Beskæftigelsesministerens besvarelse af spørgsmål nr. 27 af 20. april 2005 fra Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg (L 22) Spørgsmål nr. 27: Vil ministeren redegøre for, hvilke sanktioner efter den kommunale styrelseslov et jobcenter, der er indberettet til tilsynsmyndighederne vil blive pålagt, såfremt jobcenteret ikke følger et pålæg fra beskæftigelsesministeren, jf. Beskæftigelsesministeriets høringsnotat fra 21. februar 2005 ( L 22, bilag 3)? Svar:   Fra den 1. januar 2007 varetages tilsynet med kommunerne af statsforvalt- ningen i den region, hvori kommunen er beliggende, jf. § 9 i forslag til lov om regional statsforvaltning. Kommunaltilsynet er et retligt tilsyn. Statsforvaltningerne fører således ti l- syn med, at kommunerne overholder den lovgivning, der særligt gælder for offentlige myndigheder, herunder kommunale forskrifter, der er udstedt i medfør af denne lovgivning. Statsforvaltningens reaktionsmuligheder fremgår af §§ 50 -51 i lov om kom- munernes styrelse. Statsforvaltningen kan herunder udtale sig om lovligheden af kommunale di- spositioner og undladelser (§ 50), sætte en beslutning truffet af kommunal- bestyrelsen, der strider mod lovgivningen ud af kraft (§ 50 a), eller pålægge de medlemmer af kommunalbestyrelsen, der er ansvarlige herfor, tvangsbø- der, hvis kommunen undlader at udføre en foranstaltning, som den efter lov- givningen har pligt til at udføre (§ 50 b). Det er statsforvaltningen, der vurderer, hvilken reaktion der vil være nød- vendig i den konkrete situation. Maj 2005 Vores sag 04-201-52/101-0012