Beskæftigelsesministerens besvarelse af spørgsmål nr. 32 af 20. april 2005 fra Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg (L 22) Spørgsmål nr. 32: Hvordan vil ministeren sikre sig, at der i de regler, der kan fastsættes om bl.a. administration af de midler, som staten stiller til rådighed for de lokale beskæftigelsesråd til fremme af særlige virksomhedsrettede lokale initiativer bliver taget højde for, at midlerne ikke anvendes til finansiering af jobcentrets driftsopgaver? Svar:   Som det fremgår af svaret på sp  ørgsmål 31, kan de midler, der er afsat efter lovforslagets § 49 til de lokale beskæftigelsesråd, kun anvendes til de formål, der er nævnt i § 50. Driftsopgaver i jobcenteret er ikke et af disse formål. Det fremgår af lovforslagets § 49, stk. 5, at beskæf tigelsesministeren fastsætter regler om midlernes fordeling, udbetaling, administration, regnskabsaflæggelse, revision, tilsyn m.v. Disse regler skal sikre, at Arbejdsmarkedsstyrelsen kan kontrollere, at midlerne udelukkende bliver anvendt til de formål, s om er angivet i lovforslagets § 50. Maj 2005 Vores sag 04-201-52/101-0012