Beskæftigelsesministerens besvarelse af spørgsmål nr. 17   af 15. marts 2005 fra Folketingets Arbejdsmarkedsudvalget (L 21). Spørgsmål nr. 17: Ad foreslåede § 7, stk. 2. Vil ministeren oplyse, hvorledes det er muligt at overholde § 2 i lov om brug af helbredsoplysninger m.v. på arbejsmarkedet, samtidig med at den ansattes læge forpligtes til at afgive oplysninger om de konkrete funktionsbegrænsninger sygdommen medfører? Svar:   Helbredsoplysningsloven er ikke til hinder for, at der i speciallovgivning fastsættes selvstændige bestemmelser om adgangen til at indhente helbreds- oplysninger. Det fremgår af lovens § 1, stk. 2. Jeg vil dog med det samme understrege, at det ikke er tilfældet med § 7, stk. 2, da det netop er oplysninger om lønmodtagers funktionsbegrænsninger, som skal fremgå af lægeerklæringen, og ikke oplysninger om sygdomme e l- ler symptomer herpå. Helbredsoplysningslovens § 2 omhandler oplysninger om sygdom og symp- tomer på sygdom, og oplysning om, hvilke funktioner en lønmodtager kan bestride eller ikke kan bestride, falder derfor udenfor helbredsoplysningslo- vens område. April 2005 Vores sag 04-201-62