ØKONOMI- OG ERHVERVSMINISTEREN 7. juni 2005 Besvarelse af spørgsmål   19 (L 173) stillet af Boligudvalget den 6. juni 2005. Spørgsmål   19: Hvor mange andelsboligforeninger, der er opkøbt af en investor, skønner ministeren vil blive renoveret efter boligreguleringslovens § 5, stk. 2? Svar: Da  spørgsmålet  henhører  under  Socialministeriet,  er  Socialministeriet anmodet om en udtalelse. Socialministeriet har oplyst følgende, som jeg kan henholde mig til: ”Ordningen  i  boligreguleringslovens  §  5,  stk .  2,  blev  indført  i  1996. Baggrunden for ordningen var, at der igennem starten af 1990’erne havde udviklet  sig  en  praksis,  der  indebar,  at  boliger,  som  udlejeren  havde moderniseret,  kunne  undtages  fra  den  omkostningsbestemte  husleje  og dermed  udlejes  til  en  leje  fastsat  efter  reglerne  om  det  lejedes  værdi. Denne praksis betød, at huslejen for disse moderniserede boliger ofte var væsentligt  højere  end  for  en  tilsvarende  bolig  med  omkostningsbestemt husleje  samt  et  forbedringstillæg.  For  at  præcisere  og  begræ nse  denne praksis indførtes en ordning, hvoraf det udtrykkeligt fremgår, at der skal være   tale   om   en   væsentlig   forøgelse   af   det   lejedes   værdi   samt,   at bestemte  beløbsgrænser  for  forbedringsinvesteringen  skal  være  opfyldt. Disse grænser er i 2005 1.799 kr.   pr. m² eller 205.818 kr. i alt.” Socialministeriet har telefonisk oplyst, at der skønsmæssigt er ca. 20.000 private udlejningsboliger, der udlejes efter bestemmelsen i boligreguleringslovens § 5, stk. 2. Det  er  ikke  muligt  på  nuværende  tidspunkt  at  opl   yse  om  dette  antal  vil stige som følge af, at andelsboligforeningsejendomme overgår til at være private udlejningsejendomme. ØKONOMI- OG ERHVERVSMINISTERIET Slotsholmsgade 10-12 1216 København K Tlf. 33 92 33 50 Fax 33 12 37 78 CVR-nr 10 09 24 85 [email protected] www.oem.dk