Folketingets Energipolitiske Udvalg Christiansborg 1240 København K Dato J.nr. : : 26. april 2005 Det Energipolitiske Udvalg har i brev af 19. april 2005 stillet mig følgende spørgsmål vedrørende L 136, som jeg hermed skal besvare. Svaret vedlægges i 5 eksemplarer. Spørgsmål 2: "Ministeren oplyste under første behandlingen af lovforslaget, at SF’s for- slag om et bygningssyn (”bilsynsmodel” med syn hvert 5. år og gradvis indfasning) ville koste 200 mio. kr. mere om året, og at ministeren mente, at ”det er for meget i forhold til den effekt, vi yderligere vil få i forhold til lovforslaget”. Ministeren bedes på den baggrund redegøre for nettoo m- kostningerne for det offentlige og for husejerne ved en gennemførelse af SF’s forslag i forhold til omkostningerne ved det eksisterende system og som gennemført med lovforslaget.” " Svar: For enfamiliehuse og fritidshuse ventes lovforslaget at medføre, at udgif- terne til energimærkning vil stige fra de nuværende ca. 160 mio. kr. pr. år til ca. 210 mio. kr. pr. år. Stigningen skyldes, at enfamiliehuse i fremtiden også skal energimærkes ved udlejning, samt at sommerhuse over 50 m² i fremtiden skal energimærkes ved salg. Udvidelsen af gyldigheden fra 3 til 10 år medvirker til at begrænse stigningen i udgifterne for  de private hus- stande. Hvis alle enfamiliehuse energimærkes hvert 10. år, og ikke kun ved salg, vilntallet af energimærkninger stige fra ca. 80.000 om året til ca. 150.000, hvilket vil medføre en stigning på 200 mio. kr. til 400 mio. kr. pr. år i o  m- kostninger for forbrugerne i forhold til lovforslaget. Regelmæssig energi- mærkning af den enkelte bygning vil desuden være dyrere end energi- mærkning ved salg, fordi der ikke længere kan spares penge ved at gen- nemføre energimærkning og huseftersyn samtidig.
Side 2 af 2 Hvis enfamiliehusene energimærkes hvert 5. år, forventes omkostningerne at stige til næsten 800 mio. kr. pr. år i de første 5 år. Herefter forventes omkostningerne at falde, idet det vil være lettere at gennemføre et efterføl- gende eftersyn, hvis resultaterne fra den første energimærkning genanven- des. For offentlige bygninger ventes lovforslaget at medføre stort set uændrede omkostninger i forhold til de nuværende ordninger, svarende til ca. 30 mio. kr. pr. år. Hvis alle offentlige bygninger energimærkes hvert 5 . år ve ntes omkostningerne at stige til ca. 40 mio. kr. pr. år. Med venlig hilsen Flemming Hansen