edlemmerne af Folketingets Europaudvalg deres stedfortrædere ag Journalnummer Kontor 400.C.2-0 EUK 17. maj 2005 Til underretning for Folketingets Europaudvalg vedlægges Udenrigsministeriets besvarelse af spørgsmål nr. 1-2 af 14. april, nr. 3-4 af 21. april samt 5-176 af 2. maj 2005 (ad L 137).  
2 UDENRIGSMINISTERIET EUP j.nr. 400.A.2-10-1 Nordgruppen Den 17. maj 2005 Svar på Folketingets Europaudvalgs spørgsmål ad L 137 af 2. maj 2005 Spørgsmål 127: ”Ministeren bedes oplyse, hvorfor fleksibilitetsbestemmelsen ikke er nævnt blandt ”tilpas- ningsmulighederne” i afsnittet ”En traktat med nye tilpasningsmuligheder” i den politiske aftale ”Danmark i det udvidede EU”.” Svar: Ved besvarelsen af spørgsmålet henvises til udenrigsministerens besvarelse af spørgsmål S 1518 i Folketingsåret 2004-05, 1. samling. Besvarelsen gengives i det følgende: ”Den politiske aftale mellem regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti), Social- demokraterne, Socialistisk Folkeparti og Det Radikale Venstre om Danmark i det udvidede EU forholder sig ikke i afsnittet ”En traktat med nye tilpasningsmuligheder” til fleksibili- tetsbestemmelsen i forfatningstraktatens art. I-18.   Det er heller ikke nødvendigt. Der er intet nyt i, at EU’s traktatgrundlag indeholder en så- dan fleksibilitetsbestemmelse.   Art. I-18 træder i stedet for EF-traktatens art. 308. Bestemmelsen giver Rådet mulighed for med enstemmighed at vedtage passende foranstaltninger, hvis en handling fra EU’s side er nødvendig inden for rammerne af de politikker, der er fastlagt i traktatens del III, for at nå et af målene i forfatningstraktaten, og forfatningstraktaten ikke i øvrigt indeholder fornø- den hjemmel hertil.     Med  formuleringen  ”inden  for  rammerne  af  de  politikker,  der  er  fastlagt  i  traktatens  del III” understreges det tydeligt, at fleksibilitetsbestemmelsen ikke kan bruges til at overføre nye  kompetencer  til  EU.  Som  noget  nyt  fremgår  det  nu  udtrykkeligt  af  art.  I-18,  at  be- stemmelsen ikke kan anvendes til harmonisering af medlemslandenes love og administrati- ve bestemmelser i de tilfælde, hvor en sådan harmonisering ikke er mulig i henhold til for- fatningstraktaten.   Samtidig er den demokratiske kontrol med anvendelsen af fleksibilitetsbestemmelsen blevet styrket. Europa-Parlamentet skal nu godkende anvendelsen af bestemmelsen. I dag skal de alene høres.   Desuden skal Kommissionen inden for rammerne af proceduren for kontrol med overhol- delsen af nærhedsprincippet gøre de nationale parlamenter særligt opmærksom på forslag, der bygger på fleksibilitetsbestemmelsen.”