STATSMINISTERIET Dato:   6. juni 2005 Statsminister Anders Fogh Rasmussens svar på spørgsmål nr. 1 og 2 af 24. maj 2005 stillet  af  Udvalget  vedrørende  Grønlandske  Forhold  vedrørende  forslag  til  lov  om Grønlands landsstyres indgåelse af folkeretlige aftale  r (L 168). Spørgsmål 1: ”Det  fremgår  af  lovforslaget,  at  det  grønlandske  landsstyre  ved  at  handle  på  Rigets vegne binder hele Riget, således at dispositioner på det udenrigspolitiske område bi   n- der alle dele af Riget. Det fremgår yderligere, at Grønland  s landsstyre ikke vil kunne foretage  dispositioner,  der  er  i  konflikt  med  de  øvrige  rigsdeles  interesser.  Hvordan agter regeringen i god tid at sikre, at man fra grønlandsk side ikke kommer så langt i en  forhandling  med  tredjelande,  at  man  reelt  har  bundet  Riget  til  noget,  der  efterfø l- gende viser sig at være i konflikt med de øvrige rigsdeles interesser?” Svar: Statsministeriet har til brug for besvarelsen indhentet følgende udtalelse fra Udenrig s- ministeriet: ”Det fremgår af lovforslagets § 2, at loven   forudsætter et nærmere samarbejde mellem regeringen  og  Grønlands  landsstyre,  og  at  regeringen  efter  forhandlinger  med  Grø  n- lands landsstyre fastlægger nærmere regler for samarbejdet. Hovedlinien i det nærmere samarbejde er angivet i bemærkningerne til § 2.   Udenrigsministeren vil på regeringens vegne – som nærmere angivet i lovbemærkningerne –  udarbejde de nærmere retning  s- linier herfor, således at disse kan være klar i forbindelse med lovens ikrafttræden. Hovedelementerne i samarbejdet vil være opretholdelse   af en snæver løbende kontakt og  den  tidligst  mulige  løsning  af  tvivlsspørgsmål,  samt  en  enkel  e   -postprocedure  for underretning om forhandlinger og om færdige aftaler, inden de indgås.”   Jeg kan henholde mig til Udenrigsministeriets udtalelse.

- 2 - Spørgsmål   2: ”Det fremgår af lovforslagets bemærkninger, at man godt ville kunne forestille sig, at der med lovens vedtagelse fremover vil kunne opstå tilfælde, hvor Danmarks deltage   l- se fuldt ud er dækket af EU, og hvor Kongerigets Danmark for så vidt angår Grønla nd derfor  vil  kunne  optræde  som  en  selvstændig  part  i  fuldmagten.  Hvordan  agter  reg e- ringen at sikre, at den groteske situation aldrig opstår, at Danmark på den måde ko   m- mer i strid med Kongeriget Danmark?” Svar: Statsministeriet har til brug for besvarelsen indhentet følgende udtalelse fra Udenrig s- ministeriet: ”Fuldmagtsloven bygger på den grundbetragtning, at det som udgangspunkt ikke str  i- der mod rigets interesser, at Grønland   –  under betegnelsen ”Kongeriget Danmark for så  vidt  angår  Grønland” -    forhandler  og  indgår  folkeretlige  aftaler,  der  alene  angår overtagne sagsområder under de i øvrigt i loven angivne betingelser. Loven bygger endvidere på den forfatningsretlige forudsætning, at landsstyret ikke via fuldmagten kan optræde på en måde, som strider mod rigets interesser. Den samarbejdsordning, som er indeholdt i lovens § 2 sigter til at udbygge det allerede gode  samarbejde,  som  findes  mellem  landsstyret  og  Udenrigsministeriet  med  hensyn til varetagelse af grønlandske interesser og sikring af riget s interesser.” Jeg kan henholde mig til Udenrigsministeriets udtalelse.