Beskæftigelsesministerens besvarelse af spørgsmål nr. 23   af 15. marts 2005 fra Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg (L 21). Spørgsmål nr. 23: Ad foreslåede § 24 g Hvorledes har ministeren forstillet sig, at følsomme personlige oplysninger om den sygemeldte skal håndteres hos andre aktører, såfremt disse får overdraget o  pfølgningsindsatsen? Svar:   Det fremgår af lovforslagets § 3, nr. 3, at lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel (sygedagpengeloven) foreslås indsat i § 43, stk. 2, i lov om retssikke r- hed og administration på det s ociale område (retssikkerhedsloven). Retssikkerhedslovens § 43, stk. 2, indebærer, at når en kommune overlader opgaver bl.a. efter lov om aktiv socialpolitik og lov om en aktiv beskæftigel- sesindsats til andre end offentlige myndigheder, er disse omfattet af reglerne i forvaltningsloven og offentlighedsloven i forhold til den opgave, der udfø- res. Med forslaget om at lade sygedagpengeloven være omfattet af reglerne i forvaltningsloven og offentlighedsloven, når andre end offentlige mynd ighe- der, dvs. andre aktører, udfører opgaver for det offentlige, vil disse være om- fattet af de to forvaltningslove i forhold til den opgave, der udføres. Det fremgår endvidere af bemærkningerne til bestemmelsen i retssikkerhedsl o- ven, at andre aktører vil være forpligtede til at følge reglerne om bl.a. tavs- hedspligt, aktindsigt og notatpligt, når andre aktører får personfølsomme o  p- lysninger om den sygemeldte som led i opfølgningen. Der er således tale om en videreførelse af de regler, der allerede gælder,  når andre aktører udfører opgaver for det offentlige efter lov om aktiv socialpoli- tik og lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Forpligtelsen til at følge reglerne i forvaltningsloven og offentlighedsloven indgår ligeledes som en del af aftalen om opgaven s udførelse mellem kom- munen og andre aktører. April 2005 Vores sag 04-201-62