Det Politisk-Økonomiske Udvalg 2004-05 (2. samling)
L 171
Offentligt
STATSMINISTERIET
Dato: 6. juni 2005
Statsminister Anders Fogh Rasmussens svar på spørgsmål nr. 2 - 17 af 26. maj 2005
stillet af Det Politisk-Økonomiske Udvalg vedrørende forslag til lov om Færøernes
landsstyres indgåelse af folkeretlige aftaler (L 171).
Spørgsmål 2:
”Ligger der i lovforslaget og bemærkningerne dertil en anerkendelse af det færøske
folks selvbestemmelsesret i henhold til folkeretten? I så fald – hvilke folkeretlige afta-
ler, chartre, konventioner o.l. internationale aftaler, som Danmark har underskrevet,
bygger lovforslaget på og henholder sig til?”
Svar:
Lovforslaget er en del af regeringens overordnede politik om at søge rigsfællesskabet
moderniseret og herunder inddrage Færøerne i udenrigspolitiske beslutninger, som
særligt vedrører Færøerne.
Lovforslaget er baseret på de statsretlige betragtninger, som fremgår af bemærknin-
gerne til forslaget. Hertil kommer, at den fælleserklæring mellem statsministeren og
lagmanden, som lovforslagets præambel henviser til, bygger på Færøernes nuværende
forfatningsmæssige placering og det færøske folks selvbestemmelsesret i henhold til
folkeretten.
./.
Fælleserklæringen af 4. april 2005 mellem statsministeren og lagmanden vedlægges.
Spørgsmål 3:
”Hvordan er lovforslaget foreneligt med FN’s principper om folkenes selvbestemmel-
sesret – f.eks. i henhold til artikel 1, paragraf 2 og artikel 55 i FN’s charter, samt reso-
lution 1541 (XV)?”
L 171 - 2004-05 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 2: Spm. om der i lovforslaget ligger en anerkendelse af det færøske folks selvbestemmelsesret i henhold til folkeretten, til statsministeren
-2-
Svar:
Statsministeriet har til brug for besvarelsen indhentet følgende udtalelse fra Udenrigs-
ministeriet:
”Som det fremgår af besvarelsen på spørgsmål 2 henviser lovens præambel til Færøer-
nes forfatningsmæssige placering og det færøske folks selvbestemmelsesret i henhold
til folkeretten. Lovforslaget er endvidere blevet godkendt af det færøske folks repræ-
sentanter på Færøerne.”
Jeg kan henholde mig til Udenrigsministeriets udtalelse.
Spørgsmål 4:
”Ligger der i lovforslaget en anerkendelse af det færøske folks ejendomsret til de le-
vende ressourcer og til råstoffer i undergrunden på færøsk territorium?”
Svar:
Lovforslaget omhandler ikke spørgsmål om det færøske folks ejendomsret til de le-
vende ressourcer og til råstoffer i undergrunden på færøsk territorium.
For så vidt angår overtagelse af sagsområderne landbo- og landsvæsensforhold og rå-
stoffer i undergrunden, jf. bilag 2 til lovforslaget henholdsvis liste A, pkt. 13 og liste
B, pkt. 3, har de færøske myndigheder i medfør af hjemmestyrelovens § 2, jf. § 4 over-
taget den lovgivende og administrative myndighed.
Med hensyn til hjemmestyrets overtagelse af sagsområdet råstoffer i undergrunden
./.
henvises yderligere til vedlagte aftale af 22. december 1992 mellem regeringen og Fæ-
røernes landsstyre om råstoffer i undergrunden og notat af 28. februar 2001 om forhol-
det mellem grundloven og aftalen af 22. december 1992 med Færøernes landsstyre om
råstoffer i undergrunden.
L 171 - 2004-05 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 2: Spm. om der i lovforslaget ligger en anerkendelse af det færøske folks selvbestemmelsesret i henhold til folkeretten, til statsministeren
-3-
Spørgsmål 5:
”I de almindelige bemærkningerne til lovforslaget anføres det: ”I dette lovforslag an-
vendes udtrykket ”Kongeriget Danmark om hele riget, mens udtrykket ”Danmark”
angiver rigsdelen Danmark, medmindre andet klart fremgår af sammenhængen. Ud-
trykket ”danske myndigheder” sigter til Folketinget og regeringen.” (p.2). Videre siges
der: ”Som det fremgår af Danmarks Riges Grundlovs § 19, stk. 1, handler kongen (re-
geringen) på rigets vegne i mellemfolkelige anliggender. Heri ligger, at enkelte dele af
riget efter grundloven ikke vil kunne tillægges selvstændig kompetence i disse anlig-
gender.” (p.3). Hvordan kan ”rigsdelen Danmark” ifølge denne tolkning indgå selv-
stændigt i EU’s traktater og hvordan kan ”rigsdelen Danmark” tillægge EU selvstæn-
dig kompetence i disse anliggender?”
Svar:
Statsministeriet har til brug for besvarelsen indhentet følgende udtalelse fra Udenrigs-
ministeriet:
”Det fremgår af alle grundlæggende EU-traktater, at de er indgået af ”Kongeriget
Danmark”. Dette gælder også for forfatningstraktaten. EU-traktaterne er altså ikke
indgået af rigsdelen Danmark som forudsat i spørgsmålet.
I forbindelse med Danmarks indtræden i EF i 1973 blev det aftalt med de færøske
myndigheder, at tiltrædelsen indtil videre ikke skulle dække Færøerne. I 1974 blev
denne ordning gjort permanent. Der henvises i det hele til fremstillingen i afsnit 3 i
Udenrigsministeriets redegørelse af 29. marts 2005 for konsekvenserne for Færøerne
og Grønland af forfatningstraktaten m.v.
Det er i øvrigt ofte forekommende, at Kongeriget Danmark indgår traktater, som efter
de færøske myndigheders ønske ikke skal gælde i forhold til Færøerne.”
L 171 - 2004-05 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 2: Spm. om der i lovforslaget ligger en anerkendelse af det færøske folks selvbestemmelsesret i henhold til folkeretten, til statsministeren
-4-
Jeg kan henholde mig til Udenrigsministeriets udtalelse.
Spørgsmål 6:
”Vil lovforslaget indebære, at Færøerne og Grønland kan opnå samme status som de
har opnået i NAMMCO, hvor de hver især er kontraherende parter i stiftelsesaftalen og
hver især har selvstændigt medlemskab?”
Svar:
Statsministeriet har til brug for besvarelsen indhentet følgende udtalelse fra Udenrigs-
ministeriet:
”Medlemskab af en international organisation beror i første række på organisationens
egne regler.
Lovforslaget indebærer, at Færøerne i kraft af fuldmagten i § 1 og 2 kan opnå medlem-
skab i internationale organisationer under betegnelsen ”Kongeriget Danmark for så
vidt angår Færøerne”, hvis betingelserne i fuldmagtsloven er opfyldt. Såfremt med-
lemskab samtidig skal gælde for Grønland, vil bestemmelsen i lovens § 1, stk. 2, finde
anvendelse. Dette indebærer, at fuldmagten kun finder anvendelse for Færøerne og
Grønland i fællesskab, og kun såfremt der er enighed herom mellem Færøerne og
Grønland.”
Jeg kan henholde mig til Udenrigsministeriets udtalelse.
Spørgsmål 7:
”Vil lovforslaget indebære, at Færøerne og Grønland hver især kan opnå selvstændigt
medlemskab i IWC?”
L 171 - 2004-05 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 2: Spm. om der i lovforslaget ligger en anerkendelse af det færøske folks selvbestemmelsesret i henhold til folkeretten, til statsministeren
-5-
Svar:
Statsministeriet har til brug for besvarelsen indhentet følgende udtalelse fra Udenrigs-
ministeriet:
”IWC-konventionen er åben for stater. Hverken EU eller ikke-suveræne enheder kan
være medlemmer under den eksisterende konvention. Kongeriget Danmark er medlem
af IWC og repræsenteres i møderne af en delegation med Udenrigsministeriet som de-
legationsleder og med deltagelse af de to landsstyrer og andre interesserede myndig-
heder. Så længe EU ikke etablerer en fælles hvalfangstpolitik, og EU ikke er medlem
af IWC, forventes ingen ændring i disse forhold.
Skulle forholdene ændre sig således, at EU blev medlem af IWC, mens at Danmark
ikke længere var medlem, ville fuldmagtsloven kunne finde anvendelse, såfremt de
færøske og grønlandske myndigheder opnåede enighed om et fælles medlemskab un-
der betegnelsen ”Kongeriget Danmark for så vidt angår Færøerne og Grønland”.”
Jeg kan henholde mig til Udenrigsministeriets udtalelse.
Spørgsmål 8:
”Vil lovforslaget indebære, at Færøerne og Grønland hver især kan opnå selvstændigt
medlemskab i NAFO?”
Svar:
Statsministeriet har til brug for besvarelsen indhentet følgende udtalelse fra Udenrigs-
ministeriet:
”Der henvises til besvarelsen af spørgsmål 9.”
Jeg kan henholde mig til Udenrigsministeriets udtalelse.
L 171 - 2004-05 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 2: Spm. om der i lovforslaget ligger en anerkendelse af det færøske folks selvbestemmelsesret i henhold til folkeretten, til statsministeren
-6-
Spørgsmål 9:
”Vil lovforslaget indebære, at Færøerne og Grønland hver især kan opnå selvstændigt
medlemskab i NEAFC?”
Svar:
Statsministeriet har til brug for besvarelsen indhentet følgende udtalelse fra Udenrigs-
ministeriet:
”EU er medlem af de internationale fiskeriorganisationer (NAFO, NEAFC), mens
EU's medlemsstater ikke er medlemmer, og EU har i disse organisationer kun én
stemme. Kongeriget Danmark er dog medlem for så vidt angår Færøerne og Grønland
under betegnelsen: ”Denmark
in respect of the Faroe Islands and Greenland”.
Fuldmagtsloven vil derfor kunne finde anvendelse i forhold til disse to organisationer,
såfremt de færøske og grønlandske myndigheder er enige om et fælles medlemskab
under betegnelsen ”Kongeriget Danmark for så vidt angår Færøerne og Grønland”.
Fuldmagtsloven vil i så tilfælde bevirke, at Udenrigsministeriet ikke længere vil være
deltager i den danske delegation.”
Jeg kan henholde mig til Udenrigsministeriets udtalelse.
Spørgsmål 10:
”Vil lovforslaget indebære, at Færøerne og Grønland hver især kan opnå selvstændigt
medlemskab i ICAT?”
Svar:
Statsministeriet har til brug for besvarelsen indhentet følgende udtalelse fra Udenrigs-
ministeriet:
”I ICAT er EU medlem. EU-landene er ikke medlemmer. Der er i så henseende en si-
tuation analog med den, der omtales ovenfor under spørgsmål 8 og 9 vedrørende hen-
L 171 - 2004-05 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 2: Spm. om der i lovforslaget ligger en anerkendelse af det færøske folks selvbestemmelsesret i henhold til folkeretten, til statsministeren
-7-
holdsvis NAFO og NEAFC. Det kan nævnes, at såvel UK som Frankrig har et med-
lemskab for så vidt angår territorier, der er udenfor EU. Såfremt spørgsmålet bliver
aktuelt for Færøerne - og Grønland ikke har interesse i medlemskab - vil Færøernes
landsstyre kunne søge Færøerne optaget som medlem under betegnelsen ”Kongeriget
Danmark for så vidt angår Færøerne”.”
Jeg kan henholde mig til Udenrigsministeriets udtalelse.
Spørgsmål 11:
”Vil lovforslaget indebære, at Færøerne og Grønland hver især kan opnå selvstændigt
medlemskab i Arktisk Råd?”
Svar:
Statsministeriet har til brug for besvarelsen indhentet følgende udtalelse fra Udenrigs-
ministeriet:
”Ved Ottawa-deklarationen af 19. september 1996 oprettede regeringerne i Canada,
Danmark, Finland, Island, Norge, Rusland, Sverige og USA Arktisk Råd som et forum
for samarbejde mellem de arktiske stater.
Færøerne og Grønland vil ikke med udgangspunkt i Ottawa-deklarationen kunne opnå
selvstændigt medlemskab i Arktisk Råd, da de ikke er selvstændige stater, og da fuld-
magten i fuldmagtsloven ikke finder anvendelse i relation til aftaler, som også gælder
for Danmark.
Kongeriget Danmarks delegation til Arktisk Råd udgøres af repræsentanter fra Dan-
mark, Grønland og Færøerne. Et grønlandsk landsstyremedlem har ledet Kongeriget
Danmarks delegation til Arktisk Råds ministermøder ved flere lejligheder.”
Jeg kan henholde mig til Udenrigsministeriets udtalelse.
L 171 - 2004-05 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 2: Spm. om der i lovforslaget ligger en anerkendelse af det færøske folks selvbestemmelsesret i henhold til folkeretten, til statsministeren
-8-
Spørgsmål 12:
”Vil Lovforslaget indebære, at Færøerne og Grønland hver især kan opnå selvstændigt
medlemskab i Nordisk Råd? ”
Svar:
Statsministeriet har til brug for besvarelsen indhentet følgende udtalelse fra Udenrigs-
ministeriet:
”Nordisk Råd er oprettet ved Helsingfors-aftalen, der er en multilateral aftale mellem
de fem nordiske stater. Da Færøerne og Grønland ikke er selvstændige stater, kan de
ikke blive kontraherende parter i denne aftale. Fuldmagten i fuldmagtslovforslaget an-
går endvidere kun aftaler, som Danmark ikke er part i.
At Færøerne og Grønland ikke kan blive kontraherende parter i Helsingfors-aftalen
udelukker dog ikke på forhånd, at de kan få en styrket status i det nordiske samarbejde.
Der henvises herom til statsministerens besvarelse af spørgsmål nr. S 1786 af 27. maj
2005 fra Høgni Hoydal.”
Jeg kan henholde mig til Udenrigsministeriets udtalelse.
Spørgsmål 13:
”Vil lovforslaget indebære, at Færøerne og Grønland hver især kan opnå selvstændigt
medlemskab af EFTA?”
Svar:
Statsministeriet har til brug for besvarelsen indhentet følgende udtalelse fra Udenrigs-
ministeriet:
”EFTA-konventionen er kun åben for stater. Også muligheden for at blive associeret
medlem af EFTA er kun åben for stater. Lovforslagets § 4 om medlemskab af interna-
tionale organisationer i eget navn kan allerede af denne grund ikke danne grundlag for
L 171 - 2004-05 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 2: Spm. om der i lovforslaget ligger en anerkendelse af det færøske folks selvbestemmelsesret i henhold til folkeretten, til statsministeren
-9-
et færøsk medlemskab af EFTA. Tilsvarende gælder for Grønland i medfør af § 4 i det
grønlandske fuldmagtslovforslag.
Fuldmagten i lovforslagets § 1 og 2, vil som udgangspunkt kunne finde anvendelse
også i relation til medlemskab af internationale organisationer, jf. lovbemærkningerne
under punkt 2.4.3. – især afsnit 4. Hvorvidt de betingelser, som opstilles i lovforslaget
for anvendelse af fuldmagten er opfyldt, vil i dette tilfælde, hvor det drejer sig om en
særdeles omfattende international organisation, skulle vurderes nøjere. Såfremt både
Færøerne og Grønland skulle ønske medlemskab af EFTA, følger det af lovforslagets
§ 1, stk. 2, at fuldmagten skal udnyttes i forening mellem de to landsstyrer, hvilket
forudsætter, at begge landsstyrer er enige herom.
For god ordens skyld bemærkes, at det selvsagt tilkommer EFTAs medlemsstater at
tage stilling til, om de vil acceptere medlemskab fra Færøerne og/eller Grønland på
grundlag af fuldmagtsloven.”
Jeg kan henholde mig til Udenrigsministeriets udtalelse.
Spørgsmål 14:
”Når folkeretlige aftaler iflg. lovforslagets § 2, stk. 1 skal underskrives under betegnel-
sen ”Kongeriget Danmark for så vidt angår Færøerne”, hvilken betydning får dette for
de fiskeriaftaler, handelsaftaler, dobbeltbeskatningsaftaler, kulturaftaler o.l. med
fremmede stater, som Færøernes landsstyre i dag underskriver i eget navn?”
Svar:
Statsministeriet har til brug for besvarelsen indhentet følgende udtalelse fra Udenrigs-
ministeriet:
”En række af de nævnte typer af aftaler indgås nu af den danske regering og Færøernes
landsstyre, mens andre indgås som forvaltningsaftaler af Færøernes landsstyre. Om
betydningen af lovforslaget i relation til disse to former for aftaler henvises til besva-
relsen af spørgsmål 1.
L 171 - 2004-05 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 2: Spm. om der i lovforslaget ligger en anerkendelse af det færøske folks selvbestemmelsesret i henhold til folkeretten, til statsministeren
- 10 -
Færøernes lagmand eller den ansvarlige landsstyremand vil fremover kunne under-
skrive aftalerne med angivelse af vedkommendes funktion og titel på samme måde,
som det sker i dag.”
Jeg kan henholde mig til Udenrigsministeriets udtalelse.
Spørgsmål 15:
”Hvilken forskel vil der efter lovforslagets eventuelle ikrafttræden i praksis være på de
forhandlinger og aftaler, som Færøerne allerede i dag indgår med f. eks. Island og EU
på handels- og fiskeriområdet?”
Svar:
Statsministeriet har til brug for besvarelsen indhentet følgende udtalelse fra Udenrigs-
ministeriet:
”Der henvises til svar på spørgsmål 1.”
Jeg kan henholde mig til Udenrigsministeriets udtalelse.
Spørgsmål 16:
”Hvad betyder det i praksis, når der i lovforslagets § 2, stk. 2 fastsættes, at “regeringen
underrettes om påtænkte forhandlinger, inden disse påbegyndes og om forløbet af for-
handlingerne, inden folkeretlige aftaler indgås eller opsiges”?”
Svar:
Statsministeriet har til brug for besvarelsen indhentet følgende udtalelse fra Udenrigs-
ministeriet:
”Lovforslagets § 2, stk. 2, indebærer, at der vil blive udpeget danske og færøske kon-
taktpersoner, og at der vil blive indført en smidig underretningsordning pr. e-post såle-
L 171 - 2004-05 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 2: Spm. om der i lovforslaget ligger en anerkendelse af det færøske folks selvbestemmelsesret i henhold til folkeretten, til statsministeren
- 11 -
des, at eventuelle problemer i forbindelse med fuldmagtens anvendelse, kan løses på
tidligst mulige tidspunkt. Udenrigsministeren vil på regeringens vegne – som nærmere
angivet i lovbemærkningerne – udarbejde de nærmere retningslinier herfor således, at
disse kan være klar i forbindelse med lovens ikrafttræden. ”
Jeg kan henholde mig til Udenrigsministeriets udtalelse.
Spørgsmål 17:
”Vil lovforslaget indebære, at det færøske folk anerkendes nationalt, og at færinger
bosiddende i Danmark kan opnå status som nationalt mindretal?”
Svar:
Statsministeriet har til brug for besvarelsen indhentet følgende udtalelse fra Udenrigs-
ministeriet:
”Lovforslaget er udtryk for udmøntningen af regeringens generelle politik om at søge
rigsfællesskabet moderniseret og herunder inddrage Færøerne i udenrigspolitiske be-
slutninger, som særligt vedrører Færøerne. Der henvises i øvrigt til besvarelsen af
spørgsmål 2 og 3.
Lovforslaget indebærer ikke nogen ændring af den retlige stilling for danske statsbor-
gere, der flytter fra Færøerne og herefter er bosiddende i Danmark.”
Jeg kan henholde mig til Udenrigsministeriets udtalelse.