J. NR.  2004-4528-496 Kulturministeren Kulturministeriet Nybrogade 2 1203 København K Tlf : 33 92 33 70 Fax : 33 91 33 88 E-mail  : [email protected] Web : www.kum.dk Folketingets Retsudvalg Christiansborg 1240 København K 8. juni 2005 Hermed fremsendes i 5 eksemplarer svar på spørgsmål nr. 17 (L 157), vedrørende for- slag til lov om indhentelse af børneattest i forbindelse med ansættelse af personale m.v., stillet af Folketingets Retsudvalg den 3. juni 2005. Brian Mikkelsen
Side 2 Spørgsmål nr. 17 (L 157), vedrørende forslag til lov om indhentelse af børneattest i forbindelse med an- sættelse af personale m.v. Brev af 3. juni 2005 Svar til Folketingets Retsudvalg fra kulturministeren. Spørgsmål 17: ’’Ministeren bedes oplyse, hvem der har ansvaret for, at der bliver indhentet straffeat- test for dem, der leder foreningerne.’’ Svar: Jeg tillader mig at gå ud fra, at Retsudvalget mener børneattest og ikke straffeattest, som anført i spørgsmålet. Lovforslaget med tilhørende bekendtgørelser om indhentelse af børneattester (L 157) indfører en pligt for offentlige forvaltningsmyndigheder og for private fysiske og juridi- ske personer til at indhente børneattest for personer, der som led i udførelsen af deres opgaver skal have direkte kontakt med børn under 15 år. I de 7 bekendtgørelsesudkast, som er vedlagt som bilag til lovforslaget (L 157), er der lavet en positiv og klar afgrænsning af, dels hvilke myndigheder og private og juridiske personer der omfattes af pligten til indhentelse af børneattester, dels hvilke former for jobfunktioner, der skal indhentes børneattester på. I Kulturministeriets bekendtgørelsesudkast fremgår det, at der alene skal indhentes børneattest for trænere, instruktører, holdledere eller lærere, herunder assistenter, vikarer, afløsere og studerende i praktik, dvs. ikke på fx formanden for en bestyrelse eller forening. Det er den personkreds, som efter Kulturministeriets vurdering har direkte kontakt med børn under 15 år i de foreninger, myndigheder m.v., som ifølge § 2 i bekendtgørelsesudkastet har pligt til at indhente børneattester. Denne personafgræns- ning har vundet tilslutning i forbindelse med høringen af  Kulturministeriets bekendt- gørelsesudkast.