edlemmerne af Folketingets Europaudvalg deres stedfortrædere ag Journalnummer Kontor 400.C.2-0 EUK 17. maj 2005 Til underretning for Folketingets Europaudvalg vedlægges Udenrigsministeriets besvarelse af spørgsmål nr. 1-2 af 14. april, nr. 3-4 af 21. april samt 5-176 af 2. maj 2005 (ad L 137).  
2 UDENRIGSMINISTERIET EUP j.nr. 400.A.2-10-1 Nordgruppen Den 17. maj 2005 Svar på Folketingets Europaudvalgs spørgsmål ad L 137 af 2. maj 2005 Spørgsmål 120: ”Er det korrekt, forfatningstraktatens bistandsforpligtelse (art. I-41, stk 7) medfører, at hvis et medlemsland angribes, så skal – bortset fra Danmark - de NATO-lande, som er medlem af EU, rykke det angrebne land til undsætning og dermed vil disse NATO-lande få status som angrebne lande – og derefter vil Danmark efter NATO-pagten være forpligtet til at rykke disse lande til undsætning?” Svar: Art. I-41, stk. 7, fastslår, at NATO – for de  stater, der er  medlemmer heraf – fortsat er grundlaget for deres kollektive forsvar og organet for dets iværksættelse. Dermed er NATO fortsat  omdrejningspunktet  for  kollektivt  forsvar  for   medlemsstater,  der  er   NATO- allierede.   EU-medlemslande, der ikke også er medlemmer af NATO, vil formodentligt se sig omfat- tet af formuleringen i art. I-41, stk. 7, om ”den særlige karakter af visse medlemsstaters sik- kerheds- og forsvarspolitik”, hvorfor det vil være op til disse lande selv at vurdere række- vidden  af  deres  særlige  stilling  i  den  konkrete  situation,  hvor  et  andet  EU-medlemsland måtte blive angrebet.