Beskæftigelsesministerens besvarelse af spørgsmål nr. 21 af 20. april 2005 fra Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg (L 22) Spørgsmål nr. 21: Ministeren bedes oplyse, hvordan det er sikret, at den kommunale revision er fuldstændig uafhængig af kommunale interesser. Svar:   Det har i mange år været praksis, at revisionen udføres af vedkommende kommunes eller amtskommunes revision på en række sociale områder, he  r- under også i den kommunale beskæftigelsesindsats. Det er områder, hvor staten er den regelforvaltende myndighed og samtidig finansierer en del af udgifterne ved refusion, mens kommunerne udfører opgaverne. I følge den Kommunale styrelseslov § 42, stk. 2, skal enhver kommune have en sagkyndig revision, der skal godkendes af tilsynsmyndigheden. Det frem- går desuden af den kommunale styrelseslovs § 42, stk. 6, at revisionen ikke må deltage i eller tage medansvar for beslutninger, hvorved revisionens sti l- ling som uafhængig revision vil kunne bringes i fare. Kravet om revisionens uafhængighed indebærer såle des, at kommunalbesty- relsen, dens udvalg og den kommunale forvaltning ikke kan øve konkret ind- flydelse på revisionens tilrettelæggelse af revisionsarbejdet. Tilsynsmyndigheden fører et løbende tilsyn med, at den kommunale revision opfylder lovgivningens krav, herunder uafhængighedskravet og kravet om at den kommunale revision skal være sagkyndig dvs. regnskabs- og revisions- kyndig. Kommunalbestyrelsen skal efter bekendtgørelsen om kommunernes budget- og regnskabsvæsen, revision mv. fastsætte et revisionsregulativ, der skal væ- re i overensstemmelse med lovgivningen, herunder kravene til den kommu- nale revisions uafhængighed. Revisionsregulativets lovlighed påses af de kommunale tilsynsmyndigheder. Maj 2005 Vores sag 04-201-52/101-0012