Ændringsforslag stillet den {FREMSAT} uden for tillægsbetænkningen Ændringsforslag til 3. behandling af Forslag til navnelov [af familie- og forbrugerministeren (Lars Barfoed)] Af    familie- og forbrugerministeren Til § 2 1) I stk. 1, 1. pkt., ændres »1.000  « til: »2.000«. Til § 3 2) I stk. 1 ændres »1.000« til »2.000«. B e m æ r k n i n g e r Til nr. 1 og 2 Med  ændringsforslaget  foreslås  personantalsgrænsen  i  §§  2  og  3  i  navnelovsforslaget  hævet  fra 1.000 personer til 2.000 personer. Herefter vil efternavne, der bæres   af flere end 2.000 personer frit kunne tages af enhver. Efternavne, der bæres af 2.000 personer eller færre, vil derimod være besky t- tede og kun kunne tages efter de øvrige regler i lovforslagets kapitel 1. Ændringsforslaget  bevirker,  at  der  ved  lovens  vedt   agelse  frigives  ca.  160  efternavne  i  stedet  for 315 efternavne med en grænse på 1.000 personer. Ændringen indføres for yderligere at sikre en m i- nimal kræ  nkelsesrisiko over for bærere af navne, der frit kan tages af enhver. Bæres et navn af over 2.000  personer  i  Danmark,  er  navnet  så  almindeligt  udbredt  i  Danmark,  at  bærere  af  navnet  ikke med rette kan forvente at have nogen slægtsmæssig tilknytning til andre bærere af navnet. Hensynet til bærere af sådanne navne er derfor ikke så tungtvejende, at det bør af holde andre fra frit at kunne tage navnet.