STATSMINISTERIET Dato:   15. juni 2005 Statsminister Anders Fogh Rasmussens svar på spørgsmål nr. 33 af 14. juni 2005 sti   l- let af Det Politisk-Økonomiske Udvalg vedrørende forslag til lov om Færøernes land s- styres indgåelse af folkeretlige aftaler (L 171). Spørgsmål 33: ”I forlængelse af ministerens besvarelse af spørgsmål 29 bedes oplyst, om de nævnte aftaler underskrives med betegnelsen ”Kongeriget Danmark for så vidt angår Færøe r- ne” eller om de nugældende titler kan anvendes.” Svar: Statsministeriet har til brug for besvarelsen indhentet følgende udtalelse fra Udenrig s- ministeriet: ”Det aftaleudkast mellem Island og Færøerne, som spørgsmål 29 omtaler, er i overen s- stemmelse med sædvanlig praksis udformet som en aftale mellem den danske regering og  Fær  øernes  landsstyre  på  den  ene  side  og  Islands  regering  på  den  anden  side,  der skal undertegnes af repræsentanter for regeringen og landsstyret og af repræsentanter for Islands regering. For  så  vidt  angår  udkast  til  aftale  med  Rusland,  som  spørgsmål  29  omta ler,  kan  det oplyses, at der i de sidste to år har foreligget en forhandlet tekst til en aftale om gens i- dig mestbegunstigelsesbehandling i varehandelen mellem Færøerne og Rusland. De   n- ne  tekst  svarer,  hvad  formalia  angår,  til  aftalen  med  Island.  Det  er  imid lertid  -  trods talrige  opfordringer  fra  dansk/færøsk  side     –  usikkert,  hvorvidt  Rusland  er  rede  til  at indgå den foreliggende aftale. Såfremt aftalerne bliver indgået efter, at fuldmagtsloven måtte være trådt i kraft, fo r- ventes det, at aftalerne vil blive indgået i overensstemmelse med fuldmagtsloven, hvis betingelserne herfor er opfyldt, og undertegnet af repræsentanter for landsstyret og det
- 2 - pågældende  tredjelands  regering.  Da  der  i  begge  tilfælde  er  tale  om  regeringsaftaler kan der, som nærmere omtalt i   lovbemærkningerne til § 2, stk. 2, blive tale om, at u  d- trykket ”Kongeriget Danmark for så vidt angår Færøerne” i aftalens titel kan ændres.” Jeg kan henholde mig til Udenrigsministeriets udtalelse. Der er således ingen ændring i, at aftalerne, som nævnt ovenfor, indgås af Kongeriget Danmark. Ændringen består i, at Færøerne inden for lovens rammer kan handle sel v- stændigt  både  f.s.v.a.  forhandlinger  og  indgåelse  (undertegne lse)  af  aftalerne  i  stedet for som nu, at regeringen skal medvirke ved såvel forhandl inger som indgå else.