STATSMINISTERIET Dato:   8. juni 2005 Statsminister Anders Fogh Rasmussens svar på spørgsmål nr. 21     - 28 af 2. juni 2005 stillet  af  Det  Politisk-Økonomiske  Udvalg  vedrørende  forslag  til  lov  om  de  færøske myndigheders overtagelse af sager og sagsområ der (L 169). Spørgsmål 21: ”Er der nogen juridiske hindringer for, at folketinget kan beslutte at lade de begræn   s- ninger, der fastsættes i § 1, stk. 2, udgå?” Svar: Lovforslaget  vil  indebære,  at  samtlige  sager  og  sagsområder  på  Færøerne  som  u d- gangspunkt kan overgå til de færøske myndigheder. En gennemførelse af lovforslaget vil sål edes medføre, at de færøske myndigheder med enkelte undtagelser vil kunne få den lovgivende og udøvende magt på Færøerne inden for samtlige sagsområder. Det følger imidlertid af lo vforslagets § 1, stk. 2, at de færøske myndigheder ikke kan overtage sager og sagsområder, der vedrører statsforfatningen, statsborgerskab, Høj   e- steret, udenrigs-, sikkerheds- og forsvarspolitik samt valuta- og pengepolitik. Baggrunden  for  bestemmelsen  i  §  1,  stk.  2,  er,  at  hensynet  til  rigsfællesskabet  eller særlige b  estemmelser i grundloven udelukker en færøsk overtagelse af disse sager og sagsområder. Der henvises i den forbindelse til lovforslagets bilag 1, der indeholder en redegørelse for regeringens  opfattelse af, hvilke forfatningsmæssige grænser der gæ l- der for adgangen til at overføre  yderligere sager og sagsområder til de færøske my n- digheder. Det  følger  af  det  anførte,  at  lovgivningsmagten  efter  regeringens  opfattelse  ikke  ved lov kan fastsætte,   at de færøske myndigheder kan overtage sagsområderne statsforfa t-

- 2 - ningen, statsborgerskab, Højesteret, udenrigs -, sikkerheds- og forsvarspolitik samt va- luta - og pengepolitik. Spørgsmål 22: ”Er der nogen begrænsning i folketingets kompetence til at vedtage    en lov, der aner- kender de færøske myndigheders selvstændige kompetence på områderne Statsforfa t- ning, Statsborgerskab, Højesteret, Ude nrigs-, sikkerheds- og forsvarspolitik og Valuta- og pengepolitik?” Svar: Der henvises til besvarelsen af spørgsmål 21. Spørgsmål 23: ”Hvordan skal §4 forstås, når det samtidig fremgår i §1, stk. 2, at lovforslaget ikke o m- fatter Højesteret?” Svar: Det følger af lovforslagets § 2, stk. 2, at sagsområdet ”retsplejen, herunder oprettelse af  domstole”,  overtages  af  de færøs ke  myndigheder  på  et  tidspunkt,  der  fastsættes  af de færøske myndi   gheder efter forhandling med de danske myndigheder, jf. herved liste I, nr. 10. I lovforslagets § 4 er det om virkningen af, at de færøske myndigheder i givet fald o   p- retter  domstole,  bestemt,  at  sådanne  domstole  har  den  dømmende  magt  på  Færøerne inden for samtlige sager og sagsområder. Det  fremgår  endvidere  af  lovforslagets  §  1,  stk.  2,  nr.  3,  at  de  færøske  myndigheder ikke  kan  overtage  sagsområdet  Højesteret.  Der  henvises  om  baggrunden  fo  r  bestem- melsen i § 1, stk. 2, bl.a. til besvarelsen af spørgsmål 21.

- 3 - Om forholdet mellem lovforslagets § 1, stk. 2, nr. 3, og § 4 kan nærmere oplyses fø   l- gende: De domstole, som de færøske myndigheder måtte oprette efter en overtagelse af sag s- området ”re  tsplejen, herunder oprettelse af domstole”, vil være domstole i grundlovens forstand. I overensstemmelse hermed er det i lovforslagets § 4 præciseret, at sådanne domstole har  den  dømmende  magt  på  Færøerne  inden  for  samtlige  sager  og  sagsområder.  Det kan endvidere nævnes, at det ved lovforslaget bl.a. er forudsat, at de færøske myndi g- heders  oprettelse  af  domstole  vil  ske  under  iagttagelse  af  grundlovens  krav  om  bl.a. domstolenes  uafhængighed,  jf.  pkt.  6.1.  i  lo  vforslagets  almindelige  bemærkninger  og pkt. 3.4.3. i lovforslagets bilag 1. Bestemmelsen  i  lovforslagets  §  1,  stk.  2,  nr.  3,  om  Højesteret  skal  ses  i  lyset  af,  at grundloven  indeholder  en  forudsætning  om,  at  riget  har  én  fælles,  øverste  domstol (Højesteret). En tilsvarende forudsætning kan siges at     følge af et hensyn til rigsenh e- den.  Denne  forudsætning  indebærer  bl.a.,  at  den  samlede  ordning  for  b ehandling  af retssager ved domstole, der måtte blive oprettet af de færøske myndigheder, må indre t- tes på en sådan måde, at visse sager    – i lighed med, hvad    der gælder for retssager, der behandles ved andre af rigets domstole – kan indbringes for Høj    esteret. Der kan om et eventuelt færøsk domstolssystem i øvrigt bl.a. henvises til pkt. 4.3 og 6.1 i lovforslagets almindelige bemærkni  nger samt til pkt. 3.4.3 i lovforslagets bilag 1. Spørgsmål 24: ”Med  hvilken  begrundelse  fastsættes  det  i  §  1,  stk.  2,  litra  5,  at  lovforslaget  ikke omfatter   Valuta-   og   pengepolitik?   Er   den   færøske   valuta   -   og   pengepolitik   ikke reguleret  efter  en  færøsk  lov  fra  1947 – altså  før  hje mmestyrets  indførelse  og  er dermed ikke reguleret i folketingslovgivning?”

- 4 - Svar: Det er i lovforslagets § 1, stk. 2,  nr. 5, fastsat, at loven ikke omfatter sagsområdet pe n- ge- og valutapolitik. Om baggrunden for bestemmelsen i § 1, stk. 2, henvises til besva- relsen af udvalgets spørgsmål 11 samt til lovforslagets bilag 1, pkt. 3.4.5. Det  færøske  pengevæsen  er  reguleret  i  lov  nr.  248  af  12.  april  1949  om  peng esedler m.v.  på  Færøerne  og  således  ikke  i  færøsk  lovgivning.  Ved  en  ressortomlægning  i 1998 overfø rtes sager vedrørende loven om det færøske pengevæsen fra Statsminist e- riet til Økonomi  - og Erhvervsministeriet. Spørgsmål 25: ”I bemærkningerne (P.22) findes en økonomisk opgørelse, hvor det nævnes, at det f æ- røske landsstyre skal betale 17,6 mio. til Fæl   lesfonden i forbindelse med overtagelsen af præsteboliger. Hvordan er denne vurdering foretaget, og har det færøske land sstyre indvilliget i denne ordning?” Svar: Statsministeriet har til brug for besvarelsen indhentet følgende udtalelse fra Kirkemin i- steriet: ”Under  forhandlingerne  om  overtagelse  af  sagsområdet  ”Folkekirken”  i  me dfør  af hjemmestyreloven  blev  det  i  november  2002  aftalt  mellem  Kirkeministeriet  og  Men- tamálaráðið   ,  at  der  skulle  foretages  en  vurdering  af  de  8  ejendomme  (præst  eboliger), der er nævnt i lovforslagets bilag 5. Der  var  enighed  mellem  parterne  om,  at  Landsarkitekturin  og  den  byggesagkyndige hos Færøernes Stift skulle foretage vurderingerne. Parterne var også enige om, at Me n- tamálaráðið     skulle  drage  omsorg  for,  at  vurderingerne  blev  foretaget,  mens  mulige omkostninger hermed skulle betales af Kirkeministeriet. Vurderingerne blev afsluttet den 19. februar 2003.

- 5 - De 17,6 mio. kr. er bygningernes handelsværdi i medfør af de foretagne vu   rderinger.” Jeg kan henholde mig til Kirkeministeriets udtalelse. Spørgsmål 26: ”Betyder  den i spørgsmål 5 nævnte ordning, at det færøske landsstyre også får ko m- pensation, når Fællesfonden sælger aktiver i Danmark?” Svar: Statsministeriet har til brug for besvarelsen indhentet følgende udtalelse fra  Kirkemini- steriet: ”Når der skal  betales for de i spørgsmål  25 nævnte ejendomme, hænger det sammen med, at de er erhvervet for fællesfondens midler. Fællesfondens primære indtægtskilde er landskirkeskatten, som alene er blevet betalt af folkekirkens medlemmer i Danmark. Medlemmer af folkekirken på Færøerne har således hverken for så vidt angår præst e- lønninger eller for så vidt angår fællesfondens øvrige udgifter deltaget i betalingen af disse udgifter gennem betaling af landskirkeskat. Derfor vil det fær  øske landsstyre heller ikke få kompensation, når fællesfonden sæ lger aktiver i Danmark.” Jeg kan henholde mig til Kirkeministeriets udtalelse. Spørgsmål 27: ”I bemærkningerne (p.21), nævnes det, at andre tjenesteboliger skal sæ lges eller købes af  det  fæ  røske  landsstyre  og  at  provenuet  søges  henlagt  til  Dansk  -færøsk  kulturfond. Hvordan er denne aftale nedfældet og hvordan er vurderingerne foretaget?”

- 6 - Svar: Det er i lovforslagets § 1, stk. 2, fastsat, at de færøske myndigheder overtager de reale aktiver, der er direkte forbundet med en sag eller et sagsområde, der overgår. Af lovforslagets bemærkninger i afsnit 7.1. Økonomiske konsekvenser af lovforslaget fremgår,  at  værdien  af  statens  reale  aktiver  på  Færøerne,  som  er  direkte  tilknyttet  de sagsområder,  som kan overgå til de færøske myndigheder i medfør af lovforslaget, er vur deret til at udgøre ca. 110 mio. kr. Forslaget indebærer, at disse værdier uden videre og  vederlagsfrit  overtages  af  de  færøske  myndigheder  i  forbindelse  med  det  enkelte sagsområdes  overtagelse. Af lovforslagets bemærkninger fremgår endvidere, at værdien af den danske stats reale aktiver på Færøerne, der ikke er direkte tilknyttet sagsområderne (tjenesteboliger etc.), skønnes at udgøre 16 mio. kr. Disse reale aktiver overgår ikke ti   l de færøske myndi   g- heder i forbindelse med overtagelse af de enkelte sagsområder. Regeringen vil imidle r- tid i forbindelse med de færøske myndigheders overtagelse af de enkelte sagsområder, hvor  regeringen  realiserer  disse  statslige  reale  aktiver,  søge  prov enuet  tillagt  Dansk- Færøsk kulturfond.   Denne ordning har været drøftet med Færøernes landsstyre og har som en del af lo v- forslaget været i  høring bl.a. hos de færøske  myndigheder forud for fremsættelsen af lovforslaget for Folketinget. Finansministeriet har til brug for lovforslaget bedt de relevante ressortministerier om at opføre værdien af de berørte ejendomme. I de tilfælde, hvor det ikke var muligt at angive markedsprisen, kan ministeriernes vurdering bygge på, hvad en opf ø tilsvarende bygning mv. koster i dag eller på de oprindelige anlægso   mkostninger (pl- opregnet). Der findes ingen offentlig ejendomsvurdering på Færøerne.

- 7 - Spørgsmål 28: ”I  bemærkningerne  (p.  17)  nævnes  det:  ”For  at  efterleve  kongerigets  forpligtelser  er det i en rækk  e tilfælde påkrævet at gennemføre interne opfyldelseshandlinger i form af bl.a. lovgivning. Det følger af pligten for de færøske myndigheder til at respektere i n- ternationale  forpligtelser,  der  gælder  for  Færøerne,  at  de  færøske  myndigheder  i  s å- danne tilfæl  de har pligt til at at gennemføre den nødvendige lovgivning mv. på Fær ø- erne, i det omfang der er tale om varetagelse af et rigsanliggende, der på det tidspunkt er overgået til færøske myndigheder.” Indebærer disse bemærkninger en stramning af den gældende   hjemmestyrelov? Har de færøske myndigheder pligt til at f.eks. at ge   n- nemføre  lovgivning,  der  begrænser  hvalfangst,  hvis  Danmark  indgår  en  international forpligtelse  dertil?  Vil  færøske  myndigheder  være  forpligtet  til  at  gennemføre  opfø l- gende lovgivning f.eks. vedrørende import og eksport, indrejse og udrejse, udlevering af  personer  o.l.,  hvis  Danmark  har  indgået  en  forpligtelse  dertil  f.eks.,  i  forbindelse med Irak-krigen? Svar: Lovforslaget medfører ingen ændringer i hjemmestyrelovens § 5, hvorefter ”de fær  ø- ske myndigheders kompetence er undergivet den begrænsning, der følger af de til e   n- hver tid bestående traktatmæssige og andre internationale rettigheder og forpligte   lser”. Af lovforslagets § 5, stk. 1, fremgår, at hjemmestyrelovens § 5 finder tilsvarend e an- vendelse i forhold til sager og sagsområder, der er omfattet af lovforslaget. Lovforslagets almindelige bemærkninger i pkt. 5.2. vedrørende hjemmestyr   elovens § 5 indeholder en beskrivelse af den gældende retstilstand og er således ikke udtryk for en ”stra mning af den gældende hjemmestyrelov”. Det kan i øvrigt oplyses, at danske ratifikationer eller andre godkendelser af folkeretl i- ge forpligtelser som udgangspunkt gælder for hele riget. Det samme gælder for folk e- retlige forpligtelser, som kan opstå ud en dansk samtykke, f.eks. bindende vedtagelser i FN’s  Sikkerhedsråd  og  fo lkeretlig  sædvaneret.  Vedtagelser  inden  for  EU  er  derimod ikke  bindende  for  Færøerne,  idet  EU   -traktaterne  ikke  gælder  for  Færøerne.  Den  fø l- gende fremstilling angår derfor ikke EU -forpligtelser.

- 8 - Ved  internationale  forhandlinger,  som  angår  spørgsmål,  hvor  Færøerne  har  særlige interesser, vil Færøernes landsstyre normalt bliver inddraget i forberedelserne og efter omstændighederne også deltage i den danske forhandlingsdelegation. I medfør af hjemmestyreloven høres de færøske myndigheder, forinden der indhentes ratifikationssamtykke fra Folketinget til traktater eller andre folkeretlige overenskom- ster, som berører særlige færøske interesser. Efter gældende praksis høres de færøske myndigheder i videre omfang end, hvad der følger af hjemmestyreloven. Hvor de færøske myndigheder anmoder om, at den pågældende folkeretlige aftale ikke skal finde anvendelse for Færøerne, følges dette ønske normalt i det omfang, ønsket er foreneligt med den pågældende aftales formål og indhold. Folkeretlige aftaler, som efter deres eget indhold er anvendelige for Færøerne, vil de   r- for - hvis Danmark ikke ved ratifikationen eller godkendelsen har tilkendegivet noget andet - være folkeretligt gældende også i re lation til Færøerne. De  regler,  der  gælder  i  Den  Internationale  Hvalfangs  tkommission  (IWC),  herunder f.eks. om forbud eller begrænsning af hvalfangst, omfatter i overensstemmelse hermed hele  riget,  medmindre  der  er  fastlagt  særlige  undtagelser.  Moratoriet    for  kommerciel hvalfangst inden for IWC gælder således også i relation til Færøerne, og er ge nnemført af de færøske myndigheder i færøsk lovgivning. De regler, der gælder f.eks. i WTO om international handel, vil på samme måde være folkeretligt gældende   i relation til Færøerne, idet det dog bemærkes, at WTO’s rege l- sæt finder anvendelse for særskilte toldområder. Danmark  har  ikke  indgået  særskilte  folkeretlige  aftaler  om  indrejse,  udrejse,  udlev   e- ring af personer, o.l. i forbindelse med danske militære st  yrkers tilstedeværelse i Irak, som kr æ ver vedtagelse af særlige færøske gennemførelsesforanstaltninger.

- 9 - I øvrigt gælder de oven for angivne almindelige regler og principper også for folkere t- lige aftaler m.v. om indrejse, udrejse, udlevering af personer m.v.