Sagsnr.: Ref.: cwo 20. oktober 2004 Notat om høringssvar fra foreninger, organisationer m.v. Følgende har ikke bemærkninger til lovforslaget: Amtsrådsforeningen Danske Havne Konkrete bemærkninger fra de enkelte foreninger, organisationer m.v. 1. Kødbranchens Fællesråd: Kødbranchens Fællesråd kan tilslutte sig høringsvaret fra Landbrugsraadet. Der henvises til bemærkninger til Landbrugsraadets høringssvar. 2. HORESTA og HTS – Handel, Transport og Serviceerhvervene: HORESTA og HTS har afgivet et fælles høringssvar. HORESTA og HTS er af den opfattelse, at der er behov for en national fødevare- lov set i relation til, at den danske fødevarelovgivning omfatter flere områder end den europæiske herunder ernærings- og sundhedsområdet. Desu den er det mere gennemskueligt, at reguleringen på området er samlet i een lov. Det er hensigt  s- mæssigt, at loven nu får karakter af bestemmelser for ministerens hjemler på o  m- rådet, samtidig med mere detaljeret regulering henvises til bekendtgørelsesn iveau. Til § 47: Ministeren kan træffe bestemmelser om myndighedsenhedernes opgaver. Set i ly- set af det øget krav til egenkontrol, er det afgørende, at fødevaremyndighedernes forpligtigelser i relation til relevant vejledning af virksomhederne, defineres tyde- ligere. Som beskrevet i de indledende bemærkninger til lovens kapitel 8, vil rådgivning og vejledning også i fremtiden være et væsentligt led i myndighedernes kontro l- virksomhed. Myndigheden skal, når den rådgiver, holde sig inden for grænsen af den i fødevareforordningens artikel 17 fastlagte ansvarsfordeling mellem den of- fentlige myndighed og virksomhederne, hvorefter ansvaret for lovens overholdelse ligger hos virksomheden. Det offentliges rådgivning må heller ikke begrænse
2. myndighedernes mulighed for at påse overholdelse af lovgivningen.   Der vil blive nedsat en arbejdsgruppe bestående af ministeriet for familie - og forbrugeranlig- genders departement og fødevarestyrelsen, som skal se på mulighederne for bedre at udnytte den store ekspertise, som ligger hos de lokale fødevareregioner, i form af rådgivning og vejledning til virksomhederne. Gruppen skal overveje, hvordan dette bedst kan ske under overholdelse af EU-rettens krav til ansvarsfordelingen. Der vil i øvrigt blive udarbejdet generelle vejledninger, både om nationale love og EU-forordninger. Til § 57: 1. HORESTA og HTS understreger, at offentliggørelsesordningen ikke bidrager til lige konkurrencevilkår, som beskrevet i lovforsl agets bemærkninger under offent- liggørelse af kontrolresultater. Til gengæld er lige vilkår på kontrolo  mrådet en forudsætning for en fair offentliggørelse af virksomhedernes kontrolresultater. Denne ensartethed i tilsynets afgørelser er stadigvæk ikke tilfredsstillende, og konsekvenserne af offentliggørelsen for virksomhederne lever fortsat ikke op til proportionalitetsprincippet. Formålet med ordningen om offentliggørelse af resultater fra fødevarekontrollen er at give forbrugerne aktuelle og relevante oplysninger om fødevarevirksomhe- dernes overholdelse af fødevarelovgivningen. Der bliver således offentliggjort både gode og dårlige kontrolresultater. Dette skal være med til at fremme lige konkurrencevilkår, og give virksomhederne et positivt incitament til  at sikre over- holdelsen af fødevarelovgivningen. 2. Det er afgørende, at loven præciserer, at sanktioner på baggrund af virksomh e- dernes egenkontrol ikke bliver offentliggjort, såfremt virksomhederne har fortaget den fornødne opfølgning. Det fremgår af bemærkningerne  til § 57, at sanktioner på baggrund af virksomh e- dernes egenkontrol ikke vil blive offentliggjort, såfremt virksomhederne har for e- taget den fornødne opfølgning. 3. HTS og HORESTA er imod, at ministeren har mulighed for at fastsætte regler om, at klagen ikke har opsættende virkning. Vi finder det uacceptabelt set i relati- on til virksomhedernes retssikkerhed og set relation til, at offentliggørelse ikke er afgørende for fødevaresikkerhed. Udgangspunktet i dansk rets almindelige principper er, at klager over en forvalt- ningsmyndigheds afgørelser ikke har opsættende virkning. Forvaltningsmyndig- heden kan ud fra en konkret vurdering bestemme, at en klage får opsættende vir k- ning. Til § 67: Efter udskillelsen af DSK fra Dansk Handel & Service hører DSK under HTS, som i dag udgør 30% af detailhandlen i Danmark. HORESTA og HTS fo r slår, at Dansk Industri, COOP Danmark, Dansk handel & Service samt HTS- Handel, Transport og Serviceerhvervene sammen indstiller medlemmer til Fødevarekon- troludvalget.
3. I betragtning af den dynamik der findes på organisationsniveau er det næppe he n- sigtsmæssigt, at de indstillingsberettigede organisationer nævnes i selve loven. Bestemmelsen er derfor omformuleret som en bemyndigelse til ministeren til at fastsætte regler vedrørende indstillingsberettigede organisationer samt afgræns- ning af Fødevarekontroludvalgets opgaver. Hensigten hermed er at kunne gen- nemføre løbende tilpasning, som bliver nødvendig som følge af organisationernes organisatoriske og tilknytningsmæssige ændringer. 3. Bryggeriforeningen: Generelle bemærkninger. Bryggeriforeningen finder, det er nødvendigt at tilpasse den danske fødevarelov til EU’s regelsæt på fødevareområdet, idet vedtagelsen af fødevareforordningen (forordning nr. 178/2002 af 28. januar 2002), kontrolforordningen (forordning nr. 882/2004 af 29. april 2004) samt den såkaldte hygiejnepakke, har medført, at en række områder og generelle principper og krav i fødevarelovgivningen reguleres parallelt i den gældende fødevarelov og i de nævnte forordninger. Da forordnin- gerne er umiddelbart gældende i medlemslandene bør den nye fødevarelov tilpas- ses i overensstemmelse hermed, således at den ny danske fødevarelov primært kommer til at omfatte områder, der ikke er omfattet af EU regelsættet. Brygger i- foreningen finder det positivt, at udkastet til fødevareloven lægger op til, at en række bestemmelser fra den gældende fødevarelov erstattes af bemyndigelser til ministeren, og i forlængelse heraf implementering af direktiver i bekendtgørelser i stedet for som hidtil i fødevareloven. Fødevareforordningen og den ny fødevare- lov er tæt relaterede og kommer til at udgøre et samlet regelsæt på området, der bl.a. tager udgangspunkt i samme definitioner af en lang række fødevarebegreber og i samme generelle principper. For at undgå, at fødevareloven kommer til a t fremstå som en særskilt lov på området, bør de to regelsæt foreligge samlet. 1. I den forbindelse foreslås det, at fødevareforordningen kommer til at fremgå som et bilag til fødevareloven. Det har været overvejet i lovteksten at gengive dele af EU-fødevareforordning, så- ledes regelsættet blev samlet i et dokument. En gengivelse af en forordning skal imidlertid ske i en sådan grad af citation, at dette ikke har vist sig praktisk ge n- nemførligt. Det har ligeledes været overvejet som bilag til bemærkningerne at op- trykke forordningen. Dette kan ske, såfremt der loven fremtræder som en bemy n- digelseslov, hvor der med hensyn til det indholdsmæssige hovedsageligt henvises til forordningen. Justitsministeriet accepterer imidlertid kun i meget specielle til- fældet optryk af forordninger som bilag til love. 2. Bryggeriforeningen vil endvidere foreslå, at der udarbejdes en samlet vejle d- ning til fødevareforordningen og fødevareloven. Vejledningen bør medtage en række relevante afsnit fra lovbemærkningerne, idet disse medvirker til en præcise- ring af reglerne, og en afklaring af hensigten med og tolkningen af reglerne. Udarbejdelse af vejledning til den nye fødevarelov kan ske administrativt efter vedtagelse af den nye lov. Det indstilles, at en sådan vejledning udarbejdes . I vej- ledningen vil  fødevareloven og fødevareforordningen blive kommenteret samlet.
4. Specifikke bemærkninger. § 14: Bryggeriforeningen finder det unødvendigt, at der i udkastet til fødevareloven fastsættes supplerende bestemmelser til fødevareforordningens art. 16 om mærk- ning og præsentation af fødevarer, herunder vildledende markedsføring. Af for- ordningens art. 16 fremgår det allerede, at der er forbud mod vildledende mær k- ning og markedsføring af fødevarer, hvorfor dette område ikke bør parallelregul e- res i fødevareloven. Supplerende bestemmelser i en dansk fødevarelov vil medfø- re uens tolkning af vildledningsbegrebet i medlemslandene. Fødevareforordningen dækker ikke alle handelsled. Forbuddet mod vildledning i Art. 16 dækker derfor ikke hele anvendelsesområdet for den gældende fødevar e- lovs § 19, stk. 1. Bestemmelsen i §14 er derfor indsat med henblik på at supplere   art. 16, således at forbuddet mod vildledning dækker alle ha ndelsled. § 15: Bryggeriforeningen finder det ligeledes unødvendigt, at der i lovudkastet gives hjemmel til at fastsætte supplerende nationale regler om anvendelse af anprisnin- ger, idet der allerede, som nævnt i lovbemærkningerne, er EU regler vedr. anven- delsen af visse sundhedsanprisninger, og fordi nærmere fællesskabsregler om er- nærings- og sundhedsanprisninger af fødevarer netop er under udarbejdelse, jf. forordningsforslaget om ernærings- og sundhedsanprisninger. Foreningen mener, at de i § 15 nævnte anprisninger er uklare og finder generelt ikke, der er behov for at supplere reguleringen på området, idet dette kan medvirke til forskelligartet praksis vedr. anvendelsen af anprisninger i medlemslandene. Der eksisterer for tiden ikke specifikke regler på fællesskabsplan. Der er dog som nævnt på EU -niveau forhandlinger i gang omkring nye regler for ernærings- og sundhedsanprisninger. Indtil disse regler foreligger vil der være behov for at fast- sætte nationale regler herom. Endvidere vil der afhængig af de kommende EU- reglers omfang kunne opstå behov for at fastsætte supplerende na tionale regler. Kapitel 8 Fødevarevirksomheder Det fremgår af lovbemærkningerne til indledningen af kapitel 8, at fødevaremy n- dighederne kan rådgive en virksomhed om fødevarelovgivningen, herunder at f ø- devarekontrollen kan ”oplyse virksomheder og primærproducenter, så de forstår begrundelserne og motiveres til at følge reglerne”. Det fremgår endvidere, at dette bl.a. skal ske under forudsætning af, at rådgivningen ikke indebærer indskræn k- ninger i virksomhedens ansvar for at overholde fødevarelovgivningen.   Bryggeriforeningen finder, at fødevarekontrollens rådgivende funktion overfor virksomhederne bør præciseres nærmere i selve fødevareloven og ikke kun i lov- bemærkningerne, idet en sådan rådgivning er et basalt og godt instrument i dansk fødevareproduktion, der er med til at sikre sunde og sikre fødevarer og med til at sikre overholdelse af fødevarelovgivningen. Foreningen foreslår derfor at ordet ”rådgivning” medtages i teksten i lovens § 47 stk.1, hvor der i udkastet står, at r  e-
5. gionerne skal varetage ”kontrol, tilsyn, undersøgelser og informationsvirksomhed m.m. inden for fødevarelovgivningens område”. Som beskrevet i de indledende bemærkninger til lovens kapitel 8, vil rådgivni ng og vejledning også i fremtiden være et væsentligt led i myndighedernes kontro l- virksomhed. Myndigheden skal, når den rådgiver, holde sig inden for grænsen af den i fødevareforordningens artikel 17 fastlagte ansvarsfordeling mellem den of- fentlige myndighed og virksomhederne, hvorefter ansvaret for lovens overholdelse ligger hos virksomheden. Det offentliges rådgivning må heller ikke begrænse myndighedernes mulighed for at påse overholdelse af lovgivningen.Der vil blive nedsat en arbejdsgruppe bestående af  ministeriet for familie- og forbrugeranlig- genders departement og fødevarestyrelsen, som skal se på mulighederne for bedre at udnytte den store ekspertise, som ligger hos de lokale fødevareregioner, i form af rådgivning og vejledning til virksomhederne. Gru ppen skal overveje, hvordan dette bedst kan ske under overholdelse af EU-rettens krav til ansvarsfordelingen. Der vil i øvrigt blive udarbejdet generelle vejledninger, både om nationale love og EU-forordninger. § 57 stk. 3. Bryggeriforeningen er uforståe nde overfor formuleringen om offentliggørelse af kontrolresultater i § 57 stk. 3, hvoraf det fremgår, at enhver har adgang til fra i n- formationssystemet at få meddelt oplysninger, som enten har været offentliggjort, eller som skal offentliggøres. Foreningen mener ikke, at enhver bør have adgang til at få oplysninger om en virksomheds kontrolresultater  før disse er offentlig- gjort, idet man herved risikerer, at f.eks. pressen kan få oplysninger om en vir k- somheds kontrolresultater, før virksomheden selv er orienteret. Foreningen finder endvidere at en fødevarevirksomhed altid bør underrettes i forbindelse med, at virksomhedens kontrolresultater offentliggøres - f.eks. i forbindelse med en kon- trolkampagne. Der er tale om videreførelse af den gældende bestemmelse i § 68, stk. 3. Bestem- melsen skal sikre, at forbrugerne får let adgang til aktuelle og relevante oplysni n- ger om fødevarevirksomhedernes overholdelse af fødevarelovgivningen. Såfremt denne adgang begrænses vil adgangen til kontrolresultaterne fx på smiley - hjemmesiden miste sin nuværende lette tilgængelighed. 4. Politimesterforeningen 1. Der er i praksis et stort behov for at udmåle bøder efter forholdsvis faste takster baseret på velbeskrevne kriterier. Lovforslaget og bemærkningerne hertil er efter Politimesterforeningens vurdering imidlertid ikke tilstrækkelig udførlige og præ- cise til at muliggøre fastsættelsen af niveauet for en normalbøde for en given overtrædelse, hvilket i almindelighed er gældende inden for andre særlovsområ- der, f.eks. dyreværnslovgivningen. Det fremgår af bemærkningerne til § 61, at princippet om “den lige følelighed” af straffen bl.a. tilgodeses ved, at normalbø- deniveauet skal differentieres således, at det som udgangspunkt anvendes for mindre virksomheder og herefter opreguleres såfremt der er tale om mellemstore eller store virksomheder. Lovforslagets bemærkninger på dette område foreko  m-
6. mer imidlertid ikke tilstrækkelige præcise til at foretage en sådan kategorisering af virksomhederne og dermed også den ønskede differentiering m ellem virksomhe- derne i forhold til deres relative økonomiske størrelse. Det vil i bemærkningerne blive præciseret, at bødedifferentieringen vil ske på baggrund af virksomhedens omsætning. 2. Efter lovforslaget kan ministeren på alle lovens områder, og dermed i meget b  e- tydeligt omfang, fastsætte regler eller træffe bestemmelser/beslutninger der efter § 61 er strafsanktioneret. Efter stk. 1, nr. 8 er der som en nyskabelse endvidere hjemmel til at straffe for overtrædelse af bestemmelser, som er fastsat i Det Euro- pæiske Fællesskabs forordninger inden for fødevareområdet uanset om der i ti l- knytning til sådanne forordninger er fastsat de nødvendige straffeb estemmelser ved bekendtgørelse. Som følge heraf har lovforslaget i vidt omfang karakter af en bemyndigelseslovgivning. Den retlige karakter af de bestemmelser/beslutninger der kan udstedes i medfør af loven (generelle regler eller konkrete forvaltningsak- ter?) forekommer imidlertid uklar med deraf følgende uklarhed vedr. spørgsmålet om strafsanktionering. Såfremt fastsatte bestemmelser /beslutninger har karakter af mere generel regeludstedelse rettet mod en bredere kreds rejser dette endvidere spørgsmålet om  offentliggørelsen af disse, et spørgsmål der ikke ses nærmere b e- handlet i lovudkastet. Politimesterforeningen er bekendt med Rigsadvokatens hø- ringssvar og kan tilsluttet sig de synspunkter der fremgår af dette. Eftersom der i medfør af § 61, stk. 3 (ændret til § 60), kan fastsættes bødestraf i bekendtgørelser for overtrædelse af forordninger, findes bestemmelsen overflødig. Bestemmelsen er derfor udgået . 5. FDB FDB har følgende kommentarer til det fremsatte forslag. § 59 stk. 5: 1. Her angives” relevante” foran “forbrugerorganisationer”. Af bemærkningerne fremgår, at det bl.a. drejer sig om landsdækkende organisationer som Forbruge r- rådet og Danmarks Aktive Forbrugere. FDB er en landsdækkende forbrugerorg a- nisation med 1,6 million medlemmer. FDB bør medtages i bemærkningerne på l i- ge fod med de to nævnte, så organisationen også får adgang til at påklage afgøre    l- ser. Bestemmelsen er udmøntet i Fødevaredirektoratets (nu Fødevarestyrelsen) dele- gationsbekendtgørelse. Bekendtgørelsen skal ændres som følge af ressortomlæg- ningen, og i den forbindelse vil der blive taget stilling til om FDB skal optages på listen over klageberettigede forbrugerorganisationer. 2. Listen over høringsberettigede: FDB ønsker samtidig at gøre opmærksom på, at FDB bø r fremgå af listen over høringsberettigede organisationer. FDB er Danmarks største medlems- og forbru- gerorganisation med 1,5 mio. medlemmer. FDB ejer Merlin A/S, Republica A/S, Forlaget Libris og 38% af Coop Norden AB (der ejer Coop Danmark A/S). FDB
7. udgiver månedsmagasinet Samvirke. FDB skal skabe merværdi for medlemmerne gennem holdning og handling, og være en markant medlems- og forbrugerorgani- sation. Ønsket vil blive imødekommet. 6. Coop Danmark og Coop Norden Coop Danmark og Coop Norden har følgende kommentarer til det fremsendte for- slag. Generel bemærkning: Forslaget sikrer ikke overblik over hovedprincipperne i fødevarelovgivningen på samme måde som den nuværende lov. Det vil fremadrettet kræve en samlæsning med Forordninger og direktiver for at opnå dette. § 7 og 8 i den nuværende lov bør ud fra ovenstående betragtninger bibeholdes. Det skal bemærkes, at lovforslaget skal ses i sammenhæng med fødevareforord- ningen. Bestemmelserne i gældende fødevarelovs §§ 7 og 8 er indholdsmæssigt omfattet af fødevareforordningens art. 14, og er derfor udgået af lovforslaget. Det er hensigten at udarbejde en vejledning til fødevareloven og fødevareforordnin- gen med henblik på at sikre overblik over lovgivningens hovedprinci pper. § 9: 2. linie er uklart formuleret. Formuleringen i §16 i den nugældende lov mere klar. Der menes antageligt § 9, stk. 1, 2. pkt. Det skal bemærkes, at § 16 i den gælden- de fødevarelov blev ændret ved lov nr. 279 af 25. april 2001. Lovforslagets § 9, stk. 1 er således en ordret gengivels e af § 16, stk. 1 i den gældende fødevarelov. § 13: Det bør medtages i lovteksten, at Ernæringsrådet er uafhængigt af kommerc ielle og politiske interesser samt af centraladministrationen. Dette fremgår kun af b e- mærkningerne til lovforslaget. Ernæringsrådets virk e er nærmere beskrevet i rådets forretningsorden, hvorfor ønsket ikke er imødekommet. § 14: Det fremgår af bestemmelsen: “ som ikke er omfattet art. 16 i fødevareforordni n- gen.” Hvorfor ikke direkte skrive i lovteksten” gælder alle handelsled”. Bestemmelsen er formuleret således, at § 14 supplerer fødevareforordningens art. 16. § 15 stk. 1: Formuleringen i den gældende lovs § 20, stk. 1, bør medtages direkte i den nye lovtekst.
8. Bestemmelsen er en bemyndigelse, som er nødvendigt for at implementere mærk- ningsdirektivet eller evt. supplere kommende forordninger på området. § 37 stk.2: 2. linie Ordet “oprindelse” er for upræcist. Der menes vel et skridt tilbage i spor- barheden, jf. artikel 18, stk. 2, i forordning 178. Efter bemærkningerne til bestemmelsen vil sådanne regler blive fastsat indenfor rammerne af de fællesskabsretlige regler. Der foregår pt. forhandlinger herom. Der er imidlertid behov for hjemmel til fastsættelse af nærmere regler. Det indstil- les, at erhvervet til sin tid gives lejlighed til at drøfte problemstillingen ved møder med myndighederne. § 50: Af bemærkningerne fremgår det, at det drejer sig om en “behovsorienteret” ko n- trol. Det bør direkte fremgå af lovtek sten. Den i § 50 omhandlede kontrol omfatter kontrol, som er baseret på tilfældig u d- pegede kontrolsteder, og risikobaseret kontrol. Ønsket er derfor ikke imødekom- met. § 59 stk. 5: Her angives “relevante” foran “forbrugerorganisationer”. Af bemærkningerne fremgår, at det bl.a. drejer sig om landsdækkende organisationer som Forbruge r- rådet og Danmarks Aktive Forbrugere. FDB er en landsdækkende forbrugerorg a- nisation med 1,6 million medlemmer. FDB bør medtages i bemærkningerne på l i- ge fod med de to nævnte, så  de også får adgang til at påklage afgøre   lser. Bestemmelsen er udmøntet i Fødevaredirektoratets (nu Fødevarestyrelsen) dele- gationsbekendtgørelse. Bekendtgørelsen skal ændres som følge af ressortomlæg- ningen, og i den forbindelse vil der blive taget stilling til om FDB skal optages på listen over klageberettigede forbrugerorganisationer. § 61 stk. 5: Ved udmåling af bødestraf tages hensyn til “virksomhedens størrelse”. Det er urimeligt. Der bør ses på den konkrete forseelse, så som omsætning af den varer, der på den ene eller anden måde er behæftet med fejl og/eller andre relevante sammenligninger i forhold til forseelsen f.eks. den konkrete butik, distributions- sted m.v. Størrelsen af den udmålte bødestraf skal være mærkbar for den virksomhed, ua n- set størrelse, som begår en strafbarhed i forhold til fødevaresikkerheden. Der  der- for i bemærkningerne blive præciseret,således at ved afgrænsning af virksomh    e- dernes størrelse vil ske ud fra virksomhedernes omsætning. 7. Diabetesforeningen Diabetesforeningen finder det positivt, at loven åbner mulighed for, at ministeren kan fastsætte regler om blandt andet mærkning af fødevarer med næringsværdi.
9. Endvidere finder foreningen det af stor betydning, at mærkning, herunder anpris- ning og markedsføring af fødevarer beskytter forbrugernes interesser. 8. Astma- Allergiforbundet § 37: Forbundet ser meget positivt på den ny §37 om sporbarhed, som vil sikre at der i forbindelse med problemer med fødevaresikkerheden, fx spor af allergener, kan sikres at man kan opspore fødevarerne. §§ 5 og 16: Forbundet savner dog i såvel §5 om forureninger som i §16 om mærkning, at der tages højde for kontaminering af allergener som årsag til sundhedsrisiko for fo r- brugere med fødevareallergi. Hertil bemærkes at § 5 jf. bemærkningerne omfatter enhver type af forurening. Det bemærkes endvidere, at § 16 jf. bemærkningerne giver ministeren bemyndi- gelse til at fastsætte regler og træffe bestemmelse om særlig mærkning af fødeva- rer når f.e ks. sundheds- ernæringsmæssige eller kontrolmæssige hensyn taler for det, eller når hensynet til særlige befolkningsgrupper gør det nødvendigt. Muli g- heden for at fastsætte regler eller træffe bestemmelse om mærkning af allergener er derfor til stede. 9. Nærings- og NydelsesmiddelarbejderForbundet Forbundet ser gerne at uddannelse af ansatte kommer til at spille en mere frem- trædende rolle når det gælder sikringen af et højt niveau for fødevaresikkerhed. Hertil bemærkes at § 38 bemyndiger ministeren til at fastsætte regler om at ud- dannelse, herunder i fødevarehygiejne, er obligatorisk for visse personer, som er beskæftiget i virksomheder omfattet af fødevarelovgivningen. Forbundet kan kun støtte de mange ministerbeføjelser og, at direktiver (og forord- ninger) fremover i højere grad skal ske ved bekendtgørelser og ikke på lovniveau, såfremt det sikres at regelfastsættelsen sker med mindst samme niveau af åbenhed som hidtil, ligesom ministerbeføjelserne alene bør anvendes i sammenhæng med en omfattende høringsprocedure. Dette ønske vil blive imødekommet jf. lovforslagets §§ 3 og 58 (ændret til § 57) samt bemærkningerne hertil. I forhold til risikovurdering finder forbundet at det er en mangel, at man ikke i vurdering af risikoen ved en fødevare tager hensyn til evt. risiko for de beskæfti- gede ved produktionsprocessen. Hertil bemærkes at risikovurderingens elementer er beskrevet i EU's fødevarefor- ordning. Spørgsmålet om en eventuel risiko for de beskæftigede i produktionspr o-
10. cessen falder uden for denne lovs område. Emnet hører naturligt under arbejd s- miljølovgivningen. Forbundet ser gerne at der i fødevareloven indføjes en ret for de ansatte til at slå alarm, når de finder forhold, der kan true fødevaresikkerheden, herunder at der etableres en beskyttelse m od sanktioner når de slår alarm. Området er nærmere fastsat i arbejdsmiljølovgivningen og  er desuden af generel karakter.  Spørgsmålet et således ikke nærmere fastlagt i lovforsl   aget. 10. Forbrugerrådet Forbrugerrådet finder  det positivt at fremme af sunde kostvaner fortsat er omfattet af loven. Forbrugerrådet finder det beklageligt, at der vedr.  direktiver er truffet en  generel beslutning om, at de ikke skal være lovstof, men fremover (kun) skal implemente- res i bekendtgørelser, der ligger uden for den sædvanlige politiske beslutningspro- ces.  Kun  helt  særlige  detaljer  kan  efter  Forbrugerrådets  opfattelse  med  fordel overlades til bekendtgørelser. § 1 : Forbrugerrådet  bemærker,  at  §  1  om  lovens  formål  er  uændret  i  forhold  til    gæl- dende  lov.  Rådet  bemærker,  at  målet  om  "at  sikre  grundlaget  for  en  effektiv, sammenhængende, ensartet kontrol med fødevarer fra jord til bord, herunder mu- ligheden  for  at  offentliggøre  kontrolresultater",  er  selvstændigt  nævnt  i  bemærk- ningerne  til  såvel   den  gældende  fødevarelov  som  i  bemærkningerne  til  forslaget som et af formålene med loven. Dette mål er imidlertid ikke nævnt i § 1. Forbr  u- gerrådet ønsker derfor nærmere orientering om, hvorvidt det har betydning for l o- vens formål, at det er udeladt.   Det vurderes ikke at have selvstændig betydning for lovens overordnede formål at dette mål ikke indgår i §1, idet det nævnte mål anses for at være et delmål i fo r- hold til lovens overordnede formål.     Kapitel 5: Forbrugerrådet  er  stærkt  bekymret   over,  at  det  i  Kapitel  5  om  Markedsføring  og mærkning af fødevarer (herunder vildledning) i stort omfang overlades til ministe- ren at fastsætte regler på dette område, således at f.eks. vigtige bestemmelser om vildledning  i  den  gældende  fødevarelov  ikke  mere  står  i  loven.  Forbrugerrådet frygter, at det indebærer en forringelse af forbrugernes beskyttelse mod vildleden- de markedsføring. Til gengæld nævnes det, at ministeren kan fastsætte regler om fødevareanprisninger. Den grundlæggende bestemmelse om beskyttelse af forbrugeren mod vildledning i forbindelse  med  fødevarer  nu  er  fastsat  i  fødevareforordningens  art.  16,  jf.  be- mærkningerne til lovforslagets § 14. Mærkning af fødevarer er i vid udstrækning fællesskabsreguleret og giver kun i få tilfælde mulighed for at fastsætte nationale regler.
11. For  så  vidt  angår  anprisning  af  fødevarer  har  kommissionen  stillet  forslag  om harmoniserede fællesskabsregler herom. Indtil disse foreligger, vil reglerne i den gældende    fødevarelov    blive    videreført    på    bekendtgørelsesniv eau,    idet    EF- domstolens dom i sag C-192/01 dog for så vidt angår næringsanprisning bet   yder, at der ikke kan videreføres en automatisk afvisning af næringsanprisning. Der vil i hvert enkelt tilfælde skulle anlægges en konkret vurdering af om anprisningen er vildledende eller skaber bekymring hos forbrugerne for deres helbred eller spiller på en sådan beky   mring.    Bemærkningerne er præciseret på dette punkt . § 61: Forbrugerrådet  støtter,  at  bødeniveauet  differentieres  i  forhold  ti l  virksomhedens størrelse, da Rådet finder de gældende bødestørrelser alt for små. Forbrugerrådet finder imidlertid, at bødeniveauet for små virksomheder også generelt er for lavt. 11. Dansk Industri FI finder det vanskeligt at vurdere hvilke konsekvenser og hvilken rækkevidde det har, at en lang række af de materielle bestemmelser erstattes af bemyndigelser til ministeren. Af bemærkningerne til forslaget fremgår det, at loven ikke vil have ko nsekvenser for erhvervslivet. Dette forudsætter bl.a., at ministerens muligheder for at fastsæt- te skærpende særregler på baggrund af gældende  fællesskabsbestemmelser holdes på et absolut minimum. I modsat fald kan det have store økonomiske konsekve n- ser for erhvervslivet. FI ønsker desuden at blive inddraget i drøftelserne, hvis mi- nisteren gør brug af muligheden for at lave særbestemmelser. Dette ønske vil blive imødekommet jf. lovforslagets §§ 3 og 58 (ændret § 57) og bemærkningerne hertil. Kap. 2, 3 og 4 FI finder at ministerens beføjelser til at fastsætte regler i kapitel 2, 3 og 4 alene bør bygge på EFSA's vurd eringer. Det er målsætningen at enhver regulering skal være videnskabeligt velfunderet. Dette grundlag kan bygge på såvel indenlandske som udenlandske videnskabelige undersøgelser. Ministerens beføjelser kan således   baseres på EFSA’s vurderi nger men også på andre videnskabelige vurderinger. § 1: FI foreslår at §1 ændres, og at der tilføjes stk. 2 med følgende ordlyd:  "Loven skal desuden medvirke til at sikre fødevareproducenterne og -handlende vilkår, der er rimelige og ensartede i forhold til hjemmemarkedet og til Den Europæiske Uni- on ." Med det foreslåede stk. 2 ønsker FI at præcisere, at fødevareloven skal sikre ra m- mevilkår for danske fødevareproducenter, der svarer til  lovgivningen for andre virksomheder i EU.
12. Det skal bemærkes, at fødevareforordningen er umiddelbart gældende i enhver medlemsstat. Virksomhederne uanset om de er danske eller fra andet EU-land skal således overholde fødevareforordningen. Ønsket er derfor  ikke imødekom- met. FI foreslår desuden, at der tilføjes stk. 3 med følgende ordlyd:  "Loven skal bidra- ge til at fremme eksport af danske fødevarer". Med et særskilt stk. 3 præciseres det, at loven har til formål at sikre rammevilkår, der fremmer eksporten a  f danske fødevarer. Dette kan eksempelvis ske ved at undgå skærpede reguleringer i fo r- hold til Fællesskabets bestemmelser. Ved at adskille formålene i selvstændige a f- snit finder FI, at de enkelte formål gøres mere tydelige, og at det anskueliggøres, at der ikke nødvendigvis er en sammenhæng mellem eksempelvis forbrugerbe- skyttelse mod vildledning og fremmende foranstaltninger for den danske fødeva- reeksport. Ønsket er ikke imødekommet. Paragraffen er uændret fra den gældende fødevare- lov. Lovens fremme af dansk eksport sker gennem sikring af fødevarer af høj kva- litet blandt andet gennem opretholdelsen af et effektivt og troværdigt  kontrolsy- stem.     § 14, stk. 2: FI finder, at det allerede fremgår af EU's fødevarelov, at fødevarer ikke må mæ  r- kes eller præsenteres på en vildledende måde. Bestemmelsen i forslaget er de  rfor unødvendig. Desuden er forslagets formulering "egnet til at vildlede" efter FI’s opfattelse  en væsentlig skærpelse i forhold til EU's bestemmelse. Hvis vildled- ningsparagraffen bevares i loven finder FI, at formuleringen bør bringes i over- ensstemmelse med artikel 16 i EU's fødevarelov. Ønsket er ikke imødekommet. § 14, stk. 1, gælder  ifølge § 14, stk. 2, kun  på o m- råder der ikke er omfattet af artikel 16 i forordningen. Inden for forordning ens anvendelsesområde har artikel 16 direkte retsvirkning i medlemsstaterne.  Fo r- slagets formulering ”egnet til at vildlede” er uændret fra den gældende fødevare- lov og vurderes som sådan ikke at være en skærpelse. § 28, stk. 4: FI foreslår teksten ændret  til: " Ministeren kan fastsætte regler for, hvornår fre m- stilling, håndtering eller opbevaring af fødevarer kan anses for at finde sted i pr i- vate husholdninger". Bestemmelsen udgår , idet den er overflødig og kan misforstås. § 37, stk. 2: FI anfører, at EU-reglerne om sporbarhed i fødevarekæden er beskrevet i EU's fø- devarelov artikel 3 og 18 og har været genstand for detaljerede drøftelser i den eu- ropæiske industri, i Kommissionen og blandt de nationale myndigheder i med- lemslandene. Både den bagudrettede o g fremadrettede sporbarhed er pr. definition af international karakter, og derfor er det afgørende for en smidig samhandel, at der er europæisk konsensus om fortolkningen af forordningen. Danske særregler
13. vil være ødelæggende for industriens samhandelsmuligheder, hvorfor dette afsnit efter FI’s opfattelse bør udgå af loven. FI finder desuden at ordet "oprindelse" er en væsentlig skærpelse i forhold til Fø- devaredirektoratets fortolkning af artikel 18 og bør i konsekvens heraf erstattes af "leverandøren". Efter bemærkningerne til bestemmelsen vil sådanne regler blive fastsat indenfor rammerne af de fællesskabsretlige regler. Der foregår pt. forhandlinger herom. Der er imidlertid behov for hjemmel for fastsættelse af nærmere regler. Det ind- stilles, at erhvervet til sin tid gives lejlighed til at drøfte problemstillingen ved møder med myndighederne. § 50: FI peger på at det af bemærkningerne fremgår, at der lægges vægt på at bevare en behovsorienteret kontrol. Dette er af helt central betydning for forvaltningen af den offentlige kontrol og FI finder derfor at det bør fremgå af en selvstændig p a- ragraf i loven. Ønsket er ikke imødekommet. I art. 3 i kontrolforordningen er der fastsat krav til medlemsstaternes kontrol. Udmøntningen af bestemmelsen skal derfor foregå i overensstemmelse med forordningen. Det fremgår at kontrollen skal foretages r e- gelmæssigt, på baggrund af en risikovurdering og med passende hyppighed. Det vil således ikke være korrekt med en selvstændig national  paragraf i loven som foreslået. § 54: FI anfører at det af stk. 2 bør fremgå, at bestemmelsen ikke angår dokumentation af 3. landes krav. Krav om denne type dokumentation er ikke realistisk og kan i nogle tilfælde virke hindrende for en dansk eksport i strid med formålsparagra f- fen. Det må anses som en forudsætning, at virksomhederne ved eksport til andre lande har eller erhverver sig kendskab til landets krav til importvarer.  Ønsket er derfor ikke imødekommet. FI foreslår, at der indføres et nyt stk. 4 med følgende ordlyd: " Tilsynsmyndigheden er forpligtet til at rådgive og vejlede virksomhederne om fortolkning af  lovgi v- ningen.". FI anfører at baggrunden herfor er, at mange virksomheder oplever, at tilsynsmyndigheden ikke vil svare på konkrete fortolkningsspørgsmål til lovgi  v- ningen i forbindelse med tilsyn. Det kan eksempelvis være et spørgsmål om mærkningskrav til nye emballager. Det fører ifølge FI til at virksomhederne efter- lades til at fortolke efter bedste evne, hvilket fører til, at tilsynsmyndigheden ryk- ker ud med påbud om ændr inger. I tilfælde med eksempelvis mærkning af nye emballager har det store økonomiske konsekvenser for virksomheden, som tilmed må forvente at se påbuddet offentliggjort, jf. § 57. FI finder, at det i strid med lo  v- forslagets §1 er urimelige vilkår, hvilket  kan imødegås ved at tilføje ovenstående præcisering af tilsynsmyndighedens forpligtelser.
14. I bemærkningerne til § 27 er det med baggrund i fødevareforordningens artikel 17 nærmere beskrevet, hvorledes ministeriets rådgivningsmuligheder er afgrænset overfor ansvarsfordelingen mellem det offentlige og den enkelte virksomhed og overfor myndighedernes kontrolopgaver. Ansvaret for lovens overholdelse skal forblive hos virksomheden, og det offentliges rådgivning må ikke begrænse my   n- dighedernes mulighed for at på se overholdelse af lovgivningen. Myndighedens vejledningspligt i forbindelse med opgavevaretagelsen i henhold forvaltningslo- vens § 7 skal således ses i lyset af fødevareforordningens art. 17. Der er ikke m u- lighed for indenfor fødevarelovgivningen at afgive bindende forhåndsgodkende l- se. Det bemærkes, at der udarbejdes en række vejledninger om både nationale l o- ve og EU-forordninger. Det indstilles, at der ikke reageres. FI anfører endvidere at man, i overensstemmelse med EU-kontrolforordningens artikel 11 stk. 5 og 6 henleder opmærksomheden på muligheden for at udtage ko n- traprøve, jævnfør §65, stk. 2 i den gældende fødevarelov. Denne mulighed ønskes bevaret. De nærmere regler om kontraprøver er fastsat i direktiv 89/397/EØF om offentlig kontrol. Som det vil være tilfældet med lovforslagets øvrige bestemmelser, vil im- plementering af direktiver ske i form af bekendtgørelser. Der  er som følge heraf foretaget sproglige præciseringer af bemærkningsteksten. § 55: Af bemærkningerne til bestemmelsen fremgår; ” Såled es indebærer § 55, stk. 1, i den gældende fødevarelov en pligt for virksomheder til at fremlægge dokumenta- tion for gældende regler i modtagerlandet i de situationer, hvor de ønsker at eks- portere varer, som ikke opfylder reglerne i den danske fødevarelovgivning.” Det er efter FI's opfattelse ikke korrekt. Ifølge FI fremgår det af den gældende fødev a- relov, at virksomhederne skal overholde modtagerlandets lovgivning, men der er efter FI’s opfattelse ikke krav om at virksomhederne skal fremlægge dokumenta- tion. § 55 i den gældende fødevarelov indeholder implicit et krav om dokumentation for gældende regler i modtagerlandet i de situationer, hvor de eksporterede varer ikke opfylder den danske fødevarelov. Den passus som der henvises til i hørings- svaret er imidlertid udgået af bemærkningerne til  forslagets § 55, idet reglerne om handel med tredjelande er nærmere beskrevet i de generelle bemærkninger til kapitel 9 om import, eksport og samhandel. § 56: FI foreslår, at det af stk. 1 fremgår, at Fødevarekontroludvalget har til opgave ".....at overvåge, om fødevarekontrollen udføres på en ressourcemæssig hensigt   s- mæssig måde og i overensste mmelse med kontrolstrateg ier, kontrolplaner og med lovgivningen om fødevarer, herunder de dele af særlovgivningen, hvor kontrollen heraf udføres af Fødevaredirektoratet." Efter FI’s opfattelse er det med den nuværende formulering ikke er muligt at vur- dere om ressourcerne i Fødevaredirektoratet, inkl. regionerne, anvendes forsvar-
15. ligt, da visse områder af den vet erinære kontrol ikke er omfattet af fødevareloven, mens de personalemæssige ressourcer er inden for Fødevaredirektoratet. Bestemmelsen skal fortolkes indenfor rammerne af fødevareloven. Udvalgets kompetencer er således begrænset til fødevarer. § 57: FI anerkender behovet for at etablere en ordning om offentliggørelse af kontrolre- sultater, der rettes mod forbrugerne. FI påpeger imidlertid, at det fremgår af § 1, at lovens formål bl.a. er at sikre "… fødevareproducenter og - handlende rimelige og ensartede vilkår…." . FI hæfter sig i denne forbindelse særligt ved at loven har til formål at sikre ensartede vilkår for fødevareproducenterne. FI anfører, at et v  æ- sentligt kriterium for at sikre ensartede vilkå r for producenterne er, at de underka- stes en ensartet kontrol og vurderinger af de tilsynsførende. Det er FI's opfattelse, at dette ikke er tilfældet i dag. Ved at præcisere i § 57, stk. 3, at offentliggørelse af kontrolresultater også skal sikre mulighede n for at sammenligne de tilsynsføren- des vurderinger, skabes efter FI’s opfattelse åbenhed og transparens i den offentl i- ge kontrol, og samtidig imødekommes formålsparagraffen om at skabe ensartede vilkår for produce nterne. Der er tale om videreførelse af den gældende bestemmelse i § 68. Bestemmelsen skal sikre, at forbrugerne får let adgang til aktuelle og relevante oplysninger om fødevarevirksomhedernes overholdelse af fødevarelovgivningen. I forhold til virk- somhederne har ordningen til formål at fremme li ge konkurrencevilkår ved at b å- de gode og dårlige kontrolresultater bliver offentliggjort på smiley   -hjemmesiden. Det skal bemærkes, at det i dag, på smiley -hjemmesiden er muligt at foretage sammenligninger geografisk. § 59, stk. 5: FI er af den opfattelse, at erhvervsorganisationerne skal have mulighed for at på- klage tilsynsmyndighedens afgørelser som følge af en anmeldelse af en mulig lovovertrædelse. Derfor finder FI at  ”erhvervsorganisationer” indsættes på lige for med ”relevante forbrugerorganisationer”. Erhvervsorganisationerne har ikke nogen klageadgang efter forvaltningsloven. Organisationerne har altid mulighed for at gå ind i en klagesag, som er indledt af en medlemsvirksomhed. Erhvervets organisationsstruktur bygger på branchens virksomheder og adskiller sig derved væsentligt fra forbrugernes organisations- struktur. 12. Landbrugsrådet og Landbrugsrådet på vegne af Dansk Landbrug, Dansk Erhvervsgartnerforening, Danske Slagterier, Kødbranchens Fællesråd og Det Danske Fjerkræråd: Generelle bemærkninger:
16. 1. Rådet opfordrer til at vise åbenhed og beklager, at der i forslaget alene henvises til den almindelige høringsforpligtelse, men ikke til en forpligtelse for ministeriet til at vise åbenhed. Der er lang og fast tradition for, at organisationerne høres, inden forskrifter ud- stedes. Afhængig af emnet inddrages organisationerne i selve udarbejdelsen i for- skrifterne. Der bør ikke i lovtekst eller bemærkninger medtages yderligere forplig- telser i denne henseende. Opfordringen er derfor ikke imødekommet . 2. Rådet beklager, at der ikke er indskrevet en forpligtelse for ministeriet vedr ø- rende gennemskuelighed i kontrolomkostningerne. Også på området for kontrol    afgifter har erhvervet deltaget i fastsættelse af for- skrifterne, ligesom udregningsmodeller med tilhørende regneark stilles til disposi- tion for erhvervet. 3. Rådet beklager videre, at lovens rådgivende element  ikke e  r styrket. Som beskrevet i de indledende bemærkninger til lovens kapitel 8, vil rådgivning og vejledning også i fremtiden være et væsentligt led i myndighedernes kontro l- virksomhed. Myndigheden skal, når den rådgiver, holde sig inden for grænsen af den i fødevareforordningens artikel 17 fastlagte ansvarsfordeling mellem den of- fentlige myndighed og virksomhederne, hvorefter ansvaret for lovens overholdelse ligger hos virksomheden. Det offentliges rådgivning må heller ikke begrænse myndighedernes mulighed for at påse overholdelse af lovgivningen.Der vil blive nedsat en arbejdsgruppe bestående af ministeriet for familie - og forbrugeranlig- genders departement og fødevarestyrelsen, som skal se på mulighederne for bedre at udnytte den store ekspertise, som ligger hos de lokale fødevareregioner, i form af rådgivning og vejledning til virksomhederne. Gruppen skal overveje, hvordan dette bedst kan ske under overholdelse af EU-rettens krav til ansvarsfordelingen. Der vil i øvrigt blive udarbejdet generelle vejledninger, både om nationale love og EU-forordninger. 4. Med henblik på at forøge brugervenligheden foreslår Rådet, at EU   - fødevarelovens anvendelsesområde og definitioner optages som bilag til lovfor s- laget. Det har været overvejet i lovteksten at gengive dele af EU-fødevareforordning, så- ledes regelsættet blev samlet i et dokument. En gengivelse af en forordning skal imidlertid ske i en sådan grad af citation, at dette ikke har vist sig praktisk ge n- nemførligt. Det har ligeledes været overvejet som bilag til bemærkningerne at op- trykke forordningen. Dette kan ske, såfremt der loven fremtræder som en bemy n- digelseslov, hvor der med hensyn til det indholdsmæssige hovedsageligt henvises til forordningen. Justitsministeriet accepterer imidlertid kun i meget specielle til- fældet optryk af forordninger som bilag til love. 5. Rådet savner i forbindelse med spørgsmålet om uanmeldte kontrolbesøg en a  f- klaring i forhold til retssikkerhedslovens bestemmelser om varsling af sådanne b e- søg.
17. Ved § 5 i lov nr. 442 af 9. juni 2004 om retssikkerhed er der taget højde for, at det i en række EU-forskrifter kræves, at kontrolbesøg foretages uanmeldt. Det indstil- les, at det omhandlede forhold mellem EU-krav og til retssikkerhedsloven omtales i bemærkningerne. 6. Rådet finder det betænkeligt, at der i lovf orslaget lægges op til en skærpelse af strafniveauet i relation til virksomhedens samlede omsætning. Rådet finder det ”upassende”, at det således antydes, at stor aktivitet i sig selv begrunder store sanktioner. Rådet foreslår, at udgangspunktet for bødefa  stsættelsen er de beskyt- telseshensyn, der ligger til grund for den overtrådte regel, og overtrædelsens grovhed. Sigtet med bødedifferentiering  er at søge skabt en effekt af sanktioner, der er lige så følelige for  den store virksomhed som for den lille. Der foreslås derfor, at der ved udmåling af bødestraf skal foretages differentiering efter virksomhedernes omsætning. 7. Rådet undlader ikke  at anføre til bemærkningen om, at forslaget ikke skønnes at have konsekvenser for erhvervslivet, at den lange række af bemyndigelser vil ha- ve afledte konsekvenser. Den gældende retstilstand ændres ikke som følge af den nye lov og overførelse af de materielle regler til bekendtgørelse. Erhvervet vil blive inddraget når retsti l- standen af forskellige grunde vil skulle ændres. I øvrigt vil erhvervet blive inddra- get i udfærdigelsen af de bekendtgørelser, der skal afløse de hidtidige materielle lovbestemmelser . Bemærkninger til den enkelte bestemmelser: § 1: Erhvervet kunne have ønsket, at erhvervsfremme, herunder eksportfremme, havde fået mere selvstæ ndigt udtryk blandt lovens formål. Lovteksten er resultat af en afbalancering af lovens formål mellem e rhvervs- og forbrugerinteresser. Der er ikke tale om en eksportfremmelov. Ønsket er ikke im ø- dekommet. § 9: Erhvervet fremhæver, at bemærkningerne alene omtaler det problematiske i næ- ringsstoffers anvendelse og ikke nævner, at tilsætning af næringsstoffer kan have gavnlig effekt især overfor visse befolkningsgrupper. Det fremgår  af bemærkningerne, at tilladelse til anvendelse af næringsstoffer gi- ves efter nøje overvejelse. Der er endvidere bemyndigelse til at udstede regler om ”særlig ernæring” for visse befolkningsgruppe. § 11: Erhvervet ønsker mulighed for at deklarere produkter med naturlig variation.
18. Rådet hentyder til muligheden for at næringsdeklarere produkter, der har en stor naturlig variation i næringsstofferne, som langt overstiger de intervaller, som er fastlagt i næringsdeklarationsbekendtgørelsen, som f. eks. kød. Fødevarestyrelsen drøfter pt. en mulig løsning med erhvervet. § 14: Erhvervet foreslår, at ”egnet” erstattes med ”kan”. (..sælges under omstændigh e- der, der kan/er egnet til at vildlede…). Sprogligt er der ikke nogen forskel.  Der er ingen ændring fra den gældende lov. § 15: Erhvervet ønsker, at det anføres, at der kan angives relevante anprisninger for na- turligt forekommende vitaminer og mineraler. Spørgsmål om ernærings - og sundhedsanprisninger er pt. under forhandling med henblik på regulering i forordningsform.  Ønsket er ikke imødekommet. § 17, stk. 2: foreslås slettet, da den synes omfattet af generelle vildledningsb estemmelser. Bestemmelsen synes for konkret til under alle omstændigheder at være omfattet af vildledningsbestemmelserne. Forslaget er ikke imødekommet. § 26: Erhvervet henleder opmærksomheden på, at der ikke i dag er krav om godkende l- se af rengøringsmidler. Desinfektionsmidler og rengøringsmidler har på mange måder en ensartet virk   e- måde, og det vil derfor være rimeligt at stille krav om godkendelse  af rengørings- midler på linie med der gælder for desinfektionsmidler . På nogle områder er der allerede krav om godkendelse af rengøringsmidler. § 28, stk. 3: Erhvervet finder, at det bør være muligt at anvende eksisterende registreringer ved registrering af primærvirksomheder. Erhvervets bemærkning er noteret. § 28, stk. 4: Erhvervet foretrækker, at bestemmelsen indholdsmæssigt fokuserer på formidling rettet til private husholdninger, samt at der henvises til fødevareforordningen, der ikke finder anvendelse på primærproduktion til brug i private hu sholdninger eller fremstilling m.v. i hjemmet til brug i private husholdninger. Bestemmelsen er udgået . § 31. (om fratagelse af autorisation): Erhvervet foreslår, at der i bemærkningerne henvises til lov om næringsbrev (k ø- rekort). Erhvervet bemærker, at færdigvarer, som befinder sig på virksomheden
19. ved autorisations- eller registreringsfratagelse kan sælges, hvis dette kan ske uden sundhedsmæssig risiko. Der er i bemærkningerne til § 31 optaget en henvisning til lov nr. 486 af 9. juni 2004 om næringsbrev, jf. lov nr. 487 af samme dato om ændring af lov om hotel - og restaurationsvirksomhed (Frakendelse af næringsbrev). Med hensyn til salg af fødevarer kan dette efter bemærkningerne allerede ske, dog efter tilladelse fra myndigheden. § 36, stk. 2: Erhvervet ønsker, at bestemmelsen om fastsættelse af regler om, at fødevarevirk- somheder kun må anvende fødevarer fra autoriseret virksomhed u dvides således, at også fødevarer fra registrer ede virksomheder må modtages. Ønsket er imødekommet. § 37: Erhvervet foreslår, at der i bemærkningerne gøres mere udførligt opmær ksom på, at egenkontrollen skal være risikobaseret. Bemærkningerne synes tilstrækkelig klare på dette punkt. Det anføres i b emærk- ningerne bl.a., at egenkontrollen skal bygge på HACCP -princippet (Hazard Ana- lysis and Critical Control Points).  Ønsket er ikke imøde kommet. § 37, stk. 2: (om sporbarhed): Erhvervet ønsker overordnet en risikobaseret tilgang til sporbarhedskravet, og øn- sker på ingen måde, at ministeren fastsætter regler om, på hvilken måde virkso    m- hederne skal registrere oplysninger om leverandører eller aftagere. Sporbarheds- kravet findes i betydelig grad udvidet, når der kan stilles krav om, at tidligere hhv. senere omsætningsled end den umiddelbare leverandør eller aftager, skal registre- res. Erhvervet ønsker en nærmere drøftelse af sporbarhedskravets gennemførelse, hvis sporbarhedskravet udvides ud over ”et skridt tilbage” og ”et skridt frem”. Efter bemærkningerne til bestemmelsen vil sådanne regler blive fastsat indenfor rammerne af de fællesskabsretlige regler. Der foregår pt. forhandlinger herom. Der er imidlertid behov for hjemmel for fastsættelse af nærmere regler herom. Det har ikke været hensigten med bemærkningerne at forudskikke en stillingtagen til for hvor mange led  dokumentation for sporbarhed skal foreligge. Bemærknin- gerne er derfor blevet præciseret på dette punkt.  Det indstilles, at erhvervet til sin tid gives lejlighed til at drøfte problemstillingen ved møder med myndighederne . § 37, stk. 3: Erhvervet foreslår at erstatte ” særlige” med ”godkendte”. I bestemmelsen henvises til § 48.  Efter sammenhængen med denne bestemmelse vil der kunne blive tale om andre laboratorier end godkendte, f. eks. akkreditere- de. Forslaget er imødekommet. § 40:
20. Erhvervet ønsker, at kontrolresultater i forbindelse med eksport ikke offentliggø- res, da de er uden relevans for (danske) forbrugere. Der vil blive taget stilling til ønsket i forbindelse med udarbejdelsen af en be- kendtgørelse om eksport. Det indstilles, at erhvervet inddrages i den nærmere fastlæggelse af offentliggørelsesordningen. § 44: (om assistance ved eksportproblemer): Erhvervet ønsker en drøftelse af rækkevidden af bestemmelsen. Bestemmelsen er en videreførelse af tekstanmærkning 125på finansloven. Der er så ledes tale om en videreføresele af de eksisterende regler. § 50: Erhvervet noterer med tilfredshed, at der fortsat opereres med mulighederne for, at kontrollere veldrevne virksomheder mindre hyppigt end andre. § 54: Erhvervet finder, at dokumentationskravet er udvidet i forhold til at dække alle oplysninger og bemærker, at det ikke i alle tilfælde er muligt at fremskaffe doku- mentation, herunder for tredjelandes krav m.v. til eksportvarer. Der er tale om oplysninger til brug for kontrollen og oplysninger og påstande, som virksomheden fremsætter af egen drift. Virksomhederne må nø dvendigvis kende modtagerlandenes krav til eksportvarerne, i de tilfælde hvor man med hen- visning til modtagerlandets regler ønsker at eksportere varer der ikke lovligt kan markedsføres på det indre marked. . § 57: Erhvervet foreslår, at myndigheden ved offentliggørelse af kontrolresultater, hvor den bagvedliggende sag ikke er endelig afgjort, oplyser herom ved offentliggørel- sen. Man har noteret sig ønsket, der vil blive behandlet i forbindelse med en kommen- de evaluering af offentliggørelsesinstituttet. § 59, stk. 3: Erhvervet finder begrænsningen i mulighederne for privates medvirken ved opga- vevaretagelsen uhensigtsmæssig. Justitsministeriet kræver, at det på forhånd nøje opregnes, hvilke    opgaver, private skal kunne udføre. Ønsket kan derfor ikke imødekommes. § 61, stk. 5. (om konfiskatoriske bøder): Se ovenfor under Landbrugsrådets almi ndelige bemærkninger. § 62. (om administrative bøder): Erhvervets bemærkning må forstås således, at det    nu ønsker indsat en pligt for myndigheden for at foretage en evaluering med henblik på eventuel revision af bestemmelsen.
21. Det er antageligt bemærkningerne om konfiskatoriske bøder, der er årsagen til en   bekymring. En ændring af bødeniveauet for domstolspålagte bøder vil have en indflydelse på de administrative bøder. Det indstilles ikke at reagere specielt på bemærkningen til denne bestemmelse. 13. Dansk Toksikologisk Center. Generelle bemærkninger: 1. DTC har problemer med forholdet mellem den danske fødevarelov om EU - fødevareforordningen. DTC mener ikke, at der er grundlag for at have hjemlen i § 6, stk. 2, til at stille krav om godkendelse af stoffer som fødevarer, der ikke hidtil har været anset for fødevarer. DTC henviser herved til at der er detaillerede for- ordninger på området. I bemærkningerne er der henvisninger til de nævnte forordninger og deres ind- hold er beskrevet. Lovens bestemmelse er imidlertid nødvendig for gennemførelse af forordningerne og for regulering af foderstoffer, der ikke måtte være omfattet heraf. 2. DTC mener ikke, at bemærkningerne til § 2 er i overensstemmelse med fødeva- reforordningen for så vidt angår f. eks. tyggegummi og pastiller, idet disse helt e  l- ler delvist fortæres. DTC finder derfor ikke, at disse bør betragtes som kosmetik og reguleres derefter. Pastiller og tyggegummi vil normalt være om fattet af fødevarebegrebet. Ud fra en konkret vurdering af formålet med produkterne har disse også i visse tilfælde været betragtet som kosmetik og for tyggegummis vedkommende som lægemiddel. Som anført i bemærkningerne betragtes tyggegummi, som har til formål også at være tandrensende som kosmetik og tyggegumme, som anvendes til tobaksafvæn- ning som lægemiddel. 3. DTC ønsker uanset, at man er klar over, at loven skal give hjemmel for be- kendtgørelsesimplementering, den gældende fødevarelovs § 20 om forbud mod visse anprisninger indsat i lovteksten i forslaget. Centeret henviser flere gange til, at direktiver eller forordninger indeholder de fornødne  bestemmelser. På den an den side ønsker centeret også materielle b e- stemmelser i lovteksten i stedet for at de fastlægges i bekendtgørelse. Dette vil stride mod det koncept som bemyndigelseslov, som ligger bag lovudkastet. Det indstilles, at ønsket ikke imødekommes. 4. DTC forventer, at der udstedes bekendtgørelser med hjemmel i § 19 om gen- nemførelse af mærkning af fødevarer. Hvis dette ikke sker, ønsker centeret artikel 13 og 16 indsat i lovteksten som materielle bestemmelser.
22. Der henvises til kommentaren ovenfor. Direktiver skal implementeres på grundlag af hjemmel i dansk lov. Det er hensigten at implementere bl.a. de nævnte artikler ved bekendtgørelse. 5. Endelig nævner DTC, at fødevareforordningen er angivet med forkert dato, og at forordningens term ”risikostyring” bør gengives ved ”risikohåndt ering”. Ønsket er imødekommet. 14. Den Danske Dyrlægeforening 1. Den Danske Dyrlægeforening fremhæver, at primærproduktion ikke er nævnt som et område, der er omfattet af loven, men at det af en række bestemmelser fremgår, at områ  det fortsat reguleres. Reguleringen af fødevarerelationerne indenfor primærproduktionen er nu inte- greret i den almindelige fødevareregulering, jf. at definitionen af fødevarer der bl.a. omfatter levende dyr, der er forberedt til markedsføring som fødevare, og planter efter høst. 2. Den Danske Dyrlægeforening opfordrer til , at der kun fastsættes regler, der kan kontrolleres og henviser herved til reguleringen af fødevarer i private husholdnin- ger. Bestemmelsen i § 28, stk. 4, er udgået. 15. Mejeriforeningen Mejeriforeningen har følgende generelle bemærkninger: 1. Danske særregler Indenfor de områder, hvor der er EU -harmonisering, bør der af konkurrencemæs- sige hensyn som udgangspunkt ikke opstilles strammere nationale krav. Vi finder derfor, at de områder som er EU -reguleret, bør udgå af loven. Lovudkastet lægger efter vores opfattelse op til, at der på områder, som fuldt ud er r  eguleret via EU- forordninger og –direktiver, gives hjemmel til, at ministeren kan fastsætte yderli- gere danske særregler, hvilket ikke er acceptabelt. For de områder, som indgår i ”hygiejnepakken”, vil der være en overgangsperi  o- de,  idet  nogle  af  de  relevante  EU-forordninger  først  træder  i  kraft  pr.  1.  januar 2006, og dermed kan der være behov for, at nogle af bestemmelserne indgår i f ø- devareloven indtil denne dato. Vi foreslår, at det ”indbygges” i fødevareloven, at de pågældende paragraffer gæ  l- der indtil 1. januar 2006.
23. Vi foreslår endvidere, at § 49 flyttes om først i  loven, eksempelvis til §2, hvorefter §3 bliver til §4 osv. I  §  49  bemyndiges  ministeren  til  at  udstede  de  regler,  der  er  nødvendige  for  at gennemføre  EU’s  beslutninger,  direktiver  og  forordninger  indenfor  fødevareom- rådet. En flytning af § 49 vil tydeligg øre, at EU-reglerne ikke indgår i de efterfø l- gende §§. Mejeriforeningens  bemærkninger  om  danske  regler  ved  siden  af  EU-forskrifter, hvorefter områder der er EU -reguleret bør udgå af loven, er udtryk for en misfo r- ståelse af rækkevidde og operationalitet. D et vil  ikke  være teknisk muligt at ind- bygge i lovforslaget, at  bestemmelser, der omhandler temaer fra hygiejnepakken ophæves  fra  1.  januar  2006.  En  flytning  af  §  49  som  foreslået  vil  ikke  have  den angivne virkning. 2. Klageadgang: Erhvervsorganisationernes  klageadgang  er  efter  vores  opfattelse  sikret  via  For- valtningsloven.  Derfor  bør  det  implicit  gælde,  at  erhvervsorganisationerne  har mulighed  for  at  påklage  tilsynsmyndighedens  afgørelser  som  følge  af  en  a nmel- delse af en mulig lovovertrædelse. Vi har erfaret fra en konkret sag, at denne mu- lighed drages i tvivl af Fødevaredirektoratet, og derfor foreslår Mejeriforeningen, at det direkte nævnes i loven, at erhvervsorganisationer har samme klageret, som er tildelt forbrugerorganisationerne. Erhvervsorganisationerne  har  ikke  nogen  klageadgang  efter  Forvaltningsloven. Organisationerne har altid mulighed for at gå ind i en klagesag, som er indledt af en  medlemsvirksomhed.  Erhvervets  organisationsstruktur  bygger  på  branchens virksomheder og  adskiller sig derved væsentligt fra forbrugernes organisations- struktur. Kapitel 1: § 1: Erhvervsfremme, herunder eksportfremme, er et centralt og vigtigt princip i føde- vareloven.  Mejeriforeningen  er  tilfreds  med,  at  et  af  fødevarelovens  formål  er  at fremme dansk eksport af fødevarer. Vi  har  bemærket,  at  dette  princip  ikke  opfølges  i  de  efterfølgende  hjemmelsbe- stemmelser.  Derfor  foreslår  vi,  at  fødevareloven  giver  hjemmel  til,  at  ministeren kan  indgå  bilaterale  aftaler  med  an dre  landes  myndigheder  med  henblik  på  at fremme  eksporten  (f.eks.  eksportcertifikater)  –  se  vore  bemærkninger  til  Kapitel 9. Under de almindelige bemærkninger er ordet ”rimelige” faldet ud på side 14, 10. nederste linie og på side 17, 10 nederste linie. O rdet bør indsættes.
24. Der  henvises  til  omstående   kommentarer  til  bemærkningerne  til  kapitel  9.  Ordet ”rimelige” er indføjet. § 3: Mejeriforeningen er tilfreds med, at det i bemærkningerne til § 3 står, at beste m- melserne  om  høring  videreføres.  Mejeriforeningen  arbejder  som  landsdækkende brancheforening såvel med mejerispecifik lovgivning som med horisontal lovgi v- ning  og  lægger  derfor  vægt  på  at  blive  inddraget  i  høringsprocessen,  også  hvad angår  generelle  fødevarepolitiske emner, da disse kan have indflydelse på sekt  o- ren. Høringsproceduren fortsætter som hidtil. Kapitel 2 I bemærkninger til kapitel 2 om fødevaresikkerhed er følgende anført på side 27, 2. afsnit, sidste sætning: ”Det er sål edes ikke nødvendigt, at tilsynsmyndigheden fører bevis for, at varen f.eks. kan medføre en forgiftning inden et eventuelt påbud om, at varen ikke må hån  dteres, flyttes m.v.” Efter vores opfattelse bør formuleringen udvides med sætningen: ”....når dette p å anden vis (jf. Fødevareforordningens artikel 14. stk. 4) kan sandsynliggøres”. Henvisningen til fødevareforordningens artikel 14, stk. 4, ses ikke at give dækning for den ønskede tilføjelse. § 4: Opmærksomheden henledes på, at bemærkninger til denne be stemmelse tager ud- gangspunkt i Rådets direktiv 93/43/EØF om levnedsmiddelhygiejne. Dette dire k- tiv ophæves pr. 1. januar 2006 og erstattes af ”hygiejnepakken”. I bemærkninger- nes 3. afsnit omtales branchekoder (vejledninger), som de er tiltænkt i henhold til den ny hygiejnepakke. Ved at sammenholde bemærkningerne og den hjemmel, der gives ministeren i stk. 1, får vi det indtryk, at man påtænker udstedelsen af en lang række danske særre  g- ler på hygiejneområdet. Vi finder, jf. vore generelle bemærkninger, at stk. 1 er ét af eksemplerne på, at den hjemmel, der gives i § 49, er fuldt tilstrækkelig til den nødvendige opfølgning på ”hygiejnepakken”, og foreslår, at stk. 1 bortfalder pr. 1. januar 2006. Der henvises til bemærkningerne nedenfor til kapitel 17. §5: Med  henblik  på  at  tydeliggøre  bestemmelsen  i  §  5  stk.  2  bør  ordet  ”geografisk” indføjes sål edes, at der står: ”Når der foreligger risiko for, at fødevarer fra bestemte  geografiske områder ind e- holder forureninger….” Forslaget er imødekommet.