forarbejdningsenheder genne m rådgivning inden for kvalitetsprodukter. Derimod kan der allerede nu gives tilskud til enkeltvirksomheder til de i spørgsmålet nævnte aktiviteter. Jeg kan endelig oplyse, at forordningens artikel 33 giver en vis mulighed for at med- lemslandene kan oprette en virksomhedsrådgivningsordning, idet der efter denne a rtikel bl.a. er mulighed for at yde støtte til basale servicefaciliteter for erhvervslivet og be- folkningen i landdistrikterne. Denne mulighed er dog ikke specifikt udnyttet i det dan- ske landdistriktsprogram i dag.   Om en sådan virksomhedsrådgivning hensigtsmæssigt kan tænkes ind i det kommende landdistriktsprogram for programperioden 2007-2013 må bero på en nærmere analyse af behov og muligheder.   Fødevareministeriet har påbegyndt forberedelsen af  dette pro- gram, som vil blive drøftet med en bred kreds af relevante interessenter. Hans Chr. Schmidt /Ulla Heiden