Høringsnotat vedrørende Forslag til lov om fremme af energibesparelser i bygninger Forslag til lov om fremme af energibesparelser i bygninger har været i høring fra den 8. december 2004 – 22. december 2004. Energistyrelsen har modtaget i alt 64 høringssvar. Det fremgår af bilag 1, hvem lovforsl a- get har været i høring hos, og fra hvem der er modtaget høringssvar. I det følgende bliver høringssvarene resumeret og kommenteret. Det skal bemærkes, at der er indarbejdet en række mere tekniske, herun- der lovtekniske, ændringer i lovforslaget, ud over de punkter, der omtales i det følgende. Generelle kommentarer Der er overvejende tilslutning til lovforslagets intentioner i høringssvare- ne, selvom der også i flere af svarene er kritik af enkelte af lovfor slagets ordninger. Mange høringssvar giver endvidere udtryk for interesse i for- bindelse med udformningen af de nye ordninger og af detaljerede regler. Fra mange sider udtrykkes ønske om at indgå i et samarbejde i forbinde l- se med etableringen af de nye ordninger. Bemærkninger: Lovforslagets  generelle  ambitionsniveau  er  fastholdt.  Mange  detailkom- mentarer  vedrører  selve  udmøntningen  af  lovforslaget  og  vil  blive  ind- draget i arbejdet med at udforme bekendtgørelser og de detaljerede reg- ler  for  ordningerne.  I  den  forbindelse  vil  samarbejdet  med  involverede parter blive fortsat og udbygget. Der tilstræbes en åben dialog i forbi n- delse med etableringen af de nye ordninger. Indhold af energimærkningen Foreningen af Rådgivende Ingeniører (F.R.I) og Foreningen for Energi og Miljø (FFE&M), Teknologisk Institut, Lysteknisk Selskab, Dansk Handel & Service og Varmepumpefabrikantforeningen har en række detaljerede bemærkninger til indholdet af mærkningen.   Bemærkninger: De nævnte forslag har ikke direkte konsekvenser for lovforslaget, men vil indgå i det videre arbejde med at udstede bekendtgørelser og retningsl i- nier for konsulenternes arbejde. 4. marts 2005 J.nr.: 030203/30010-0014 030203/30010-0034 Ref.: DB/JHL/UE/AHK

2/14 Definitioner og begreber Høringssvar fra formanden for Registreringsudvalget for Energimærk- ning af Små Ejendomme, Praktiserende Arkitekters Råd (PAR), Dansk Fjernvarme og F.R.I. kommenterer begreber og definitioner i lovforsla- get. Herunder peges der på, at definitionen af energimærkning, e nergi- mærke og energiplan mv. kan begrænse mulighederne for at udvikle ord- ningen, og at definitionen af tekniske anlæg bør gøres bredere således, at fjernvarmeanlæg kan inddrages. Endelig er der forslag om, at definitionen af begreberne integreres i de øvrige paragraffer. Bemærkninger: Lovforslaget er ændret således, at der er kommet en særlig paragraf, der handler om indholdet i energimærkningen. Desuden er de øvrige definiti- oner integreret i de relevante afsnit. Definitionen af tekniske anlæg ænd- res, så f jernvarmeinstallationer inddrages. I øvrigt er lovforslagets op- bygning redigeret med henblik på at øge læsbarh eden. Energimærkning af nybyggeri En   del   høringssvar   hilser   energimærkning   af   nybyggeri   velkommen. PAR, Rockwool, Saint-Gobain Isover A/S og FFE&M peger på beh ovet for, at energimærkningen foretages på et tidligere tidspunkt i forbindelse med projekteringen af bygningen. Dansk Byggeri og FFE&M er dog be- kymret for meromkostninger og dobbeltarbejde, hvis der også stilles krav til projekteringen. F.R.I, Akademisk Arkitektforening og FFE&M peger på behov for san k- tioner, hvis ikke energikrav overholdes. Dansk Ejendomsmæglerforening foreslår, at energimærkning af nye by g- ninger  kan  foregå  uden  besigtigelse.  Omvendt  udtrykker  Dansk  Fjer n- varme bekymring ved, at der lægges op til at anvende egenkontrol i for- bindelse med nye bygninger. Bemærkninger: Lovforslaget stiller krav om, at energimærkningen foretages af nyopførte bygninger,  hvilket  er  i  overensstemmelse  med  bygningsdirektivets  krav. Dette sker for at medvirke til at sikre, at energikravene er overholdt i de færdige  bygninger.  Denne  kontrolfunktion  vil  have  en  afsmittende  virk- ning  på  projekteringen  og  udførelsen  af  nye  bygninger.  Lovforslagets krav  herom  er  derfor  fastholdt  i  forhold  til  høringsudgaven.  Sanktioner for  manglende  overholdelse  af  energikravene  i  bygningsreglementet  hø- rer ikke under dette lovforslag. Der henvises til Byggelovens bestemmel- ser og den almindelige byggesagsbehandling i kommunerne.

3/14 Lavenergihuse og tilslutningspligt Saint-Gobain Isover A/S, Dansk Byggeri og Akademisk Arkitektforening peger  på  behovet  for  øget  rådgivning  eller  øgede  incitamenter  for  la  v- energibyggeri.  Dansk  Energi,  FFE&M  og  Foreningen  af  Danske  Elvar- mebrugere foreslår fritagelse af lavenergibyggeri fra ti lslutningspligt. Bemærkninger: Regeringen er enig i, at nyt lavenergibyggeri bør fritages for tilslutnings- pligt. Det fremgår af regeringens udkast til handlingsplan for en fornyet energispareindsats,  december  2004.  Regulering  af  tilslutningspligt  ind- går ikke i de tte lovforslag, men er omfattet af varmeforsyningsloven. Gyldighed for energimærkning ved salg Dansk  Ejendomsmæglerforening  og  Akademisk  Arkitektforening  m.fl., finder  det  positivt,  at  gyldigheden  for  energimærkning  ved  salg  forlæn- ges. Saint-Gobain Isover A/S, Elsparefonden og formanden for Registre- ringsudvalget  for  Energimærkning  af  Små  Ejendomme  finder  dog,  at  en forlængelse til 10 år er i overkanten og bør suppleres med ajourføring for at sikre, at energimærkningen er i overensstemmelse med bygningens ek- sisterende tilstand. DTU og Rockwool foreslår, at alle parcelhuse og a n- dre små bygninger i stedet energimærkes regelmæssigt hvert 10. år. Bemærkninger: Lovforslagets   formuleringer   er   fastholdt   således,   at   gyldigheden   for energimærkningen forlænges i overensstemmelse med regeringens regel- forenklingsplan.  Der  kan  i  henhold  til  lovforslaget  fastlægges  nærmere krav  til  opdatering  eller  opfølgning,  såfremt  de  energimæssige  forhold ændrer sig. Udbredelse af energimærkning ved salg Dansk  Byggeri,  Rockwool,  FFE&M,  formanden  for  Registreringsudval- get for Energimærkning af Små Ejendomme og OVE peger på muligh  e- den for at indføre sanktioner for sælgere eller udlejer, for at øge udbredel- sen af energimærkningen. Dansk  Energi  Brancheforening  (DEBRA),  Dansk  Byggeri  og  FFE&M peger på muligheden for at gøre tinglysning betinget af, at der foreligger en energimærkning. Dansk Energi peger på muligheden for at stille krav om, at energimærkning indgår i salgsopstilling eller salgsmateriale på i  n- ternettet. Bemærkninger: Lovforslagets  bestemmelser  er  fastholdt.  Der  arbejdes  videre  med  pro- blemstillingen  med  henblik  på  størst  mulig  udbredelse  af  ordningen,  og de indkomne bemærkninger vil indgå i de videre overvejelser.

4/14 Ikke krav om energimærkning før salg Forbrugerrådet finde r, at energimærkning ved salg er unødvendig. Dansk Ejendomsmæglerforening foreslår, at ene rgimærkning eventuelt først skal fremlægges op til en måned efter salget. Støtteforeningen for Varmesp a- refonden efterlyser, at der belyses alternativer til gennemførelse af ener- gimærkning af bygninger, f.eks. ved energimærkning af bygningsdele. Bemærkninger: Bygningsdirektivet stiller krav om energimærkning ved salg og udleje af bygninger  og  lejligheder,  og  lovforslaget  er  derfor  ikke  ændret  på  dette punkt.  Forslaget  om  efterfølgende  energimærkning  eller  ingen  energi- mærkning ved salg er ikke indarbejdet, da dette  ikke vil være i overens- stemmelse med Bygningsdirektivets mindstekrav. Energimærkning af lejligheder Ålborg  Grundejerforening,  Ejendomsforeningen  Danmark,  Dan  sk  Ejen- domsmæglerforening,  Boligselskabernes  Landsforening,  Ejerlejligheder- nes Landsforening og Jydske Grundejerforeninger finder energimærkning af en enkelt lejlighed uhensigtsmæssig og peger på muligheden for at a n- vende typiske lejligheder eller hele bygningen. Boligselskabernes Landsforening og Advokatrådet finder, at det er ejerne af  den  enkelte  ejerlejlighed,  der  skal  betale  for  energimærkningen  af  de enkelte lejligheder. Bemærkninger: Det  er  på  baggrund  af  høringssvarene  i  lovforslaget  blevet  tydel iggjort, at energimærkningen af lejligheder vil ske for typiske lejligheder som en del af en samlet energimærkning af hele ejendommen. Dette vurderes at være  en  billig  og  retvisende  løsning.  Da  energimærkning  af  den  enkelte lejlighed ikke sker direkte i forbindelse med salg eller udleje af specifikke lejligheder,  vurderes  det  mest  hensigtsmæssigt,  at  udgifterne  betales  af ejendommens  ejer  hhv.  ejerforening.  Udgifterne  til  energimærkningen kan i øvrigt fordeles blandt ejere eller lejere gennem varmeregnskabet. Specielle krav til offentlige bygninger Generelt er høringssvarene positive overfor, at det offentlige skal gen- nemføre energibesparelser. Elsparefonden peger på, at energimærkninger af offentlige bygninger bør være synlige, således at der er fuld genne m- sigtighed med det offentliges energiforbrug, energiplaner og indkøb mm. Det vil lægge pres på de offentlige institutioner og synliggøre markedet for energibesparelser. Bygge-, anlægs- og trækartellet (BAT) og Rock- wool anfører, at staten skal være bannerfører og være med til at trække et marked i gang. Rockwool mener desuden, at kravene til offentlige byg-

5/14 ninger ikke bør være begrænset til bygninger over 1000 m². FFE&M me- ner, at forslaget ikke ændrer ved de barrierer, der er for iværksættelse af energibesparelser i det offentlige. Bemærkninger: Lovforslaget er fastholdt på dette punkt, idet det rummer muligheder for at stille særlige krav til den offentlige sektor, herunder både stat, amt, r e- gioner og kommuner. Offentlige ejendomme under 1000 m² vil være om- fattet i forbindelse med salg. Desuden indgår en særlig indsats overfor den offentlige sektor i regeringens udkast til handlingsplan for en fornyet energispareindsats. Omkostninger for erhvervslivet Både Dansk Handel & Service samt Erhvervs - og Selskabsstyrelsen peger på, at ændringerne i Danmark ikke må gennemføres på en sådan m    å de, at virksomhederne stilles overfor uforholdsmæssigt stramme krav i forhold til vores naboer. Dansk Handel & Service er imod, at den regelmæssige mærkning fremover gælder alle ejendomme større end 1000 m², idet dette er en stramning i forhold til de nuværende krav på 1500 m². Desuden mener Dansk Handel & Service, at store handelsvirksomheder med f.eks. slagteriafdeling, bageri etc. bør undtages på linie med fremstillingsvir k- somheder. Bemærkninger: Lovforslagets ambitionsniveau er fastholdt, hvilket samlet set betyder en lettelse for erhvervslivet i forhold til de nuværende ordninger. Der er dog kommet en ændret fordeling af udgifterne. Der tages ved implementerin- gen af bygningsdirektivet udgangspunkt i ejendommenes BBR kode, som beskriver bygningens anvendelse. Det vurderes administrativt vanskeligt at undtage handelsvirksomheder med f.eks. butikker med egne bagerier. Forlængelse af gyldigheden af regelmæssig energi- mærkning Høringssvar fra bl.a. Andelsboligforeningernes Fællesrepræsentation og Ejerlejlighedernes Landsforening er positive, hvad angår forlængelse af gyldigheden for den regelmæssige energimærkning fra de nuværende 1 år. Erhvervs - og selskabsstyrelsen peger på, at d er generelt bør tages hen- syn til erhvervslivets internationale konkurrenceevne. Elsparefonden, Dansk Drift Center, Andelsboligforeningernes Fællesrepræsentation og FFE&M peger på, at forlængelse af gyldigheden betyder, at der ikke læ n- gere er regelmæssig dialog med de energiansvarlige i ejendommene. Hø- ringssvarene peger derfor på behovet for at igangsætte andre aktiviteter, så fokus på energibesparelser bevares. Konkret peges der på, at der kan stilles krav om regelmæssig registrering og bedømmelse af energiforbrug, om etablering af et ”energikørekort” for driftspersonale samt pligt til årlig udsendelse af gældende energimærkning til beboere.

6/14 Bemærkninger: Den forlængede gyldighed af energimærkningen er fastholdt i lovforsla- get i overensstemmelse med regeringens regelforenklingsplan. Øvrige kommentarer vil indgå i forbindelse med den endelige fastlæggelse af gyldighedsperioden for den regelmæssige mærkning. Tekniske anlæg Oliefyrs Registreringsudvalget (OR-udvalget) er positiv overfor kravene om regelmæssigt eftersyn af oliefyr. Brancheforeningen Dansk Fjernvarme samt F.R.I. foreslår, at loven udv i- des til at omfatte fjernvarmeforsynede anlæg ved at udvide definitionen af tekniske anlæg. HNG/ Naturgas Midt-Nord tilslutter sig, at eftersyn af gaskedler hvert 4. år alene omfatter kedler over 100 kW. Det fremgår af lovforslaget, at e  f- tersynet kobles sammen med de regelmæssige sikkerhedseftersyn. I den forbindelse henleder HNG/MN dog opmærksomheden på, at sikkerhed s- eftersyn i dag alene kræves på anlæg med en  effekt over 135 kW. En ud- videlse til også at omfatte energimæssige forhold vil øge omkostni ngerne og kræve en opkvalificering af medarbejdere. For gaskedler mellem 100 og 135 kW foreslår HNG/MN med udgangspunkt i gasselskabernes dat a- base over samtlige gaskedler at ændre eftersynet til en ’selektiv forceret udskiftningskampagne’ for de energimæssigt dårligste anlæg. Dette sku l- le ifølge HNG/MN give mere miljø for pengene. HNG/MN anbefaler, at overgangsperioden for eftersyn af gamle varme- anlæg (15-års efters ynet) udvides til 5 år i stedet for 3 år. Rockwool for  e- slår, at 15 års eftersynet kobles til en ’fuld’ energimærkning af ejendo  m- men, så der sikres en fremtidig overensstemmelse me llem kedelydelse og klimaskærmens varmetab samt andre besparelsesmuligheder. Dansk Gasteknisk Center foreslår derimod, at 15 års eftersynet kan udføres som supplement til den tilbagemelding, gasselskaberne allerede i dag giver på gamle kedler med henblik på udskiftning eller ved køb/salg af b olig. Elsparefonden henleder opmærksomheden på fondens ordning for vent i- lationsanlæg – ventilationstjek og anbefaler, at data fra de gennemførte ventilationstjek udnyttes af energimærkningsordningerne. Firmaet ”Win- dowMaster” anfører, at lovforslaget bør nævne naturlig ventilation som et alternativt system til ventilation og køling. Dansk Energi og FFE&M me- ner, at alle ventilationsanlæg bør omfattes, således at simple udsugning s- anlæg ikke undtages fra reglerne. Desuden mener FFE&M, at eftersynene bør være årlige. Generelt påpeger en række høring ssvar, at det er af største betydning, at arbejdet i forbindelse med de tekniske anlæg udføres af fagfolk med den nødvendige uddannelse under anvendelse af egnet måleu dstyr.

7/14 Bemærkninger: Lovforslaget er fastholdt for så vidt angår regelmæssigt eftersyn    af olie- kedler, eftersyn af store gaskedler, varmeanlæg med kedler ældre end 15 år og eftersyn af ventilationsanlæg. Det vurderes, at en kobling mellem eftersynsordningen for store gaskedler og det regelmæssige sikkerhedsef- tersyn vil være den økonomisk og administrativt set mest fordelagtige løsning for brugerne. Forslaget om at udvide overgangsordningen for 15- års -eftersynet kan ikke imødekommes, da det strider imod direktivets krav. Forslaget om årlige check af ventilationsanlæg og om at udvide ventilationsordningen til også at omfatte udsugningsanlæg er ikke imød e- kommet, idet det vurderes at indebære uforholdsmæssigt store omkost- ninger. For så vidt angår fjernvarme er der i lovforslaget foretaget en række præciseringer, således at der på et senere tidspun   kt kan fastsættes regler om regelmæssigt eftersyn mv. af fjernvarmeanlæg, hvis det vurderes at kunne indføres på en hensigtsmæssig og omkostningseffektiv måde. De generelle bemærkninger om teknikernes kvalifikationer mv. vil blive inddraget i forbindelse med arbejdet med udstedelse af bekendtgørelser og retningslinier for eftersyn og energimærkning. Forsvarets bygninger Forsvarets Bygningstjeneste har oplyst, at der i forbindelse med energi- mærkning vil være informationer, der er militært klassificerede, og at der derfor vil være behov for at aftale undtagelser fra lovforslagets bestem- melser. Bemærkninger: Lovforslagets bemærkninger er præciseret således, at det fremgår, at m   i- litært klassificerede bygninger, ambassader og lignende kan undtages fra lovforslaget. Spørgsmålet bliver behandlet i forbindelse med udstedelse af bekendtgørelser i samarbejde med berørte parter. Energimærkningens og eftersynsordningernes effekt Flere  høringssvar,  herunder  fra  Rockwool,  Elsparefonden,  F.R.I,  SID, Saint-Gobain  Isover  A/S,  Dansk  Energi  og  DEBRA  peger  på,  at  der  er behov for at afsætte ressourcer til at understøtte de nye ordninger samt for incitamenter  til  at  øge  gennemførelsen  af  energibesparelser.  Enkelte  hø- ringssvar, herunder fra OVE og DEBRA, er bekymrede over, at der ikke er afsat særlige midler til finansieringen af de nye initiativer. Bemærkninger: Lovforslaget gennemføres indenfor Transport og Energiministeriets eksi- sterende økonomiske rammer. Der vil ske en effektivisering og intensive-

8/14 ring  af  samarbejdet  med  relevante  parter,  således  som  foreslået  i  reg   e- ringens udkast til handlingsplan for en fornyet energispareindsats. Koordinering af huseftersyn og energimærkning Flere  høringssvar,  herunder  fra  Forbrugerrådet,  DANAK  samt  FFE&M, ønsker øget koordination mellem energimærkning af parcelhuse og husef- tersyn,  så  energimærkningen  og  huse ftersyn  gennemføres  af  den  samme konsulent og eventuelt som en fælles rapport. Bemærkninger: Regeringen er enig i, at der er behov for en forøget samordning mellem huseftersyn og  energimærkning. Det fremgår af lovforslaget, at der skal tilstræbes øget koordinering mellem de to ordninger. Der er igangsat et udredningsarbejde  med  henblik  på  at  afdække,  hvordan  dette  kan  ge n- nemføres i praksis. Honorarstørrelser Andelsboligforeningernes Fællesrepræsentation foreslår, at der fastsættes maksimalhonorarer for energimærkning m.v. Bemærkninger: Lovforslagets fastholdes, idet det giver mulighed for at fastlægge maksi- malhonorarer for konsulenternes ydelser, jf. § 24. Godkendelse af konsulenter Flere  høringssvar,  herunder  fra  Rockwool  og  Ingeniørforeningen  i  Dan- mark,  udtrykker  ønske  om  akkrediteret  certificering  af  konsulenter  og firmaer. DANAK har i sit høringssvar forskellige kommentarer og forslag til en eventuel akkrediteret certificering og bemærkninger om uvildighed m.v.  DGC  har  forskellige  forslag  om  efteruddannelse  af  konsulenter  og tekniske eksperter. Sammenslutningen af Beskikkede Bygningssagkyndi- ge ønsker, at de nuværende konsulenter kan godkendes uden prøve, mens Ingeniørforeningen  i  Danmark  finder,  at  eksisterende  ELO-konsulenter umiddelbart kan godkendes også til energimærkning i små ejendomme. Bemærkninger: Det fastholdes, at lovforslaget åbner mulighed for såvel godkendelse som akkrediteret  certificering  af  konsulenter  og  firmaer.  §  39  indeholder  en ændringsbestemmelse til Lov om forbrugerbeskyttelse ved erhvervelse af fast ejendom, så muligheden for at anvende akkrediteret certificering o g- så kommer til at gælde for huseftersynsordningen. Konsulenter til de nye ordninger skal godkendes efter de regler, der vil blive fastsat i medfør af denne lov og der vil finde en særskilt godkendelse sted i forbindelse med de nye ordninger. De øvrige kommentarer vil blive inddraget i forbindel- se med fastlæggelse af kravene i bekendtgørelse.

9/14 Fælles register En lang række høringssvar støtter oprettelsen af et fælles register og bed- re udnyttelse og tilgængelighed af data. Det gælder Elsparefonden, F.R.I., Rockwool, OVE, Boligselskabernes Landsforening, Dansk Energi og In- stallatørernes forening TEKNIQ. Mange peger på, at adgangen til data skal ske under ikke-diskriminerende vilkår for alle parter (forskere, org a- nisationer og andre) under hensyn til ejers tilladelse. Dansk Handel & Service understreger, at den offentlige informationsserver ikke må ind e- holde oplysninger om fremstillingsvirksomhed. Datatilsynet anfører i hø- ringssvaret en række forhold, der bør tages højde for i forbindelse med oprettelsen af et register, således at dette sker i overensstemmelse med lovgivningen om registrering, behandling og offentliggørelse af persondata.   Elsparefonden tilbyder at stille viden og værktøjer til rådighed fra eksist e- rende ordninger. Dansk Fjernvarme finder det betænkeligt, hvis fjern- varme konkurrencemæssigt stilles anderledes end individuelle forsynin- ger, herunder olie, træ og andre brændsler. HNG og FFE&M peger på, at det er en betydelig opgave at etablere et fælles register. Bemærkninger: Bemærkningerne har ikke givet anledning til ændringer i lovforslaget. Energistyrelsen har dog foretaget enkelte præciseringer af lovbemærk- ningerne om bl.a. behandling af persondataoplysninger. Energistyrelsen arbejder videre med de nævnte problemstillinger i forbindelse med etab- leringen af registret og etableringen af konsulentordningerne, som vil ske i overensstemmelse med persondataloven. Overgangsordninger F.R.I. peger på behovet for at sikre den økonomiske basis for konsule n- terne ved en hensigtsmæssig tilrettelæggelse af den nye ordning, så der ikke opstår meget ujævn arbejdsbelastning over årene. Desuden pe  ges på, at det skal være muligt at gennemføre energimærkning af store komplek- se ejendomme over flere år. Bemærkninger: Lovforslaget er ikke ændret på dette punkt, men der arbejdes videre med denne problemstilling i forbindelse med udstedelse af bekendtgørelser. Problemstillingen omkring komplekse ejendomme vurderes ikke umiddel- bart at kunne imødekommes, da det ikke fremover bliver muligt at foreta- ge energimærkning af ejendomme med mindre hele ejendommen er gen- nemgået. Problemstillingen vil dog blive nærmer e vurderet.

10/14 Omkostninger til energimærkning lægges på varmereg n- skabet VENT-ordningen peger på, at omkostninger i forbindelse med ventilat i- onsordningen bør kunne indregnes i ejendommens varmeregnskab. Boligselskabernes  Landsforening  mener,  at  det  vil  medføre  betydelige administrative vanskeligheder, at omkostningerne til energimærkning for store ejendomme kan lægges på varmeregnskabet for de ejendomme, der delvist  opdeles  i  ejerlejligheder,  og  desuden  fordi  energimærkningsom- kostningerne varierer fra år til  år. Socialministeriet  hæfter  sig  ved,  at  forslaget  om,  at  udgifter  til  energi- mærkning pålægges varmeregnskabet for nogle lejeres vedkommende u d- løser en stigning i boligudgifterne, som vil kunne medføre øgede offentli- ge udgifter, herunder til varmetilskud til pensionister. Bemærkninger: Lovforslaget er ændret således, at det bliver muligt at indregne omkos t- ningerne  i  forbindelse  med  eftersyn  af  ventilationsanlæg  mv.  i  ejendom- mens varmeregnskab. Samlet set er udgifterne i forbindelse med energi- mærkning ikke større end i dag. Det vurderes derfor, at lovforslaget ikke betyder øgede offentlige udgifter i forbindelse med varmetilskud. De øv- rige kommentarer indgår i forbindelse med udarbejdelse af de detaljer e- de regler i bekendtgørelserne, således at der i vides t muligt omfang tages højde for disse bemærkninger. Omkostninger for husstande Socialministeriet har anført, at der er behov for flere oplysninger om hus- standenes udgifter for at kunne vurdere konsekvenserne af lovforslaget. Herunder er der påpeget et sæ rligt behov for at vurdere konsekvenserne i forbindelse med lejligheder. Finansministeriet har efterlyst et afsnit om de samlede konsekvenser for de private husstande. Støtteforeningen for Varmesparefonden efterlyser yderligere oplysninger om omkostningerne ved lovforslagets ordninger. Socialministeriet påpeger i øvrigt, at omkostningerne til energimærkning af nye almene boliger vil kunne fordyre byggeriet og medføre forøgede støtteudgifter for staten. Bemærkninger: Lovforslaget er suppleret med et nyt afsnit om de økonomiske konsekven- ser for private husstande. De samlede omkostninger til energimærkning og eftersyn af tekniske anlæg i eksisterende etageejendomme ventes at blive reducerede i forhold til i dag.

11/14 Omkostningerne (ca. 10.000 – 15.000 kr.), ved energimærkning af nye ejendomme med sociale boliger er yderst begrænsede sammenlignet med de samlede omkostninger i forbindelse med nybyggeri.

12/14 Bilag 1 Høringssvar Følgende  myndigheder  og  organisationer  (i  alt  48)  har  afgivet  bemærk- ninger: Advokatråde t Akademisk Arkitektforbund Andelsboligforeningernes Fællesrepræsentation ABF Boligselskabernes Landsforening DANAK Dansk Byggeri Dansk Drifts Center (DDC) Dansk Ejendomsmæglerforening Dansk Energi Dansk Fjernvarme Dansk Gasteknisk Center A/S (DGC) Dansk Handel og Service Dansk Industri Datatilsynet DEBRA Dansk Energi Brancheforening DTU – Danmarks Tekniske Universitet Ejendomsforeningen Danmark Ejerlejlighedernes Landsforening Elsparefonden Erhvervs- og Selskabsstyrelsen F.R.I. Foreningen af Rådgivende In geniører Finansministeriet Forbrugerrådet Foreningen for Energi & Miljø Forsvarets Bygningstjeneste Fællessekretariatet for HNG og Naturgas Midt-Nord IDA Ingeniørforeningen i Danmark Jydske Grundejerforeninger Lysteknisk Selskab OR-udvalget OVE Organisationen for Vedvarende Energi PAR Praktiserende Arkitekters Råd Realkreditrådet Formand for Registreringsudvalget for Energimærkning af Små Ejendomme Rockwool Sammenslutningen af Danske Elforbrugere (SDE) Saint Gobain – Isover A/S SBB Sammenslutningen af Beskikkede Bygningssagkyndige SID Bat Kartellet Socialministeriet Statens Forsknings- og uddannelsesbygninger (S-FoU) (for Mini- steriet for videnskab, Teknologi og Udvikling). Støtteforeningen for Varmesparefonden i Danmark

13/14 TEKNIQ Teknologisk Institut Varmepumpefabrikantforeningen VENT ordningen Windows Master Ålborg Grundejerforening Følgende (i alt 16) har meddelt, at de ikke har bemærkninger til lovfors- laget: CO-industri Energiklagenævnet Energitilsynet Foreningen af Registrerede Revisorer Foreningen af Statsautoriserede Revisorer Forsikring & Pension Hovedstadens Udviklingsråd Indenrigs- og Sundhedsministeriet Justitsministeriet Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte (KTO) Kommunernes Landsforening (KL) Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Rigspolitiets Bygningstjeneste Rigsrevisionen Undervisningsministeriet VE-leverandørerne Følgende (i alt 55) har ikke afgivet høringssvar: ADA Associerede Danske Arkitekter Amtsrådsforeningen i Danmark Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Brancheforeningen for Decentral Kraftvarme Byggecentrum Danmarks Lejerforeninger Danmarks Naturfredningsforening Dansk Erhvervsgartnerforening Dansk Landbrug DELTA Dansk Elektronik DONG A/S DS Håndværk og Industri ELFOR Elkraft Elsam A/S Eltra Erhvervslejernes Landsorganisation Erhvervs- og Byggestyrelsen Finansrådet Forbrugerstyrelsen Foreningen af Danske Kraftvarmeværker Foreningen af slutbrugere af energi

14/14 Forskningscenter RISØ Forsvarsministeriet Frederiksberg Kommune Greenpeace Danmark Grundejernes Landsorganisation HTS Interesseorganisation Håndværksrådet Konkurrencestyrelsen Københavns Kommune Landbrugsrådet Landsorganisationen i Danmark Lejernes Landsorganisation i Danmark Maskinmestrenes Forening Miljøministeriet Miljøstyrelsen Naturgas Fyn Oliebranchens Fællesrepræsentation Organisationen for Vedvarende Energi OSS Olie- og gasbrænder - Service Sammenslutningen PAR-F.R.I. Rådet Parcelhusejernes Landsforening Registreringsudvalget for Energimærkning af Små Ejendomme Registreringsudvalget for Energimærkning af Store Ejendomme Samvirkende Energi- og Miljøkontorer SBi Statens Byggeforskningsinstitut Skatteministeriet Skorstensfejerlauget Skov- og Naturstyrelsen Slots- og Ejendomsstyrelsen Statsministeriet Udenrigsministeriet WWF Ålborg Universitet