Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EUK 17. maj 2005 Til underretning for Folketingets Europaudvalg vedlægges Udenrigsministeriets besva- relse af spørgsmål nr. 1-2 af 14. april, nr. 3-4 af 21. april samt 5-176 af 2. maj 2005 (ad L 137).  
2 UDENRIGSMINISTERIET EUP j.nr. 400.A.2-10-1 Nordgruppen Den 17. maj 2005 Svar på Folketingets Europaudvalgs spørgsmål ad L 137 af 2. maj 2005 Spørgsmål 61: ”Ministeren bedes redegøre for, hvilke juridiske muligheder der ligger i EU-forfatningen for, at EU’s institutioner kan gribe ind i medlemsstaternes skatteforhold.” Svar: Forfatningstraktaten giver ikke EU’s institutioner større muligheder for at gribe ind i de nationale skatteregler end det eksisterende traktatgrundlag.   Europæiske  love  og  rammelove  på  skatteområdet  kan  fortsat  alene  vedtages  med  en- stemmighed, jf. art. III-171 og III-173. Disse regler svarer til EF-traktatens art. 93 og 94. De nationale skatteregler skal som hidtil respektere de grundlæggende regler i traktaten vedr. arbejdskraftens fri bevægelighed, fri levering af tjenesteydelser, frie varebevægelser og  fri  bevægelighed  for  kapital  og  betalinger.  De  nationale  skatteregler  må  heller  ikke udgøre ulovlig statsstøtte og skal selvsagt respektere de retsakter, der er eller bliver ved- taget på skatteområdet.   Herudover kan følgende bemærkes: Forfatningstraktatens  art.  III-157  angår  kapitalbevægelser  mellem  medlemsstater  og tredjelande.  Efter  artiklens  stk.  3  kan  foranstaltninger,  der  er  tilbageskridt  i  EU- lovgivningen  med  hensyn  til  liberalisering  af  kapitalbevægelser  til  eller  fra  tredjelande, kun  vedtages  ved  en  europæisk  lov  eller  rammelov  af  Rådet  med  enstemmighed  efter høring af Europa-Parlamentet. Bestemmelsen svarer til EF-traktatens art. 57. Forfatningstraktatens art. III-158, stk. 1, medfører, at forbudet i art. III-156 mod restrik- tioner for kapitalbevægelser og betalinger ikke griber ind i medlemsstaternes ret til: at anvende deres relevante skatteregler, der sondrer mellem skatteydere, hvis situati- on er forskellige med hensyn til bopælssted eller med hensyn til det sted, hvor deres kapital er placeret, at træffe nødvendige foranstaltninger for at  hindre overtrædelser af deres love  mv. især på skatte- og afgiftsområdet, Medlemsstaternes regler mv. må, jf. bestemmelsens stk. 3, ikke udgøre et middel til vil- kårlig forskelsbehandling eller en skjult begrænsning af den frie bevægelighed for kapital
3 og betalinger, som defineret i art. III-156. Art. III-158, stk. 1 – 3, svarer til EF-traktatens art. 58. Art. III-158, stk. 4, indeholder en ny regel, hvorefter en medlemsstat  - i tilfælde, hvor der ikke er vedtaget en europæisk lov eller rammelov som nævnt i art. III-157, stk. 3 - har mulighed for at få godkendelse af dens restriktive skatteforanstaltninger over for et eller flere tredjelande. Efter reglen kan Kommissionen vedtage en europæisk afgørelse, hvorefter en medlemsstats restriktive skatteforanstaltninger over for et eller flere tredje- lande anses for at være forenelige med forfatningstraktaten, hvis de er begrundet af et af EU’s mål og er forenelig med det indre markeds funktion. Rådet kan ved enstemmighed gøre det samme, hvis Kommissionen ikke har vedtaget en europæisk afgørelse inden tre måneder fra modtagelsen af den pågældende stats anmodning herom.