edlemmerne af Folketingets Europaudvalg deres stedfortrædere ag Journalnummer Kontor 400.C.2-0 EUK 17. maj 2005 Til underretning for Folketingets Europaudvalg vedlægges Udenrigsministeriets besvarelse af spørgsmål nr. 1-2 af 14. april, nr. 3-4 af 21. april samt 5-176 af 2. maj 2005 (ad L 137).  
2 UDENRIGSMINISTERIET EUP j.nr. 400.A.2-10-1 Nordgruppen Den 17. maj 2005 Svar på Folketingets Europaudvalgs spørgsmål ad L 137 af 2. maj 2005 Spørgsmål 141: ”Vil ministeren oplyse de vigtigste af de ulemper, der for Danmark må forventes at være forbundet med en fortsat udvidelse af EU med optagelse af nye medlemslande i fremtiden, herunder f.eks. vanskeligheder ved at opretholde den danske velfærdsmodel, en forventet stigning i kriminaliteten, forringelse af sundhedsvæsenet m.v.?”   Svar: Det er regeringens generelle opfattelse, at EU’s hidtidige udvidelser ikke har ført til vanske- ligheder for Danmark forbundet med opretholdelse af den danske velfærdsmodel, stigning i kriminaliteten,  forringelse  af  sundhedsvæsnet  mv.  Regeringen  forventer,  at  dette  også  vil gælde eventuelle fremtidige udvidelser. Det Europæiske Råd tilkendegav i december 2004, at det er fast besluttet på at fortsætte den proces, det har indledt med kandidatlandene og dermed bidrage til Europas velstand, stabilitet, sikkerhed og enhed. Det erindrede i den forbindelse om, at EU's evne til at opta- ge  nye  medlemmer  uden  derved  at  sætte  tempoet  i  den  europæiske  integration  over  styr ligeledes er af stor betydning og bør indgå i overvejelserne i såvel EU's som kandidatlande- nes almindelige interesse. Samtidig understregede Det Europæiske Råd, at der er tale om en proces, hvis afslutning og resultat ikke kan garanteres på forhånd. Der kan eventuelt over- vejes lange overgangsperioder, undtagelser, særordninger og permanente beskyttelsesklau- suler.   Regeringen  har  ikke  taget  stilling  til  indledning  af  forhandlinger  med  andre  lande  end  de nuværende kandidatlande. Regeringen vil tage konkret stilling til eventuelle fremtidige kan- didatlande på baggrund af landets ansøgning, Københavnskriterierne fra 1993 og Kommis- sionens anbefaling.