1. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Betænkningen og udkastet til bestemmelser om bistandsadvokat for nære pårørende, hvor foru-rettede er afgået ved døden som følge af politiets indgriben, eller mens den pågældende var ipolitiets varetægt, har været sendt i høring hos:Præsidenten for Østre Landsret, Præsidenten for Vestre Landsret, Præsidenten for KøbenhavnsByret, Præsidenten for Retten i Århus, Præsidenten for Retten i Odense, Præsidenten for Retten iAalborg, Præsidenten for Retten i Roskilde, Den Danske Dommerforening, Domstolsstyrelsen,Dommerfuldmægtigforeningen, Rigsadvokaten, Rigspolitichefen, Politidirektøren i København,Foreningen af Politimestre i Danmark, Politifuldmægtigforeningen, Politiforbundet i Danmark,Advokatrådet, Landsforeningen af beskikkede advokater, Institut for Menneskerettigheder,Dansk Retspolitisk Forening, Landsforeningen Hjælp Voldsofre, Center for Voldtægtsofre(Rigshospitalet), Joan-Søstrene (Dannerhusets Rådgivning)Justitsministeriets kommentarer til høringssvarene er anført i kursiv.

2. Betænkning nr. 1458/2005 om forbedring af voldtægtsofres retsstilling

2.1. Generelt

Præsidenterne for Retterne i Aalborg, Århus, Roskilde og Odense, Dommerfuldmægtigfor-

eningen, Rigspolitichefen, Politidirektøren i København, Foreningen af Politimestre i

Danmark, Landsforeningen af beskikkede advokater og Institut for Menneskerettigheder

har ingen bemærkninger til betænkningen.2.2. Beskikkelse af bistandsadvokat mv.

Advokatrådet

kan tilslutte sig betænkningens udkast til retsplejelovens § 741 a, stk. 1 og 2, menanfører, at der forsøgsvis bør søges etableret en vagtordning med tilkaldelse af bistandsadvokaterdøgnet rundt.Som anført i lovforslagets almindelige bemærkninger pkt. 3.2.31., bør kontakten til en advokatske efter den gældende regel i § 741 b, stk. 2, hvorefter politiet kan rette henvendelse til en bene-ficeret advokat, der kan varetage hvervet som bistandsadvokat, indtil beskikkelse er sket ved ret-ten. Justitsministeriet finder ikke, at der på nuværende tidspunkt er grundlag for at indføre engenerel forsøgsordning med tilkaldelse af bistandsadvokater døgnet rundt. Der vil ikke værenoget til hinder for, at de enkelte retskredse eventuelt indgår vagtordninger/aftaler med advoka-ter i lokalområdet med henblik på en tilkaldeordning som bistandsadvokat.

Dansk Retspolitisk Forening

kan i det væsentlige tilslutte sig betænkningens lovudkast. For-eningen anfører dog, at der bør udvises særlig opmærksomhed ved beskikkelse af bistandsadvo-kat, således at beskikkelsen er frivillig for den forurettede.Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger pkt. 3.1.3. og bemærkningerne til lov-forslagets § 1, nr. 1 (741 a, stk. 2), hvoraf det fremgår, at forslaget indebærer, at den forurettedei sager om voldtægt m.v. – uden selv at skulle fremsætte anmodning herom – vil få beskikket enadvokat, medmindre den pågældende, efter at være behørigt vejledt om reglerne om beskikkelseaf advokat, frabeder sig dette. Den forurettede bliver således ikke påtvunget en advokat.

Dansk Retspolitisk Forening

anfører endvidere, at en forudgående samtale mellem den foruret-tede og dennes bistandsadvokat kan bidrage til at fjerne eventuel utryghed hos forurettede ogforhåbentlig også til at reducere antallet af falske anmeldelser. Imidlertid bør der også manes tilopmærksomhed om risikoen for, at det kan blive sværere at få stoppet falske anmeldelser på et såtidligt et stade som muligt.Som det fremgår af lovforslagets almindelige bemærkninger pkt. 3.1.3., er den foreslåede regel iretsplejelovens § 741 a, stk. 2, (lovforslagets § 1, nr. 1) om beskikkelse af bistandsadvokat ikkeformuleret med henblik på, at bistandsadvokaten får til opgave at efterprøve, om der overhove-

det er grundlag for en anmeldelse om voldtægt. Denne vurdering bør efter Justitsministerietsopfattelse foretages af politiet på baggrund af den indledende efterforskning.

Landsforeningen Hjælp Voldsofre

kan tiltræde udvalgets forslag vedrørende obligatorisk be-skikkelse af bistandsadvokat og udvalgets forslag om ofres mulighed for at tale med bistandsad-vokaten før første retsmøde.Landsforeningen anfører i relation til spørgsmålet om, hvorvidt bistandsadvokater skal have sær-lig uddannelse, at foreningen er enig med udvalget i, at det er vigtigt, at ofret kan vælge netopden advokat, som den pågældende har tillid til, men at det bør sikres, at bistandsadvokater fårtilstrækkelig efteruddannelse.Spørgsmålet om bistandsadvokaters uddannelse er nærmere behandlet i lovforslagets almindeli-ge bemærkninger pkt. 3.1.3.2. Heraf fremgår det, at der ikke bør stilles krav om en særlig ud-dannelse for bistandsadvokater, men at bistandsadvokater ligesom i dag som udgangspunkt børbeskikkes blandt kredsen af beneficerede advokater. Justitsministeriet er bekendt med at, at Ad-vokatsamfundet udbyder en række kurser, der er relevante for bistandsadvokater.

Joan-Søstrene

kan som udgangspunkt tilslutte sig udvalgets lovudkast. Joan-Søstrene anførerdog, at bistandsadvokatordningen i voldtægtssager bør gøres obligatorisk, skønt dette vil indebæ-re, at ofret påtvinges en advokat.Spørgsmålet om obligatorisk beskikkelse af bistandsadvokat er behandlet i lovforslagets almin-delige bemærkninger pkt. 3.1.3. Det er Justitsministeriets opfattelse, at en obligatorisk regel ombeskikkelse af bistandsadvokat i voldtægtssager m.v. ikke vil være hensigtsmæssig, idet en bi-standsadvokat ikke vil kunne støtte og vejlede den forurettede, hvis denne ikke ønsker en advokatindblandet i sagen. Derimod finder Justitsministeriet, at den foreslåede regel i retsplejelovens §741 a, stk. 2, (lovforslagets § 1, nr. 1) vil sikre, at de ofre, der efter forbrydelsen er forvirrede ogi en krisesituation, og som derfor ikke kan overskue at tage stilling til spørgsmålet om beskikkel-se af en bistandsadvokat, automatisk vil få beskikket en bistandsadvokat.

Joan-Søstrene

anfører endvidere, at der i forbindelse med betænkningens gennemførelse børfølges op på lovgivers intentioner med årlige undersøgelser af, i hvor mange sager der beskikkesbistandsadvokat i forbindelse med første afhøring af forurettede.Justitsministeriet finder ikke, at en indberetningsordning vedrørende beskikkelse af bistandsad-vokat inden det første retsmøde vil kunne bibringe oplysninger, der kan benyttes til sammenlig-ning, idet der ikke i dag foreligger oplysninger om, i hvor mange sager om voldtægt der beskik-kes en bistandsadvokat. Endvidere vil udgangspunktet efter den foreslåede regel i retsplejelovens

§ 741 a, stk. 2, betyde, at den forurettede automatisk får beskikket en advokat før den første af-høring, medmindre den pågældende direkte frabeder sig dette.2.3. Aktindsigt

Advokatrådet

anbefaler, at bistandsadvokaten får et ubetinget krav på aktindsigt fra sagens be-gyndelse. Advokatsamfundet anfører som begrundelse herfor, at der ikke findes reelle begrun-delser for begrænsninger i aktindsigten, idet der i praksis ofte gives fuldstændig aktindsigt frasagens begyndelse, og idet bistandsadvokater er vant til at skulle håndtere pålæg om ikke at vide-regive oplysninger til klienten.

Landsforeningen Hjælp Voldsofre

anfører, at der ikke er særlige hensyn, der taler imod, atbistandsadvokaten får fuld aktindsigt, inden tiltalespørgsmålet er afgjort, hvis der samtidig ska-bes den fornødne hjemmel til, at der kan gives pålæg til bistandsadvokaten om ikke at videregiveudvalgte oplysninger til ofret.Spørgsmålet om en generel udvidelse af adgangen til aktindsigt er behandlet i lovforslagets al-mindelige bemærkninger pkt. 3.3.3.1. Som det fremgår heraf, vil Strafferetsplejeudvalget i for-bindelse med behandlingen af det generelle kommissorium om forurettedes retsstilling i straffe-sager vurdere spørgsmålet om bistandsadvokatens rolle i straffeprocessen, herunder spørgsmå-let om udvidet aktindsigt. Justitsministeriet finder på den baggrund ikke, at der på nuværendetidspunkt bør indføres en generelt udvidet aktindsigt i voldtægtssager.2.4. Bistandsadvokatens deltagelse i sagens behandling ved retten

Landsforeningen Hjælp Voldsofre

henviser i relation til spørgsmålet om at udbygge bistands-advokatens deltagelse i sagens behandling ved domstolene – herunder spørgsmålet om bistands-advokatens adgang til at stille spørgsmål til forurettede og bistandsadvokatens adgang til at fore-slå supplerende bevisførelse – til foreningens høringssvar til Justitsministeriets notat af 14. okto-ber 2003, hvori det anføres, at volds- og voldtægtsofre bør tillægges en form for partsstatus.Som det fremgår af lovforslagets almindelige bemærkninger pkt. 3.3.3.3., vil Strafferetsplejeud-valget i forbindelse med behandlingen af det generelle kommissorium om forurettedes retsstillingi straffesager nærmere vurdere forurettedes (og bistandsadvokatens) rolle i straffeprocessen.Justitsministeriet finder derfor ikke, at der på nuværende tidspunkt bør tages stilling til eventuel-le nye regler om partslignede status til bistandsadvokaten i voldtægtssager.2.5. Retsplejelovens § 185, stk. 2, om bevisførelse om forurettedes tidligere seksuelle adfærd

Rigsadvokaten

kan tilslutte sig udvalgets lovudkast, men anfører, at han vil henlede opmærk-somheden på udvalgets bemærkninger i betænkningens side 80 vedrørende retsplejelovens §185, stk. 2. Heraf fremgår det, at udvalget finder, at bistandsadvokaten for den forurettede børhave mulighed for at udtale sig, inden der træffes afgørelse om bevisførelse om forurettedes tid-ligere seksuelle adfærd i henhold til retsplejelovens § 185, stk. 2.

Landsforeningen Hjælp Voldsofre

kan tiltræde udvalgets forslag om, at bistandsadvokateninddrages i spørgsmål vedrørende anvendelsen af retsplejelovens § 185.Justitsministeriet har i lyset af Strafferetsplejeudvalgets bemærkninger om bistandsadvokatensmulighed for at udtale sig, før der træffes afgørelse om bevisførelse om forurettedes tidligereseksuelle adfærd i henhold til retsplejelovens § 185, stk. 2, foreslået en udtrykkelig regel om, atbistandsadvokaten har ret til at gøre indsigelse mod en bevisførelse i strid med retsplejelovens §185, stk. 2. Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 3 (§ 741 c, stk. 1, 2. pkt.) og bemærkningernehertil samt de almindelige bemærkninger pkt. 3.4.3.2.6. Retsplejelovens § 841, stk. 2, – afgørelser om dørlukning m.v. forud for domsforhandlingen

Advokatrådet

anbefaler, at erfaringerne med den foreslåede nye bestemmelse i retsplejelovens §841, stk. 2, evalueres efter en periode på f.eks. 2 år.Med den foreslåede bestemmelse i § 841, stk. 2, foreslås det, at anklagemyndigheden senest sam-tidig med indlevering af bevisfortegnelsen skal underrette forsvareren og retten om, hvorvidt derforeligger spørgsmål omfattet af § 841, stk. 1. Bestemmelsen pålægger således anklagemyndig-heden en pligt til at afklare de spørgsmål, der er nævnt i § 841, stk. 1, inden domsforhandlingen.Justitsministeriet vil, når lovforslaget er vedtaget, orientere bl.a. anklagemyndigheden om dennye regel. Justitsministeriet finder på den baggrund ikke, at der er behov for særskilt at evaluereopfølgningen af de nye bestemmelser efter f.eks. 2 år.

Dansk Retspolitisk Forening

anfører, at foreningen er meget skeptisk over for forslaget i be-tænkningens lovudkast om, at det i voldtægtssager i almindelighed må være muligt på skriftligtgrundlag at træffe afgørelse om, hvorvidt tiltalte skal føres ud af retssalen under forurettedesforklaring ved domsforhandlingen, jf. lovudkastets § 1, nr. 4, (§ 841, stk. 2). Foreningen anfører,at hvis den tiltalte protesterer mod at blive ført ud, bør retten ikke træffe afgørelse herom uden athave dannet sig et personligt indtryk af forurettede og tiltalte. Foreningen påpeger, at praksis idag er således, at retsformanden ofte beder den forurettede om med egne ord at beskrive, hvorfordet er afgørende nødvendigt, at tiltalte ikke er til stede. Afgørelsen om tiltaltes ret til at være tilstede under forurettedes forklaring bør derfor ikke træffes på forhånd på skriftligt grundlag, hvistiltalte protesterer, men bør som i dag træffes under den mundtlige domsforhandling.

Justitsministeriet finder, at den foreslåede regel i retsplejelovens § 841, stk. 2, (lovforslagets § 1,nr. 4), hvorefter det skal afklares forud for domsforhandlingen, hvorvidt tiltalte skal føres ud afretslokalet under forurettedes forklaring i voldtægtssager m.v., på en afbalanceret måde tilgode-ser hensynet til såvel den forurettede som den tiltalte. Som det fremgår af de almindelige be-mærkninger pkt. 3.4.3.1., vil afgørelsen af spørgsmålet som udgangspunkt skulle træffes påskriftligt grundlag, men retten kan dog efter en konkret vurdering beslutte, at der skal afholdes etsærskilt retsmøde om begæringen.

Landsforeningen Hjælp Voldsofre

anfører i relation til, hvorvidt tiltalte skal forlade retslokaletunder ofrets forklaring, at voldtægtsofre bør have et retskrav på at afgive forklaring i retten, udenat tiltalte samtidig er til stede.Spørgsmålet om en ny regel, hvorefter den forurettede i voldtægtssager vil have et krav på atblive afhørt uden tiltaltes tilstedeværelse, er nærmere behandlet i lovforslagets almindelige be-mærkninger pkt. 3.4.3.1. Justitsministeriet er enig i udvalgets synspunkter om, at der ikke findestilstrækkeligt grundlag for at foreslå en sådan regel. Baggrunden herfor er bl.a., at reglen i rets-plejelovens § 841, stk. 1, allerede i dag må anses for et ikke ubetydeligt indgreb i tiltaltes rettig-heder, og at sådant indgreb bør begrænses til, hvad der er nødvendigt i det enkelte konkrete til-fælde. I forbindelse med overvejelserne om en regel som den foreslåede, må der således altidfortages en afvejning af hensynet til den forurettede og hensynet til den tiltalte.2.7. Retsplejelovens § 1017 b vedrørende straffen for at omtale en sag om forbrydelser modkønssædeligheden mv.

Joan-Søstrene

anfører i relation til retsplejelovens § 1017 b vedrørende straffen for at omtale ensag om forbrydelser mod kønssædeligheden mv., at lovgiver bør følge op på, om den af udvalgetforeslåede øgede opmærksomhed på reglen er tilstrækkelig til at løse det problem, at voldtægts-ofre ofte beskrives meget detaljeret i pressen.Justitsministeriet vil efter lovforslagets vedtagelse anmode anklagemyndigheden om i højeregrad at være opmærksom på bestemmelsen i retsplejelovens § 1017 b, og bestemmelsen vil bliveomtalt i den nye vejledning, som Justitsministeriet vil udarbejde til brug for ofre i voldtægtssagerm.v.2.8. Lokalemæssige forhold i retterne

Præsidenten for Vestre Landsret

påpeger, at de nuværende lokalemæssige forhold hverken ilandsretten eller i mange byretter giver ordentlige og tidssvarende muligheder for den ønskedebeskyttelse af forurettede og andre vidner.

Præsidenten for Østre Landsret, Præsidenten for Københavns Byret og Den Danske

Dommerforening

kan tilslutte sig høringssvaret fra Præsidenten for Vestre Landsret.

Domstolsstyrelsen

anfører, at Domstolsstyrelsen er bekendt med udtalelsen fra Præsidenten forVestre Landsret vedrørende ventelokaler i retsbygninger (betænkningens afsnit 5.6.2.). Dom-stolsstyrelsen kan tilslutte sig, at de nuværende lokalemæssige forhold i retterne mange stederikke giver ordentligt og tidssvarende muligheder for den ønskede beskyttelse af forurettede ogandre vidner. Domstolsstyrelsen fremhæver, at styrelsen tilstræber, at etablering af særlige vente-faciliteter får høj prioritet i forbindelse med gennemførelsen af en kommende retskredsreform.

Advokatrådet

anfører, at de foreslåede nye regler bør suppleres af forbedringer af faciliteternehos domstolene, så der lokalt skabes mulighed for, at tiltalte kan høre forurettedes forklaring viahøjtalere i et andet lokale. Retten bør således kunne tilrettelægge sagen, så den foregår i et rets-lokale med disse muligheder.Justitsministeriet er enig med Domstolsstyrelsen i, at spørgsmålet om retsbygningernes indret-ning skal have høj prioritet i forbindelse med en kommende retskredsreform.2.9. Andet

Advokatrådet

bemærker, at udvalget ikke foreslår ændringer i retsplejelovens § 848, stk. 1, omafhøring af forurettede, uden at tiltalte er til stede, selvom udvalget konkluderer, at der i praksisikke stilles særlige betydelige krav, før anmodningen imødekommes. Rådet anbefaler, at reglenpræciseres, så der gives bedre vejledning i selve lovteksten om, hvornår begæringen skal imøde-kommes. Rådet foreslår således, at der fastsættes vejledende regler for bl.a. børn og unge, perso-ner med et særligt afhængighedsforhold til tiltalte m.v.Strafferetsplejeudvalgets overvejelser om ændring af retsplejelovens § 841, stk. 1, for så vidtangår voldtægtssager er gengivet i lovforslagets almindelige bemærkninger pkt. 3.4.3.1. Justits-ministeriet er enig i udvalgets overvejelser og konklusioner, og finder på den baggrund ikke, atdet er nødvendigt at præcisere ordlyden af retsplejelovens § 841, stk. 1.

Advokatrådet

anfører, at betænkningen ikke berører spørgsmålet om ændring af lov om erstat-ning fra staten til ofre for forbrydelser (offererstatningsloven). Advokatrådet henstiller dog, atdisse regler snarest tages op til overvejelse, specielt vedrørende tidsfristerne for anmeldelse tilpolitiet. I den forbindelse bør det overvejes at tillade, at f.eks. en henvendelse til et krisecenterfor voldtægtsofre kan træde i stedet for en anmeldelse til politiet.

Justitsministeriet kan oplyse, at Erstatningsnævnet allerede i dag efter offererstatningslovens §10, stk. 2, har mulighed for i hver enkelt sag at foretage et konkret og individuelt skøn over denærmere omstændigheder i forbindelse med anmeldelsen. Nævnet kan herunder tage hensyn tilen eventuel henvendelse til et center for voldtægtsofre (krisecenter for voldtægtsofre) og kan påbaggrund af sagens samlede oplysninger tage stilling til, om der skal dispenseres fra 24-timersreglen. Justitsministeriet finder på den baggrund ikke, at der umiddelbart er et behov for en æn-dring af offererstatningsloven. Der henvises endvidere til Justitsministeriets redegørelse om det-te spørgsmål til Folketingets Retsudvalg, fremsendt den 5. april 2005.

Dansk Retspolitisk Forening

anfører, at foreningen beklager, at spørgsmålet om konfliktrådikke er behandlet yderligere.Justitsministeriet finder, at konfliktråd generelt ikke er et egnet redskab til at forbedre netopvoldtægtsofres stilling. Man kan naturligvis ikke udelukke, at det i enkelte sager vil kunne væreen måde for både offer og gerningsmand at komme videre på, men det vil formodentlig væreyderst sjældent, at ofret for en voldtægt ønsker en samtale med gerningsmanden.

Joan-Søstrene

foreslår, at der udarbejdes en ny vidneindkaldelsesblanket til brug for ofre i sæ-delighedssager, hvorpå det bl.a. er anført, at den pågældende kan få beskikket en bistandsadvo-kat.Justitsministeriet vil videregive Joan-Søstrenes forslag til en ny vidneindkaldelsesblanket tilRigsadvokaten og Rigspolitichefen.

3. Udkast til bestemmelser om bistandsadvokat for pårørende til afdøde i straffesager mod

politiet

Præsidenten for Vestre Landsret, Præsidenten for Østre Landsret, Præsidenten for Kø-

benhavns Byret, Præsidenterne for Retterne i Aalborg, Århus, Roskilde og Odense, Den

Danske Dommerforening, Domstolsstyrelsen, Dommerfuldmægtigforeningen, Rigspoliti-

chefen, Politidirektøren i København, Foreningen af Politimestre i Danmark, Landsfor-

eningen af beskikkede advokater

Institut for Menneskerettigheder

har ingen bemærknin-ger til udkastet.

Rigsadvokaten

kan tilslutte sig udkastet. Rigsadvokaten påpeger dog, at det forudsættes, at ret-ten i tilfælde af eventuelle tvister mellem flere nære pårørende til en afdød person om advokatbe-skikkelse træffer afgørelse om, hvilken advokat der skal repræsentere de pårørende på baggrundaf en konkret vurdering af sagens oplysninger.

Advokatrådet

anfører, at det i bemærkningerne bør overvejes at præcisere, hvem der har kravpå beskikkelse af en advokat, hvis flere familiemedlemmer ønsker beskikket hver sin advokat.Justitsministeriet har præciseret dette i bemærkningerne til den foreslåede § 1020 e, stk. 2 (lov-forslagets § 1, nr. 4).

Advokatrådet

anfører, at det i lovteksten bør indføjes, hvem der har ret til at få beskikket enadvokat. Det bør således fremgå af lovteksten, at nære pårørende har et ubetinget krav på advo-katbeskikkelse, hvis den forurettede dør som følge af politiets indgriben eller mens den pågæl-dende befandt sig i politiets varetægt.Justitsministeriet har i relation til den foreslåede nye bestemmelse i retsplejelovens § 1020, stk.2, (lovforslagets § 1, nr. 5) benyttet den samme formulering – ”når forholdene taler derfor” –som er benyttet i retsplejelovens § 1020 e, stk. 1. Som det fremgår af bemærkningerne til be-stemmelsen, er det Justitsministeriets opfattelse, at forholdene i de tilfælde, hvor forurettede af-går ved døden som følge af politiets indgriben, eller mens den pågældende var i politiets vare-tægt, altid vil tale for, at der beskikkes en advokat for forurettedes nære pårørende.Derimod finder Justitsministeriet, at der kan forekomme andre situationer, hvor forholdene ikkealtid taler for en beskikkelse af en bistandsadvokat til forurettedes nære pårørende. Det kanf.eks. være i en situation, hvor den forurettede afgår ved døden, inden sagen er afsluttet, uden atårsagen til dødsfaldet vedrører politiets behandling af den pågældende, og hvor den forurettedeforinden har fået afslag på beskikkelse af en bistandsadvokat. I denne situation bør der efterJustitsministeriets opfattelse kun rent undtagelsesvis beskikkes en advokat for den afdødes pårø-rende.

Dansk Retspolitisk Forening

kan tilslutte sig udkastet. Foreningen anfører, at der bør tildelesadvokaten en status, der sikrer aktindsigt og andre relevante beføjelser, og at det offentlige børafholde udgifterne til bistandsadvokaten.Som det fremgår af lovforslagets almindelige bemærkninger pkt. 4.2. og bemærkningerne til § 1,nr. 5, (§ 1020 e, stk. 2) indebærer forslaget, at bistandsadvokaten for de pårørende skal havesamme udvidede adgang til sagens materiale under efterforskningen, som den beskikkede advo-kat for forurettede har efter retsplejelovens § 1010 e, stk. 2 (der bliver stk. 3). Derudover vil be-stemmelserne i retsplejelovens kapitel 66 a i øvrigt finde anvendelse. Bistandsadvokaten vil såle-des i de omhandlede sager bl.a. kunne orientere de efterladte om sagens gang, herunder statusfor efterforskningen, yde bistand ved afhøringer, hvis de efterladte selv skal afhøres til sagen,vejlede om adgangen til at søge aktindsigt, yde bistand i forbindelse med sagens afgørelse, f.eks.

gennemgang af selve afgørelsen m.v., vejlede om eventuel klageadgang og yde bistand med demere praktiske aspekter af sagen, såsom udlevering af liget, effekter m.v.Justitsministeriet kan endvidere oplyse, at salæret til bistandsadvokaten vil skulle dækkes afstatskassen.

Landsforeningen Hjælp Voldsofre

anfører, at der generelt i retsplejelovens kapitel 66 a børvære mulighed for at beskikke en bistandsadvokat for pårørende til forurettede, der afgår veddøden. Foreningen anfører, at de særlige hensyn, der skal varetages i forbindelse med dødsfald ipolitiets varetægt, ligeledes gælder i alle andre sager, hvor den forurettede afgår ved døden.Som det fremgår af lovforslagets almindelige bemærkninger pkt. 4.2., er Justitsministeriet ikkeenig i, at der er behov for at indføre en sådan bestemmelse.

KOMMENTERET HØRINGSOVERSIGT

Betænkning nr. 1458/2005 om forbedring af voldtægtsofres retsstilling

og

Udkast til bestemmelser om bistandsadvokat for pårørende til afdøde

i straffesager mod politiet

1. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

2. Betænkning nr. 1458/2005 om forbedring af voldtægtsofres retsstilling

Præsidenterne for Retterne i Aalborg, Århus, Roskilde og Odense, Dommerfuldmægtigfor-

eningen, Rigspolitichefen, Politidirektøren i København, Foreningen af Politimestre i

Danmark, Landsforeningen af beskikkede advokater og Institut for Menneskerettigheder

Advokatrådet

Dansk Retspolitisk Forening

Dansk Retspolitisk Forening

Landsforeningen Hjælp Voldsofre

Joan-Søstrene

Joan-Søstrene

Advokatrådet

Landsforeningen Hjælp Voldsofre

Landsforeningen Hjælp Voldsofre

Rigsadvokaten

Landsforeningen Hjælp Voldsofre

Advokatrådet

Dansk Retspolitisk Forening

Landsforeningen Hjælp Voldsofre

Joan-Søstrene

Præsidenten for Vestre Landsret

Præsidenten for Østre Landsret, Præsidenten for Københavns Byret og Den Danske

Dommerforening

Domstolsstyrelsen

Advokatrådet

Advokatrådet

Advokatrådet

Dansk Retspolitisk Forening

Joan-Søstrene

3. Udkast til bestemmelser om bistandsadvokat for pårørende til afdøde i straffesager mod

politiet

Præsidenten for Vestre Landsret, Præsidenten for Østre Landsret, Præsidenten for Kø-

benhavns Byret, Præsidenterne for Retterne i Aalborg, Århus, Roskilde og Odense, Den

Danske Dommerforening, Domstolsstyrelsen, Dommerfuldmægtigforeningen, Rigspoliti-

chefen, Politidirektøren i København, Foreningen af Politimestre i Danmark, Landsfor-

eningen af beskikkede advokater

Institut for Menneskerettigheder

Rigsadvokaten

Advokatrådet

Advokatrådet

Dansk Retspolitisk Forening

Landsforeningen Hjælp Voldsofre