J.nr. M 3034-0055
Den 17. maj 2005
Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nummer 1 vedrørende L 138 - for-
slag til lov om ændring af lov om miljøbeskyttelse (Godkendelse af affald s-
grundlag ved nye affaldsforbrændingsanlæg og udvidelser af eksis terende af-
faldsforbrændingsanlæg) stillet af Folketingets Miljø - og Planlægningsudvalg
den 28. april 2005.
Spørgsmål nr. 1:
Ministeren bedes kommentere brevet fra Reno-Sam til Miljøstyrelsen af 26.
april 2005, jf. L 138 - bilag 3.
Svar:
Jeg er enig med Reno-Sam i, at det fortsat bør være kommunalbestyrelsens
ansvar at etablere kapacitet til forbrænding, og kan kun være tilfreds med ti l-
slutningen til, at miljøministeren bemyndiges til at godkende affaldsgrundl a-
get for at sikre, at der ikke etableres overkapacitet.
Som jeg tidligere, både i forbindelse med fremsættelsen og 1. behandlingen
af dette forslag har understreget, så vil dette forslag ikke ændre ved den hid-
tidige praksis. Derimod er det netop hensigten at videreføre praksis, indtil
Folketinget i forlængelse af redegørelsen om den fremtidige organisering af
affaldsområdet har besluttet sig til, hvordan vi fremover skal regulere affalds-
forbrændingen. Det betyder, at der, helt som hidtil, vil blive taget u dgangs-
punkt i kommunernes forventede affaldsmængder til forbrænding og deres
redegørelse for eksisterende kapacitetsforhold, ganske som Reno -Sam be-
der om i brevet.
Reno-Sam skriver, at den nye hjemmel kan føre til, at miljøministeren i en
sag begrænser kommunernes mulighed for at etablere kapacitet . I tilfælde
heraf, ønsker Reno -Sam, at ministeren anviser en bedre måde at dække k a-
pacitetsbehovet på. Det ønskes, at det fremgår af hjemlen, at der skal ind-
hentes en udtalelse fra Energistyrelsen, der sikrer, at energieffektiviteten og
samfundsøkonomien er bedre i det alternative forslag.
Jeg er enig i, at det kan forekomme, at kommunens ønske om ny kapacitet
ikke fuldt ud imødekommes. Det har været tilfældet i en lang række tilfælde i
disse sager igennem de sidste 10-15 år. Det er netop baggrunden for forsla-
get, at det ikke altid er muligt for den enkelte kommune at have overblikket
over, hvordan kapaciteten bedst matcher affaldsmængderne fra et større
område. I disse sager har det været fast praksis, at Miljøstyrelsen redegjorde
konkret for, hvilke andre anlæg, der forventedes at håndtere affaldsmæn g-
derne. Også her er det hensigten at videreføre den hidtidige praksis.
Derimod mener jeg ikke, at det vil være hensigtsmæssigt igen at inddrage
Energistyrelsen i proceduren om godkendelse af affaldsforbrænd ingsanlæg
som koordinerende myndighed. Anledningen til, at vi nu behandler dette for-
slag er jo netop, at der efter Rigsrevisionens kritik har været ønske om at
Energistyrelsen trak sig ud af sagerne.