Til lovforslag nr. L 171 Folketinget 2004 - 05 (2. samling) Betæ  nkning afgivet af Det Politisk-Økonomiske Udvalg den   9. juni 2005 Betænkning over Forslag til lov om Færøernes landsstyres indgåelse af folkeretlige aft aler [af statsministeren (Anders Fogh Rasmussen)] 1. Udvalgsarbejdet Lovforslaget blev fremsat den 17. maj 2005 og var til 1. behandling den 18. maj 2005. Lovforsla- get blev efter 1. behandling henvist til behandling i Det Politisk-Økonomiske Udvalg. Møder Udvalget har behandlet lovforslaget i 4 møder. Høring Et udkast til lovforslaget har inden fremsæt  telsen været sendt i høring, og statsministeren sendte den 9. maj 2005 dette udkast til udvalget, jf. alm. del – bilag 45. Den 17. maj 2005 sendte statsmin   i- steren de indkomne høringssvar samt et notat herom til udvalget. Ekspertmøde Udvalget  har  onsdag  den  8.  juni  2005  afholdt  et  ekspertmøde  med  deltagelse  af  professor  Ole Espersen og professor Henrik Zahle, der gav en folkeretlig og statsretlig vurdering af lovforslag L 169 og lovforslag L 171. Spørgsmål Udvalget har stillet 31 spørgsmål til statsministere  n til skriftlig besvarelse, som denne har besva- ret. Samråd Udvalget har stillet et samrådsspørgsmål til statsministeren til mundtlig besvarelse. Samrådet fo r- ventes afholdt tirsdag den 14. juni 2005. 2. Indstillinger og politiske bemærkninger Et flertal i udvalget (V, S, DF, KF, RV, SF og FF) indstiller lovforslaget til vedtagelse uændret  . Fólkeflokkurins medlem af udvalget bemærker, at Færøerne og Danmark har indgået en bilateral overenskomst, som træder i kraft den 29. juli 2005 ved   »Log um altjóðarættarli gu sáttmálar Føroya landsstýris at gera«  som vedtaget af Lagtinget og stadfæstet og kundgjort af Lagmanden samt   »Lov om Færøernes landsstyres indgåelse af folkeretlige aftaler « som herved søges vedtaget af Folketi n- get,stadfæstet af dronningen ogderefter bekendtgjort.
2 Under forhandlingerne om overenskomsten er Færøernes Landsstyre og Danmarks Regering bl   e- vet  enige  om  at  respektere  hinandens  uenighed  om  forudsætningerne  for  overenskomsten,  som  er udformet i lovform, jf. de to ovenciterede tiltrædelseslove. Forudsætningen  for  Færøernes  beslutning  udgør  Færøernes  folks  uafhændelige  og  vedvarende selvbestemmelsesret, som i al fremtid er en suveræn selvbestemmelsesret i henhold til folkeretten. Denne forudsætning samt bemærkningerne til »Log um altjóðarættarligu sáttmálar Føroya lands- stýris at gera«  er selve forudsætningen for vedtagelsen af lovforsl  aget. Et mindretal i udvalget (EL) vil stemme hverken for eller imod lovforslaget ved 3. behandling. Et andet mindretal i udvalget (TF) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling. Tjóðveldisflokkurins  medlem  af  udvalget  tilbageviser  indholdet  og  grundlaget  for  det  fremlagte lovforslag,  bemærkningerne  dertil,  samt  indholdet  i  de  svar,  som  er  afgivet  i  forbindelse  med udvalgets behandling af lovforslaget. Lovforslaget  forsøger  at  opsætte  grænser  og  barrierer  for,  hvordan  det  færøske  landsstyre  og færøske myndigheder kan handle på vegne af det færøske folk i mellemfolkelige anliggender. I  korthed  bygger  lovforslaget  på  den  grundlæggende  antagelse,  at  færøsk e  myndigheder  handler som  fuldmægtige  på  det  danske  riges  vegne  i  folkeretlig  forstand.  Tjóðveldisflokkurin  protesterer imod denne opfattelse og den tekst, der opbygges på dette grundlag.   Det færøske folk er et folkeretligt subjekt, og færøske myndighede rs mandat i folkeretlige aftaler og mellemfolkelige anliggender udgår fra det færøske folk. Tjóðveldisflokkurin   henviser   til   multinationale   aftaler   og   traktater,   som   også   Danmark   har vedtaget (eksempelvis FN’s stiftelsescharter, UNGA resolution 1541 (XV) m.fl.). Hverken  det  færøske  folk  eller  færøske  folkevalgte  repræsentanter  har  nogensinde  besluttet  at fragive sit mandat på det folkeretlige og mellemfolkelige område. Om lovforslagets konkrete indhold vil Tjóðveldisflokkurin påvise følgende: Det er blevet hævdet, at denne nye lovgivning blot er en lovmæssig formalisering af den praksis, der  allerede  har  udviklet  sig,  og  at  der  nu  åbnes  nye  muligheder  for  Færøernes  (og  Grønlands) deltagelse i internationalt samarbejde. Det er desværre ikke tilfældet. Fær  øske myndigheder har gennem praksis udvidet sin internationale rolle gennem forhandling af fiskeriaftaler,  handelsaftaler,  dobbeltbeskatningsaftaler,  kulturaftaler  og  andet  med  andre  lande  og organisationer.  Disse  aftaler  underskrives  af  Færøerne  på  vegne af  det  færøske  landsstyre  og Færøerne handler i praksis selvstændigt.   Færøerne har længe arbejdet for deltagelse i eget navn i internationale organisationer og har bl.a. opnået associeret medlemsskab af IMO  – den int   ernationale søfartsorganisation  –   og har ønsket det samme i eksempelvis WTO. Herudover  har  Færøerne  ansøgt  om  selvstændigt  medlemsskab  af  Nordisk  Råd,  forsøgt  at  tage kontakt  til  EFTA  om  medlemsskab,  og  har  iøvrigt  ønsket  selvstændig  repræsentation  i  IWC, Arktisk  Råd,  NEAFC,  NAFO,  samt  en  lan g  række  andre  vitale  organisationer  for  færøsk  handel, erhvervsliv, administration og kultur. Ifølge  lovforslaget  vil  det  ikke  være  muligt  at  opnå  disse  vigtige  mål.  Lovforslagets  § 1,  stk.  1, lægger op til, at Færøernes landsstyre kan indgå folkeretlige aftaler på overtagne sagsområder. Men de resterende stykker og paragraffer i lovforslaget sætter en lang række begrænsninger:
3 - Færøernes Landsstyre kan indgå folkeretlige aftaler på overtagne områder vegne af det danske rige under betegnelsen »Kongeriget Danmark for så vidt angår Færøerne.   « – 1, stk. 1, § 2, stk. 1 og stk. 2.) - Hvis Færøerne og Grønland har fælles interesser på et område, så kræves enighed mellem de to landsstyrer – er det det danske udenrigsministerium, der skal føre forhandlingerne (§ 1, stk. 2). Når det gælder f   iskeri og handelsafteler, har Færøerne og Grønland  ofte helt forskellige interesser, og derfor er dette en begrænsning i handlemulighederne. - Det fastsættes   ved lov, at Færøerne ikke kan handle på egne vegne i forsvars - og sikkerhedspolitiske aftaler. - Det fastsættes, at de danske myndigheder skal konsulteres og høres forud for, under og efter alle eventuelle forhandlinger om aftaler. - Derudover slås det fast i  § 1, stk. 5, at de danske myndigheder skal have beføjelse til at indgå, forhandle og opsige de aftaler, som Færøerne måtte have interesse i. - Medlemsskab af mellemfolkelige organisationer kan kun opnås som »Kongeriget Danmark for så vidt angår Færøerne «, og kun hvis Danmark ikke er medlem. Er der tale om en mellemfolkelig organisation, hvor både Grønland og Færøerne ønsker medlemsskab, så kan det kun indgås i fælleskab mellem Grønlands og Færøernes landsstyrer under betegnelsen »Kongeriget Danmark for såvi dt angår Færøerne og Grønland. « Det  er  svært  at  finde  en  mellemfolkelig  organisation  af  vital  betydning,  hvor  Danmark  ikke  i forvejen  er  medlem,  eller  hvor  Færøerne  og  Grønland  ikke  har  fælles  interesser  og  ønske  om medlemsskab.   Derfor   opfylder   lovforslaget   ingen   af   de   mål   om   selvstændig   deltagelse   i mellemfolkelige  organisationer,  som  Færøerne  har  arbejdet  så  længe  for  at  opnå,  og  færøske  og grønlandske interesser risikerer at komme i konflikt med hinanden. Herudover  er  der  er  tale  om  direkte  tilbageskridt  i  forhold  til  den  hævdvundne  praksis. Som  et klart    eksempel    herpå    kan    nævnes    Færøernes    og    Grønlands    medlemsskab    af    NAMMCO (organisationen   vedrørende   marine   pattedyr   i   Nordatlanten)   og   deres   rolle   i   stiftelsen   heraf. Færøerne  og  Grønland  er  hver  især  og i  eget  navn  medstiftere  af  organisationen.  Ifølge  det foreliggende  forslag  og  ministerens  svar  på  den  konkrete  udmøntning  heraf,  vil  dette  ikke  være muligt  i  henhold  til  lovforslaget.  Ifølge  lovforslaget  ville  en  sådan  aftale  og  deltagelse  kun  være mulig  fremover,    hvis  Færøerne  og  Grønland  i  fællesskab  deltog  under  betegnelsen »Kongeriget Danmark for så vidt angår Færøerne og Grønland .«   At  Færøerne  fremover  skal  optræde  som »Kongeriget  Danmark  for  så  vidt  angår  Færøerne «  i forbindelse med underskrivelse af aftaler med fremmede stater, er ligeledes et tilbageskridt.   Der  er  således  for  det  første  tale  om  konkrete  tilbageskridt  og  indsnævringer  i  forhold  til  den hævdvundne praksis, som Færøerne allerede har opnået. For  det  andet  rummer  lovforslaget  ikke  muligheden  for  at  tage  fat  på  de  udfordringer,  som  det færøske samfund står overfor internationalt. For det tredje levner lovforslaget ikke rum til at løse de potentielle konflikter, der vil opstå i takt med   Danmarks   forventede   øgede   deltagelse   i    Den   Europæ  iske   Union   på   det   udenrigs -   og forsvarspolitiske område. På  denne  baggrund  indstiller  Tjóðveldisflokkurin  forslaget  til  forkastelse  og  opfordrer  istedet  til en helt anden tilgang til fremtidens udfordringer og samarbejdet mellem Færøerne og Danmark.
4 De seneste år har der  været et politisk flertal på    Færøerne, der ønsker fuld selvstændighed. Dette flertal er blevet bekræftet ved tre   på hinanden  følgende valg til det færøske Lagting. Der er blevet foretaget grundige forberedelser, og det færøske Lagting bes   luttede i 2001 at overtage forpligtelser og  dermed  reducere  det  danske  bloktilskud  med  366  mio.  kr.    årligt   –   hvilket  svarer  til,  at  den danske statkasses indtægter blev reduceret med 40  -50 mia. kr. om året. Selvstændighedsp  rocessen er et ønske om at tage  ansvar for alle områder af det fæ   røske samfunds udvikling  – og ikke mindst at kunne tage ansvaret for for vores internationale samarbejde og tage direkte del i globaliseringen. Uden begrænsninger. Den  færøske  nation  har  behov  for  at  kunne  træde  ud  i  verde n  som  et  ligestillet  folk  og  en ligeværdig  partner  i  internationalt  samarbejde,  med  det  fulde  og  forpligtende  ansvar  som  det medfører og med de udviklingsmuligheder, det åbner op for. Den  konstruktive  løsning  på  denne  sag  ville  være,  at  det  danske  folketin g  og  regeringen  sagde: »Vi  accepterer  og  støtter  de  færøske  selvstændighedsbestræbelser  og  at  de  færøske  myndigheder laver  de  aftaler  i  det  internationale  samfund,  som  de  har  behov  for.  Vi  samarbejder  om  det  vi  er fælles om, men kan vælge hver vores veje, der hvor interesserne ikke er sammenfaldende.« Dette ville være en både dristig og værdig løsning for såvel Danmark som Færøerne. Danmark   står   internationalt   som   frontkæmper   for   folkenes   selvbestemmelsesret,   og   støtter selvstændighed og ligeværdigt forpli gtende samarbejde rundt omkring i verden. Danmark  har  her  en  enestående  mulighed  for  at  gøre  de  ord  til  virkelighed,  som  Danmark  i  sin egenskab af formand for EU udtalte til FN’s generalsamling i 1987: »The  United  Nations  has  a  very  important  role  to  play  in  the  regard  of  implementation  of  self- determination. Whereever the exercise of the right to self-determination is violated, it is only natural that  the  matter  be  dealt  with  in  the  world  organization.  The  denial  of  this  right  anywhere  is  a concern of people every where.« Inuit Ataqatigiit og Siumut var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen. En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.   Troels Christensen (V)   Pia Larsen (V)   Leif Mikkelsen (V)   Troels Lund Poulsen (V) Jens Rohde (V)   Kim Christiansen (DF) nfmd.  Mikkel Dencker (DF)   Pia Christmas-Møller  (KF) Anfinn Kallsberg (FF)   Helle Thorning-Schmidt (S)   Frank Jensen (S)   Pia Gjellerup (S) Kirsten Brosbøl  (S)   Margrethe Vestager (RV)   Ole Sohn (SF)   Frank Aaen (EL) fmd. Høgni  Hoydal (TF) Inuit Ataqatigiit og Siumut havde ikke medlemmer i udvalget.
5 Folketingets sammensætning Venstre, Danmarks Liberale Parti (V) 52 Enhedslisten (EL) 6 Socialdemokratiet (S) 47 Tjóðveldisflokkurin (TF) 1 Dansk Folkeparti (DF) 24 Inuit Ataqatigiit (IA) 1 Det Konservative Folkeparti (KF) 18 Siumut (SIU) 1 Det Radikale Venstre (RV) 17 Fólkaflokkurin (FF) 1 Socialistisk Folkeparti (SF) 11
6 Bilag 1 Oversigt over bilag vedrørende L 171 Bilagsnr.    Titel 1 Høringssvar og høringsnotat, fra statsministeren 2 Det Færøske Lagtings betænkning over forslag til lov om Færøernes landsstyres indgåelse af folkeretlige aftaler 3 Udkast til tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget 4 Revideret udkast til tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget 5 1. udkast til betænkning 6 2. udkast til betænkning Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende L 171 Spm.nr. Titel 1 Spm. om lovforslagets bestemmelser indebærer en udvidelse af Færøernes muli g- heder for at indgå folkeretlige aftaler, til statsministeren,  og ministerens svar her- 2 Spm. om der i lovforslaget ligger en anerkendelse af det færøske folks selvb   e- stemmelsesret i henhold til folkeretten, til statsministeren, og ministerens svar herpå 3 Spm. om hvordan lovforslaget er foreneligt med FN's principper om folkenes selvbestemmelsesret, til statsministeren, og ministerens svar herpå 4 Spm. om anerkendelse af ejendomsret til levende ressourcer og råstoffer i unde r- grunden på færøsk territorium, til statsministeren, og ministerens svar herpå 5 Spm. om selvstændig indgåelse i EU's traktater og selvstændi g kompetence i EU anliggender for rigsdelen Danmark, til statsministeren, og ministerens svar herpå 6 Spm. om Færøerne og Grønland kan opnå samme status som i NAMMCO, til statsministeren, og ministerens svar herpå 7 Spm. om opnåelse af selvstændig medlem   skab i IWC, til statsministeren, og mini- sterens svar herpå 8 Spm. om opnåelse af selvstændig medlemskab i NAFO, til statsministeren, og ministerens svar herpå 9 Spm. om opnåelse af selvstændig medlemskab i NEAFC, til statsministeren, og ministerens svar herpå 10 Spm. om opnåelse af selvstændig medlemskab i ICAT, til statsministeren, og m   i- nisterens svar herpå 11 Spm. om opnåelse af selvstændig medlemskab i Arktisk Råd, til statsministeren, og ministerens svar herpå
7 12 Spm. om opnåelse af selvstændig med   lemskab i Nordisk Råd, til statsministeren, og ministerens svar herpå 13 Spm. om opnåelse af selvstændig medlemskab i EFTA, til statsministeren, og ministerens svar herpå 14 Spm. om betydning for indgåelse af aftaler ved underskrivning af lovforslagets § 2, stk. 1, til statsministeren, og ministerens svar herpå 15 Spm. om forskel på indgåelse af aftaler på handels   - og fiskeriområdet efter lo v- forslagets ikrafttræden, til statsministeren, og ministerens svar herpå 16 Spm. om betydningen af lovforslagets § 2, stk. 2, til statsministeren, og ministe- rens svar herpå 17 Spm. om lovforslaget indebærer, at det færøske folk anerkendes nationalt og f æ- ringer bosiddende i Danmark opnår status som nationalt mindretal, til statsmin i- steren, og ministerens svar herpå 18 Spm. om overenskomst nævnt i lovforslagets indledning, til statsministeren, og ministerens svar herpå 19 Spm. om afspejling af ligestilling i lovteksten og bemærkningerne, til statsmin steren, og ministerens svar herpå 20 Spm. om der er tale om ligestillede parter efter lovforslagets § 1, stk. 4, til stats- ministeren, og ministerens svar herpå 21 Spm. om der er tale om ligestillede parter når Danmark i bemærkningernes pkt. 4 omtales som ét folkeretssubjekt, til statsministeren, og ministerens svar herpå 22 Spm. om diverse EU-traktater og EU-aftaler er folkeretlige aftaler, til statsmini- steren, og ministerens svar herpå 23 Spm. om der er tale om ligestillede parter efter lovforslagets § 1, stk. 5, til stats- ministeren, og ministerens svar herpå 24 Spm. om forhindringer i grundloven for at Færøerne kan optræde på egne vegne i mellemfolkelige anliggender, til statsministeren, og ministerens svar herpå 25 Spm. om eksempler på mellemfolkelige organisationer som ikke vedrører Fær ø- erne og Grønland, til statsm inisteren, og ministerens svar herpå 26 Spm. om følger for Danmark pga. evt. handelsrestriktioner mod Færøerne, til statsministeren, og ministerens svar herpå 27 Spm. om Færøernes og Grønlands mulighed for blive selvstændige medlemmer af NASCO, til statsministeren, og ministerens svar herpå 28 Spm. om Færøernes og Grønlands mulighed for blive selvstændige medlemmer af WTO, til statsministeren, og ministerens svar herpå 29 Spm. om lovforslagets betydning for Færøernes aftaler med fremmede stater, til statsministeren, og ministerens svar herpå 30 Spm. om indgåelse og opsigelse af  folkeretlige aftaler , til statsministeren, og mi- nisterens svar herpå 31 Spm. om lovforslaget burde lægges   udtil folkelig debat og folkeafstem ning i Fæ- røerne forinden  vedtagelse i Folketinget, til statsministeren, og ministerens svar herpå
8
9 Oversigt over samrådsspørgsmål vedrørende L 171 Spm.nr. Titel A Samrådsspm. om begrænsninger for Færøernes indgåelse og unde r- skrivelse af aftaler med andre lande og for Færøernes deltagels   e i internationale organisationer, til statsministeren