STATSMINISTERIET Dato:   6. juni 2005 Statsminister Anders Fogh Rasmussens svar på spørgsmål 1 af 19. maj 2005 sti   llet af Det Politisk-Økonomiske Udvalg vedrørende forslag til lov om Færøernes landsstyres indgåelse af folkeretlige aftaler (L 171). Spø rgsmål: ”Ministeren  bedes  oplyse,  om  lovforslagets  bestemmelser  indebærer  en  udvidelse  af Færøernes muligheder for at indgå folkeretlige aftaler, og i givet fald oplyse, på hvilke områder, lovforslaget indebærer en udvidelse i forhold til gældende praksis .” Svar: Statsministeriet har til brug for besvarelsen indhentet følgende udtalelse fra Udenrig s- ministeriet: ”Efter gældende regler i grundloven kan Færøerne ikke som sådan indgå folkeretlige aftaler,  jf.  de  statsretlige  bemærkninger  til  lovforslaget.    Det  fremgår  endvidere  af hjemmestyrelovens § 5, at afgørelsen i spørgsmål, der angår rigets forhold til udlandet ligger hos rigsmyndighederne. Fuldmagtslovforslaget indebærer, at landsstyret med de begrænsninger, som er ang ivet i § 1, stk. 4, på rigets ve gne kan indgå folkeretlige aftaler, der alene vedrører Fær ø og som fuldt ud angår overtagne sagsområder. Der er tale om en principiel, væsentlig udvi delse af de færøske myndigheders beføjelser. Til denne udvidelse kan knyttes følgende bemærkninger: 1.  I  overensstemmelse  med  hjemmestyrelovens  §  8  har  det  færøske  landsstyre  i  en række  tilfælde  i  vidt  omfang  ledet  forhandlingerne  med  andre  lande  og  EU  om  ha n- delsaftaler,  fiskeriaftaler  m.v.    Forhandlingerne  har  dog  været  ført  med  deltagelse  af
- 2 - Udenrigsministeriet, og aftalerne er altid blevet indgået af Kongeriget Danmark  – t   y- pisk under betegnelsen ”aftale mellem Danmarks regering og Færøernes land sstyre på den ene side og (det pågældende tredjeland) på den anden side”. I disse tilfælde har en landsstyrerepræsentant underskrevet sammen med regeri  ngen, uden at dette har ændret aftalens bilaterale karakter. Fuldmagtsloven indebærer, at land  sstyret fremover i disse tilfælde kan forhandle uden Udenrigsministeriets deltagelse og selv  indgå aftalen u   n- der betegnelsen ”Kongeriget Danmark for så vidt angår Fær ø 2. I et vist begrænset omfang har landsstyret været bemyndiget til uden Udenrigstjen e- stens medvirken at forhandle og indgå såkaldte forvaltningsaftaler, dvs. aftaler om rent tekniske emner, som indgås  mellem forvaltningsmyndigheder inden for deres ressort. Denne  bemyndigelse  har  især  omfattet  visse  årlige  fiskeriaftaler  og     -protokoller  med andre nordiske lande og andre lignende aftaler. I relation til sådanne forvaltningsaftaler indeholder fuldmagtslovforslaget den udvidelse, at landsstyret vil have en bredere ad- gang til at forhandle og indgå sådanne aftaler. 3. Fuldmagtslovforslagets § 2 fastsætter, at loven forudsætter et nært samarbejde me l- lem den danske regering og Færøernes landsstyre med henblik    på at sikre, at Konger i- get Danmarks samlede interesser ikke tilsidesættes. Der er her tale om et princip, som altid  har  været  gældende  i  de  særlige  tilfælde,  hvor  landsstyret  har  kunnet  forhandle forvaltningsaftaler uden Udenrigstjenestens medvirken. At dette princip også skal gæ   l- de  for  aftaler  i  henhold  til  fuldmagten  er  således  blot  en  videref ø principper.  På  grund  af  omfanget  og  vigtigheden  af  de  aftaler,  der  kan  indgås  under fuldmagten,  er  underretningsforpligtelsen  for  landsstyret  formaliseret  i  fuldmagtslo- vens § 2.” Jeg kan henholde mig til Udenrigsministeriets udtalelse.