J.nr. M  3034-0055 Den 17. maj 2005 Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nummer 1 vedrørende L 138    - for- slag til lov om ændring af lov om miljøbeskyttelse (Godkendelse af affald  s- grundlag ved nye affaldsforbrændingsanlæg og udvidelser af eksis  terende af- faldsforbrændingsanlæg) stillet af Folketingets Miljø   - og Planlægningsudvalg den 28. april 2005. Spørgsmål nr. 1: Ministeren bedes kommentere brevet fra Reno-Sam til Miljøstyrelsen af 26. april 2005, jf. L 138 - bilag 3. Svar: Jeg er enig med Reno-Sam i, at det fortsat bør være kommunalbestyrelsens ansvar at etablere kapacitet til forbrænding, og kan kun være tilfreds med ti  l- slutningen til, at miljøministeren bemyndiges til at godkende affaldsgrundl a- get for at sikre, at der ikke etableres overkapacitet. Som jeg tidligere, både i forbindelse med fremsættelsen og 1. behandlingen af dette forslag har understreget, så vil dette forslag ikke ændre ved den hid- tidige praksis. Derimod er det netop hensigten at videreføre praksis, indtil Folketinget i forlængelse af redegørelsen om den fremtidige organisering af affaldsområdet har besluttet sig til, hvordan vi fremover skal regulere affalds- forbrændingen. Det betyder, at der, helt som hidtil, vil blive taget u dgangs- punkt i kommunernes forventede affaldsmængder til forbrænding og deres redegørelse for eksisterende kapacitetsforhold, ganske som Reno -Sam be- der om i brevet. Reno-Sam skriver, at den nye hjemmel kan føre til, at miljøministeren i en sag begrænser kommunernes mulighed for at etablere kapacitet . I tilfælde heraf, ønsker Reno -Sam, at ministeren anviser en bedre måde at dække k a- pacitetsbehovet på. Det ønskes, at det fremgår af hjemlen, at der skal ind- hentes en udtalelse fra Energistyrelsen, der sikrer, at energieffektiviteten og samfundsøkonomien  er bedre i det alternative forslag. Jeg er enig i, at det kan forekomme, at kommunens ønske om ny kapacitet ikke fuldt ud imødekommes. Det har været tilfældet i en lang række tilfælde i disse sager igennem de sidste 10-15 år. Det er netop baggrunden for forsla- get, at det ikke altid er muligt for den enkelte kommune at have overblikket over, hvordan kapaciteten bedst matcher affaldsmængderne fra et større område. I disse sager har det været fast praksis, at Miljøstyrelsen redegjorde konkret for, hvilke andre anlæg, der forventedes at håndtere affaldsmæn g- derne. Også her er det hensigten at videreføre den hidtidige praksis. Derimod mener jeg ikke, at det vil være hensigtsmæssigt igen at inddrage Energistyrelsen i proceduren om godkendelse af affaldsforbrænd ingsanlæg som koordinerende myndighed. Anledningen til, at vi nu behandler dette for- slag er jo netop, at der efter Rigsrevisionens kritik har været ønske om at Energistyrelsen trak sig ud af sagerne.