emmerne af Folketingets Europaudvalg res stedfortrædere Journalnummer Kontor 400.C.2-0 EUK 17. maj 2005 Til underretning for Folketingets Europaudvalg vedlægges Udenrigsministeriets besvarelse af spørgsmål nr. 1-2 af 14. april, nr. 3-4 af 21. april samt 5-176 af 2. maj 2005 (ad L 137).  
2 UDENRIGSMINISTERIET EUP j.nr. 400.A.2-10-1 Nordgruppen Den 17. maj 2005 Svar på Folketingets Europaudvalgs spørgsmål ad L 137 af 2. maj 2005 Spørgsmål 22: ”Vil ministeren bekræfte, at indskrivningen af Chartret om grundlæggende rettigheder i forfatningens Del II betyder, at EU-Domstolen fremover kan dømme udfra artiklerne i dette charter?” Svar: Som under besvarelse af spørgsmål nr. 3 gælder, at chartret er rettet til EU’s institutioner og kun  til  medlemsstaterne,  når  de  gennemfører  EU-retten,  ligesom  chartret  ikke  skaber  nye kompetencer eller opgaver for EU. Det skal også fremhæves, at chartret omfatter både rettig- heder  og  principper.  Principperne  skal  der  tages  højde  for  ved  gennemførelse  af  retsakter, men de giver ikke anledning til direkte krav på aktiv handling fra EU’s eller medlemslandenes side. Det bør samtidig fastslås, at formålet med chartret har været at synliggøre de grundlæg- gende rettigheder, som allerede inden en indskrivning i forfatningstraktaten eksisterer i EU, og som EU-Domstolen allerede har anerkendt og benyttet, eller som fremgår af EU’s egne ved- tagelser.