STATSMINISTERIET Dato:   15. juni 2005 Statsminister Anders Fogh Rasmussens svar på spørgsmål nr. 30    - 32 af 14. juni 2005 stillet  af  Det  Politisk-Økonomiske  Udvalg  vedrørende  forslag  til  lov  om  de  færøske myndigheders overtagelse af sager og sagsområ der (L 169). Spørgsmål 30: ”Ministeren bedes redegøre for på hvilket grundlag Statsministeriet er nået til den o p- fattelse  der  fremgår  på  s.  14  i  lovforslagets  bemærkninger,  om  at  anvendelse  af  det danske sprog skulle være omfattet af statsforfatningen og de  rmed være et område der ikke kan overdrages til Færøernes myndigheder.” Svar: Statsministeriet har til brug for besvarelsen indhentet følgende udtalelse fra Justitsm i- nisteriet: ”Formålet med det foreliggende forslag til lov om de færøske myndigheders ov ertagel- se af sager og sagsområder er at etablere et retligt grundlag, der vil medføre, at de f  æ- røske  myndigheder  vil  kunne  overtage  samtlige  sager  og  sagsområder,  medmindre hensynet til rigsenheden eller  særlige bestemmelser i grundloven udelukker  en sådan overtagelse. Det  har  derfor  ved  udarbejdelsen  af  lovforslaget  været  nødvendigt  for  regeringen  at overveje,  hvilke  forfatningsmæssige  grænser  der  gælder  for  lovgivningsmagtens  a d- gang til uden en grundlovsændring at overføre  yderligere sagsområder til de f ærøske myndigheder.  Der  henvises  herom  bl.a.  til  lovforslagets  §  1,  stk.  2,  og  lovforslagets bilag 1. Særligt med hensyn til visse sprogforhold har regeringen i lovforslaget lagt den opfa  t- telse til grund, at spørgsmålet om anvendelse af sproget dansk ikke   kan overlades til de færøske  myndigheder,  og  at  det  bl.a.  følger  af  rigsenheden,  at  borgerne  ikke  i  visse

- 2 - dele af riget kan afskæres fra at anvende sproget dansk i offentlige forhold, jf. bl.a. pkt. 4.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger samt pkt. 3  .4.1. i lovforslagets bilag 1. Om grundlaget for denne opfattelse bemærkes det, at grundloven ikke indeholder sæ r- lige bestemmelser om anvendelsen af sproget dansk i riget eller adgangen til at overla- de spørgsmål om anvendelse af dansk  til hjemmestyremynd  ighederne. Der foreligger heller ikke retspraksis om disse spørgsmål, som endvidere ikke ses omtalt i den forfa  t- ningsretlige litteratur. Da der således ikke foreligger nærmere retskilder, kan de omhandlede spørgsmål n a- turligvis give anledning til tvivl. Imidlertid  er  det  regeringens  opfattelse,  at  bl.a.  en  ordning,  der  indebar,  at  borgerne blev afskåret fra indenfor riget eller i dele af riget at anvende dansk ved henvendelse til offentlige myndigheder, ville være en så principiel og grundlæggende fravig else af den bestående ordning, at regeringen ikke har fundet grundlag for at antage, at en s å- dan nyordning kunne indføres ved lov uden grundlovsændring.” Jeg kan henholde mig til Justitsministeriets udtalelse. Spørgsmål 31: ”Ministeren  bedes  redegøre  fo  r,  om  den  almindelige  forvaltningsretlige  opfattelse,  at en borger i riget må kunne henvende sig på sit eget sprog til myndighederne, herunder en dansker på Færøerne eller en færing i Danmark, kan udtrykkes som et naturligt ø n- ske hos begge parter om at indgå en gensidig forpligtende aftale om dette, men at dette ikke er det samme som, at det fremgår af grundloven.” Svar: Statsministeriet har til brug for besvarelsen indhentet følgende udtalelse fra Justitsm i- nisteriet:

- 3 - ”Det må være en fælles interesse i a lle del af riget, at personer, der retter henvendelse til offentlige myndigheder – uanset om det sker på færøsk, grønlandsk eller dansk (e l- ler  for  udlændinges  vedkommende  eventuelt  på  et  andet  sprog)     –  modtager  den  fo   r- nødne bistand fra vedkommende myndighe d. Det antages at følge af forvaltningsmyndigheders vejledningspligt og den almindelige forvaltningsretlige   grundsætning   om   forvaltningens   undersøgelsespligt,   at   forval   t- ningsmyndigheder i almindelighed må sikre sig, at de er i stand til at blive forstået   og forstå  personer,  der  retter  henvendelse  til  myndi ghederne  om  sager,  som  skal  tages  i behandling af myndighederne. Forvaltningsmyndigheder  kan  således  være  forpligtet  til  at  skaffe  fornøden  tolkeb i- stand,  når  den,  der  retter  henvendelse  til  myndigheden ,  ikke  behersker  det  danske sprog  tilstrækkeligt  godt,  jf.  John  Vogter,  Forvaltningsloven  med  kommentarer  (3. udg. 1999), side 215. Der henvises i øvrigt til besvarelsen af udvalgets spørgsmål 30.” Jeg kan henholde mig til Justitsministeriets udtalelse og i øvrigt oplyse,  at det følger af hjemmestyrelovens § 11, som ikke ændres med lovforslaget, at dansk lige så vel som færøsk kan anvendes i offentlige forhold. Jeg kan tilføje, at  regeringen ikke ser noget til hinder for, at der kan indgås en p olitisk aftale  mellem  regeringen  og  Færøernes  landsstyre  om  anvendelse  af  spr   ogene  dansk og færøsk med henblik på u dmøntning i lovgivning. Spørgsmål 32: ”Ministeren bedes oplyse, om regeringen har kendskab til andre lande, der har samme fortolkning som Statsministeriet om, at statsforfatningen skal forstås som omfattende en beskyttelse af statsmagtens sprog internt i andre dele af riget.”

- 4 - Svar: Statsministeriet har ikke haft mulighed for inden for de tidsmæssige rammer for besv  a- relsen af spørgsmålet at indhe  nte oplysninger om retstilstanden i andre lande.