Til lovforslag nr. L 151 Folketinget 2004-05 (2. samling) Betænkning afgivet af Det Energipolitiske Udvalg den   8. juni 2005 Betænkning over Forslag til lov om en offentlig fond til varetagelse af statens deltagelse i kulbrintetilladelser og en statslig enhed til administration af fonden [af transport- og energiministeren (Flemming Hansen)] 1. Udvalgsarbejdet Lovforslaget blev fremsat den 27. april 2005 og var til 1. behandling den 19. maj 2005. Lovfors- laget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Det Energipolitiske Udvalg. Møder Udvalget har behandlet lovforslaget i 3 møder. Høring Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i høring, og transport- og energimi- nisteren  sendte  den  4.  marts  2005  dette  udkast  til  udvalget,  jf.  alm.  del  –   bilag  16 .  Den 27.  april 2005 sendte transport- og energiministeren de indkomne høringssvar samt et notat herom til udva l- get. Spørgsmål Udvalget  har  stillet  6  spørgsmål  til    transport-  og  energiministeren  til  skriftlig  besvarelse,  som denne  har  besvaret.  To  af  udvalgets  spørgsmål  til  transport  -  og  energiministeren  og  dennes  svar herpå er optrykt som bilag 2 til betænkningen. 2. Indstillinger og politiske bemærkninger Et flertal i udvalget (udvalget med undtagelse af EL) indstiller lovforslaget til vedtagelse uændret. Socialdemokratiets og Socialistisk Folkepartis medlemmer af udvalget finder det naturligt, at den brede  politiske  aftale  fra  oktober  2004,  der  medfører  et  delvist  salg  af  DONG,  også  medfører   ,  at DONG ikke længere kan varetage statens interesser i nye olie  - og gaslicenser i Nordsøen.   Derfor er en  oprettelse  af  denne  offentlige  fond  en  udmærket  måde  at  administrere  statens  eje   randele  i  nye licenser. Modellen rejser et væsentligt spørgsmål om, hvorledes man vil sikre den statslige viden på olie - og gasområdet efter det delvise salg af DONG.  Det er Socialdemokratiets og SF’s opfattelse, at bå- de GEUS og Energistyrelsen skal styrkes på dette område, når man ikke længere i samme grad kan trække på DONG   ’s viden på området. Den nyoprettede enhed til a  dministration af fonden  er ikke specielt  stor.  Som  det  fremgår  af  lovens  bemærkninger,  bliver  der     derfor  behov  for  at  trække  på Energistyrelsen og GEUS.
2 GEUS har den 10. september 2002 i et offentligt notat konkluderet, at med de besparelser, styrel- sen var udsat for, kunne den ikke bistå staten i fornødent omfa  ng  vedrørende  den nødvendige ge o- logiske  viden.  Dette  forhold  bliver  ikke  mindre  nu.  Derfor  vil  Socialdemokratiet  og  SF  opfordre regeringen til, at der tilføres flere ressourcer, således   at der kan sikres en styrkelse af dette område både hos GEUS og Energi styrelsen. Et mindretal i udvalget (EL) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling. Baggrunden for lovforslaget er, at et flertal i Folketinget –   alle partier undtagen Enhedslisten – har ønsket  at  privatisere  det  statslige  selskab  Dansk  Olie   og  Naturgas  (DONG).  Efter  Enhedslistens opfattelse  er  dette  fra  et  samfundsmæssigt  synspunkt    en  katastrofe.  DONG  har  indtil  nu  stået  for statens  deltagelse  i  olie-  og  gaskoncessioner.  Selskabet  medvirker  som  en  aktiv  operatør  og  har gjort det rimelig godt. Der er ingen gode grunde til at privatisere DONG; ikke andre, end at skatte- stoppet øger beh ovet for indtægter, der kan fylde hullet   i statskassen. Det er en gåde, h vorfor en række   oppositionspartier har valgt at hjælpe regeringen med dette   pro- jekt.  Måsk e  er  det  blaserthed  over  for  en  aktiv  offentlig  deltagelse  i  produktion  og  forvaltning  af landets ressourcer, måske er SF og Soc ialdemokraterne på energiområdet   allerede så langt ude  a d liberaliseringssporet,  at  det  forekommer  forkert,  at  staten  forholder  sig  aktivt  til  samfundets  ejen- dom ud fra andre motiver end ønsket om overskud. Set fra Enhedslistens synspunkt er det altså en  meget kedelig ting, at  DONG skal privatiseres.  Vi ønsker ikke at afvikle samfundets mulighed for aktivt at agere i forhold til de  ressourcer, der grund- læggende  tilhører  den  danske  befol   kning.  Det  gør  ikke  situationen  bedre,  at  DONG  via  en  række opkøb snart ejer  store dele af den danske energiforsyningssektor både inden for  energiproduktion og lokale net. Det er en monopolstruktur, som vel at mærke    bliver et privat monopol i de kommende år. Privatiseringen af DONG er i første omgang delvis, og det kan være det halmstrå, som en række partier holder fast i som grundlag for at støtte børsnoteringen af DONG. Men som Enhedslisten ser det, er det sådan, at er der først solgt én aktie, vil selskabet skulle drives ud fra rent forretningsmæ   s- sige  principper  og  altså  ikke  kunne  bruges  som  instrument  i  en  energipolitik,  der  tager  udgang s- punkt i samfundsmæssige og miljømæssige hensyn. Den  kulbrintefond  med  tilhørende  administrationsenhed,   som  regeringen  har  foreslået,  bliver  en passiv medspiller i de koncessioner, der fremover vil blive givet. Som konstruktionen er, forekom- mer  det,  at  der  bliver  tale  om  ren  administration  af  statens  andel.  Fonden  må   ikke  være  operatør eller engagere sig i udnyttelsen af koncessioner med mere end 40 pct. Det giver ikke gode mulighe- der for at agere i forhold til kulbrinteressourcerne fremover. Fondens overskud efter tilbagebetaling af lån skal gå i statskassen. Enhedsl  isten mener, at midlerne skulle anvendes til omstilling af energi- sektoren  til  vedvarende  energi  og  til  omstilling  af  transportsektoren,  så  afhængigheden  af  fossile brændsler mindskes  . Tjóðveldisflokkurin,  Inuit  Ataqatigiit,  Siumut  og  Fólkaflokkurin var  på   tidspunktet  for  betæn  k- ningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i u  dvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen. En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.
3   Joan Erlandsen (V)   Eyvind Vesselbo (V) fmd.  Jens Kirk (V)   Lars Christian Lilleholt (V) Ellen Trane Nørby  (V)   Tina Petersen (DF)   Hans Kristian Skibby (DF) Charlotte Dyremose (KF)   Christian Wedell-Neergaard (KF)   Arne Toft (S)   Kim Mortensen (S) Jens Christian Lund (S)   Niels Sindal (S)   Torben Hansen (S)   Johs. Poulsen (RV) Anne Grete Holmsgaard (SF) nfmd.  Per Clausen (EL) Tjóðveldisflokkurin,    Inuit Ataqatigiit, Siumut og Fólkaflokkurin havde ikke medlemmer i udva l- get. Folketingets sammensætning Venstre, Danmarks Liberale Parti (V) 52 Enhedslisten (EL) 6 Socialdemokratiet (S) 47 Tjóðveldisflokkurin (TF) 1 Dansk Folkeparti (DF) 24 Inuit Ataqatigiit (IA) 1 Det Konservative Folkeparti (KF) 18 Siumut (SIU) 1 Det Radikale Venstre (RV) 17 Fólkaflokkurin (FF) 1 Socialistisk Folkeparti (SF) 11
4 Bilag 1 Oversigt over bilag vedrørende L 151 Bilagsnr.    Titel 1 Høringssvar og høringsnotat, fra transport  - og energiministeren 2 Tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget 3 1. udkast til betænkning 4 2. udkast til betænkning Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende L 151 Spm.nr. Titel 1 Spm., om lovforslaget giver hjemmel til, at fonden også kan medvi r- ke i eventuelle oprydningsudgifter, til transport- og energiministeren, og ministerens svar herpå 2 Spm. om, hvad der i lovforslagets bemærkninger menes med de to anvendte termer –  formålstjenligt (side 4) og hensigtsmæssigt (side 5) –  i forbindelse med fondens eventuelle overtagelse af nogle af DONG’s nuværende licenser ved en (delvis) privatisering af DONG, til transport- og energiministeren, og ministerens svar herpå 3 Spm., om ministeren agter at sikre, at så  vel GEUS som Energistyrel- sen tilføres flere ressourcer, når man ikke længere kan trække på DONG E & P, til transport- og energiministeren, og ministerens svar herpå 4 Spm., om statens nuværende andele i koncessioner, som håndteres af DONG, vil blive flyttet over i den nye fond/enhed, eller om de skal sælges sammen med aktierne i DONG, således at    betingelserne med 20 pct. statslig deltagelse ikke bliver ens for alle koncessionshavere, til transport- og energiministeren, og ministerens svar herpå 5 Spm. om, i hvilket omfang DONG kan pålægges at dele viden med den nye fond og enhed, til transport- og energiministeren, og ministe- rens svar herpå 6 Spm., om der vil være mulighed for at udnytte perioden frem til bør   s- noteringen af DONG til at overføre viden til den nye fond og enhed, til transport- og energiministeren, og ministerens svar herpå
5 Bilag 2 To af udvalgets spørgsmål til transport  - og energiministeren og dennes svar herpå Spørgsmålene og ministerens svar herpå er optrykt efter ønske fra S. Spørgsmål 1: Giver lovforslaget hjemmel til, at fonden også kan medvirke i event uelle oprydningsudgifter? Svar: Fonden etableres til varetagelse af statens deltagelse i kulbrintetilladelser meddelt i medfør af u n- dergrundsloven. Ifølge lovforslagets § 1, stk. 2, skal fonden afholde udgifter knyttet direkte til stat s- deltagelsen, herunder udgifter til efterforskning og investeringer i produktionsanlæg, svarende til de i fonden placerede licensandele. Denne opremsning er ikke udtømmende, og afholdelse af udgifter til  afvikling  og  oprydning  i  forbindelse  med  ophør  af  en  licens  er  et  natu rligt  og  integreret  led  i statsdeltagelsen. Der er således hjemmel til, at fonden også kan medvirke i finansieringen af afvi  k- ling og oprydning. Spørgsmål 2: Vil ministeren uddybe, hvad der i lovforslagets bemærkninger menes med de to anvendte termer   – formålstjenligt (s ide 4) og hensigtsmæssigt (side 5)   – i forbindelse med fondens eventuelle overt   a- gelse af nogle af DONG’s nuværende licenser ved en (delvis) privatisering af DONG? Hvilke p   a- rametre vil ligge til grund for fondens eventuelle overtagelse af eksisterende licenser hos DONG? Svar: I konsulentrapporten »Privatiseringsalternativer for DONG A/S« udarbejdet af NM Rothschild & Sons Limited og sendt til udvalget i juni 2004 (Alm. del – bilag 414) anbefales, at der oprettes en ny statslig enhed til varetagelse af statens andel i nye licenser samt de licensandele erhvervet gennem den hidtidige statsdeltagelse, som DONG ønsker at overdrage til staten, og som staten gerne vil b e- holde. På  indeværende  tidspunkt  er  det  endnu  ikke  afgjort,  om  enkelte  af  DONGs  danske  licensande   le ikke vil blive omfattet af den delvise privatisering af DONG. Så selvom fondens opgave er at var e- tage statsdeltagelsen i nye licenser efter undergrundsloven, er det –   for at opnå en vis fleksibilitet i forbindelse med den delvise privatisering af DONG –   valgt ikke på forhånd at afskære muligh eden for, at fonden eventuelt kan varetage ejerskabet til et mindre antal danske licensandele modtaget fra DONG. Denne mulighed vil dog kun blive valgt, hvis det skønnes overordnet at være mest økon o- misk fordelagtigt for staten.