edlemmerne af Folketingets Europaudvalg deres stedfortrædere ag Journalnummer Kontor 400.C.2-0 EUK 17. maj 2005 Til underretning for Folketingets Europaudvalg vedlægges Udenrigsministeriets besvarelse af spørgsmål nr. 1-2 af 14. april, nr. 3-4 af 21. april samt 5-176 af 2. maj 2005 (ad L 137).  
2 UDENRIGSMINISTERIET EUP j.nr. 400.A.2-10-1 Nordgruppen Den 17. maj 2005 Svar på Folketingets Europaudvalgs spørgsmål ad L 137 af 2. maj 2005 Spørgsmål 95: ”Kan  ministeren bekræfte, at man for at  opfylde principperne i art.  I-46 om ”at fremme gode styreformer og sikrer civilsamfundet mulighed for deltagelse” som minimum bør give borgerne indblik i, hvem der tager initiativ til, og hvilke personer, der udarbejder forslag til lovgivning?” Svar: Kravet om åbenhed i alle EU’s institutioner (herunder Kommissionen), organer, kontorer og agenturer understreges bl.a. ved at slå princippet fast i en samlet artikel i forfatningstrak- tatens del I. Formålet med åbenhed er at fremme gode styreformer og sikre civilsamfundets deltagelse, jf. art. I-50, stk. 1. Mere specifikt bestemmes det, at Europa-Parlamentets samlinger er offentlige. Det samme gælder Rådets samlinger, når det udøver sine lovgivende funktioner, jf. art. I-50, stk. 2. Ved europæisk lov skal der desuden fastsættes regler for offentliggørelse af lovgivningsmæssige dokumenter  og for aktindsigt i alle EU’s institutioner,  organer, kontorer og agenturer, jf. art. I-50, stk. 3, og III-399. EU’s beslutninger skal i alle tilfælde træffes så åbent som muligt og så tæt på borgerne som muligt, jf. art. I-46, stk. 3. Alle institutioner, organer, kontorer og agenturer skal endelig basere sig på en åben, effektiv og uafhængig europæisk forvalt- ning, jf. art. III-398.   Disse bestemmelser udgør samlet set et stærkere grundlag for offentlighed end bestemmel- serne i de nuværende traktater og er et fremskridt med henblik på åbenhed i lovgivningen.