Til lovforslag nr. L 22 Folketinget 2004 - 05 (2. samling) Betænkning afgivet af Arbejdsmarkedsudvalget den   1. juni 2005 Betænkning over Forslag til lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelse  sindsats [af beskæftigelsesministeren   (Claus Hjort Frederiksen)] 1. Ændringsforslag Der  er  stillet  7  æn  dringsforslag  til  lovforslaget.  Socialistisk  Folkepartis  medlem  af  udvalget  har stillet ændringsforslag nr. 1 og 2   og b eskæftigelsesministeren har stillet ændringsfo    slag nr. 3-7. 2. Udvalgsarbejdet Lovforslaget blev fremsat den 24. februar 2005 og var til 1. behandling den 30. marts 2005. Lov- forslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Arbejdsmarkedsudvalget. Møder Udvalget har behandlet lovforslaget i 6 møder. Teknisk gennemgang Mandag  den  28.  februar  2005  afholdte  beskæftigelsesministeren    en  teknisk  gennemgang  af  lov- forslagene vedrørende kommunalreformen (L 22 og L 23). Høring Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i høring, og beskæftigelsesminist e- ren  sendte  den  1.  december  2004  dette  udkast  til  udvalget,  jf.  alm.  del  -  bilag  67  (folketingsåret 2004-05, 1. samling). Beskæftigelsesministeren har som svar på spørgsmål 26 på alm. del fra folk e- tingsåret 2004 -05, 1. samling løbende oversendt kopi af de indkomne høringssvar. Disse er endvid  e- re blevet omdelt som bilag til lovforslaget. Den 24. februar 2005 sendte beskæftigelsesministeren et notat om høringssvarene til udvalget. Politisk aftale Lovforslaget er en del af den samlede lovgivningsmæssige gennemførelse af kommunalreformen. Lovforslaget er en udmøntning af aftalen  fra juni 2004 mellem regeringen og Dansk Folkeparti om en  strukturreform  og  aftalen  om  en  udmøntningsplan  fra  september  2004  mellem  regeringen  og Dansk Folkeparti. Andre møder Den  3.  maj  2005  deltog  udvalget  i  Folketingets  Retsudvalgs  høring  om  retssikkerh edsmæssige konsekvenser af kommunalreformen.
2 Skriftlige henvendelser Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget skriftlige henvendelser fra: Blinde og svagsynedes Interessegruppe for Erhverv og Uddannelse, Bornholms Regionskommune, DA og LO Å  rhus, Dansk Blindesamfund, Dansk Landbrug, Fagligt Fælles Forbund m.fl., KL (Kommunernes Landsforening ), Medarbejdere ved Det Sociale Nævn, Statsamtet Fyn, Medarbejdere ved Statsamtet Århus og Århus Kommune Beskæftigelsesministeren har over for udvalget ko  mmenteret de skriftlige henvendelser. Deputationer Endvidere har følgende mundtligt over for udvalget redegjort for deres holdning til lovforsl aget: Bornholms Regionskommune Dansk Blindesamfund, Fagligt Fælles Forbund m.fl., Medarbejdere ved Statsamtet Årh  us og Århus Kommune Samråd Udvalget har stillet ét spørgsmål til beskæftigelsesministeren til mundtlig besvarelse. Ministeren har besvaret spørgsmålet i et åbent samråd med udvalget den 25. maj 2005. Udvalget har efterfø l- gende modtaget det talepapir, der lå til grund for ministerens besvarelse af spørgsmålet. Spørgsmål Udvalget har stillet 132 spørgsmål til beskæftigelsesministeren og 1 spørgsmål til ligestillingsm i- nisteren til skriftlig besvarelse, som disse har besvaret. 3. Tilkendegivelse fra beskæftigel  sesministeren vedrørende ligestillingsindsatsen Der har under udvalgsbehandlingen været rejst en række spørgsmål om intentionerne med ligesti l- lingsarbejdet i den kommende struktur. Socialdemokratiets,  Det  Radikale  Venstres,  Socialistisk  Folkepartis  og  Enhedlistens  medlemmer af udvalget har under udvalgsarbejdet, bl.a. i forbindelse med modtagelse af en deputation fra Fag- ligt Fælles Forbund m.fl. og i et åbent samråd med ministeren, udtrykt bekymring for regeringens intentioner i forhold til ligestillingsindsatsen i den kommende beskæftigelsesstruktur. I forlængelse heraf ønsker beskæftigelsesministeren at tilkendegive, at det er regeringens intent i- on, at der i de kommende B- og C-jobcentre vil blive arbejdet for ligestilling og nedbrydning af det kønsopdelte   arbejdsmarked,  ligesom  jobcentrene  skal  kunne  varetage  beskæftigelsesindsatsen  for jobsøgere med anden etnisk baggrund end dansk. Jobcentrene skal også kunne sikre handicappedes tilknytning til arbejdsmarkedet samt kunne foretage international formidling. Derfor  vil  der,  som  det  fremgår  af  bemærkningerne  til  §  10,  ved  reformens  ikrafttræden  blive etableret  specialfunktioner  i  forhold  til  handicap,  det  etniske  område,  international  formidling  og
3 kønsligestillingsområdet. Formålet med specialfunktionerne er,    at jobcentrene kan hente råd og ve j- ledning om, hvordan den særlige indsats bedst muligt varetages. I forbindelse med opfølgningen på beskæftigelsesindsatsen i de kommende jobcentre, vil der være en  generel  overvågning  af  udviklingen  på  arbejdsmarkedet.  B  eskæftigelsesregionerne  får  opgaven med at overvåge udviklingen på de regionale arbejdsmarkeder   og at følge op på den regionale b e- skæftigelsesindsats resultater og effekter for alle målgrupper. Det gælder uanset køn, alder, etn icitet og handicap. Til  brug  for  dette  har  Arbejdsmarkedsstyrelsen  bl.a.  etableret  Jobindsats.dk,  der  indeholder  data om  beskæftigelsesindsatsen  i  AF  og  kommunerne.  I  Jobindsats.dk  er  statistikkerne  som  udgang  s- punkt opdelt på bl.a. køn, alder og  etnicitet. Jobindsats.dk er under forts  at udvikling.  I den videre udvikling vil data ligeledes blive opdelt på disse parametre i det omfang, det er muligt og relevant. Derudover afrapporterer specialfunktionerne en gang årligt til beskæftigelsesregionerne med he   n- blik på at orientere om indsats en og udviklingen på arbejdsmarkedet for hver af de særlige indsat   s- områder. Afrapporteringerne bygger bl.a . på data fra Jobindsats.dk og  øvrige tilgængelige data. Det er regeringens intention, at beskæftigelsesindsatsen skal overvåges   , med henblik på at vu rdere om  indsatsen  medvirker  til  at  fremme  alle  målgruppers  tilknytning  til  arbejdsmarkedet,  herunder ledige med anden etnisk baggrund end dansk og kønsligestillingen. 4. Indstillinger og politiske bemærkninger Et flertal i udvalget (V, DF og KF) indstiller lovforslaget til vedtagelse med de af beskæftigelse  s- ministeren stillede ændringsforslag. Et mindretal i udvalget (S, RV, SF og EL) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling. Mindretallet vil stemme for ændringsforslag nr. 1 og 2. Socialdemokratiets og Det Radikale Venstres medlemmer af udvalget udtaler: Da  regeringen  indgik  en  politisk  aftale  med  Dansk  Folkeparti  i  juni  2004  om  en  strukturreform blev rammerne for varetagelsen af de offentlige opgaver og den offentlige service ændret dramat  isk. Strukturreformen  indebærer  derfor  også  store  ændringer  i  organiseringen  af  beskæftigelsesindsa t- sen.  Fra  en  statslig  forankret  og  styret  beskæftigelsespolitik  tegner  der  sig  nu  et  billede  af  en  reel kommunalisering af beskæftigelsespolitik  ken uden mulighed for en samfundsmæssig styring. Dermed bryder strukturreformen grundlæggende   med væsentlige principper i   den succesrige dan- ske arbejdsmarkedspolitik, der har gjort Danmark til et beskæftigelsespol  itisk foregangsland Samtidigt er lovforslagene og forliget mere båret af ideologi end af ønsket om at skabe et beskæ f- tigelsessystem, der effektivt kan håndtere de udfordringer og ændringer, som en bred kreds af int   e- ressenter er enige om, at det danske arbejdsmarked står over  for de ko m mende år. Succesen af det fremtidige beskæftigelsessystem skal måles på, om det er i stand til at forebygge ubalance på arbejdsmarkedet både på kort og på lang    t sigt. Alle er enige om karakteren og større l- sen af de beskæftigelsespolitiske udfordringer, som skal løses. Med et kom   munalt forankret beskæ  f- tigelsessystem, som lovforslaget er udtryk for, spilles der hasard med et politikområde, der er helt afgørende for , at velfærdssamfundet fortsat kan udvikles og finansieres. De store ændringer vil betyde  , at ledige vil gå ledige  i længere tid, og ledige stillinger vil stå ub   e- satte  længere  end  i  dag.  Det  vil  koste  såvel  den  ledige,  som  virksomhederne  og  samfundet  store beløb.    Således   vil en    stigning    i    ledigheden    på    blot    et     procentpoint betyde    øgede    udgifter i størrelsesord enen 3-4 mia. kr. til overførselsindkomster .
4 Betydelig svækkelse af den overordnede styring af   den beskæftigelsespolitiske indsats Med  indfør elsen  af  det  nye  beskæftigelsessystem  svækkes  fokus  på  det  samlede  ordinære  a r- bejdsmarked til fordel for et mere lokalt og socialt orienteret fokus. Dette hænger sammen med, at de nye kommunalt forankrede jobcentre først og fremmest vil være fokuseret på kommunens eget snævre arbejdsmarked og »egne   « ledige. Der er derfor risiko for, at virksomhederne  ikke  vil  få  formidlet  den  m est  kvalificerede  arbejdskraft.  Samtidig  vil  der  være risiko for, at ledige kun vil få tilbudt en beskæftigelsesin   dsats, der retter sig imod beskæftigelse, der stemmer overens med behovet på det pågældende kommunale arbejdsmarked, mens en indsats, der retter sig mod en geografisk bredere afgrænset del af det danske arbejdsmarked  , vil blive a f vist. Der  er  desværre  ikke  i  lovforslaget  indeholdt  en  tilstrækkelig  stærk  styringsmekanisme,  der  kan sikre, at det enkelte jobcenter får en direkte tilskyndelse til al tid at formidle den bedst kvalificerede arbejdskraft til virksomheden, uanset om en person hører under kommunens ansvar, statens ansvar eller om en ledig skal hentes uden for kommunegrænsen. Et kommunalt udgangspunkt for beskæftigelsesindsatsen er vanskel  igt at forene med en udvikling på arbejdsmarkedet, hvor lønmodtagerne i stigende grad rejser på tværs af kommun egrænserne for at få job, og hvor virkso mhederne geografisk søger meget bredt for at få den rigtige og nødvendige arbejdskraft. Udviklingen på a rbejdsmarkedet tilsiger, at man tænker i større enheder. Lovforslaget går i den præcis modsatte retning. Med lovforslaget forsvinder mulighederne for en landsdækkende styring af beskæftigelsespoliti k- ken, selv om der bliver fokus på, at resultaterne af jobc entrenes indsats øges. I dag er det meget t y- deligt, at ansvaret for og styringen af den beskæftigelsespolitiske indsats ligger hos beskæftigelse s- ministeren.  I det kommende system er  ansvaret diffust placeret, og styringsmulighederne fremstår stærkt svækked e. C-centre konstruktionen Med lovforslaget banes vejen for en formel kommunalisering af beskæftigel  sesindsatsen med de- legationen  fra  staten  til kommunerne  i  de  10  forsøgskommuner,  hvor  kommunerne  overtager  hele beskæftigel  sesindsatsen. Dette betyder en yderligere svækkelse af   mulighederne for en landsdækkende styring af beskæft i- gelsespolitikken. Den politiske styring og prioritering er dermed overladt til kommunalbestyrelsen. Samtidig forstærkes risikoen yderligere for, at virksomhederne ikke vil få    formidlet den mest kva- lificerede  arbejdskraft,  og  at  ledige  kun  vil  få  tilbudt  en  beskæftigelsesin   dsats,  der  retter  sig  imod beskæftigelse,  der  stemmer  overens  med  behovet  på  det  pågældende  kommunale  arbejdsma rked, mens en indsats, der retter sig mod en geografisk bredere afgrænset del af det danske arbejd  smarked vil blive afvist. Det er således helt uklart, hvordan man vil sikre, at kommunerne har et inc itament til en indsats overfor de grupper, der i dag er omfattet af den statslige beskæftigelsesindsats Endvidere er der tilsyneladende ikke tale om forsøg, idet der ikke er fastsat en på forhånd afgræ n- set periode, hvori bemyndigelsen til kommunen skal afprøves. Hvis dette havde været tilfældet ha v- de det fremgået af  lovbestemmelsen, at delegationsmuligheden begrænses til   »op til 10«, således at lovbestemmelsen var i fuld overensstemmelse med den politiske aftale og bemærkningerne til lo  v- forslaget. Lovforslaget havde ligeledes indeholdt en bestemmelse  om den periode, hvori delegatio- nen til kommunen kunne afprøves . Det fremgår heller ikke af loven, efter hvilke kriterier C -centrene udvælges, overvåges eller ev   a- lueres. Et forhold der  yderligere illustrerer, at etableringen af C-centrene frem for at være båret af ønsket   om   en   forbedring   af   beskæftigelsesindsats   en   først   og   fremmest   er   et   led   i   et   pol i- tisk/ideologisk spil.
5 Manglende regional styring Med et lokalt forankret beskæftigelsessystem ville det have været naturligt og rigtigt samtidigt at styrke  det  strategiske  overordnede  regionale  beskæftigelsesperspekt  iv.  Hermed  kunne  hensynet  til en borgernær lokal indsats forenes med behovet for en sammenhængende beskæftigelsespolitik. Regeringens forslag går imidlertid den stik modsatte vej.  Med strukturreformen svækkes   det regi- onale  perspektiv  i  beskæftigelsesindsat  sen  radikalt.  Fra  at  være  styrende  og  have  ansvaret  for  i  m- plementeringen bliver rollen stort set udelukkende overvågende og kontrollerende. Lovforslaget mangler, set i det perspektiv, nogle helt grundlæggende og nødvendige styringsre   d- skaber, der kan sikre, at de nye jobcentre arbejder efter samme beskæftigelsespolitiske retningsli  n- jer, og at summen af centrenes samlede indsats resulterer i en sammenhængende beskæftigelsespol i- tik, der kan understøtte et mobilt og velfungerende  arbejdsmarked. Dette ville kræ  ve,  at der på det regionale  niveau skulle udarbejdes  bindende regionale beskæft  i- gelsesplaner, som kunne udgør e et decideret styringsredskab, hvori der blev fastlagt bindende regi- onale retningslinjer, som kunne gøres til genstand for krav i de lokale beskæf   tigelsesplaner. I den nye styringsmodel mangler denne direkte mulighed for styring af den lokale indsats, hvilket hænger sammen med, at det er kommunalbestyrelsen og ikke beskæftigelsesministeren, der har a n- svaret for at prioritere væsentlige dele af indsa  tsen. Der er behov for langt stærkere regionale strukturpolitiske tiltag end de  , der er indeholdt i lovfor slaget. Dette gælder ikke mindst i forhold til   behovet for opkvalificering og omskoling af arbejds- kraften.  Dette er en opgave som de nye jobcentre har vanskeligt ved på egen hånd at kunne løfte   , og  som  kræver  en  tværgående  indsats  og  koordinering  mellem  jobcentrene  med  udgangspunkt  i udviklingen på det regionale og landsdækkende arbejdsmarked. Parternes rolle Det fremgår af strukturaftalen og udkaste t til lovforslag, at arbejdsmarkedets parter skal inddrages på alle niveauer og i forhold til alle målgrupper i beskæftigelsesindsatsen. I den nye struktur ind e- bærer  dette  repræsentation  i  de  rådgivende  organer  på  centralt,  regionalt  og  lokalt  niveau  samt i ankesystemet regionalt og centralt. Samlet set vurderer arbejdsmarkedets parter selv, at den nye organisering af beskæftigelsesindsa  t- sen indebærer en svækkelse af partsindflydelsen. Det skyldes først og fremmest udtyndingen af de regionale  opgaver  i  beskæftigelsesindsatsen,  hvor  arbejdsmarkedets  parter  i  dag  har  ansvaret  for prioriteringen og dimensioneringen i den regionale arbejdsmarkedspolitik. Dette risikerer efter par- ternes opfattelse at sætte spørgsmål stegn ved beskæftigelsespolitikkens legitimitet  . Lovforslaget ser tilsyneladende helt bort fra, at parternes ansvar for og aktive deltagelse i beskæftigelsespolitikken er en helt afgørende forudsætning for en succesfuld gennemført beskæftigelsespolitik, og er én af h o- vedhjø rnestenene i den danske model. Der er derfor et åbenlyst behov for en styrkelse af parternes placering i s tyringen af beskæftige  l- sesindsatsen.  Set  i  sammenhæng  med  reformens  yderligere  styringsmangler  bør  dette  ske  gennem en styrkelse af den regionale beskæftigelsesindsats og i regi a  f de regionale beskæftigelsesråd   . Men allerede inden for lovforslagets rammer bør der ske en styrkelse af det regionale beskæftige   l- sesråds rolle, således   at det er det regionale beskæftigelsesråd   , der får til opgave at overvåge og an  a- lysere udviklingen, skaffe information om resultater og effekter, gennemføre rammeudbud for andre aktører, give dispensation fra rammeudbud samt indgå skriftlig aftale eller indstille anden form for sanktioner ved manglende resultater. Tillægsaftalen med Dansk Folkeparti om af  skaffelse af A-centrene
6 Med tillægsaftalen mellem   regeringen og Dansk Folkeparti om etableringen af 92 kommunalt for- ankrede  jobcentre  med  fuld  opgavekompetence,  herunder  10  jobcentre,  som  overtager  den  fulde beskæftigelsesindsats, foretages   endnu et skridt i den forkerte retning, da aftalen yderligere cemen- terer den lokale forankring, og medfører en yderligere  betydelig svækkelse af den samlede indsats i forhold til det ordinære arbejdsmarked til fordel for et mere lokalt og socialt orienteret fokus. Det tidligere hovedargumentet for at fastholde 40 B-centre var et fornuftigt hensyn til ikke at ud- tynde  AF-systemet  og  dermed  den  eksisterende  ordinære  indsats.  I  de  52  A  -jobcentre  ville  AF- medarbejderne kun have udgjort en meget lille del af personalet, mens de vil være l  angt mere domi- nerende i antal i de 30 B-centre, som skulle have udgjort krumtappen i den ordinære indsats.   Antal- let af B-jobcentre på cirka 40 svarede nogenlunde til det samlede antal af nuværende AF   -kontorer og AF-chefer. Med den nye aftale om 92 B-jobcentre bliver AF  ressourcerne smurt så tyndt ud, a t man  må  stille  spørgsmål   tegn  ved  den  faglige  bæredygtigh  ed  i  forhold  til  løs ning  opgaverne  i  den statslige beskæftigelsesindsats. Både  s et  ud  arbejdsmarkedet  som  en  helhed  og  fra  virksomhederne  og  de  lediges  synsvinkel  er dette aldeles uacceptabelt idet sandsynligheden for, at virksomhederne ikke får formidlet den mest kvalificerede  arbejdskraft  øges  samtidigt  med,  at  indsatsen  over   for  de  ledige,  i  stedet  for  at  tage udgangspunkt i personens ressourcer og muligheder samt arbejdsmarkedets behov, i højere  omfang bliver bestemt af bopælskommunen og kommunalpolitiske hensyn og prioriteringer. Ligestilling S og RV mener, at det burde fremgå tydeligt af selve lovforslaget, at der i de nye jobcentre ska l arbejdes med ligestillingsperspektivet i beskæftigelsesindsatsen. At metoder og værktøjer skal vid e- reudvikles. At også eksterne aktører skal råde over såkaldte mainstreamingskompetencer, der sikrer, at disse aktører også medvirker til at bløde op på arbe jdsmarkedets stærke kønsopdeling. At pla   n- udmeldinger, måltal, og opfølgning med hensyn til   beskæftigelsesindsatsens forskellige virkemidler skal kønsopdeles, så det løbende kan overvåges om anvendte virkemidler reelt medvirker til at ne d- byde arbejdsmarkedets opdeling på køn. Partierne mener også, at det bør fremgå, hvordan den nødvendige koord inering og videnoverførsel vedrørende  kønsligestilling finder sted mellem Beskæftigelsesministeriet og de lokale og regionale beskæftigelsesråd samt eksterne aktører. Normering  og  placering  af  specialfunktionerne  med  hensyn  til  kønsligestilling  i  den  fremtidige struktur burde fremgå af bemærkningerne    til lovforslaget. S og RV er opmærksomme på   , at opga- vens  omfang  øges  med  antallet  af  kommunernes  ledige  og  forventer  derf or,  at  normeringen  tager højde herfor. Socialistisk Folkepartis og Enhedslistens medlemmer af udvalget finder, at den kommunale struk- turreform og forslaget til lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats   inde- bærer   en grundlæggende   kommunalisering af beskæftigelsespolitikken, som   medfører  et for snæ  vert lokalt fokus i stedet for et bredere regionalt fokus, som er langt mere i overensstemmelse med det danske arbejdsmarked anno 2005. Hermed er der risiko for, at arbejdsløse vil gå ledi  ge i længere tid end nødvendigt og at stillinger vil være ubesatte i længere tid end nødvendigt, jf. bemærkninge  rne ovenfor fra Socialdemokratiets og Det Radikale Venstres medlemmer af udvalget. De  såkaldte  C -centre,  hvor  kommunerne  overtager  hele  beskæfti  gelsesindsatsen  også  over  for modtagere af arbejdslø shedsdagpenge, er et misfoster, fordi kommunerne ikke har den nødvendige ekspertise og erfaring vedrørende det ordinære  arbejdsmarked. Desuden omfatter det relevante a   r- bejdsmarked for den enkelte lønmodta ger et langt større område end den kommune, hvor vedko  m- mende  bor  –  også  selv  om  kommunerne  nu  bliver  større.  På  længere  sigt  er  der  stor  risiko  for,  at centrene medvirker til at forstærke borgerlige politiske krav om indførelsen af et enstrenget system
7 også  med  hensyn  til   ydelser,  hvor  dagpengemodtageres  forhold  vil  blive  forringet  voldsomt  ved nedsættelse af satsen til kontanthjælpsniveau. I så fald vil forsikringsprincippet i dagpengesystemet også  forsvinde, idet en ægtefælle indtægt vil betyde  , at man ikke kan få udbetalt en krone i dagpe n- ge.   Hjælpen til arbejdsløse dagpengemodtagere vil desuden bliv   e forringet ved, at de nuværende   AF- medarbejdere  skal  fordeles  ud  på  de  92  såkaldte  B  -centre,  hvilket  er  mere  end  dobbelt  så  mange centre som AF har i dag. Herved udtyndes  AF’s  ekspertise og hjælpen til den enkelte arbejdsløse betydeligt. Kontakten mellem arbejdsløshedskasserne  og AF-kontorerne er i dag af uhyre stor betydning for beskæftigelsesindsatsen. Det er svært at se, hvordan denne kontakt undgår forrin gelse, når  arbejds- løshedskasserne  nu skal have kontakt til over 90 jobcentre. Generelt er der en voldsom risiko for, at beskæftigelsesindsatsen vil blive bestemt af kommuna  l- politiske prioriteringer. Hertil kommer, at kommunalreformens formål bl.a. er øget    udlicitering og inddragelse af private aktører, også på b   eskæftigelsesområdet. Erfaringen viser, at dette giver store problemer med manglende kvalitet i indsatsen og vanskeligheder med at rette op på forholdene, når opgaven er udliciteret. Hvad  angår  servi ceringen  af  udsatte  grupper  som  handicappede  og  sindslidende  er  det  ligeledes vanskeligt at se, hvordan de over 90 jobcentre vil have den nødvendige ekspertise til at kunne tilb y- de de nødvendige kvalificerede og højt specialiserede tilbud. SF og Enhedslisten deler de fleste af de indvendinger mod loven, som Socialdemokratiet og Det Radikale Venstre giver udtryk for. Vi mener dog ikke, at den danske arbejdsmarkedspolitik er suc- cesrig, bl.a. fordi der foregår alt for megen kritisabel aktivering af arbejdsløse  , der gøres alt for lidt for  at  nedbringe  arbejdsløsheden ,  og  der  er  brug  for  at  forøge  lediges  ret  markant  til  at  deltage  i kompetencegivende uddannelse. Lovforslaget forholder sig kun meget sporadisk til ligestillingsspørgsmålet, bl.a. er der ingen klare forpligtelser  for  kommunerne  til  at  medvirke  til  et  mindre  kønsopdelt  arbejdsmarked  gennem  den aktive beskæftigelsesindsats. De   ligestillingskompetencer (mainstreamingskompetencer), som i dag findes i Beskæftigelsesministeriets regi, bør videreudvi   kles og overføres til de lokale og regionale beskæftigelsesråd.  Kommunerne  skal  arbejde  med  ligestillingsperspektivet  i  deres  beskæftigelse s- indsats, ligesom private aktører også skal råde over mainstreamingskompetencer. Den hensigtserklæring om ligestilling  , som beskæftigelsesministeren er kommet med, er langt fra tilstrækkelig. Ligestillingsindsatsen skal have det bedst mulige udgangspunkt ved at være indskr e- vet i selve lovteksten. Lovens hovedsigte er så politisk fejlagtigt, at beskæftigelsesministerens ændrin gsforslag hverken gør fra eller til. Der  henvises  i  øvrigt  til   SF’s  og  Enhedslistens  politiske  bemærkninger  ved  rørende  den  samlede kommunalreform (lovforslag nr. L 65). Tjóðveldisflokkurin,  Inuit  Ataqatigiit,  Siumut  og  Fólkaflokkurin  var  på  tidspunktet  fo r  betæn  k- ningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen.
8 5. Ændringsforslag med bemærkninger Æ n d r i n g s f o r s l a g Af    et mindretal (SF), tiltrådt a f et mindretal (S, RV og EL): Til § 6 1) Stk. 1 affattes således: »Staten overvåger og analyserer udviklingen på arbejdsmarkedet med hensyn til graden af a  r- bejdsmarkedets kønsopdeling, og følger op på statens og kommunernes beskæftigelsesindsats i jo b- centrene for at sikre effekten af indsatsen og modvirke forskelsbehandling på både køn, alder, etnisk herkomst og fysisk formåen. « [Det indsættes  ,at   staten skal overvåge og analysere arbejdsmarkedets kønsopdeling] Til § 8 2) Efter stk. 2 indsættes som nyt st  ykke: »Stk. 3. Beskæftigelsesregionernes overvågning og analyser skal følge udviklingen i arbejdsma r- kedets kønsopdeling og dokumentere , at der ikke sker forskelsbehandling.« Stk. 3 bliver herefter stk. 4. [Beskæftigelsesregionerne skal overvåge og analyser   e arbejdsmarkedets kønsopdeling] Af    beskæftigelsesministeren  , tiltrådt af et  flertal (V, DF og KF): Til § 14 3) I stk. 1, 2. pkt., indsættes efter »i relation til  «: »lov om danskuddannelse til voksne udlændi  nge m.fl. samt opgaver i relation til«. [Opgaver i relation til lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. kan placeres i den sæ r- skilte del af forvaltningen, der skal udføre beskæftigelsesindsatsen] 4) Stk. 2 og 3 udgår og i stedet indsættes: »Stk. 2. Økonomiudvalget i kommunen skal varetage d  en umiddelbare forvaltning af kommunens opgaver efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om aktiv socia  lpolitik, dog ikke kapitel 10 og 10 a, lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel samt de beskæftigelsesrettede opgaver efter int   e- grationsloven og ydelser knyttet hertil, dog ikke §§ 35-39. Stk. 3. Ønsker kommunalbestyrelsen ikke at lade økonomiudvalget varetage de i stk. 2 nævnte o p- gaver, kan den i stedet nedsætte et stående udvalg, der varetager disse opgaver. Udvalget kan en   d- videre varetage den umiddelbare forvaltning af kommunens overordnede integrationspolitik, kom- munens opgaver i relation til lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl., den kommunale erhvervspolitik samt de i stk. 1 nævnte vejledningsopgaver, medmindre disse opgaver skal   vareta- ges i et kommunalt fællesskab eller lignende, jf. § 8 i lov om vejledning om valg af udda  nnelse og erhverv. Udvalget kan ikke varetage andre opgaver. I kommuner med mellemformsstyre, jf. § 65 i lov om kommunernes styrelse, kan et kommunalbestyrelsesmedlem, der udpeges som formand for det stående udvalg, tillige udpeges som formand for et andet stående udvalg.
9 Stk. 4. I kommuner med magistratsordning nedsætter kommunalbestyrelsen et u  dvalg til at rådgive det magistratsmedlem, der varetager den umiddelbare forvaltning af de opgaver, der er nævnt i stk. 2. Udvalget rådgiver om forvaltni ngen af de opgaver, der er nævnt i stk. 2. Udvalget kan herudover alene rådgive om forval tningen af de opgaver, der er nævnt i stk. 3, 2. pkt.  « Stk. 4 bliver herefter stk. 5. [Opgaver i relation til lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. samt den overordnede integrationspolitik  kan  placeres  i  det  stående  udvalg.  Fravigelse  af  re glerne  om  formanden  for  et stående  udvalg  i  den  kommunale  styrelseslov.  Fastsættelse     af  særlige  re  gler  for  kommuner  med magistratsordning] Til § 16 5) Paragraffen udgår. [Ophævelse af sondringen mellem jobcentre, der varetager generelle serviceopgaver, og jobcentre, der varetager sæ  rlige opgaver] Til § 17 6) Paragraffen udgår. [Ophævels  e af sondringen mellem jobcentre, der varetager generelle serviceopgaver, og jobcentre, der varetager sæ  rlige opgaver] Til § 65 7) I paragraffen ændres »Told og Skat  « til: »told- og skatteforvaltningen«. [Konsekvensændring som følge af vedtagelsen    af forslag til skatteforvaltningsloven (lovforslag nr. L 110)] B e m æ r k n i n g e r Til nr. 1 og 2 For at sikre arbejdet med ligestilling bedst muligt  foreslås  det indskrevet i loven, at staten og be- skæftigelsesregionerne skal overvåge og analysere    udviklingen på a rbejdsmarkedet med hensyn til arbejdsmarkedets kønsopdeling, med henblik på at modvirke fo  rskelsbehandling. Til nr. 3 Med  den  foreslåede  ændring  af  lovforslagets     §  14,  stk.  1,  gives  kommunerne  mulighed  for  for- valtningsmæssigt at samle kommunens opgaver vedrørend   e danskuddannelse ét sted. Dette vil ud- gøre en lettelse for ko ntakten mellem kommune og borger, for så vidt angår danskuddannelsen, idet borgeren alene vil skulle henvende sig ét sted– i jobce   nteret. Den foreslåede ændring hænger sammen med den foreslåed e ændring af lovforsl  agets § 14, stk. 2, 3.  pkt.,  der  bliver  stk.  3,  2.  pkt.,  hvorefter  kommunens  opgaver  vedrørende  danskuddannelse  kan
10 placeres i beskæftige  lsesudvalget. Der henvises til det anførte vedrørende lovforslagets § 14, stk. 3, 2. pkt. Formålet  med lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. (danskudda  nnelsesloven) er at bidrage til, at voksne udlændinge med udgangspunkt i deres individuelle forudsætninger og integr a- tionsmål opnår nødvendige dansksproglige komp   etencer og viden om kultur-  og samfundsforhold i Danmark,  så  de  kan  blive  deltagende  og  ydende  medborgere  på  lige  fod  med  samfundets  øvrige borgere. Danskuddannelsen skal endvidere bidrage til, at voksne udlændinge så hurtigt som muligt efter  at  have  fået  opholdstilladelse  i  Danmark   tilegner  sig  færdigheder  i  at  forstå  og  anvende  det danske  sprog  og  opnå  kendskab  til  det  danske  arbejdsmarked,  så  de  herved  får  mulighed  for  at komme i beskæftige  lse og bliver i stand til at forsørge sig selv. På baggrund af dette formål har regeringen l  agt stor vægt på at gøre danskuddannelsen mere b e- skæftigelsesrettet. Dette har mange kommuner fulgt op på, bl.a. således at ansvaret for danskudda n- nelsen  og  kontakten  til  udbyderne  af  danskuddannelse  i  dag  typisk  er  forankret  i  arbejdsmarkeds- forvaltningen i kommunen. Efter lovforslagets § 14, stk. 1, skal kommunalbestyrelsen drage omsorg for, at en særskilt del af kommunens  forvaltning  alene  udfører  den  kommunale  beskæftigelsesindsats.  Det  fremgår  af  lo v- forslaget,  at  kommunens  opgaver  vedrørende  danskudda nnelse  er  begrænset  til  henvisning  til danskuddannelse, jf. de specielle bemærkninger til lovforslagets § 13. Det forhold, at alle opgaver vedrørende danskuddannelse kan samles i jobcenteret, er endvidere i overensstemmelse  med  danskuddannelseslovens  beskæft  igelsesrettede  formål.  Forslaget  medfører ikke, at de opgaver, som kommunen kan vælge at lægge i forvaltningen, i øvrigt er omfattet af de n- ne lov. Til nr. 4 Det foreslås, at lovforslagets § 14, stk. 2, deles op i to selvstændige stykker, således at komm u- nalbestyrelsens mulighed for at nedsætte et stående udvalg fremgår  af et  selvstæ ndigt stykke  (stk. 3.). Herudover foreslås følgende ændringer: Ad stk. 3, 2. pkt. Det foreslås i  stk. 3, at indsætte et nyt 2. pkt., hvorefter kommunalbestyrelsen gives mulighed   for at placere kommunens opgaver efter lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. i beskæ f- tigelsesudvalget, hvis kommunen vælger at nedsætte et s å dant. Herved samles kommunens opgaver vedrørende dans kuddannelse ét sted. Det forhold, at alle opgaver vedrørende danskuddannelse kan samles  i  beskæftigelsesu  dvalget,  er  endvidere  i  overensstemmelse  med  danskuddannelseslovens beskæftigelse  srettede formål. Den foreslåede ændring hænger sammen med den foreslåede ændring af lovforsl agets § 14, stk. 1, hvorefter kommunens opgaver vedrørende danskuddannelse forvaltningsmæssigt kan samles i jo   b- centeret. Der henvises i øvrigt til det anførte vedrørende ændring af lovforslagets § 14, stk. 1. Efter lovforslaget skal økonomiudvalget  – eller beskæftigelsesudvalget, h vis kommunen vælger at nedsætte et sådant    – bl.a. varetage den umiddelbare forvaltning af kommunens opgaver i forbinde   l- se med de beskæftigelsesrettede opgaver efter integr  ationsloven og ydelser knyttet hertil, dog ikke §§  35-39.    Bestemmelsen  i  det  fremsatte  lovforslag  indeholder  ikke  mulighed  for,  at  beskæftige  l- sesudvalget kan varetage andre opgaver på integrationsområdet. Set i lyset af regeringens målsætning om at øge antallet af indvandrere i beskæft igelse findes det imidlertid hensigtsmæssigt, hvis ko  mmunerne får mulighed for at placere kommunens overordnede
11 integrationspolitik i beskæftigelsesudvalget. Det vil sige, at kommunen kan vælge, at koordineri n- gen af kommunens politiske strategi på integrationsområdet kan varetages af beskæftigelsesudva l- get. Ved at give denne mulighed sikres maksimal fokus på beskæftigelsesperspektivet, når den sa m- lede integrationsindsats planlægges. Efter integrationslovens § 3 omfatter integrationsindsatsen boligplacering af flygtninge, introduk- tionsprogrammer  for  udlænding  e  og  almindelig  integrationsindsats.  Den  samlede  integrationsind- sats vedrører såvel den i integrationsloven fastsatte integrationsindsats samt en almindelig integrat  i- onsindsats, som er en samlebetegnelse  for de tiltag, der  foretages  af den  offentlige forvaltning in- denfor  f.eks. social-, sundheds-, bolig-, undervisnings- og  arbejdsmarkedsområdet med det formål at integrere flygtninge og indvandrere i det danske samfund. Den samlede integrationspolitik omfat- ter derfor – ud over det i integrationsloven anførte bl.a. indsatsen mod ghettoer, kommunens in   d- retning  af  dagtilbud  i  forhold  til  tosprogede  børn  og  kommunens  integr ationsrettede  skolepolitik, som f.eks. modersmålsundervisning og spredning af tosprogede til flere sk oler. Med den foreslåede ændring af lov   forslagets § 14, stk. 3, 2. pkt., får kommunen m ulighed for at placere den overordnede integrationspolitik i beskæftigelsesudvalget. Det er imidlertid ikke hermed hensigten, at udvalget skal varetage samtlige opgaver i forbindelse med integrationsindsatsen. Ud- valget vil have det overordnede ansvar for integrationspolitikken, herunder for koordinationen af de tiltag,  der  ivær  ksættes  som  led  i  den  almindelige  integrationsindsats.  Derimod  har  andre  konkrete udvalg i kommunen ansvaret for tiltag, der iværksætte s som led i den almindelige integrationsind- sats  inden  for  de  respektive  udvalgs  ansvarsområder.  Eksempelvis  vil  spørgsmål  vedrørende  m o- dersmålsundervisning og spredning af tosprogede til flere skoler samt boli gplacering af flygtninge høre under et andet ud valg i kommunen end beskæftigelsesudvalget. Derimod vil det være beskæ f- tigelsesudvalget, der har ansvaret for koordinationen af tiltag på dette område med tiltag på andre områder. Ad stk. 3, 4. pkt. Det fremgår af lovforslagets § 14, stk. 2, at økonomiudva  lget skal varetage den umiddelbare for- valtning  af  beskæftigelsesområdet  som  defineret  i  bestemmelsen.  Komm   unalbestyrelsen  kan  dog vælge at nedsætte et stående udvalg, der varetager denne opgave, jf. § 14, stk. 2, 2. pkt., der bliver stk. 3, 1. pkt. Bestemmelsen indebæ  rer, at et sådant stående udvalg skal være forskelligt fra andre stående udvalg. Heri ligger, at der ikke kan være fuldt personsammenfald mellem det stående u d- valg, der skal varetage beskæ  ftigelsesområdet, og andre stående udvalg i kommunen. Det forslås i 4. pkt.,  at et kommunalbestyrelsesmedlem, der udpeges som formand  for beskæft   i- gelsesudvalget i en kommune med mellemformsstyre, jf. § 65 i lov om kommunernes styrelse, tilli- ge kan udpeges som formand for et andet stående udvalg. Efter  §  65  i  lov  om  kommunernes  styrelse  består  økonomiudvalget  i  kommuner  med  melle  m- formsstyre af kommunalbestyrelsens formand, der tillige er formand for udvalget, og formændene for  de  stående  udvalg  samt  eventuelt  et  yderligere  antal  kommunal -bestyrelsesmedlemmer.  For- mændene for de stående udvalg vælges af kommunalbestyrelsen ved forholdstalsvalg, der har vir k- ning  for  hele  valgperioden,  og  intet  kommunalbestyrelsesmedlem  kan  vælges  til  mere  end  én  u d- valgsformandspost. Bestemmelsen fraviger for så vidt angår formandsp  osten for beskæftigelsesudvalget reglen i § 65, stk.  3,  2.  pkt.,  i  lov  om  kommunernes  styrelse,  hvorefter  intet  kommunalbestyrelsesmedlem  kan udpeges til mere end én udvalgsformandspost.
12 Målet med bestemmelsen er at undgå, at der med forslaget til § 14, s  tk. 3, for kommuner med bå- de mellemformsstyre og delt administrativ ledelse, jf. § 64 a i lov om kommunernes styrelse, gøres særlige begrænsni nger i mulighederne for at indrette kommunens administration. Bestemmelsen giver således mulighed for, at formande n for beskæftigelsesudvalget i en komm  u- ne,  der  har  mellemformsstyre,  herunder  mellemformsstyre  og  delt  administrativ  ledelse,  samtidig kan bestride en anden udvalgsformandspost. Efter § 64 a i lov om kommunernes styrelse om delt administrativ ledelse har formændene for de stående udvalg den øverste daglige ledelse af den del af kommunens administration, der varetager udvalgets forvaltningsområder. Bestemmelsen indebærer derfor, at et kommunalbestyrelsesmedlem, der både er formand for beskæftigelsesudvalget    og et andet stående udvalg, leder administr ationen af begge udvalgs områder, der således kan varetages i én forvaltning. Forslaget ændrer ikke på, at kommunalbestyrelsen  fortsat  skal  drage  omsorg  for,  at  en  særskilt  del  af  kommunens  fo  rvaltning alene skal udføre den kommunale beskæftigelsesindsats, jf. lovforslagets § 14, stk. 1. For  tiden  har  Københavns,  Odense  og  Aalborg  Kommuner  mellemformsstyre  med  delt  admin i- strativ ledelse. I kommuner, der har mellemformsstyre, men ikke delt administrativ ledelse, har borgmesteren den daglige  ledelse  af  kommunens  administration,  og  forslaget  til  §  14,  stk.  3,  indebærer  således  ikke for disse kommuners vedkommende nogen begrænsninger i mulighederne for at indrette den ko  m- munale administration. Det er dog anset rigtigst også at lade bestemmelsen gælde disse kommuner, således at de også gives mulighed for at udpege formanden for beskæftigelsesudvalget til yderligere én udvalgsformandspost. Valget  af  udvalgsformænd  i  kommuner  med  mellemformsstyre  sker  efter  de  nærmere  re gler  i  § 65, stk. 2 og 3, i lov om kommunernes styrelse efter forholdstalsvalg, og bestemmelsen indebærer i øvrigt ingen ændringer af disse bestemmelser. Ad stk. 4 Det foreslås, at lovforslagets § 14, stk. 3, der bliver stk. 4, ændres, så der i kommuner me d magi- stratsordninger ikke stilles krav om, at borgmesteren eller et andet medlem af magistraten alene skal varetage den umiddelbare forvaltning af de opgaver, der er nævnt i § 14, stk. 2. I stedet stilles der krav om, at kommunalbestyrelsen i styrelsesvedtægten for kommunen nedsætter et udvalg til at rå d- give det magistratsmedlem, der varetager den umiddelbare  forvaltning af  de nævnte opgaver.  U  d- valget rådgiver om disse opgaver. Udvalget kan herudover rådgive om de opgaver, der er nævnt i § 14, stk. 3, 2. pkt., i det  omfang vedkommende  magistratsmedlem også  varetager den umiddelbare forvaltning  af  disse  opgaver.  Udvalget  kan  ikke  rådgive  om  andre  opgaver.  Den  umiddelbare  fo r- valtning  af  kommunens  anliggender  i  kommuner  med  magistratsordning  varetages  af  magistrats- medlemmerne, og alle udvalg i sådanne komm uner har således alene rådgivende funktioner. Forslaget ændrer ikke på, at kommunalbestyrelsen fortsat skal drage omsorg for, at en særskilt del af kommunens forvaltning alene skal udføre den kommunale beskæft   igelsesindsats, jf. lovforslagets § 14, stk. 1. For tiden har Århus Kommune magistratsstyre. Til nr. 5 og 6 Det foreslås, at sondringen mellem jobcentre, der varetager generelle serviceopgaver, jf. lovfor s- lagets  §  16,  og  jobcentre,  der  herudover  varetager  særlige  opgaver,  jf.  §  17,  ophæves.  Disse  b e- stemmelser udgår derfor.
13 Ændringen indebærer, at jobcentre i alle kommuner kan løse alle opgaver i beskæftigelsesindsa t- sen. Det vil derfor ikke længere være nødvendigt, at personer, der er omfattet af § 2, nr. 1, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats (pe  rsoner, der har ret til  arbejdsløshedsdagpenge m.v.), og som har 6 måneders  sammenlagt  ledi ghed  eller  har  behov  for  en  særlig  indsats  tidligere,  skal  henvises  til  et jobcenter i en anden kommune. Til nr. 7 Med  skatteministerens  forslag  til  skatteforvaltningsloven  (lovforslag  nr.  L  110  som  vedtaget  af Folketinget den 31. maj 2005) foreslås det at samle forvaltningen af lovgivning om indkomstskat, moms,  punktafgifter,  told,  arbejdsmarkedsbidrag  og  lignende  retlige  ydelser  til  det  offentlige  i  en enhedsforvaltning i statsligt regi. Dannelsen af enhedsforvaltningen indebærer en afskaffelse af den kommunale  skatteforvaltning,  og  den  nye  enhedsforvaltning  betegnes  »told-  og  skatteforvaltnin- gen«. Som følge heraf foresl ås »Told og Skat « ændret til »told  - og skatteforvaltningen«. En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.   Charlotte Antonsen (V)   Erling Bonnesen (V) fmd.  Tina Nedergaard (V)   Marion Pedersen (V) Jens Vibjerg (V)   Bent Bø gsted (DF)   Colette L. Brix (DF)   Jakob Axel Nielsen (KF) Tom Behnke (KF)   Anne-Marie Meldgaard (S)   Kim Mortensen (S) nfmd.  Thomas Adelskov (S) Lone Møller  (S)   Jytte Andersen (S)   Elisabeth Geday (RV)   Ole Sohn (SF) Jørgen  Arbo - Bæhr   (EL) Inuit Ataqatigiit, Siumut, Tjóðveldisflokkurin og Fólkaflokkurin havde ikke medlemmer i udva    l- get. Folketingets sammensætning Venstre, Danmarks Liberale Parti (V) 52 Enhedslisten (EL) 6 Socialdemokratiet (S) 47 Tjóðveldisflokkurin (TF) 1 Dansk Folkeparti (DF) 24 Inuit Ataqatigiit (IA) 1 Det Konserv Folkeparti (KF) 18 Siumut (SIU) 1 Det Radikale ativeVenstre (RV) 17 Fólkaflokkurin (FF) 1 Socialistisk Folkeparti (SF) 11
14 Bilag 1 Oversigt over bilag vedrørende L 22 Bilagsnr.    Titel 1 Teknisk gennemgang af kommunalreformen 2 Høringssvar 3 Høringsnotater, fra beskæftigelsesministeren 4 Henvendelse af 18/3-05 fra medarbejdere ved Statsamtet Århus, med anmodning om foretræde 5 Henvendelse af 21/3-05 fra medarbejderne ved Det Sociale Nævn, Statsamtet Fyn 6 Henvendelse af 21/3-05 fra Århus Kommune 7 Henvendelse af 22/3-05 fra Bornholms Regionskommune 8 Udkast til tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget 9 Tidsplan for udvalget behandling af lovforslaget 10 Henvendelse af 8/4 - 05 fra Dansk Landbrug 11 Henvendelse af 5/4-05 fra DA Århus og LO Århus 12 Henvendelse af 12/4-05 fra Dansk Blindesamfund 13 Årsberetning 2004 fra Det Sociale Nævn for Århus Amt 14 Henvendelse af 20/4-05 fra Dansk Blindesamfund 15 Oversigt over bemyndigelsesbestemmelser i lovforslaget 16 Forslag til ændring af § 54 fra Medarbejdere ved Statsamtet Århus 17 Henvendelse af 19/4-05 fra KL (Kommunernes Landsforening) 18 Henvendelse af 19/4-05 fra Århus Kommune 19 Henvendelse af 27/4-05 fra Medarbejdere ved Statsamtet Århus 20 Svar i Retsudvalget vedrørende undtagelser og fravigelser til genere l- le offentligretlige love 21 Henvendelse af 9/5-05 fra Bornholms Regionskommune 22 Henvendelse af 6/5-05 fra Blinde og Svagsynedes Interessegruppe for Erhverv og Uddannelse 23 Henvendelse af 13/5-05 fra Fagligt Fælles Forbund m.fl. 24 Pressemeddelelse om åbent samråd 25 Betænkningsbidrag om ligestillingsindsatsen, fra beskæftigelsesmin i- steren 26 1. udkast til betænkning 27 Ændringsforslag, fra be   skæftigelsesministeren
15 Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende L 22 Spm.nr. Titel 1 Spm. om kommentar til henvendelse fra Medarbejdere ved Det So- ciale Nævn, Statsamtet Fyn, og ministerens svar herpå 2 Spm. om kommentar til henvendelse af 21/3-05 fra Århus Kommune, til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå 3 Spm. om kommentar til henvendelse af 18/3-05 fra Medarbejdere ved Statsamtet Århus, og ministerens svar herpå 4 Spm. om kommentar til henvendelse 22/3-05 fra Bornholms Regi- onskommune, til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå 5 Spm. om kommentar til henvendelse af 8/4-05 fra Dansk Landbrug, til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå 6 Spm. om kommentar til henvendelse af 5/4-05 fra DA-Regionskontor Århus   og LO Århus, og ministerens svar herpå 7 Spørgsmålet er tilbagetaget 8 Spm. om kommentar til henvendelse af 12/4-05 fra Dansk Blinde- samfund, til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå 9 Spm. om kommentar til forslag til ændring af § 54 fra   Medarbejdere ved Statsamtet Århus, og ministerens svar herpå 10 Spm. om ministeren forventer, at de ansvarlige for beskæftigelsesin  d- satsen vil tilrettelægge en fælles varetagelse af sekretariatsbistanden, til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar   herpå 11 Spm. om, hvor mange ressourcer der vil blive afsat, til beskæftige  l- sesministeren, og ministerens svar herpå 12 Spm. om der i de kommende jobcentre bliver udarbejdet en løbende statistik over formidlingsindsatsen, til beskæftigelsesministeren, o  g ministerens svar herpå 13 Spm. om der bliver stillet de samme krav til sagsbehandlingsrutiner for såvel statslige som kommunale medarbejdere på formidlingso  m- rådet, til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå 14 Spm. om rådet inddrages i udv iklingen af strategier, til beskæftige  l- sesministeren, og ministerens svar herpå 15 Spm. om, hvilke formkrav og frister der fastsættes for de mål, der vil være en del af jobcentrene, til beskæftigelsesministeren, og minist e- rens svar herpå 16 Spm. om redegørelse for, hvordan det udmeldte mål for beskæftige l- sesindsatsen vil blive grebet an, til beskæftigelsesministeren, og m  i- nisterens svar herpå 17 Spm. om den kommunale og statslige indsats skal lægge ministerens udmeldte mål til grund ved planlægning af in   dsatsen, til beskæftige  l- sesministeren, og ministerens svar herpå 18 Spm. om oplysning af samtlige krav i lovgivningen, til beskæftige  l- sesministeren, og ministerens svar herpå
16 19 Spm. om på hvilket grundlag der vil ske udpegning af ledige med særlige beho  v, til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå 20 Spm. om, hvilke opgaver den kommunale revision varetager, til be- skæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå 21 Spm. om, hvordan det er sikret, at den kommunale revision er uaf- hængig af k  ommunale interesser, til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå 22 Spm. om på hvilken måde ministeren agter at udmønte bemyndige   l- sen i § 72,  til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå 23 Spm. om, hvem der i forhold til den kommunale administration kan undersøge om den kommunale administration løser sine opgaver i overensstemmelse med lovgivningen, til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå 24 Spm. om offentliggørelse af uregelmæssig   heder, til beskæftigelse  s- ministeren, og ministerens svar herpå 25 Spm. om sikring af, at den kommunale administration varetager sine opgaver i overensstemmelse med lovgivningen, til beskæftigelsesm  i- nisteren, og ministerens svar herpå 26 Spm. om tilsynet med den kommunale administration er tilstrækkelig, til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå 27 Spm. om, hvilke sanktioner der vil blive pålagt et jobcenter, til b e- skæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå 28 Spm. om, hvilke initiativer der skal opprioriteres for at sikre fokus på rådighed på arbejdsmarkedet, til beskæftigelsesministeren, og min i- sterens svar herpå 29 Spm. om, hvilke initiativer der skal til for at sikre reglerne på rådi  g- hedsområdet, til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå 30 Spm. om Jobindsats.dk vil indeholde data om lediges rådighed, til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå 31 Spm. om de midler, der efter § 49 afsættes af staten til de lokale b  e- skæftigelsesråd, til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå 32 Spm. om sikring af, at de midler ikke anvendes til finansiering af job- centrenes driftsopgaver, til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå 33 Spm. om der bliver hjemmel i loven til at stille krav til jobcentrene om at stille viden om virksomhedernes behov for arbejdskraft til rå- dighed for regionale myndigheder, til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå 34 Spm. om det forventede sagsantal i de 5 nye beskæftigelsesank  e- nævn, til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar he rpå 35 Spm. om, hvor mange sager det vil være overkommelig  t for hver af- deling af beskæftigelsesankenævnene at løse, til beskæftigelsesmin i- steren, og ministerens svar herpå
17 36 Spm. om begrænsning i, hvem der kan udpeges til de nye beskæft i- gelsesnævn, til   beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå 37 Spm. om formanden udpeges blandt rådets medlemmer, til beskæft   i- gelsesministeren, og ministerens svar herpå 38 Spm. om sikring af vidensopsamling for så vidt angår blinde  - og svagsynede, til beskæftig  elsesministeren, og ministerens svar herpå 39 Spm. om, hvordan den nødvendige ekspertise kan fastholdes i sekr e- tariatsbetjeningen af Beskæftigelsesankenævnet, til beskæftigelse s- ministeren, og ministerens svar herpå 40 Spm. om kommentar til henvendelse af 19/4-05 fra Kommunernes Landsforening, til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar he  r- 41 Spm. om kommentar til forslag til organisering af beskæftigelseso  p- gaven i kommunen fra Århus Kommune, til beskæftigelsesminist ren, og ministerens svar herpå 42 Spm. om, hvilke kriterier ministeren vil udvælge de kommende C  - centre ud fra, til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå 43 Spm. om de kommende C-centre kan fungere som B-centre for om- kringliggende A-centre, til beskæftigelsesministeren  , og ministerens svar herpå 44 Spm. om den manglende inddragelse af Beskæftigelsesrådet i forbi   n- delse med udpegning af A-, B- og C-centre, til beskæftigelsesminist  e- ren, og ministerens svar herpå 45 Spm. om, hvordan evalueringen af C-centrene frem til udgangen af 2010 skal finde sted, til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå 46 Spm. om økonomiske incitamenter til en målrettet og effektiv indsats for forsikrede ledige for C-centre, til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå 47 Spm. om, hvor mange driftsenheder der skal oprettes til at varetage driften af statens beskæftigelsesindsats, til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå 48 Spm. om, hvordan ministeren vil sikre ligestilling i beskæftigelse  s- indsatsen, til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå 49 Spm. om, hvordan kontrollen af centrenes administration af lønti l- skudsordningen skal organiseres, til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå 50 Spm. om skærpet tilsyn med den kommunale del a  f beskæftigelse  s- indsatsen i forbindelse med løntilskud, til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå 51 Spm. om retningslinjerne for harmoniseringen af aktiveringsindsatsen for forsikrede og ikkeforsikrede, til beskæftigelsesministeren, og m  i- nisterens svar herpå 52 Spm. om der afsættes midler til analyseindsatsen i regionerne, til b  e-
18 skæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå 53 Spm. om, hvilke typer mål og resultatkrav der forventes udmeldt i det nye system, til beskæftigelsesministeren  , og ministerens svar herpå 54 Spm. om, hvordan ministeren vil bruge erfaringerne fra evalueringen af de eksisterende samarbejdsforsøg i forhold til opbygningen af den nye beskæftigelsesstruktur, til beskæftigelsesministeren, og minist e- rens svar herpå 55 Spm. om, hvordan ministeren vil sikre, at det offentlige servicesy- stem understøtter rekruttering, jobsøgning m.v., til beskæftigelsesm i- nisteren, og ministerens svar herpå 56 Spm. om det arbejdsmarkedspolitiske behov, til beskæftigelsesmin  i- steren, og ministerens svar herpå 57 Spm. om Arbejdsmarkedsrådet tilrettelæggelse af beskæftigelsesin d- satsen, til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå 58 Spm. om, hvordan ministeren sikrer, at indsatsen mod flaskehalspro- blemer ikke begrænses til den inds  ats, der finansieres af den særskilte bevilling, til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå 59 Spm. om, hvorledes regler om udbetaling af midlerne fra den særlige bevilling fra beskæftigelsesregioner til jobcentrene   skal fastsættes beskæ  ftigelsesministeren, og ministerens svar herpå 60 Spm. om efter hvilke kriterier den statslige bevilling skal fordeles mellem de fire beskæftigelsesregioner, til beskæftige lsesministeren, og ministerens svar herpå 61 Spm. om, hvor der kan være risiko for  , at helhedsvurderingen ved behandlingen af sociale sager delvist vil forsvinde, til beskæftige  l- sesministeren, og ministerens svar herpå 62 Spm. om, hvordan antallet af formandsafgørelser ikke stiger som konsekvens af det øgede antal sager, til beskæftige   lsesministeren, og ministerens svar herpå 63 Spm. om, hvad begrundelsen er for, at LO ikke skal udpege repræ- sentanter til de sociale nævn, til beskæftigelsesministeren, og minist e- rens svar herpå 64 Spm. om, hvordan reglerne for fordelingen og anvendelse af bevillin- gen ved større afskedigelser og virksomhedslukninger skal fastlæ   g- ges, til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå 65 Spm. om kommentar til henvendelse af 27/4-05 fra medarbejdere ved Statsamtet Århus, til beskæftigelsesministeren, o g ministerens svar herpå 66 Spm. om overgangen til jobcentret for kontant- og starthjælpsmodt  a- gere, til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå 67 Spm. om overvejelser om måleinstrumenter der vil blive benyttet i forbindelse med Jobindsats.dk, til beskæftigelsesministeren, og min  i- sterens svar herpå 68 Spm. om, hvilke forholdsregler der træffes for at bevare den special  i-
19 serede viden på revalideringsområdet, til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå 69 Spm. om, hvor meget jobcentrene kan trække på VISO, til beskæft i- gelsesministeren, og ministerens svar herpå 70 Spm. om, hvem der har pligt til at underrette borgeren om klagemu- ligheder, til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå 71 Spm. om et jobcenter må benytte et m indre lokalt anvisningsfirma for en ledig med særlige problemer, til beskæftigelsesministeren, og m i- nisterens svar herpå 72 Spm. om, i hvilke særlige tilfælde et jobcenter kan blive fritaget fra et rammeudbud, til beskæftigelsesministeren, og ministerens   svar herpå 73 Spm. om, hvilken procedure der benyttes, når der ikke kan opnås enighed om hvilke mål, der bør opstilles i regionen, til beskæftige l- sesministeren, og ministerens svar herpå 74 Spm. om, hvordan de regionale beskæftigelsesråd inddrages, til b   e- skæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå 75 Spm. om, hvor mange medarbejdere fra AF der vil blive overflyttet, til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå 76 Spm. om, hvor mange AF-ansatte der skal tilknyttes de respektive A, B og C-centre, til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå 77 Spm. om, hvor man i lovforslaget og i lovforslag nr. L 23 kan se, at der er foretaget en kønsvurdering, til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå 78 Spm. om ligestillingsarbejdet i den aktive arbejdsmarkedspolitik, til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå 79 Spm. om sikring af ligestillingspolitisk vurdering i forbindelse med udpegning af ledere, til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå 80 Spm. om, hvor specialfunktionen for kønsligestilling er placeret, til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå 81 Spm. om, hvordan det sikres at specialfunktionen for kønsligestilling bliver brugt af jobcentrene, til beskæftigelsesministeren, og m  iniste- rens svar herpå 82 Spm. om, hvor ansvaret for implementering af viden og erfaringer fra arbejdet med kønsligestilling ligger, til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå 83 Spm. om vidensoverførsel på området kønsligestilling, til beskæ fti- gelsesministeren, og ministerens svar herpå 84 Spm. om, hvorledes overvågning vil ske i forbindelse med udpegni n- gen af de nye råd og udvalg i den nye styringsstruktur på beskæftige l- sesområdet, til ligestillingsministeren, og ministerens svar herpå 85 Spm. om jobcentre der har gode resultater, får store frihedsgrader til at udføre beskæftigelsesindsatsen, til beskæftigelsesministeren, og
20 ministerens svar herpå 86 Spm. om videregivelse af personoplysninger mellem to myndigheder vil kunne ske inden for rammerne af persondataloven, til beskæftige  l- sesministeren, og ministerens svar herpå 87 Spm. om beskæftigelsesregionen kan gribe ind, hvis der er alvorlige resultatproblemer i et jobcenter, til beskæftigelsesministeren, og m  i- nisterens svar herpå 88 Spm. om, koordineringen af virksomhedsopsøgende arbejde i omr å- der, hvor mange kommuner vil få det samme arbejdskraftopland, til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå 89 Spm. om, hvorfor de lokale beskæftigelsesråd ikke nedsættes af st a- ten og kommunalbestyrelsen i fællesskab, til beskæftigelsesminist e- ren, og ministerens svar herpå 90 Spm. om ændringer i beskæftigelsesindsatsen hos et jobcenter med resultatproblemer, til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå 91 Spm. om, hvordan jobcentret agerer som én instans, til beskæftige l- sesministeren, og ministerens svar herpå 92 Spm. om, hvor mange forsikrede ledige der årligt forventes at skulle henvises fra et A-center til B-center, til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå 93 Spm. om en virksomhed vil kunne vælge, hvilket jobcenter den retter henvendelse til, til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar he  r- 94 Spm. om en forsikret ledig, der er henvist fra et A-center til et B- center, til beskæftigelsesministeren, og mi  nisterens svar herpå 95 Spm. om der kan fastsættes nærmere regler om regnskabsaflæggelse og revision m.v., til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå 96 Spm. om der kan gribes ind efter lovforslagets § 11, til beskæftige  l- sesministeren, og ministerens svar herpå 97 Spm. om, hvad den fælles varetagelse af opgaver i jobcentrene vil fordre af efteruddannelse af de statslige og kommunale medarbejdere, til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå 98 Spm. om, hvor en klage over en medarbejder skal behandles, til be- skæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå 99 Spm. om, hvordan der kan rettes op på andre aktørers manglende opfyldelse af de lediges rettigheder, til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå 100 Spm. om Beskæftigelsesrådet i 2006 skal afgive indstilling til b   e- skæ  ftigelsesministeren om de regionale beskæftigelsesråds kontrakter for 2007, til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå 101 Spm. om formuleringerne i bemærkningerne, til beskæftigelsesmi ni- steren, og ministerens svar herpå
21 102 Spm. om, hvordan man vil sikre sig et tilstrækkeligt datagrundlag fra kommunerne, til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå 103 Spm. om, hvilke initiativer jobcentrene vil tage, når der fra de regi o- nale beskæftigelsesråd udmeldes aktuelle flaskehalsområder, til b e- skæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå 104 Spm. om ministeren påtænker at videreføre den nuværende regionale overvågning, til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå 105 Spm. om sikkerhed for bekæmpelse af flaskehalse, til beskæftige l- sesministeren, og ministerens svar herpå 106 Spm. om, hvordan andre aktører vil kunne inddrages i flaskehalsin d- satsen, til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå 107 Spm. om, hvilke opgaver andre kan løse i forbindelse med flaskehal s- indsatsen, til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå 108 Spm. om andre aktører der inddrages i løsningen af flaskehalsindsa  t- sen ved større afskedigelser eller virksomhedslukninger, t il beskæft  i- gelsesministeren, og ministerens svar herpå 109 Spm. om, hvilket ansvar der ved hver kontakt påhviler jobcentret, til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå 110 Spm. om, hvor mange personer, der årligt modtager sygedagpenge, til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå 111 Spm. om beskrivelse af de opgaver, som jobcentret løser i forhold til personer på sygedagpenge, til beskæftigelsesministeren, og minist   e- rens svar herpå 112 Spm. om, hvor stor en andel af de personer, der modtager sygedag- penge, der skal møde op i jobcentret, til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå 113 Spm. om sikring af et højt ambitionsniveau, jf. »flere i arbejde «, til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå 114 Spm. om, hvor mange udbud af beskæftigelsesopgaver der har været udbudt i 2004, til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå 115 Spm. om anvendelsen af andre aktører i beskæftigelsesindsatsen vil blive øget, til beskæftigelsesministeren, og ministerens    svar herpå 116 Spm. om det i det fremtidige beskæftigelsessystem bliver jobcentret, der skal gennemføre udbudsforretningen til andre aktører, til beskæ f- tigelsesministeren, og ministerens svar herpå 117 Spm. om aktørerne vil opleve det som nemmere eller  vanskeligere at operere på markedet, hvor det er det enkelte jobcenter, der udbyder opgaven, til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå 118 Spm. om at samle den ekspertise som AF systemet hidtidig har opnå- et i gennemførelsen af udbudsforretni nger om inddragelse af andre aktø 119 Spm. om kommentar til henvendelse af 9/5-05 fra Bornholms Regi- onskommune, til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå
22 120 Spm. om kommentar til henvendelse af 6/5-05 fra Blinde og Svagsy- nedes Interessegruppe for Erhverv og Uddannelse, til beskæftige  l- sesministeren, og ministerens svar herpå 121 Spm. om kommentar til henvendelse af 13/5-05 fra Fagligt Fælles Forbund m.fl., til beskæftigelsesministe  ren, og ministerens svar herpå 122 Spm. om, hvordan ministeren har mulighed for at pålægge jobcentr   e- ne at anvende andre aktører, hvis jobcentrets indsats er klart utilfred s- stillende, til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå 123 Spm. om oversendelse af teksten til den aftale som regeringen har indgået med Dansk Folkeparti om beskæftigelsesdelen, til beskæft i- gelsesministeren, og ministerens svar herpå 124 Spm. om forslagets ligestillingsmæssige konsekvenser, til beskæft i- gelsesministeren, og ministerens svar herpå 125 Spm. om, hvorledes man påtænker at sikre at integrere ligestilling i beskæftigelsesindsatsen, til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå 126 Spm. om AF’s udviklingsarbejde med hensyn til metoder og værkt   ø- jer til at fremme ligestilling mellem kvinder og mænd i den aktive arbejdsmarkedspolitik videreføres, til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå 127 Spm. om, hvad ministeren konkret har gjort for at sikre, at beslut- ningstagerne i beskæftigelsessystemet   husker reglerne i ligestillings- loven ved udpegning af ledere, til beskæftigelsesministeren, og min  i- sterens svar herpå 128 Spm. om en mere konkret redegørelse for, hvorledes specialfunkti o- nen kønsligestilling tænkes placeret og normeret, til beskæftigelse s- ministeren, og ministerens svar herpå 129 Spm. om, hvorledes ansvaret for at eksterne aktører også implemterer viden og erfaringer, til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå 130 Spm. om, hvorledes der skal skabes forbindelse mellem Beskæft  igel- sesministeriet/Arbejdsmarkedsstyrelsen og de regionale og lokale beskæftigelsesråd med hensyn til overførsel af viden på området kønsligestilling, til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå 131 Spm. om oversendelse af talepapir fra samråd et den 25/5-05 om sam- rådsspørgsmål A, til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå 132 Spm. om kommentar til de konkrete forslag til ændringer til § 6 og § 8, til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå 133 Spm. om løbende overvågn  ing af kønsaspektet i arbejdsmarkedsin d- satsen, til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå 134 Spm. om kønsmæssig balance i de i § 36 foreslåede beskæftigelse s- råd, til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå
23 Oversigt over samrådss pørgsmål vedrørende L 22 Samråds - spm.nr. Titel A Spm. om indsatsen for at afskaffe det kønsopdelte arbejdsmarked nedprioriteres, til beskæftigelsesministeren